Impuls feb..indd - Nyimpuls.dk

6
Fra énkønnet til tvekønnet -
v/Ruth Olsen
en risikofyldt forvandling
Martinus er den første og hidtil eneste, der har givet os en
dybere og logisk begrundet indsigt i, hvilken vanskelig
overgang menneskene i vor tid er inde i med hensyn til
ægteskabskærlighedens ophør og næstekærlighedens
“fødsel”. Vi lever simpelthen i hele spiralkredsløbets mest
sårbare omstillingsproces. Den proces, der skal skabe
mennesket om fra at være énkønnet til at være tvekønnet
eller rettere “ukønnet”.
Martinus anså det for at være en så vigtig viden at give
os, at han har brugt næsten en hel bog om emnet, nemlig
Livets Bog bind V, som for mange kan forekomme ret
så omstændelig, men omskabelsen af dyret til et rigtigt
menneske er noget helt centralt i hans åndsvidenskab. Jeg
vil prøve at give en kort opsummering af processen.
Først må det konstateres, at seksualitet, eller som Martinus
foretrækker at kalde det seksualisme, dybest set
og grundlæggende er de levende væsners udveksling af
energi. Det man normalt forbinder med seksualitet er kun
en lille del af den. Energiudvekslingen muliggøres af vore
to overordnede poler i evighedslegemet, nemlig en pol
for modtagelse og en pol for afsendelse af energi.
Dette polprincip, tiltrækning og frastødning, er det evigt
styrende princip overalt i universet - i atomer, kloder,
galakser osv. Og altså også i mennesker. Ja, heller ikke
en mobiltelefon kunne fungere uden! Naturvidenskaben
kalder det oftest plus og minus, kineserne kalder det yang
og yin, mens det i spirituel sammenhæng som regel kaldes
den maskuline og den feminine pol.
At polerne her benævnes maskulin og feminin hænger
sammen med den rolle, de spiller for de levende væsners
skiften mellem de to tilstande, Martinus kalder “enpolede
og topolede”, selv om vi faktisk altid har to poler,
blot enten i ligevægt eller i uligevægt. Til de to poler er
knyttet to polorganer, af Martinus kaldet “det sympatiske
anlæg” og “det intellektuelle anlæg” (LB V stk.1929).
Det første er for tiden vort primære polorgan, idet det
formidler de fysisk materiedannende grundenergier
- instinkt-, tyngde- og følelsesenergi, mens Det intellektuelle
polorgan formidler intelligens-, intuitions- og
hukommelsesenergierne.
Så længe “det sympatiske anlæg” er det stærkeste, er vi
énkønnede og drages mod det modsatte køn, dvs vi er
“ægteskabsegnede”. Men efterhånden som det intellektuelle
polorgan vokser v.hj.a. intelligensens udvikling,
men dybest set pga vor evige regulerende talentkerne
“Moderkernen”, daler interessen for ægteskab og faste
parforhold. Der skal efterhånden meget andet til at give
livet indhold og mening end parring og familie.
Da det intellektuelle polorgan er knyttet til vor modsatte
pol, dvs den maskuline i kvinden og den feminine i
manden, ser vi i vor tid en begyndende erkendelse af, at
vi nu alle har begge tendenser i en eller anden grad. Allerede
psykologen C.G.Jung talte om mandens “anima”
og kvindens “animus”. Polerne er langsomt på vej mod
ligevægt.
Når engang ligevægt mellem polerne indtræffer, er
vi nået frem til “den store fødsel”, dvs vi får kosmisk
bevidsthed og bliver i stand til at elske alt og alle. Som
énkønnede væsner kan man kun udløse udladninger af
højere energivibrationer (salighedsenergi) i kroppen via
kønsorganerne (orgasme), men engang vil dette kunne
fremkaldes af enhver form for kys og kærtegn, ja blot
ad tankens vej.
Vanskelighederne
Dette var superkort processens forløb. Men der er mange
vanskeligheder undervejs i denne omstillingsproces, for
den indebærer åbenbart en relativ stor risiko for “at løbe
af sporet”. Der er en lige vej i udviklingen, den kalder
Martinus “kongevejen”, og der er en ulige vej, som
Martinus kalder “unormal og afsporet”. Afsporingen kan
ifølge Martinus ske, når den “nye”, altså modsatte, pols
udvikling forceres unormalt hurtigt frem, så den humanetiske
udvikling ikke er fulgt med.