Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
HVAD ER DRØMME?<br />
v/Ruth Olsen<br />
Vi kender udtrykket “døden er blot en søvn”, men hvor<br />
mange ved vel, hvad søvn dybest set er ud over, at<br />
kroppen er sat på “stand by”? Hvad med bevidstheden?<br />
Ingen er i tvivl om, at vi oplever mange ting, mens vi<br />
sover. Det kalder man drømme. Men hvad er det og hvor<br />
kommer de fra?<br />
Videnskabelig forskning har påvist, hvordan hjernen<br />
arbejder natten igennem omend i nedsat “gear” og forskellige<br />
stadier. Derfor tror mange, at drømme er noget,<br />
hjernens kemiske stoffer skaber. Når en computer kan<br />
opbevare uanede mængder af data, så kan en hjerne vel<br />
også, tænker man måske. Men hjernens kemiske stoffer<br />
er skiftet ud efter nogle år, så hvordan skulle barndommens<br />
oplevelser kunne sidde der? Desuden er drømme<br />
jo ikke bare genfremkaldte erindringer.<br />
Freud sagde, at “drømme<br />
er kongevejen til det ubevidste”,<br />
og mente dermed<br />
bl.a. fortrængte erindringer.<br />
Men hvad så med de synske<br />
drømme, dvs drømme<br />
om begivenheder der senere<br />
indtræffer? “Fremtidserindringer”<br />
har David<br />
Ryback kaldt dem i sin<br />
bog “Når drømme går i<br />
opfyldelse”(L&R 1994).<br />
Med bl.a. Einsteins relative<br />
tidsbegreb, Karl Pribams<br />
holografiske model og John<br />
Eccles påvisning af hjernen<br />
som en kombineret radiosender og -modtager, forsøges<br />
en videnskabelig forklaring på, hvorfor man i drømme<br />
kan modtage signaler fra hinsides tid og rum.<br />
Mange drømme er symbolske billeder og hændelser. Om<br />
tolkningen heraf er der skrevet et utal af bøger, men der<br />
findes næppe en generel opskrift, for udover C.G.Jungs<br />
arketypiske symbolbilleder er drømmenes billeddannelse<br />
noget personligt, fordi vi nu er kommet ret så langt i<br />
udviklingen af individualitet. Selv om mange folk er<br />
vældig optaget af deres drømme, forekomme de fortsat<br />
temmelig mystiske for de fleste.<br />
Martinus om drømme<br />
I Livets Bog II stk. 338-345 forklares, hvordan bevidstheden<br />
må forlade kroppen om natten for at nervesystemet<br />
kan få ro til at udbedre skaderne efter tyngdeenergiens slid<br />
på det dagen igennem. Det arbejde har vi kroppens automatfunktioner<br />
til. Men det betyder ikke, at bevidstheden<br />
holder op med at fungere, den fortsætter i det Martinus<br />
kalder “natbevidsthed”.<br />
Vi fortsætter altså med at opleve, nu blot ikke ved impulser<br />
fra vore fysiske sanser. Jeget (X1) har andre legemer<br />
og sanser at opleve med end de fysiske. Vi eksisterer<br />
således i to verdener, to forskellige frekvensområder,<br />
kan man sige. Drømme beviser faktisk, at vi kan leve<br />
og opleve uafhængigt af den fysiske krop, dvs også efter<br />
kroppens død. Det undrer Martinus, at dette ikke har<br />
givet anledning til mere eftertanke hos menneskene, end<br />
tilfældet er.<br />
At vi som regel ikke kan tage erindringen om nattens<br />
oplevelser med ind i vor vågne dagsbevidsthed - eller<br />
ihverfald kun i usammenhængende brudstykker - skyldes<br />
vor nuværende hjernes kapacitet og fordi hukommelsesenergien<br />
er på lavpunktet. Og det er just også meningen,<br />
for vi skal på det nuværende udviklingstrin koncentrere<br />
os om at lære af den fysiske verdens genvordigheder. Det<br />
er her vi skal bakse med at gøre uvidenhed til viden ved<br />
at udvikle intelligens og følelse.<br />
Men det sker dog, at vi får lov at bringe klar viden med<br />
tilbage til dagsbevidstheden, f.eks. viden om fremtidige<br />
hændelser. Martinus skriver bl.a. i stk. 341 efter beskrivelsen<br />
af drømme som erindringer fra fortiden: ”Fjern-syn<br />
i rummet og fjern-syn i tiden er dog rene nyoplevelser.<br />
Individet får her tilegnet sig en hel ny viden.” Han udelukker<br />
altså ikke, at vi også kan lære noget og altså udvikles<br />
via drømme.<br />
Hvorfor vi sommetider drømmer så stærkt og klart, at vi<br />
tydeligt husker oplevelsen, når vi vågner, forklares ikke.<br />
Men vor skytsengel har måske ved særlige situationer en<br />
finger med i spillet? Som f.eks. hos de, der pga en drøm<br />
om skibsforlis afbestilte deres billet til Titanics jomfrurejse?<br />
Karma-puslespillet skal jo gå op. Og hvordan går<br />
det til, at vi får den samme drøm gentagne gange, når det<br />
drejer sig om et vigtigt budskab?<br />
23
Change language