Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
v/Ruth Olsen<br />
Den religion, som kristendommen<br />
kaldte satandyrkelse<br />
og forfulgte med hård<br />
hånd, var faktisk ret avanceret<br />
og velorganiseret og<br />
dyrkedes i det skjulte helt op<br />
til 16-1700 tallet. Vi kender<br />
som regel kun inkvisitionens<br />
fordrejede historier, for også<br />
dengang var usandheder og<br />
løse rygter et effektivt middel<br />
i magtkampen mellem<br />
forskellige interesser. Den<br />
gamle religion beskrives af<br />
Margaret Murray i bogen<br />
“Heksenes Gud” fra 1953, og heraf kan det ses, hvor<br />
meget kristendommen overtog af dens forestillinger og<br />
kultiske ritualer.<br />
Den var bygget op med “inderkredse” på 12 personer af<br />
begge køn og en leder, (ligesom Jesus siges at have haft<br />
12 apostle!). Inderkredsene var samlet under en stormester,<br />
der var en særligt indviet og “Guds stedfortræder”,<br />
altså en slags præstekonge. Det var især kvinder, der<br />
meget længe holdt fast i deres gamle tro, for her var et vist<br />
fællesskab, hvor man støttede hinanden og holdt glade<br />
fester. Stormesterens “næstkommanderende” kaldtes<br />
“jomfruen”, og Murray mener Jeanne d’Arc var en sådan.<br />
Robin Hood var iøvrigt en stormester, siger hun.<br />
Man holdt møder en gang om ugen og stormøder 4 gange<br />
om året. Da man jo kom langvejs fra til disse kvartårlige<br />
møder, var det vigtigt at have nøje rede på tidspunktet,<br />
hvorfor man ved hjælp af solens stilling måtte udregne<br />
dette. Derfor ser vi de mange sten-opstillinger rundt om<br />
i landskabet, hvorved man kunne fastlægge forårsjævndøgn<br />
osv. Det var jo vigtigt at møde stormesteren, den<br />
guddommelige, der blev dyrket somom det var Gud<br />
selv.<br />
På stormøderne blev der spillet musik, sunget og danset<br />
ringdans, en hellig kædedans. Vi har stadig rester af denne<br />
ringdans, ikke bare den om juletræet og majstangen,<br />
men også den årlige løben rundt om kaabaen i Mekka<br />
er rester af denne gamle religion. Fællesmåltidet var en<br />
meget vigtig del af festen. Stormesteren var som regel<br />
klædt i sort (som præsterne stadig er) og bar dyremaske<br />
med bukkehorn. Religionen udsprang jo af den gamle<br />
frugtbarhedskult.<br />
32<br />
Guds legemliggjorte stedfortræder<br />
Stormesteren sad på en slags trone, hvor medlemmerne<br />
defi lerede forbi med vokslys, som han tændte for dem<br />
som et symbol på, at han var “kilden til alt lys”. Han<br />
uddelte brød og vin evt. øl, holdt som regel en tale med<br />
påbud og anvisninger, gav evt. gyldne løfter om fremtids<br />
herlighed. Der blev bedt fællesbønner om “fred og godt<br />
år”, om at få en god høst på marken eller med en tak for<br />
“Guds gaver”, hvis det var et efterårsmøde og høsten<br />
var i hus. (11. august var i øvigt en meget gammel hellig<br />
dag). Man troede på et lykkeligt liv efter døden, hvorfor<br />
mange udholdt de kristnes tortur og døden på bålet med<br />
bemærkelsesværdig ro og sagtmodighed.<br />
Man bragte de nyfødte børn til mesteren, for at han skulle<br />
døbe dem, nogle steder med vand, og ved puberteten<br />
“konfi rmerede” han dem, efter de selv havde afl agt en<br />
slags trosbekendelse. Som tegn på medlemskabet eller<br />
“pagten” fi k de et mærke på huden, en slags tatovering.<br />
Havde man før været døbt som kristen, fi k man ved<br />
medlemskabet et nyt navn. Bagefter kyssede man stormesteren,<br />
som regel på foden, som tegn på underkastelse,<br />
(som man stadig gør med paven!).<br />
Det var en autoritær religion, eller var ihvertfald blevet<br />
det i den patriarkalske tid, hvorfra der fi ndes kildemateriale.<br />
Der var opstået et vist hierarki, og for at vise sin<br />
rang bar man strømpebånd i forskellig farve. Heraf menes<br />
“hosebåndsordenen” at være kommet. Hvoraf kommer<br />
traditionen med brudens strømpebånd? For derved at vise<br />
dengang, hvor man religiøst hørte til?<br />
Da det jo var en gammel frugtbarhedskult, spillede en<br />
plantestængel eller et risknippe (kost) en vis symbolsk<br />
rolle. Det blev til det berømte kosteskaft, som heksene<br />
red til Bloksbjerg på. Men vi har også en rest heraf i vort<br />
fastelavnsris. En gammel tradition siger, at hvis parret ved<br />
vielsen springer over et kosteskaft, vil ægteskabet blive<br />
frugtbart. Den skik bruges stadig hos visse sigøjnere.<br />
Men overalt i gammelt religiøst mytestof fi nder vi noget<br />
med en stav eller stok, ligesom Moses’ stav, der kunne<br />
trylle vand ud af en klippe, eller som den gode fe med<br />
sin tryllestav.<br />
Det guddommelige offer<br />
De kristnes anklager om grusomme dyreofringer, ja børnemord,<br />
kan ikke verifi ceres af seriøse historiske kilder.<br />
Men der herskede en del overtro med hensyn til magiske<br />
virkemidler, og jo mere forfulgt man blev, jo mere for-
Change language