Årsskrift 2009 (pdf) - Testrupelev.dk

At vores kærlighed til eleverne er gengældt, vidner
en blomstrende elevforening om. Og det er i øvrigt
i Jørgens tid, at elevforeningen for alvor er blevet en
kra af stor betydning for skolen.
Nærværende årsskri er et eksempel på dette.
Årsskriet har altid været udgivet af elevforeningen,
men i tidligere tider var det en ren formalitet.
Det var Jørgen, der skrev og redigerede. Den lidt
uopndsomme layout stod trykkeriet vist for. Indtil
den dag, hvor en nyvalgt elevforeningsbestyrelse
mente, at det kunne de gøre bedre.
“PIONÉRÅNDEN ER DER, SOM HOLGER
DANSKE, STADIGVÆK. OG DEN VÅGNER,
NÅR DER ER BEHOV FOR DET.
Jamen, så k de da lov til det. Det er en af Jørgens
virkelig gode sider, at han kan give ansvar fra sig i
fuld tillid til dem, han overlader ansvaret.
Lærerne har også ændret sig. Eller rettere, deres
arbejdsforhold har. Jeg talte forleden med tidligere
musiklærer, Sven Fenger, der var ansat på skolen, da
Jørgen trådte til som forstander. Han kunne fortælle,
hvordan alle ansatte virkelig måtte stramme balderne
for at få skolens økonomi til at hænge blot så
nogenlunde sammen. Lærerne gik ned i løn samtidig
med, at de deltog i både rengøring og madlavning.
Det var tider! Men denne pionerånd kunne holde i
HANS RUBECH CHRISTENSEN ER CAND. THEOL.
OG UNDERVISER PÅ TESTRUP HØJSKOLE I FAGENE
RELIGION – MYTE – SAMFUND OG LIVSFILOSOFI.
lang tid, fordi man kunne se, at det trods alt hjalp. Og
fordi man arbejdede for og med en forstander, der,
som Sven citerede ham, ”ikke samlede på askoer”.
Jeg mindes selv et lærermøde for snart mange
år siden, hvor det for en gangs skyld ikke gik så let
med at få opgaverne fordelt. Det var faktisk det, der
imponerede mig allermest, da jeg startede på skolen i
1990: At opgaverne ikke blev skubbet frem og tilbage
over bordet, men at der straks var én, der sagde: Det
tager jeg mig af. Men sådan var det altså ikke ved
denne lejlighed. Det k Jørgen til at bruse op på sin
karakteristiske facon og spørge, hvor pionérånden
var blevet af. Siden har han nok indset, at man
ikke kan være pionérer for tid og evighed. Men tag
ikke fejl! Pionérånden er der, som Holger Danske,
stadigvæk. Og den vågner, når der er behov for det.
Skolen har også rent fysisk ændret sig i Jørgens tid.
Vi er nogle, der kan huske en tid, hvor der ikke var
noget, der hed Nørregård og Fuglsang. For slet ikke
at tale om Musikhuset. Hvad gjorde Musiklinjens
elever dengang?. Jo, de spillede sveddryppende under
skråvæggene i de lokaler, hvor Skrivelinjen nu holder
til. Undertegnede boede dengang i den tilstødende
lejlighed og havde tit fornøjelsen af at gå ind og kvæle
en sen aenøver. Så kom der en mellemperiode, hvor
der også blev øvet musik i interimistiske pavilloner i
haven. Men endelig, i 2000, blev Musikhuset indviet.
21