Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
er der heller ingen hæk at kravle om bag ved – den er<br />
kort og godt visnet bort som følge af atomar stråling<br />
eller mere aktuelt, druknet pga. klimaforandringer.<br />
Dengang som nu er staters engagement på<br />
internationalt niveau, såvel som den folkelige<br />
deltagelse i de enkelte lande en forudsætning for at<br />
verden ikke går i stykker, og hvad angår indstillingen<br />
til atomkra, fremhæves netop 70´ernes brede<br />
folkelige modstand oe som den vægtigste grund til,<br />
at vi aldrig k atomkra i Danmark. Farerne for en<br />
fremtidig aggressiv atomkrig er på ingen måde drevet<br />
over, om end de politiske skillelinjer nu drages andre<br />
steder end under den kolde krig. Derfor er en fortsat<br />
aktiv indsats fra de enkelte lande stadig også helt<br />
afgørende i bestræbelserne på at realisere en global<br />
atomar nedrustning. Ligeså med den bogstavelig talt<br />
ophedede klimaudfordring, hvor kanden eerhånden<br />
synes så porøs, at en bred folkelig bevidstgørelse og<br />
indsats tilsvarende 70´ernes er påkrævet, hvis jorden<br />
skal blive ved at være en herlig jord, sådan som det<br />
lovprises i sangen.<br />
%"0"$)&/:'"-#",<br />
Pacismen og dens hyldest af antihelten har derfor<br />
kort sagt fremtiden bag sig. Den er uudholdelig<br />
for én selv og utilfredsstillende for omgivelserne,<br />
på individuelt såvel som på nationalt plan. At<br />
forholde sig passivt til verden omkring er det, der på<br />
statsniveau hedder neutralitet. Det er den tilstand,<br />
hvor man kan handle med alle uden at blive uvenner<br />
med nogen, og skulle situationen eventuelt spidse<br />
til, så går man fra ermopylæ og hjem i sin egen<br />
have eller på toilettet. Der sidder man så i skjul<br />
mens en instinktiv lede over ikke at være tilstede og<br />
tage et medansvar når det virkelig gælder, langsomt<br />
gennemtrænger krop og sjæl. I skolegården k<br />
man prædikatet fej, duks eller tøsedreng, når man<br />
luskede uden om kampens hede og som en kamæleon<br />
tilpassede sig dem, der så ud til at vinde. At være<br />
fej var det værste prædikat, man kunne tilegne sig<br />
i en mikroverden, hvor ingen var fejlfri. Fejheden<br />
fortoner sig imidlertid fuldstændigt i et univers, hvor<br />
en verdsliggjort skabelsestænkning installeres, og<br />
hvor det onde er blevet til de onde, som vi i højstemt<br />
skønsang behændigt distancerer os fra. Dødsdri er<br />
noget, de andre har – ikke mig, jeg er god.<br />
<br />
Ovennævnte sange er begge gennemsyret af en<br />
sådan religiøs semantik og selvretfærdigheden<br />
mister herigennem sin klamme smag i forførelsen af<br />
budskabet om fred og menneskets grundlæggende<br />
godhed. Derved glemmer vi samtidig, at fraværet<br />
ikke er løsningen men reelt er nedbrydende, og at den<br />
klartskuende ånd bag hækken ikke rækker længere<br />
end til med kruspersille at skrive verdens mindste<br />
antiheltekvad.<br />
Skal jorden fortsat være en herlig jord og livet en<br />
dejlig gave, må vi kort sagt springe over hækken<br />
og generobre fortroligheden med dét oentlige<br />
rum, som Das Beckwerk har beskrevet som et<br />
gennemgangsrum. Fjern mobilen fra tindingen, tag<br />
Ipod’en ud af ørerne, klap din bærbare computer<br />
sammen og rend ud i skolegården, hvor du får knubs<br />
og slag for at sige, hvad du mener, men netop herved<br />
også erfarer en autentisk og dyrebar frihed, som<br />
reserven blandt reserver aldrig har ha den ringeste<br />
sans for.<br />
75
Change language