Årsskrift 2009 (pdf) - Testrupelev.dk

Halfdan Rasmussens ”Noget om helte” er en dejlig
sang. Man drages af den livsklogskab og umiddelbare
glæde over tilværelsen, der trænger ind under huden
og fylder sjælen med en spontan tryghedsfølelse, når
den synges. Nok er der farer derude, men det skyldes
de krigsliderlige statsoverhoveder, der kæmper om
verdensherredømmet. Dybest set er mennesket godt
og jorden dejlig – ”livet er en dejlig gave, jorden er en
herlig jord”.
Tilsvarende i Nordahl Griegs ”Kringsatt av
ender”, hvor mennesket smukt beskrives som ædelt
og jorden rig, og såfremt der ndes nød og sult,
skyldes det svig. Altså; mennesket er grundlæggende
godt og konikter, krige og stridigheder er tilkomne
fænomener, der ophører den dag, de kæmpende
parter forstår, at den som bærer en dyr og umistelig
byrde ikke kan myrde. Vi andre, der har forstået
budskabet kan roligt trække os tilbage og synge
en enkelt sang om frihed, fordi vi nu har lært at
selve kampen blot bærer ved til stridighedens bål.
Vi ved, at fred og lykke genindtræder på jorden,
når budskabet om politiske stridigheders humane
konsekvenser er trængt ind hos de sidste magtgale
statsmænd. Endnu mere opmuntrende er det, at den
kommende tid markerer en sluttilstand, hvor vi i
oplyst (pladder)humanisme og global næstekærlighed
én gang for alle har begravet stridsøksen. Indtil da
kan vi, for at vende tilbage til Halfdan Rasmussen,
lade dem tæve på hinanden, der har tæv behov
endnu, mens vi selv pusler med rødbeder, selleri og
pastinak.
73