Magasinet 4 - 2009.indd - Center for levende visdom

OnlineMagasinet
Nr. 4 Juni 2009
Inspiration til spirituel vækst, esoterisk forståelse og skabende tjeneste i verden
Tema: Den interreligiøse virkelighed
Blæse og have mel i munden: side 3
Menneskelig enhed
og religionernes sameksistens: side 6
Lighedspunkter påvist gennem dialog: side 11
Tid til at lytte: side 14
På tværs af grænser - En kommentar: side 18
Inspiration til din praksis - Identitet: side 20

Den interreligiøse fordring
Kære læsere!
Vi har valgt at lade denne udgave være i det interreligiøse virkes tegn, og intet kunne være timet bedre
i lyset af den tale, ”En ny begyndelse”, som USA’s præsident Barack Obama holdt i University of Cairo i
Egypten den 4. juni. Han sagde blandt andet: ”Verden over kan vi forvandle dialog til interreligiøst samarbejde,
så broerne mellem nationerne fører til handling – hvad enten det handler om at kurere malaria i Afrika eller lindre
nøden efter en naturkatastrofe”. Og han satte trumf på sit stærke budskab ved at nævne Den Gyldne Regel,
som er så vigtig i religionernes etiske fællesskab, og som vi nævner i dette magasin: ”Der er en regel, vi
finder i kernen af enhver religion – at vi gør mod andre, hvad vi gerne vil have, at de gør imod os. Denne sandhed
tilhører ikke nogen nation og ikke noget folkeslag. Der er tale om en tro, som ikke er ny; som ikke er sort eller hvid eller
brun; som ikke er kristen, muslimsk eller jødisk. Det er en tro, som har banket i hjerterne helt siden civilisationens
begyndelse, og som stadig banker i hjertet hos milliarder af mennesker”.
Sådan! Og med denne intro byder vi jer hjerteligt velkommen til denne fjerde udgave af magasinet, som
vi har set frem til at udgive. Indholdet skulle gerne tale for sig selv, men vi vil gerne benytte lejligheden
til at takke Humma Bari og Sherin Khankan, to danske muslimske kvinder, som har givet deres unikke og
meget stærke præg på dette sommernummer. Måtte deres smukke og stærke ord inspirere rigtig mange!
Og så vil vi igen glæde os over den dejlige respons og markante interesse for magasinet. Vi har for længst
rundet de 1000 abonnenter og er rigtig glade for de mange responser, både på mails og på Facebook, hvor
Center for Levende Visdom har oprettet en gruppe for alle interesserede. Abonnement er meget nemt – og
fortsat gratis – og kræver kun, at man skriver navn og mail inde på www.levendevisdom.dk og derefter
klikker en enkelt gang. Når man så får tilsendt mailen som svar, skal man bare svare én gang. Så ved vi, at
mailen nåede frem til den rette, og at adressen er korrekt. Og så er man modtager af magasinet fremover.
Alle interesserede er velkomne! Men da det, trods formen, altid vil være forbundet med visse udgifter
at producere magasinet, tager vi med TAK imod frivillige bidrag på reg. nr.1551 konto 008 3690. Mærk
venligst dit bidrag ”Magasinet”.
Glædelig Sommer - og rigtig god læselyst
På Redaktionens vegne
Søren Hauge
Illustrationer:
Forside Interreligiøst symbol
Side 2: Interreligiøst symbol
Side 3: Blæse og have mel i munden
Side 6: Interreligiøst symbol
Side 8: URI-Logo
Side 9: Interreligiøst symbol
Side 11: Father Thomas Keating
Father Thomas Keating i dialog med Ken Wilber
Side 14: Humma Bari
Side 16: Sherin Khankan
Side 17: Bismillah
Side 18: På tværs af grænser
Side 19: Githa Ben-David
Tjørn med røde bær, foto: Gitte Tingstrup
Side 20: Grønt hjerte
Redaktion:
Skribenter: Søren Hauge sophia@post6.tele.dk (ansvarshavende), Jan Kvistborg og Nicolai Hansen
Oversættere: Annabritt Jakielski og Anne Pedersen
Korrekturlæsere: Annabritt Jakielski, Grete Bacci Hartz og Sinne Bundgaard Nielsen
Layout-ansvarlig: Gitte Tingstrup gitte@tingstrup.dk
Magasinet udkommer 4 gange årligt: 21. marts, 21. juni, 21. september og 21. december
2
Nr. 4 Juni 2009

Blæse og have mel i munden?
Af Søren Hauge
Ingen vej udenom
Den kendte talemåde, at ”man ikke både kan blæse og have mel i munden,” kan meget passende anvendes, når
det drejer sig om de vigtigste eksistentielle spørgsmål. Vi kan omsætte ”blæsten” og ”melet” til de følgende
udsagn, der sat over for hinanden udgør sprængfyldte modsætninger:
Jeg arbejder med spirituel udvikling
Jeg tror på menneskehedens enhed
Jeg deltager i global healing
Man kan sige, at udsagnene til venstre er sjælsrelaterede,
imens udsagnene til højre er personlighedsrelaterede.
Mange mennesker i holistiske og spirituelle
kredse vil nok have svært ved højt at vedstå
sig udsagn som dem, der er placeret til højre. Ofte
er den slags ”uønskede” i det spirituelle selvbillede,
men de ligger ofte lige under overfladen og kan provokeres
frem i pressede situationer. Og spørgsmålet
er, om vi kan sige begge dele – om vi kan ”både
blæse og have mel i munden”? Det er fair nok at
vedstå sig, at man har personlige, etniske, politiske
eller religiøse sympatier og antipatier, men man
kan ikke opretholde status quo og sige, at sådan er
det bare. Man er nødt til at vedstå sig, at mennesker
ikke kan være uønskede ud fra en spirituel forståelse.
Ordet spirituel mister sin betydning, hvis det
3
Jeg kan bare ikke lide hende
Jeg bryder mig ikke om serbere
Jeg er ikke begejstret for muslimer
forbindes med partiskhed. Det forvandler sig til noget
alt for velkendt, som ikke er spor spirituelt. Hvis
vi altså forbinder spiritualitet med næstekærlighed
og medfølelse. Der er ingen smarte undvigelser, ingen
genveje eller udenomsforklaringer.
Lige meget hvad, så er alle mennesker unikke og
spirituelle i deres essens. Det gælder, uanset hvad
de personligt roder med. Man kan ikke generalisere
og kategorisere mennesker ud fra deres nationalitet,
hudfarve, tro eller politiske ståsted. Bordet fanger.
Hvis man siger, at man er spirituel, eller mener, at
man beskæftiger sig seriøst med spiritualitet, så må
man gå planken ud. Det er ok at indrømme, at man
har fordomme, når bare man erkender, hvad det er,
og ikke lader det forblive urørt.
Ånden er vild og utæmmet
Efterhånden som den globale virkelighed kommer
mere og mere til syne i vores hverdag og relationer
på kryds og tværs, og vi forstår – ikke bare teoretisk,
men helt i dybden og praktisk – at vi alle er
indvævede i hinanden og lever i gensidig forbundethed,
bliver det mere og mere akut vigtigt, at vi
modnes i vores forhold til forskellighed, eller til, hvad
der menes med enhed i mangfoldighed. Den mangfoldighed,
som blot er vore foretrukne sympatier,
er ikke virkelig mangfoldighed, men kun selektiv
rummelighed. Vi må ud over komfortzonen og ind
i ukendt terræn, hvor der voves og investeres. Safe
play er ikke spiritualitet. ”Vinden blæser, hvorhen den
vil … sådan er det med enhver, som er født af Ånden”
(Johannesevangeliet 3,8), som tømrersønnen fra
Nazaret sagde. Ånden er som vinden. Den kan ikke
tæmmes, gøres etnisk, partipolitisk eller til personlig
ejendom. Det er ikke en bekvem nyhed for den
tryghedssøgende personlighed, der gerne vil sikre
sine værdier, sin status og sin trygge ”normalitet”.
Nr. 4 Juni 2009

Hvis vi skal omsætte dette til vores møde med det
ukendte, det fremmede – eller skulle vi sige den
ukendte, den fremmede – så kommer vi kun sikkert
frem, hvis vi er villige til at investere hele os
selv uden reservationer og særlige forbehold. Vi
må give slip på forskansningerne og slippe grebet
om generaliseringer, almenheder og særlige hensyn.
Vi må turde mødet, turde sårbarheden i åbent
landskab. Netop her – i det åbne – kan vi møde den
anden og blive overrasket. Det gælder på alle områder,
inklusiv det religiøse. Og inden vi ser os om,
kan vi komme i den situation, at vi er nødt til at slippe
yndlingsforestillinger og bekvemme sort-hvide
synspunkter. For virkeligheden er altid større end
vores hjernekapacitet, ligesom følelsesladede synspunkter
til enhver tid begrænser og forsimpler.
Der gælder visse principper i esoterisk spiritualitet,
som det er værd at huske, når vi udfordres til at ”gå
over hegnet” og besøge det, vi ikke helt kender. Et
af dem er ubundethed, evnen til ikke at holde fast i
hverken fysiske besiddelser eller følelsesmæssig og
mental oplevelse af ”ejendom”. Træningen i ubundethed
forbereder enhver på den spirituelle rejse,
hvor det hjemlige forlades for at udforske ukendte
territorier. Et andet princip er upersonlighed, hvilket
egentlig betyder, at vi ikke tager ting personligt,
men hele tiden tilstræber et overordnet perspektiv,
hvor helheden er i centrum, og ikke vore foretrukne
synspunkter og emotioner. Upersonlighed er nært
forbundet med upartiskhed, som er evnen til ikke
at investere sine emotioner og mentale energier i
ét synspunkt på bekostning af andre. Disse tre ”uord”,
der på sin vis handler om at ”undgå uhensigtsmæssig
ufrihed”, fører over i et højere ”u-ord”, et
transcendentalt princip, som favner og indbefatter,
nemlig universalitet; den helhedsværen, som rummer
de mange facetter og ser de enkelte kvaliteters
betydning i den større sammenhæng. Og det er
denne universalitet, vi behøver i dag i kraft af vor
spæde start på verdensborgerskabets æra, som vi
står midt i.
4
Følg blæsten
Udfordringen til os er altså, om vi er i stand til at
praktisere de spirituelle ledetråde i en global verden,
hvor mange religioner, spirituelle udtryksformer
og indfødte traditioner må favnes og accepteres
som dele af den planetariske virkelighed. Vi lever i
dag i en verden, der er så tæt sammenbundet på
alle leder og kanter, at vi ikke har råd til at overhøre
hinanden. Det er simpelthen nødvendigt, at vi tager
hinanden alvorligt som partnere i det globale fællesskab.
Alternativet er uoverskueligt.
Så spørgsmålet er, om vi er i stand til at skære igennem
personlighedens morads og møde den anden,
den fremmede, og se vedkommende som et ægte
medmenneske med kvaliteter og værdier, trosformer
og opfattelser, som har deres berettigelse. Vi
taler naturligvis ikke om at acceptere voldelig fundamentalisme
eller livsopfattelser, der strider mod
en mangfoldig verden med plads til store forskelle.
Vi taler om at kunne rumme og inkludere mennesker
med religiøse livstydninger, som er forskellige
fra vores, og som hviler på traditioner og skikke,
fortællinger og helligholdelser, vi ikke er fortrolige
med, og som kan forekomme os sælsomme, ja ligefrem
besynderlige. Kan vi formå at ”følge vindens
blæsen” uden at kræve forhåndsgarantier og urørlige
særstandpunkter? Vi skylder verden det. Tiden
er til det. Der er brug for spirituelle vindsurfere,
som tør følge blæsten, ligesom der er brug for bagere,
der kan bruge mel til det daglige brød. Men
vi kan ikke – i åndelig forstand – blæse og have mel
i munden. Der er brug for stor himmel, god jordforbindelse
og menneskelig mangfoldighed – også i
den religiøse virkelighed.
Søren Hauge
Spirituel underviser og forfatter
Formand for Center for Levende Visdom
www.levendevisdom.dk
Medleder af www.wiseheart.dk
I septembernummeret sætter vi klimaet på
dagsordenen som optakt til det store
klima-topmøde i København til november.
Nr. 4 Juni 2009

Efteruddannelse i sjælspsykologi
Seks weekend moduler i Charlottenlund 2009
Skolen for transpersonlig psykologi tilbyder en efteruddannelse i sjælspsykologi fra den 25.9 2009 over
seks weekender (fredag-søndag), der giver dig kompetence til at arbejde
med meditation og sjæls-psykologiske metoder.
Uddannelsen henvender sig til mennesker, som arbejder med mennesker
eller blot ønsker et dybtgående spirituelt forløb. Når din personlighed er dit
vigtigste arbejdsredskab, så er det væsentligt, at du står godt i dig selv og
kan frisætte alle dine menneskelige og sjælelige potentialer.
Efteruddannelsen har til formål at udvikle nye sider af dig selv, men også
at styrke dine faglige kompetencer ved at inddrage sjælspsykologiske perspektiver,
meditation og metoder i dit arbejde.
Efteruddannelsen er målrettet mod at give dig:
• Større selverkendelse • Et frigjort følelsesliv • Inspirerende forståelser •
Større gennemslagskraft • Højere bevidsthed • sjælspsykologiske teknikker
Undervisere: Kenneth Sørensen og Søren Hauge
Læs meget mere på www.psykosyntese.dk/i-84/ og hvad tidligere kursister
har sagt.
Yderligere infomationer: info@psykosyntese.dk el. 2513 0502
Spirituel visdom
– Parat til en opdagelsesrejse?
Har du lyst til at begive dig ud på en stor opdagelsesrejse ved at fordybe dig i
spirituel visdom sammen med andre, så kan vi tilbyde flere muligheder:
VisdomsAkademiet er et toårigt kursusforløb fordelt på 3 moduler, som under ledelse af Søren Hauge giver en solid
indføring i den esoteriske psykologi og filosofi, og relaterer de vigtigste esoteriske hovedemner til både den enkeltes
liv og den større helhed vi alle er en del af. Første weekend den 12.-13. september 2009.
Esoterisk psykologi og De syv stråler er et treårigt kursusforløb fordelt på to moduler, som under ledelse af Niklas
Nihlén giver os en indføring i, hvem vi er, og den virkning vi har (og kan få) på vore omgivelser. Kun ved at lære os
selv at kende bliver vi i stand til at styre energierne i den rigtige retning og mod de rette formål, og kun sådan kan vi
tage ansvar for vores handlinger, blive selvhjulpne og fuldkommen uafhængige. Første weekend: 17.-18. oktober 2009.
Esoterisk healing er et kursus på 1½ år under ledelse af Tonny Lang. Sygdom er først og fremmest et resultat
af et hæmmet sjælsliv, og dette gælder alle former i alle naturriger. Ud fra dette kan vi se, at det er healerens
opgave at fremme energiernes frie strøm, og at hans væsentligste virke består i at arbejde med energi.
Uddannelsen tager udgangspunkt i de retningslinjer og anbefalinger der gives i bogen Esoterisk Healing af Alice Bailey.
Første weekend: 3.-4. oktober 2009.
Arrangør: Teosofisk Forening, Sankt Knuds Vej 27, 1903 Frederiksberg.
Læs mere om kurserne på: www.teosofiskforening.dk under Studieforløb eller få tilsendt brochure ved
henvendelse til: Anne Pedersen. E-mail: tilmelding2@teosofiskforening.dk eller på tlf. 47 52 23 72.
5
Nr. 4 Juni 2009

Menneskelig enhed
Og religionernes sameksistens
Af Annabritt Jakielski og Bente Westh
(Med inspiration fra hjemmesiden
www.uridanmark.dk)
Menneskehedens enhed
Kulturelle og religiøse forskelligheder har altid eksisteret
og har i hele menneskehedens historie med
mellemrum givet anledning til så fundamentale
stridigheder, at det har udløst krig og kampe. Alligevel
var det med bestyrtelse og chok, at verden den
11. september 2001 var vidne til terrorhandlingerne
imod World Trade Center, og oplevelsen dengang
og i årene efter har for alvor skærpet betydningen
og nødvendigheden af fredsarbejde. I dag har verden
mere end nogensinde akut brug for dybtgående
fredsskabende og konfliktforebyggende arbejde,
som går på tværs af religiøse og kulturelle skel.
Inden for visse dele af verden er religion hellig og
ukrænkelig, og inden for andre dele af verden er
ytringsfriheden lige så hellig og ukrænkelig. For
nogle år siden førte denne situation til en konfrontation
mellem disse værdier, hvor parterne stod
stejlt over for hinanden. Vreden og fordommene fik
frit løb, og der var stor fare for, at situationen ville
eskalere yderligere. Vredens væsen har ofte sine
rødder dybt forankret i en manglende forståelse for
de reelle årsager, og hvis der ikke tages initiativer
til at køle vreden hurtigt, mindskes muligheden
for at finde ind til den virkelige årsag. Sker det, vil
man søge andre måder at finde forløsning for den
smerte, vreden forårsager, og det er i sådanne situationer,
vi kan opleve vold, forhånelse, forråelse og
ekstreme handlinger få frit løb.
6
I visse dele af verden og inden for visse befolkningsgrupper
er religion hele det bærende grundlag,
som livet bygger på. I den vestlige verden, i visse
nationer – heriblandt Danmark – spiller religion
en langt mindre rolle og er snarere det grundlag,
vi individuelt kan vælge at basere vort liv på. Disse
forskelligheder, hvor fronterne mellem religion og
værdier blev et spørgsmål om absolutte eller relative
sandhedsværdier, blev nu mere tydelige end
nogensinde før. Verden står i dag over for en dybt
alvorlig situation, hvor der er et fundamentalt behov
for at finde sammen som mennesker og som
nationer på tværs af alle skel.
Den virkelige konflikt, vi ser i dag, er ikke først og
fremmest en konflikt mellem den muslimske og
den vestlige verden, men snarere en konflikt mellem
mennesker. Når vrede, der bygger på forskelle
i meninger og værdier, får lov at eskalere, fører den
til et unuanceret kendskab, der forvansker virkeligheden,
så selv små begivenheder får vredens bål
til at flamme op. Derfor bør vi arbejde på at se os
selv og alle andre som en del af den globale familie,
uanset religiøs, kulturel eller politisk overbevisning.
Nr. 4 Juni 2009

En af de udfordringer, vi står over for i verden, er
den hast, hvormed alt forandrer sig. Værdierne
ændrer sig, vores livsomstændigheder ændrer sig,
udfordringerne på alle områder af livet synes monumentale.
Hvem er vi, hvor er vi på vej hen, hvad
skal vi stille op med det hele, hvad tror vi på – og
tror vi i det hele taget på noget? Helt ned på mikroplan
er vi stillet over for valget, om vi vil os selv og
vores egen individuelle overlevelse, eller om vi kan
og er villige til at se, at alt er forbundet – kort sagt,
verden må definere og arbejde på at skabe en helt
ny sammenhængskraft. Mange nationer har i dag
midlerne til at destruere verden, men sker det, destruerer
vi ikke blot vores modstander, men også os
selv og den verden vi lever i.
Tidligere gjaldt devisen, at ”enhver er sin egen lykkes
smed”, men stillet over for situationen i verden
i dag og forandringshastigheden, synes det indlysende,
at verden kalder på en ny fællesskabsfølelse.
Dermed være ikke sagt, at vi alle skal tro det samme
eller være ens, hverken kulturelt, politisk eller religiøst,
men vil vi have krig og for alvor ødelægge
livsgrundlaget, ikke blot for os selv, men måske også
for kommende generationer – eller er vi villige til
at give andre, mennesker og/eller nationer, samme
respekt og frihed, som vi ønsker for os selv? Kan vi
finde enheden i mangfoldigheden og sammen definere
et helt nyt grundlag at bygge på, baseret på
respekt og samhørighed på tværs af alle skel?
Det er muligt at skabe forsoning og bygge bro over
vreden, og der findes måder at køle vredens flammer
på. For at finde en frugtbar løsning, må vi som
mennesker og nationer lære at lytte og rumme den
anden part fuldt ud, så denne føler sig respekteret.
Ligesom vi som mennesker og nationer ønsker at
blive respekteret, må vi respektere andres værdier.
Når vi er i stand til at tale ud fra denne rummelighed,
har vi skabt ægte dialog. Verden har mere
end nogensinde behov for at ”se forbi det meningsgrundlag,
som er kilde til uoverensstemmelserne”
og opdage, at vi bag vores trosværdier – religiøse
eller sekulære – alle er mennesker med håb og
drømme.
Værdsættelse af det, der bringer os sammen
Inden for de senere år er en teknik, som kaldes værdsættende
samtaler – Appreciate Inquiry (AI) – blevet
anerkendt inden for mange områder af livet, ikke
blot inden for forretningsverdenen, men overalt
hvor der er behov for at bygge bro mellem forskellige
synspunkter. AI er et samtaleredskab, hvor fokus
er på det, der skaber forbindelse, som inspirerer
og åbner for, at vi kan dele visioner, tanker og
følelser, så vi lærer at lytte til hinanden og udveksle
værdier, perspektiver og erfaringer.
7
Religionernes fælles værdigrundlag
Det er interessant, at der bag de forskellige religiøse
doktriner er et fælles værdigrundlag. ”Vær mod
din næste, som du ønsker, at din næste skal være
imod dig”. Kristendommen kalder dette bud for sit,
men det er et bud, som kommer til udtryk inden
for mange religioner. Det kaldes rundt om i verden
Den Gyldne Regel:
Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det
skal I også gøre mod dem.
Kristendom, Matthæus 7,12.
Ikke én af jer er en troende, før han elsker for sin
broder, hvad han elsker for sig selv.
Islam, Hadith 40 fra an-Nawawi 13.
Et menneske bør vandre omkring og behandle alle
væsener, som det selv vil behandles.
Jainismen, Sutrakritanga 1.11.33
Gør dit bedste for at behandle andre, som du selv
ønsker at blive behandlet, og du vil opdage, at dette
er den korteste vej til velvilje.
Konfucianismen, Mencius VII, A, 4.
Man bør ikke opføre sig over for andre på en måde,
som er i strid med en selv.
Dette er moralens essens. Alle andre aktiviteter
skyldes selvisk begær.
Hinduismen, Mahabharata, Anusasana Parva 113.8
Tsekung spurgte: Er der et ord, der kan tjene som
princip for handlemåde i livet?
Kung Fu-Tse svarede: Det er ordet Shu – gensidighed.
Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker de
gør mod dig.
Konfucianismen, Analekter 15.23
Sammenlign dig selv med andre på måder som:
Som jeg er, sådan er de. Som de er, sådan er jeg.
Buddhismen, Sutta Nipata 705
Den, der er ved at tage en spids pind for at stikke til
en fugleunge, skulle først prøve det på sig selv for
at mærke, hvor ondt det gør.
Traditionel afrikansk religion, Yoruba-ordsprog
(Nigeria)
Hvad der er hadefuldt for dig, gør det ikke mod din
nabo. Dette er hele Toraen, og alt andet er blot kommentarer.
Gå ud og lær det.
Jødedommen, Talmud, Shabbat 31a
Du skal elske din næste som dig selv.
Jødedom og kristendom, 3. Mosebog 19,18., Matt. 22,39.
Nr. 4 Juni 2009

URI – De Forenede Religioners Initiativ
Et eksempel på et særdeles værdifuldt arbejde i den
fællesmenneskelige ånd på det religiøse område er
URI, United Religions Initiative (De Forenede Religioners
Initiativ), som også eksisterer i Danmark.
URI begyndte som en vision, der voksede frem i
1995 gennem en interreligiøs tjeneste, som blev
afholdt i San Francisco for at højtideligholde FN’s
50 års jubilæum. Visionen var at skabe et initiativ i
form af et internationalt forum, en netværksbevægelse,
hvor mennesker fra forskellige trosretninger
dagligt kunne arbejde for fred. Tanken var, at URI
skal være for verdens religioner, hvad FN er for
verdens nationer.
Organisationen er ganske ung og kan i juni 2010
fejre 10-års jubilæum, men er allerede nu en verdensomspændende
organisation, der er
repræsenteret i mere end 65 lande
med medlemmer fra over 100
forskellige religiøse retninger,
lige fra de store verdensreligioner
til forskellige indfødte
traditioner.
Hovedinitiativtageren
til URI var den episkopale
biskop William
Swing fra Californien.
Visionen var at danne
en fredsorganisation
parallelt med De Forenede
Nationer med
sigte specielt på at få religionerne
til at samarbejde
indbyrdes om at ”bringe
religiøst motiveret vold til ophør
og skabe kulturer for fred,
retfærdighed og heling for Jorden
og alle levende væsener”. Ingen fred kan
opstå mellem nationerne, med mindre der er fred
mellem religionerne, var hans grundtanke. Da William
Swing henvendte sig til alverdens kirkelige og
religiøse ledere, gav de udtryk for, at de først og
fremmest følte et ansvar for det teologiske indhold
i deres egen tradition, så han fandt snart ud af, at
organisationen måtte etableres som en græsrodsbevægelse,
som kunne rumme spirituelle, indfødte
traditioner såvel som navngivne religioner, og hvor
kvinder og mænd var ligeværdige.
URI har mange græsrodsorganisationer tilknyttet,
som f.eks. The Peacemakers, forskellige kvindegrupper,
kunstnergrupper osv. Der er et team, der
bevidst er sammensat af personer fra forskellige
religioner, der bestiger Himalaya sammen, der er
journalistgrupper bestående af repræsentanter fra
forskellige religioner, og der er grupper, der hoved-
8
sageligt engagerer sig i økonomi, økologi og menneskerettigheder.
Brobygning – fra hjerte til hjerte
URI’s hjemmeside fortæller om mange forskellige
aktiviteter, som verden aldrig hører om i medierne:
• Jøder, palæstinensere og kristne, som er utrættelige
i deres forsøg på at bygge bro på tværs af fronterne
for netop at løse op for den vrede, forvirring
og bitterhed, der naturligt nok kommer til udtryk
på begge sider.
• En gruppe på 80 palæstinensere og israelere, som
mødtes nær Det døde Hav for i to dage at spise,
bede, danse og synge sammen og tale med hinanden
ud fra hjertet ud fra et stort behov for at mødes
med andre af ”Abrahams børn”, der
ser hinanden som en familie, ikke
som fjender.
• ”Rabbis for Human Rights”
arrangerede i Tel Aviv et
møde for Peacemakers
blandt kristne, jøder og
muslimer for at bede
sammen og sende en
fælles meddelelse til
israelske aviser med
opfordring til fred, forsoning
og heling af de
sår, som krigen havde
påført så mange civile
ofre. Halvdelen af dem
besøgte derefter lemlæstede
soldater på hospitalerne,
og den anden halvdel
besøgte en palæstinensisk
læge, der havde mistet tre døtre
under et angreb og havde en fjerde
datter indlagt på hospitalet med svære
sår.
• Kristne, drusiske, jødiske og muslimske ledere,
som gik sammen og sendte ti lastvogne med alle
slags hjælpemidler til de nødstedte palæstinensere i
Gaza. Israelere, som indsamlede 10.000 USD til Gaza
hospitaler. Folk, som går i stille demonstration med
bannere gennem Vestjerusalems gader for at vise, at
de står sammen i ønsket om at se det menneskelige
ansigt også i den såkaldte ”fjende”: ”We are all human
beings that deserve LIFE, respect, compassion
and dignity”.
”Moral Imagination”
Dette er titlen på en bog skrevet af englænderen
Dr. John Paul Lederach. Den har givet inspiration
til konfliktløsning på mange utraditionelle måder,
som er blevet benyttet aktivt i flere konfliktramte
områder, og den anvendes aktivt i URI.
Nr. 4 Juni 2009

Alle ønsker fred, men hvordan arbejder man sig
hen imod den? Det sker ikke ved at udveksle færdige
sandheder, politiske eller religiøse, men ved
hjælp af simple øvelser kan man igennem sin forestillingsevne
(imagination) og med en partner som
støtte lære:
• at række ud mod den, man frygter mest; at forestille
sig, at en fjende kunne blive ens ven,
• at vove at forestille sig, at en situation er mere
kompleks end det sort-hvide billede, man har dannet
sig, at turde spørge: ”Hvad er det den anden
ser, som jeg ikke ser”.
•at kunne se klart det, som sker, men også at forestille
sig noget hinsides det, som kan ses.
• at turde rumme sårbarhed, et skridt ad gangen.
Ubesungne helte og heltinder
I Manila på Filippinerne blev der arrangeret en
workshop, hvor opgaven for repræsentanter fra
forskellige religioner og trosretninger var at forlade
deres vante verden, vandre sammen i naturen en
halv time hver morgen, lære at synge hinandens
sange, lege den andens lege, genfortælle hinandens
historie, lytte i grupper til den andens ”brændende”
spørgsmål, som der endnu ikke er svar på, og sammen
søge at skabe en vision for ens børns fremtid.
Sådan en oplevelse gør, at der sker noget i hjertet,
ikke bare i hovedet, skridt for skridt.
En af de kristne præster stod op ved afslutningen
og erkendte, at den store vanskelighed for mange
var at se det gode i hinandens religion frem for at
se på den som sandhed eller løgn, og at erkende de
menneskelige brister og frygten i sig selv, der hindrer
en i at udøve den sande tro og elske sin næste
9
som sig selv. Konklusionen på workshoppen var, at
sjældent har imamer og kristne ledere leet så meget
sammen, og den første workshop måtte følges op
af flere.
En palæstinensisk kvinde, Ibtisam Mahameed, der
har organiseret kvindernes fredsarbejde i Nordisrael,
siger: ”Kvinder især ved, at de kan miste – deres
søn, deres bror, deres mand, deres far. De har intet
gevær og kan ikke forlade sig på styrke og magt,
og hovedet kan ikke give tilfredsstillende svar på
deres frygt og sorg. De må hver dag tænde et lys i
deres eget hjerte, ingen vrede, intet had, men give
medfølelse til sig selv og verden. Og således lærer
de tålmodighed. ”Jeg tænker, at først mine børnebørn
får lov til at opleve en fredelig sameksistens,
men jeg vil vide med mig selv, at jeg har gjort mit
stykke arbejde for, at det skal lykkes. There are miles
to go before we sleep”.
I april måned modtog Ibtisam Mahameed i San
Francisco en pris, som Dalai Lama overrakte – en
pris til en ”Unsung Hero of Compassion”. Heldigvis
er der mange ”ubesungne helte og heltinder” i
verden, og blandt andet URI synliggør disse mennesker
og deres uvurderlige arbejde for verden.
Læs mere om URI på
www.uri.org og www.uridanmark.dk
Kontakter til URI Danmark i København:
Soroush Zand: soroushzand@uridanmark.dk og
Bente Westh: bwesth@worldonline.dk
Kontakter til URI Danmark i Århus: Lone Klemmensen:
info@uridanmark.dk og Lars Moeslund:
mornag@usa.net
Nr. 4 Juni 2009

HeartMath 1on1 Provider
HeartMath 1on1 Provider-programmet er et tilbud til professionelle coaches, terapeuter, rådgivere,
behandlere og andre, der arbejder med individuelle klienter én til én.
Dette forløb går i dybden med teknikkerne i HeartMath og træner professionelle i at undervise i Heart-
Maths grundlæggende redskaber, i at opmuntre klienter til at intregrere HeartMaths teknikker i deres
hverdag og i effektivt at gøre brug af den imponerende forskning, der understøtter teknikkerne.
Tilmeld dig Trin 1 i Århus d. 15. og 16. august 2009 - læs mere på www.heartmath.dk
HeartMath Institute i USA er et forskningsinstitut, der gennem de sidste sytten år har undersøgt
sammenhængen mellem hjerte og hjerne. Forskningen har vist, at når man lærer bevidst at
skifte fra en negativ, ubehagelig følelse til en positiv, behagelig følelse, så ændres hjerterytmen
øjeblikkeligt. Denne ændring i hjerterytmen kan betyde en verden til forskel for, hvordan du
tænker, føler, handler og oplever livet. Lær at lytte til dit hjertes intelligens!
Gå ind på www.heartmath.dk og læs mere!
For mere information og tilmelding kontakt HeartMaths repræsentant i Danmark:
Gitte Strand Olsen
Licensieret Træner
Tlf: 6061 8244
Mail: gitte@heartmath.dk
Θ Astrologiskolen Herkules
Velkommen l diplomuddannelse som forener klassisk & esoterisk astrologi.
Astrologiskolen Herkules er for dig, som ønsker at bruge
astrologi l personlig vækst, have en dybere forståelse
for faget, kombinere astrologi med anden terapeusk
rådgivning eller sigter mod at blive professsionel astrolog.
Uddannelsen dækker alle de viggste temaer og
teknikker. Formålet er at give en grundlæggende forståelse
for horoskop-tydning. Et omfaende studiemateriale
med lydbøger er udarbejdet og inkluderet i prisen.
Astrologien giver svar på de gode spørsmål!
Prakske oplysninger:
Holdet starter 23. maj 2009 og der er to moduler/weekends om året.
Studieafgien er 1500,- pr. weekend.
Vi holder l i Center for Levende Visdom’s lokaler i Mejlgade 28, Århus.
Skolen har derudover afdelinger i Oslo, Bergen, Stavanger, Trondheim og i England.
Uddybende informaon om skolen og detaljeret studieguide findes på www.astrologi.no
Lærer er dr. Gisle Henden. Han har arbejdet professionelt med astrologi siden 1988 og er uddannet
MBM, MA, Cand. Phil. i filosofi og MSE i esoterisk astrologi.
Tilmelding sendes l Lisa på levendevisdom@gmail.com tlf. 25 21 94 24,
Sinne på tlf 86 16 24 04 eller gisle.henden@online.no
10
Nr. 4 Juni 2009

Lighedspunkter,
påvist igennem dialog
Det ville på nuværende tidspunkt være nyttigt med
en rapport om den verserende interreligiøse dialog.
I 1984 inviterede jeg en gruppe åndelige lærere fra
en række af verdens religioner – Buddhismen, Den
Tibetanske Buddhisme, Hinduismen, Jødedommen,
Islam, De Indfødte Amerikanere, Den Russisk-Ortodokse
Kirke, Protestanterne, og Den Romersk-Katolske
Kirke – til at samles i Sankt Benedicts Kloster
i Snowmass, Colorado, for at meditere sammen
i stilhed og dele vores personlige, åndelige vej, og
navnlig de elementer i vores respektive traditioner,
som har været mest nyttige for os på vores vej.
Vi førte ikke protokol og offentliggjorde ingen rapporter.
I takt med, at tilliden og venskabet voksede,
følte vi os inspireret til at undersøge forskellige
punkter, hvor der syntes at være enighed. De oprindelige
punkter i aftalen blev arbejdet igennem i
løbet af de følgende møder, hvor vi fortsatte med
at mødes i cirka en uge hvert år. Vores seneste liste
indeholder følgende otte punkter:
1. Verdensreligionerne bærer vidnesbyrd om den
Ultimative Virkelighed, som de giver forskellige
navne: Brahman, Allah, Det Absolutte, Gud, Den
Store Ånd
2. Den Ultimative Virkelighed kan ikke begrænses
af noget navn eller begreb
3. Den Ultimative Virkelighed danner grundlag for
uendelige muligheder og aktualisering
4. Tro er ensbetydende med at åbne sig for, acceptere
og respondere på Den Ultimative Virkelighed.
Tro går i denne betydning forud for alle trossystemer
Af Fader Thomas Keating, O.S.C.O.
Oversat af Annabritt Jakielski
Thomas Keating er en betydningsfuld frontfigur for interreligiøs
dialog i verden. Han er trappistmunk, mangeårig leder af et benediktinsk
kloster, grundlægger af Centering Prayer bevægelsen
og Contemplative Outreach, vært for Snowmass-konferencen og
medlem af Klostrenes Interreligiøse Dialog.
11
5. Potentialet for menneskelig helhed – eller inden
for andre forståelsesrammer oplysning, frelse,
transformation, velsignelse, nirvana – er til stede i
alle mennesker
6. Den Ultimative Virkelighed kan opleves, ikke
blot igennem religiøs praksis, men også igennem
naturen, igennem kunst, igennem menneskelige relationer
og igennem tjeneste for andre
7. Så længe den menneskelige tilstand opleves som
adskilt fra Den Ultimative virkelighed, er den genstand
for uvidenhed og illusion, svaghed og lidelse
8. Disciplineret praksis er essentiel for det åndelige
liv, men alligevel er åndelig fuldbyrdelse ikke
resultatet af vore egne anstrengelser, men af vores
enhed med Den Ultimative Virkelighed.
Father Thomas Keating i dialog med Ken Wilber
på en integral konference i 2006.
Nr. 4 Juni 2009

På den årlige konference i maj 1986 nåede vi frem til
yderligere praktiske punkter, hvor vi var enige:
A. Eksempler på disciplineret praksis, som var
fælles for os alle:
1. Medfølelsespraksis
2. Tjeneste over for andre
3. Praktiseringen af moralske normer og
dyder
4. Træning i meditationsteknikker og
regelmæssighed i vores praksis
5. Opmærksomhed på diæt og motion
6. Faste og afholdenhed
7. Anvendelse af musik, chanting og hellige
symboler
8. Praktisering af opmærksomhed (fokusering
og opmærksomhed, mindfulness) og det at
leve i nuet
9. Pilgrimsrejser
10. Studier af hellige tekster og skrifter.
Og inden for visse traditioner:
11. Relationen til en kvalificeret lærer
12. Gentagelse af hellige ord (mantraer, japa)
13. Overholdelse af perioder med stilhed og
tilbagetrukkethed
14. Bevægelse og dans
15. Skabende fællesskab.
SiriusCenter Lystjeneste
Hver tirsdag hele året rundt
kl. 19.00 - 20.00
Fra kl. 18.00 gratis vejledning i meditation.
Efter tjenesten kan du få en kop kaffe/the og kage.
Fri entré.
SiriusCenter Åbent Hus
tirsdag 1. september og tirsdag 6. oktober kl. 16.00 - 18.30
Mulighed for snak og uddybende spørgsmål.
Fri entré.
12
B. Væsentligheden af at lade vores formelle
opmærksomhedspraksis omfatte alle aspekter af
livet
C. Ydmyghed, taknemmelighed og humoristisk
sans er ufravigelige krav til det åndelige liv
D. Bøn er kommunion med Den Ultimative
Virkelighed, hvad enten den er personlig,
upersonlig eller rækker ud over begge.
Vi var overraskede og glade for at opdage så mange
lighedspunkter og punkter, hvor vi nærmer os
hinanden på vore respektive veje. I lighed med de
fleste mennesker nu om dage forventede vi oprindeligt
ikke, at vi ville finde noget af nævneværdig
værdi. I de følgende år begyndte vi spontant og
noget tøvende at kigge nærmere på visse punkter,
hvor vi var uenige, indtil disse punkter var genstand
for næsten al opmærksomhed. Vi opdagede,
at drøftelsen af disse punkter, hvor vi savnede enighed,
styrkede gruppens bånd i endnu højere grad
end der, hvor vi opdagede enighed. Vi blev mere
ærlige i forhold til åbent at give udtryk for, hvad
vi troede på og hvorfor, uden samtidig at gøre alle
mulige bestræbelser for at overbevise andre om vores
synspunkter. Vi præsenterede simpelthen vores
forståelse som en gave til gruppen.
SiriusCenter
Mejlgade 28, 2. sal,
8000 Århus C.
www.siriuscenter.org
info@siriuscenter.org
Kontakt info:
Søren Vejs-Petersen
Tel. 86 15 92 73
Nr. 4 Juni 2009

LEMUEL BOOKS
www.lemuelbooks.com
Kære alle modtagere af Lemuel Books nyhedsbrev,
Så kan der købes billet til foredraget med Henry Lincoln & Erling Haagensen.
Det er jo en UNIK mulighed for at høre de to eksperter fortælle ud fra deres samarbejde omkring deres fælles bog
The Templars Secret Island. Denne omhandler en yderst spændende Tempelridder-forbindelse mellem Bornholm,
Rennes le Chateau og Jerusalem.
Der er desværre KUN 120 billetter både i Århus og København, så det er efter “først til mølle-princippet”.
x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x
Namosa d’Noohra
SOM FOROVEN
SÅ FORNEDEN
FOREDRAG MED
ERLING HAAGENSEN & HENRY LINCOLN
(Tempelherrernes Skat)
(Hellig Blod & Hellig Gral)
Ani Williams, der i efteråret deltog i Hearts
& Hands Lydens Kraft-event i Kbh er nu tilbage
og afholder en workshop i Århus d.3.august i
Mejlgade. Ani Williams er kendt for sit arbejde
med antikkens hellige tempel-musik. Hun
forsker i relationen mellem toner, geometri,
planetarisk musik og healing.
Interesseret i workshoppen ?
- så tilmeld dig på
kp@lemuelbooks.com / 2183 1447
LARS MUHL
Namosa DET d’Noohra
AR AMÆISKE MYSTERIUM
Namosa d’Noohra
LEMUEL BOOKS
13
asger lorentsen & søren hauge
Barack Obama
Håb, Vision & Impuls
lemuel books
www.lemuelbooks.com
Velkommen
til Qibel
En skole i
hermetisk kabbalah
8 weekender fra sept 09
v/ B. Kim Pedersen &
Bjarne Wagner Augustenborg
(se mere på lemuelbooks.com)
Nr. 4 Juni 2009

Tid til at lytte
Interview med to muslimske kvinder
Ved Søren Hauge
Vi sætter to danske muslimer stævne, stiller dem syv åbenhjertige spørgsmål og slår ørerne ud for
deres tanker og ønsker. De spørgsmål, vi stiller, forsøger dels at bringe kontroversielle ting på banen,
som sjældent siges åbent og uden endtlighed, og dels at give plads til at ting – som ofte overhøres
i en forgrovet og polariseret debat – kan blive sagt uden polemiserende modsigelse. De to kvinder
er Humma Bari og Sherin Khankan, som begge har forståelse for mange trosformer og som jeg har
haft glæden ved at udveksle med flere gange. Spørgsmålene til dem er de samme. Udgangspunktet er
værdsættelse og gensidig respekt. Vi slår ørerne ud for at lytte.
Humma Bari
Humma Bari, international markedsøkonom
(2001) – Medstifter og forkvinde for VISI-
ON – den om lighed. Har arbejdet indenfor
erhvervslivet og også med projekter og etniske
minoriteter både i frivillige og lønnede
sammenhænge, bl.a. ungerådgivning, interkulturelle
og interreligiøse temaer.
1) Hvad ville du ønske at danskerne interesserede
sig mere for, når det drejede sig om Islam?
Overordnet synes jeg, at danskernes markant stigende
interesse i Islam er naturlig og sund. Samtidig
så handler Islam ikke kun om de ydre ting som
tørklæder, halalslagtning og slet ikke om omskæring
af kvinder, som er kulturelt betinget. Derimod
handler Islam om kærlighed til ens medmennesker,
at drage omsorg over for børn, ældre m.v. og at respektere
dyrenes velfærd, naturen og miljøet, at de
daglige 5 bønner er en åndelig ernæring, ligesom
vores fysiske krop også har brug for føde flere gange
om dagen.
2) Hvad smerter dig mest, når du som muslim forholder
dig til den offentlige debat og politik i Danmark
i forhold til såvel indvandrere som Islam?
Som dansker og muslim synes jeg, at det er trist,
at mange danske politikere ikke anerkender varia-
14
tionerne mellem muslimer, som om alle muslimer
tænker og opfører sig ens. Især siden 11. september
2001 er der desværre blevet sat et både bevidst og
ubevidst lighedstegn mellem terrorisme og Islam,
det antages nærmest, at der er en potentiel terrorist
i alle muslimer i ”krigen mod terror”. Disse ting er
dybt problematiske og smerter mig. Det er blevet
legitimeret af de såkaldte respektable politiske partier
at behandle indvandrere som andenrangsborgere,
når de f.eks. i valgkampagner udtrykker, at
”det er tid til forandring” med plakater med ”kriminelle
brune unge”. Selvfølgelig er der problemer og
udfordringer, som vi skal komme til livs, dette skal
gøres med det værdisæt, som er baseret på grundloven,
og ifølge de fredskonventioner, som Danmark
også ”følger”. Verdenserklæringen fra 1948 blev
netop formuleret for at varetage menneskerettigheder
og ikke at gøre det legalt at behandle folk som
andenrangsborgere. Mit liv består af mange ting,
Nr. 4 Juni 2009

jeg er født i Glostrup, har gået i dansk folkeskole,
spiser rugbrød og ikke kun kebab, jeg forsøger at få
min hverdag til at fungere og har et hjerte, som banker
for mange ting, som jeg håber, jeg får opfyldt og
bliver til virkelighed. Jeg genkender slet ikke mig
selv i den beskrivelse, jeg for tit har set af muslimer,
kvinder m.v. i medierne og den offentlige debat.
3) Hvor vigtig er for dig dialogen mellem religioner
og spirituelle traditioner?
En dansk konvertit, som jeg har stor respekt for,
Kaj Ove Krogh, sagde engang, ”at livet er én lang
pilgrimsrejse”, og dette udsagn afspejler en sandhed
for mig. Troen er et levende forhold, hvor mit
gudsforhold er direkte, dette forhold har brug for
pleje, ernæring, omsorg og udvikling, hvor jeg gennemgår
forskellige stadier. I mit møde med andre
kan jeg bl.a. dele tanker og erfaringer i min rejse
hen imod Gud og omvendt. Dialogen bidrager til
refleksion og belysning og giver også anledning
til at kigge indad og eksaminere sin egen tilgang.
Ifølge Qur’anen er troende, uanset religion, tæt på
hinanden i kærlighed. For mig er det i mødet, at der
kan skabes magiske momenter. Vi skal alle lære om
og af hinanden i den udstrækning, vi kan. Desuden
er dialogen også vigtig, da vi har en fælles nutid og
fremtid i denne verden.
4) Er det din opfattelse, at ikke-muslimer kommer i
et evigt helvede, eller rummer din tro og spiritualitet
andre muligheder?
Det er min tro, at Allah ved, hvad der er i hjerterne,
i Qur’anen åbenbarer Allah, at alle troende, eksempelvis
kristne og jøder, som handler godt, får belønning.
En god gernings værk går aldrig tabt. Allah
er Himlens og jordens Lys og det endelige ophav
til alt Lys, og Han er vores allesammens Skaber.
Han har indblæst alle mennesker Sin ånd. Vi er alle
forbundet, uanset om vi er gule, brune eller hvide
og uanset, hvilken religion vi vælger eller fravælger,
vi kommer fra samme Kilde. Alt dette nævnes
i Qur’anen, som for muslimer er Guds åbenbarede
ord. Jeg har ingen ret til at sætte mig til doms over
nogen. Et af Allahs navne er Rahman, dette navn
kan oversættes med Nåde, og det dækker over, at
der ingen grænser er for Guds barmhjertighed og
nåde. Der er et vers i Qur’anen, som lyder: ”Sig: O
Mine tjenere, som har begået overtrædelser mod
sig selv, fortvivl ikke om Allahs barmhjertighed; thi
Allah tilgiver alle synder til hobe. Han er den Tilgivende,
den Barmhjertige”. (39:54) – For mig at se så
kan Paradis være fyldt med sikher, jøder, muslimer,
buddhister med mere.
15
5) Ville du ønske, at Danmark blev et muslimsk
land, og at andre trosformer forsvandt?
Danmark er i mine øjne allerede et meget muslimsk
land, eksempelvis er der grundlæggende værdier i
Islam om, at du skal være god mod dine naboer,
medmennesker, du må ikke stjæle, du skal fremme
og arbejde for retfærdighed, religionsfrihed og tage
vare på de mindre privilegerede grupper i samfundet.
Dette er dog en praksis, som mange muslimske
lande desværre ikke selv har implementeret.
Grundloven og islamiske principper er sammenfaldende.
Det gør ikke nogen forskel for mig, om det
er et muslimsk land eller ej.
I Qur’anen omtales Abraham, Moses, Jesus og andre
profeter med respekt og kærlighed, de arbejdede
alle for deres Skaber. Et centralt budskab i Islam
er, at der skal være rummelighed for alle trosretninger.
Profeten Muhammed (Guds fred og velsignelser
være over ham) – som er en rollemodel for
muslimer – gav for eksempel jøder mulighed for at
bede i moskéen, da de manglede et sted at tilbede
Gud. Der må ifølge Qur’anen ikke være tvang i religionen.
Islam anerkender forskellighed, og jeg har
som muslim pligt og ansvar for at fremme andre
trosretningers ret til at praktisere deres religion, ligegyldigt
om det er en hindu eller kristen.
6) Hvad kan – som du ser det – Islam og muslimske
værdier berige demokratiet og dansk kultur med, og
hvad kan demokratiet og dansk kultur berige Islam
og muslimske værdier med?
Dette spørgsmål sætter Islam og demokrati op som
to modsætninger. Qur’anen påbyder, at der er gensidig
rådslagning mellem samfundets borgere. For
mig er dette demokrati, derfor bør muslimer også
deltage i politiske beslutningsprocesser. Mange
muslimske værdier er, som jeg tidligere nævnte, allerede
fælles med dansk kultur. Hvad er dansk kultur
præcis? Desuden er Islam en farveblind religion,
den er ikke kun for danskere, arabere og afrikanere,
den er universel og sætter ikke lighedstegn mellem
nationalitet og religion. Hvis jeg skal nævne noget,
så kunne danskerne lære at være mere gæstfrie og
ikke være så reserverede. Etniske minoriteter har,
afhængig af deres baggrund, også draget fordel af
at få større frihed til for eksempel at udleve muligheden
for større økonomisk uafhængighed og uddannelse.
7) Hvilket spørgsmål stiller man alt for sjældent til
dig som muslim?
Hvordan er du som menneske?
Og hvad er dit svar?
Jeg er et menneske ligesom dig og alle andre; et
menneske med tanker, følelser og med forhåbninger
for livet, lær mig at kende, inden du dømmer
mig.
Nr. 4 Juni 2009

Sherin Khankan
Sherin Khankan, religionssociolog, samfundsdebattør,
medstifter og forkvinde for
kritiske muslimer (www.kritiskemuslimer.dk)
forfatter til bogen ”Islam og forsoning - en
offentlig sag”. Mor til tre.
1) Hvad ville du ønske, at danskerne interesserede
sig mere for, når det drejer sig om Islam?
Islams spirituelle potentiale kaldet sufismen. De store
muslimske tænkere og filosoffer, som har præget
vores verden. Feks. Ibn Al-Arabi, Rumi, Ibn Rushd
og Rabyya al adawiya. Sufi-helgeninden Rabia al-
Adawiyya, som er mit kvindelige forbillede, kan
bruges til at nedbryde forestillingen om islam og
vesten som to uforenelige civilisationer. Rabia har
meget at tilbyde den nutidige generation af aktive
muslimer såvel som ikke-muslimer i vesten, selvom
hun ikke beskæftigede sig med muslimers situation
som minoritet i vestlige samfund.
16
”Gud, hvis jeg stræber efter Dig på grund af frygt for
helvede – brænd mig der! Hvis jeg stræber efter Dig på
grund af ønsker om paradis – luk mig ude! Men hvis jeg
stræber efter dig for Din egen skyld alene, så fornægt mig
ikke din uendelige skønhed. Jeg bærer en lampe i den ene
hånd og en spand vand i den anden: Med disse to ting
skal jeg sætte ild til himlen og slukke ilden i helvede, så
de rejsende til Gud kan rive forhængene til side og se det
sande mål.”
(Rabia al- Adawiyya, død 801)
Digtet udtrykker opløsningen af modsætninger.
For at opleve den ultimative kærlighed til Gud er
den enkelte nødt til at give slip på ideen om himmel
og helvede som absolutte modsætninger. På
samme måde mener jeg, at mennesket er nødt til at
give afkald på at opstille modsætningsforhold samt
at monopolisere sandheden, hvis det ønsker fredelig
sameksistens.
2) Hvad smerter dig mest, når du som muslim forholder
dig til den offentlige debat og politik i Danmark
i forhold til såvel indvandrere som Islam?
At vi vedbliver at fastholde danske muslimer som
fremmede, som gæster på grund af vores sprog og
handlinger. Vi bruger stadig termer som andengenerationsindvandrere,
selvom folk er født og opvokset
i Danmark. Vi er dermed med til at manipulere
et kunstigt skel mellem dem og os. Debatten om
tørklæder vidner om, at Danmark på nogle punkter
har svært ved at favne den mangfoldighed, som vi
er en del af. Vi er nødt til at udvikle os i retningen
hen imod at være mere mentalt globale, dvs. åbne
over for det, som er anderledes.
3) Hvor vigtig er for dig dialogen mellem religioner
og spirituelle traditioner?
Den er altafgørende. Jeg er vokset op i krydsfeltet
mellem øst og vest, kristendommen og islam. Siden
jeg var barn, har jeg været tvunget til at fokusere
på det, der forener os som mennesker, og jeg har
været vant til at balancere modsætninger. Vi vælger
selv, hvad vi vil fokusere på. Det, der forener os
som mennesker, eller det, som skiller os. Spirituelle
traditioner bærer nøglen til fredelig sameksistens,
idet de fokuserer på det, som forener.
4) Er det din opfattelse, at ikke-muslimer kommer i
et evigt helvede, eller rummer din tro og spiritualitet
andre muligheder?
Vi mennesker er ikke i stand til at rumme forestillingen
om Guds barmhjertighed. Derfor har vi behov
for at ekskludere hinanden i livet på jorden og
i det hinsides. En hadith-beretning, fortæller, hvorledes
en mand stiller Profeten Muhammad det selvsamme
spørgsmål. Profeten svarede: ”Fortæl mig,
hvor stor en kærlighed en mor føler for sit barn.
Nr. 4 Juni 2009

Kan en mor kaste et af sine børn i ilden? Gud elsker
sine skabninger meget mere, end en mor elsker sine
børn. Hvis blot I forstod”. En muslimsk tænker ved
navn Ibn al-Arabi udtrykte det således:
Sikke et under,
En have blandt flammer!
Mit hjerte kan antage
enhver form,
en eng for gazeller,
et kloster for munke,
hellig jord for afguder,
Kabaen for pilgrimme,
Torahens tavler,
Koranens skriftruller.
Kærlighed er min tro;
Hvorend dens karavane vender sig,
Der finder jeg min tro.
Digtet udtrykker hjertets evne til at antage enhver
form. Sandheden kan ifølge Ibn al-Arabi manifestere
sig i mange forskellige former, men begrænser
sig ikke til nogle bestemte af dem. Manifestationen
af disse former ændrer sig hele tiden, idet Sandheden
ikke kan erfares fuldt ud eller gøres til genstand
for en bestemt fastlagt form. En tro eller dogmatisme,
der benægter andre trosretninger, benægter
Sandheden, dvs. den fælles rod, som al tro stammer
fra. Med Ibn al-Arabis ord skal alle illusioner om at
”binde” eller begrænse Sandheden dø, før mennesket
kan begynde dets rejse mod Gud og forståelsen
af, hvorledes alting er i bevægelse og forbundet.
5) Ville du ønske, at Danmark blev et muslimsk
land, og at andre trosformer forsvandt?
17
Nej. Gud har skabt en mangfoldig verden, fordi
han ønsker, at vi skal ville mangfoldigheden. Visdom
opstår i mødet med det, som er fremmed for
en selv. Næstekærlighed er ikke at elske den, som
ligner dig selv. Denne form for kærlighed er, som
Kierkegaard udtrykte det, blot en avanceret form
for selvkærlighed. Næstekærlighed er at elske sin
modsætning, den som ikke ligner en selv. Ligesom
Jesus var i stand til at elske og ære prostituerede,
hjemløse og kriminelle.
6) Hvad kan – som du ser det – Islam og muslimske
værdier berige demokratiet og dansk kultur med, og
hvad kan demokratiet og dansk kultur berige Islam
og muslimske værdier med?
Der findes ikke en fastlagt definition af islam og
muslimske værdier eller af danskhed eller dansk
kultur. Disse er i evig forandring og påvirker hinanden.
Spørgsmålet forudsætter, at der eksisterer en
kløft mellem islam og demokrati. Demokrati i moderne
forstand betyder solidaritet, retten til kritik
og kritik af selve kritikken, hver mand en stemme,
lige rettigheder. Disse værdier er også centrale værdier
i islam. Muslimer kan berige Danmark med en
sprudlende kultur inden for islamisk filosofi, kunst,
historiefortælling. Med et fokus, der er rettet mod
fællesskabet som det bærende element i et samfund.
Danmark har Søren Kierkegaard, Løgstrup
og H.C. Andersen. Deres filosofier har bevæget mig
som dansk muslim og vil bevæge kommende generationer
af danske muslimer.
7) Hvilket spørgsmål stiller man alt for sjældent til
dig som muslim?
Hvem er du?
Og hvad er dit svar?
En rejsende på vejen fuld af liv og håb. Hvad er meningen
med livet? At elske og blive elsket tilbage.
Nr. 4 Juni 2009

På tværs af grænser
En kommentar af Lisa Christiansen
Verden er blevet mindre. Ikke i fysisk forstand, men
i vores oplevelse af verden. Tænk på ”gamle” dage,
hvor det kunne tage en hel uge at rejse til et sted,
som vi i dag kan flyve hen til på 1-2 timer. Tænk
hvis de kunne se og opleve det bombardement af
nyheder fra hele verden, som vi kan i dag. Det har i
sandhed rykket grænserne og gjort verden mindre.
Vi skal lære at leve i en mangfoldig, global verden,
hvor vi tolererer, respekterer og ligefrem elsker
vore søstre og brødre fra andre kulturer. Dette er
ikke altid let, og måske derfor giver disse gnidninger
sig udslag i konflikter og krige spredt rundt
om kloden. Men hvorfor er det så svært? Kan det
skyldes, at den teknologiske udvikling simpelthen
er sket hurtigere, end vi mentalt og følelsesmæssigt
kunne følge med til? Eller lever vi i gamle vaner,
som vi har svært ved at slippe, fordi det ligger så
indgroet i vores kultur gennem mange hundreder
– måske tusinder af år?
Uanset hvilke grunde vi kan finde på, så må det
være på høje tid, at vi løfter os op og ser på vores situation
fra oven. Hvad ville der ske ved det? Måske
bliver vi usikre. Måske ved vi ikke hvordan. Men vi
må da prøve, så vore børn kan overtage en verden,
som vi i det mindste har forsøgt at gøre til det bedste
sted at være.
Hvad kan vi så selv gøre? I dag har de fleste nok
været ude at flyve, været på ferie, eller måske boet
i en fremmed kultur med fremmede skikke. Mon
ikke vi har oplevet, at folk fra den ”fremmede” kultur
var ligeså flinke og rare som os? De ser måske
verden på en anden måde end os selv, men er det
ikke berigende at lære om dette? Vi elsker vel alle
den sydeuropæiske afslappethed og laisser faireholdning
og kan tage lidt af denne holdning med
hjem i vores stressede tilværelse. Ja, det er en generalisering,
men hvis vi kan lære af det og ved, at det
er en generalisering, som ikke er ”sandheden”, gør
det så noget? Så længe vi respekterer hinanden og
ikke nedgør vor udenlandske broder, men tager det
18
som en lærerig, positiv oplevelse, så får vi noget ud
af det og har til gengæld givet noget af vores kultur
i bytte, som de kan lære af.
Et andet populært scenarie er unge, der spiller computerspil
på internettet. Der er deltagere fra hele
verden, og man må samarbejde og kommunikere
på lige fod med alle for at komme længst muligt.
Dette er blot ét eksempel på en gruppe mennesker,
der har netværk på tværs af landegrænser, og kunne
ligeså vel være en gruppe filatelister, der udveksler
frimærker med hinanden, spirituelle, der mødes til
esoteriske konferencer, eller handelsfolk, der har
kolleger og kunder i andre afdelinger i verden. Du
kan sikkert selv komme på flere eksempler, for der
er mange.
Fælles for ovenstående er, at det er interessen, der
er fællesnævneren, og som binder os sammen uden
hensyn til alder, hudfarve, eller religion. Sådanne
grupper og erfaringer skaber venskab, forståelse og
respekt for hinanden som mennesker og for andre
kulturer. Når vi præger en anden kultur med vore
negative tanker og fordomme, skaber det splid. Vi
skal i stedet aktivt erstatte dem med vore personlige
erfaringer og oplevelser, og på den måde være med
til at danne et usynligt venskabsbånd på tværs af
kulturer. Vi skal blive bevidste om dette. Ved at øve
Nr. 4 Juni 2009

os i at tænke positivt om andre, at have venskab på
tværs af kulturer, at respektere vore udenlandske
brødre og søstre som ligeværdige og indeholdende
en uvurderlig gave til vor egen kultur, da kan vi
begynde at kalde os selv for inter-nationale og inter-religiøse.
Det er ikke hudfarve eller religion, der binder verden
sammen som et folk. Det er dig og mig, og det
er vore tanker, følelser og handlinger. Hvad tænker
du om en ”fremmed”? Kan du tænke på ham som
Aktiviteter august-september 2009 i
Lydaen
Syng dig Fri
v/Githa Ben-David,
forfaer, lydterapeut, komponist og sanger.
I samarbejde m. Lars Muhl
grundlægger af ”Instut for Energi og Bevidsthed”
Tonen fra himlen er Githa Ben-Davids benævnelse
for en hengiven lstand, som ethvert
menneske har mulighed for at få kontakt med.
En lstand, som slår bro imellem denne og
verden hinsides. Natur- og åndsvidenskab. Alle
kan være med. Aenen byder på meditave
sangøvelser, hvor virkningen taler for sig selv.
Torsdag den 10. september 2009 kl. 19.30
Entré: kr. 100,-/125,- (medl./gæster)
Solmeditaoner
Center for Levende Visdom arrangerer månedlige
Solmeditaoner ved årets fuldmåner. Formålet er
at samle medfølende og spirituelt søgende mennesker
for at lføre Jorden og menneskeheden lys
og inspiraon.
Onsdag 5. august i Løvens Tegn
Fredag 4. september i Jomfruens Tegn
Alle dage kl.19.30 - døren lukkes præcis.
Gras adgang. Alle er velkomne.
19
din bror? Hvad føler du, når du ser en kvinde med
tørklæde? Og hvordan agerer du, når du er på ferie
i en anden kultur? Lader du dig aktivt påvirke af
de personer, du møder, eller holder du fast ved de
fordomme og tanker, du havde, da du kom?
Vi må blive os bevidste om dette og vide, at ved at
kaste lys på dette, vil vi hjælpe med at løsne op for
verdens konflikter. Vi kan alle gøre en forskel.
Vil du?
Mejlgade 28, 2. o.g., 8000 Århus C
Foredrag
Holosyntese
– en ny esoterisk-integral praksis
v/ Søren Hauge, spirituel underviser og forfaer,
magister i idéhistorie og filosofi.
Holosyntese er en helhedspraksis, der tager sit
afsæt i esoterisk og integral spiritualitet. Den er
integrav fordi den kombinerer en række metoder
l at udvikle vores sjælsidentet så vi kan udtrykke
os gennem vilje, kærlighed og kreavitet.
Torsdag den 24. september 2009 kl. 19.30
Entré: kr. 75,-/100,- (medl./gæster)
Læs mere om alle vore arrangementer på www.levendevisdom.dk
Nr. 4 Juni 2009

Identitet, rette relationer og fred
Af Lucille Cedercrans
Oversat af Annabritt Jakielski
Rette relationer er ”fred på Jorden”, ”god vilje i relation
til mennesker” og ”broderskab”.
Vi lever i en verden, hvor disse synes umulige at
opnå og så umulige, at gennemsnitsmennesket intet
gør for at manifestere dem. De venter på, at verden
skal forandre sig og tillade dem at opleve fred,
god vilje og broderskab, idet de sjældent erkender,
at deres formål og selve deres årsag til eksistens er
at yde deres bidrag til denne
fred, deres gode vilje og deres
broderskab over for menneskeheden.
Førend fred kan virkeliggøres
i verden, må den først virkeliggøres
i menneskenes hjerte. Der
må opstå fred i formen; en fred,
der er født af rette relationer
mellem Ånden, bevidstheden
og kroppen. Det bevidst tænkende
”jeg” bringer, når det erkender
sin relation til Ånden (livet)
og legemet (livsudtrykket)
kroppen under bevidst kontrol,
så den udtrykker Guds liv.
Et menneske gør dette ved at etablere sin bevidsthed
i Gud som Kristus, Guds søn: ”Jeg er Kristusbarnet,
Guds søn (bevidsthed)”. Derpå forbinder de
Ånden med stoffet ved at lade Kristi lys og kærlighed
(bevidstheden om det gode, det sande og det
skønne) strømme ind i og igennem formen, så den
pågældende form udtrykker deres særlige karakteristika
og kvaliteten af disse i det ydre.
Derefter må de udtrykke denne fred i deres omgivelser,
og dette gør de ved at bringe dette Kristuslys
og denne Kristuskærlighed igennem kroppen ud i
omgivelserne. Ethvert menneske er forbundet med
sine omgivelser som én af mange dele, idet han eller
hun erkender og accepterer alle menneskers lige
betydning i Det Ene Liv. På denne måde udtrykker
deres relationer til deres omgivelser kærlighed, og
broderskab bliver den kvalitet, som udtrykker sig i
fred.
20
Inspiration til din praksis
Fra bogen ”Skabende tænkning”, s. 36-37
Deres næste opgave er at udtrykke rette relationer i
forholdet mellem deres egne omgivelser og de omgivelser,
som de er i forbundet berøring med. Det lys
og den kærlighed, som de udstrømmer til og gennem
deres eget miljø, begynder at have en virkning
på andre uden for deres umiddelbare indflydelsessfære,
og rette relationer bevæger sig udad i en
stadig større spiralvirkning, ligesom vandet skaber
bølger, når en sten har ramt det.
Du og jeg, og alle de andre
bevidst tænkende ”jeg’er”,
er mennesker, der deler den
samme hensigt og det samme
formål. Vi vil manifestere ”fred
på jorden”, ”god vilje over for
mennesker” og ”broderskab”,
fordi disse vil være vort bidrag
til Det Ene Liv. Det vil ikke ske
som resultatet af noget, der pålægges
os af kirken, staten eller
regeringen. Det vil manifestere
sig inden for disse, idet det bevæger
sig fra Det Ene Liv til
hjerte og sind hos alle mennesker
overalt for igennem de mange legemer at manifestere
Kristusbevidstheden, Guds søn.
Gør dig stille det sted i kroppen, hvor du lever, og
meditér over din enhed med Det Ene Liv.
”Jeg er Kristus, Guds søn”.
Meditér nu på menneskehedens bevidsthed som
Kristusbarnet, Guds søn, og identificér dig med
denne bevidsthed.
”Jeg er dét, Jeg Er”.
Bring nu igennem kraften fra Den Jeg Er lys og kærlighed
ind i:
Dit tankesind
dine følelser, og
din krop.
Dedikér dem til Det Ene Liv og udstrål lys og kærlighed
til dine omgivelser.
Nr. 4 Juni 2009

Holosyntese
Certificering som Holotype Facilitator
Undervisere: Søren Hauge & Kenneth Sørensen m.fl.
Holosyntese er en spirituel efteruddannelse, som baserer sig på esoterisk
og integral spiritualitet. Den er integrativ fordi den kombinerer en særlig
samling af teknikker til at udvikle din identitet som sjæl, der kan udtrykke
sig gennem vilje, kærlighed og kreativitet. Den hviler på en forståelse af at
identitet (væren) både udtrykker sig i niveauer, typer og stadier, og at autonomi
(autenticitet) hænger sammen med kommunion (grupperelationer) i
al manifestation (skabende, kreative processer).
Et særligt fokus vil blive lagt på at uddanne dig til Holotype Facilitator. Læren om Holotyperne er den
eneste typologi i verden, som identificerer den typemæssige kvalitet af din femfoldige natur: Din sjæl
og personlighed, dit sind, dine følelser og din krop. Holotyperne baserer sig på den filosofi at alt i
universet består af syv grundfrekvenser eller aspekter, der kombinerer sig i fjorten typer. Vi har alle
holotyperne i vores natur, men nogle er primære og andre sekundære.
Efteruddannelsen til Holotype Facilitator giver dig et stærkt redskab til at lære dig selv at kende, og
træner dig i at hjælpe andre mennesker med at afklare deres sjæls- og personlighedstypologi. Vi
arbejder med meditation, sjælspsykologi, rollespil, gruppedynamikker, coaching, og spørgeskemaer.
Efteruddannelsen forløber over seks weekender og fem temadage.
Informationsdag: 15. september, kl. 19.00 - 21.00, Christiansvej 25, 2900 Charlottenlund.
Pris: 14.500 kr. Depositum 3.500 kr. Tid: 24-25.10, 19-20.12, 13-14.2, 24-25.5, 12-13.6 & 14-15.8
Temadage fastsættes senere. Sted: Charlottenlund.
Tilmelding: Kenneth Sørensen, info@psykosyntese.dk eller 2513 0502.
Citat
”Vi ser religionernes mangfoldighed både som resultatet af de mange måder, hvorpå Gud har forbundet
sig med mennesker og nationer, og som en manifestation af menneskehedens rigdom og
forskellighed. Vi bekræfter, at Gud har været til stede i deres søgen, og at hvor der er sandhed og visdom
i deres doktriner, og kærlighed og hellighed i deres liv, så er dette som enhver visdom, indsigt,
viden, forståelse, kærlighed og hellighed iblandt os, Helligåndens gave. Vi bekræfter også, at Gud
er med dem i deres kampe sammen med os for retfærdighed og frigørelse. Denne overbevisning, at
Gud som alle tings skaber er til stede og aktiv i religionernes mangfoldighed, gør det ufatteligt for
os, at Guds frelsende kraft udelukkende skulle være begrænset til ét kontinent, én kulturtype eller
én gruppe af mennesker…. Yderligere bekræfter vi, at det er indenfor åndens virkefelt, at vi må være
i stand til at fortolke andre religioners sandhed og godhed… Vores anerkendelse af frelsens mysterium
i mænd og kvinder fra andre religiøse traditioner former den konkrete holdning, som vi kristne
må have, idet vi nærmer os dem i interreligiøs dialog. Vi må respektere deres religiøse overbevisninger,
forskellige som de måtte være fra vore egne, og beundre de ting, som Gud gennem ånden
har udrettet og fortsætter med at udrette i dem. Interreligiøs dialog er derfor ”en vej med to spor”.
Kristne må gå ind i den i en ånd af åbenhed, beredte til at modtage fra andre, idet de for deres eget
vedkommende bevidner deres tro. Autentisk dialog åbner begge partnere for en dybere omvendelse
til den Gud, der taler gennem dem begge.”
Baar Udtalelsen, Kirkernes Verdensråd, 1990.
21
Nr. 4 Juni 2009