– ta' Snakkebadgen på! - Bedrebustur.dk

BEDRE BUSTUR MAGASIN NR. 7 | DATO: 26.09.11-02.10.11
Tal din
nysgerrighed
til livs
S.5
Samtale
fremmer
forståelsen
S.6
Hop i
snakketøjet
– ta’ Snakkebadgen på!
S.3
Foto: Jørgen Helsted Larsen

Tal din
nysgerrighed
til livs
s.2 BEDRE BUSTUR · SAMTALE
Hvad er
Bedre Bustur?
Bedre Bustur handler om, at vi bruger dine
ideer til at gøre busturen bedre. Vi giver dig
også oplevelser som Mukhtars fødselsdag
og stoppestedsværter med masser af smil og
service.
Bussen er et sted, hvor fremmede mødes og
kommer hinanden ved – mørk eller lys, god eller
dårlig ånde. Bedre Bustur ønsker, at du får
mere glæde af din bustur og har lyst til at vise
dine medpassagerer, at vi lykkelige danskere
også tør være lykkelige sammen i bussen.
> AF RASMUS SCHÄFFNER JACOBSEN
Du sidder måske i en bus, netop som du læser
dette. Måske sidder du ved siden af én, du ikke
kender? Én, som for første gang i dit og sit liv har
sat sig ned ved siden af dig. Måske ser han travl
ud? Måske skriver han en besked på sin telefon?
Måske har han en buket blomster i den anden
hånd. Men hvem skriver han til, og hvorfor har han
en buket blomster med i bussen? Du har sikkert
siddet i bussen utallige gange og funderet over,
hvor dine medpassagerer skulle hen, og hvad de
skulle, der hvor de skulle hen?
I denne uge giver Arriva og Movia dig muligheden
for at bryde det danske tabu: samtale i det offentlige
rum. Vi tror nemlig på, at samtalen skaber
sammenhæng og sammenhold. Giver dig oplevelser,
inspiration og indsigt, du aldrig troede,
du skulle opleve en regnvåd mandag på vej til
Brønshøj, eksempelvis. Find en af vores stoppestedsværter
i gule jakker og få en Snakkebadge,
der signalerer, at du er klar til samtale, eller begynd
helt af dig selv at samtale med dine medpassagerer
i bussen.

FORTALT TIL HELLE THILO AF SIGNE SAXE JESSEN
Når du smiler til dine medmennesker, signalerer
du, at du ikke vil dem noget ondt - og så smiler de
som regel igen. Derfor er et smil et godt udgangspunkt
for en behagelig bustur, hvor der ikke opstår
konflikter undervejs.
I bussen er der mange forskellige mennesker
med hvert sit humør og hver sin årsag til at sidde
i netop denne bus på dette tidspunkt. Bussen er
et potentielt konfliktfyldt farvand. Derfor er det
godt at signalere venlighed og tolerance over for
hinanden. Uden smil er det let at blive irriteret
over sidemanden, der har høj musik i ørerne, eller
den yngre passager, som ikke rejser sig op for den
ældre dame, der træder ind i bussen. Til gengæld
er det let at undgå konflikter, hvis du sørger for at
have en positiv attitude – også selv om sidemandens
musik går dig på nerverne.
»Sørg for at have en positiv
attitude – også selv om
sidemandens musik går
dig på nerverne«
Fortæl stille og roligt din sidemand, at du trænger
til at sidde lidt i stilhed. En sådan melding vil de
fleste acceptere og derfor skrue ned for musikken
– ellers kan du vælge at rykke over på et andet
sæde. Det er bedre end at bebrejde sidemanden,
at han spiller for høj musik. For så risikerer du at
starte en konflikt.
Hvis man vil undgå konflikter, er det altid en god
idé at give udtryk for sine egne behov i stedet for
at angribe eller bebrejde den anden part. Fortæl
din modpart, hvordan du oplever situationen, og
Fokus på
fælles
forståelse
Konfliktløsning handler ikke om at finde en vinder og
en taber. Konfliktløsning handler om at skabe fælles
forståelse og fælles løsninger frem for at fokusere på,
hvem der har ret.
hvad der er vigtigt for dig. Og husk også at lytte til
modpartens version af sagen, for hvis begge parter
føler sig både hørt og forstået, kan man i mange situationer
undgå, at der opstår en konflikt.
»Husk også at lytte til
modpartens version af sagen«
Det vigtigste er, at vi taler sammen – og har øje
for, at vi har forskellige virkeligheder, forskellige
erfaringer og forskellige vinkler på tingene. I den
gode samtale får vi hver især sagt vores ønsker og
behov uden at blive bebrejdet eller overhørt. Vi respekterer
hinandens synspunkter - og kan derved
lettere opnå hinandens tillid.
Signe Saxe Jessen er konfliktmægler, konfliktrådgiver,
kognitiv coach og mindfulness-instruktør.
SAMTALE · BEDRE BUSTUR s.3

Samtale
fremmer forståelsen
Hos ISS skaber mangfoldighed merværdi.
Ikke bare i kroner og ører, men også i form
af større medarbejdertilfredshed.
s.4 BEDRE BUSTUR · SAMTALE
»Samtale
fremmer forståelsen
– det
er en sandhed
uden lige«
> AF HELLE THILO
I servicevirksomheden ISS kommer medarbejderne fra over 130
forskellige lande, og virksomheden ser de kulturelle forskelle som en
stor styrke – også når det bliver gjort op i kroner og ører. De teams,
der kan betegnes som mangfoldige, tjener nemlig flere penge hjem
til virksomheden end de ikke-mangfoldige teams. Men det handler
ikke kun om at skabe merværdi på bundlinjen. Medarbejderne i de
mangfoldige teams er også mere tilfredse med deres arbejdsplads
og deres nærmeste leder.
Det er ikke kun de mange forskellige nationaliteter, der gør et team
mangfoldigt hos ISS. Der skal også være både mænd og kvinder og
forskellige aldersgrupper i teamet. »Mangfoldighed er en styrke,
fordi det skaber en form for familiesammenhold i et team. Der er en
højere grad af omsorg, og man blander sig mere i hinandens forhold.
Den ældre generation tager sig af de yngre, og det skaber en god dynamik,
når der er en ligelig fordeling af mænd og kvinder,« forklarer
Maarten van Engeland, der er administrerende direktør i ISS Danmark.
Medarbejderne i de mangfoldige teams er bedre til at hjælpe hinanden
og involverer sig mere i hinandens liv. Det er kutyme at ringe til
en syg kollega og spørge, hvordan vedkommende har det, og hvornår
han eller hun kommer tilbage. Noget, der i mange andre virksomheder
tilhører privatlivets fred. »Jeg tror, at de fleste mennesker i virkeligheden
synes, det er mærkeligt, hvis ikke de hører noget fra deres
kolleger, når de er syge,« siger Maarten van Engeland, der kommer
fra Holland, hvor kulturen adskiller sig meget fra den danske: »I Holland
falder man altid i snak med hinanden i elevatoren eller i bussen.
Det har vi ikke for vane at gøre i Danmark, selv om vi ofte kører i
bus med de samme mennesker hver dag. Man kan jo bare stille sin
sidemand et spørgsmål eller fortælle lidt om sig selv - hvor man er
ansat, og hvorfor man tager denne bus hver dag. Jeg vil gerne opfordre
til, at vi taler noget mere med hinanden. For samtale fremmer
forståelsen - det er en sandhed uden lige.«
ISS definerer et team
som mangfoldigt, hvis
det har højst 70 procent
af samme køn, højst 70
procent fra samme land
og højst 70 procent fra
samme generation.

AF PHILIP M. GÜNTHER PETERSEN
Bedre Bustur spurgte i foråret vores passagerer, hvad de godt
kunne tænke sig at spørge deres sidemand om. Svarene blev
sendt via sms, og vinderne blev belønnet fyrsteligt. I bedste
western stil kommer her et udsnit af de gode, de onde og de
grusomme forslag. De kan måske få dig i samtale med din sidemand
- hvis du samtidig har din nye Snakkebadge på.
De gode:
- Har du lyst til at kysse din medpassager?
- Har du husket at give et kram i dag?
- Kan du godt lide tarteletter?
De onde:
- Skal vi ikke starte en fællessang?
- Har du husket deodoranten i dag?
- Vil du gifte dig med mig?
De grusomme:
- Hvor kommer børn fra?
- Hvad er den 16. decimal i tallet pi?
- Har du en ekstra tå?
Forfatter Lars AP er manden bag bogen »Fucking Flink«, som
handler om, hvordan du kan blive flinkere i hverdagen. Og Lars
har sit eget bud på, hvordan du får tungen på gled i bussen.
Ifølge Lars tænker 9 ud af 10 på at spørge sin medpassager, om
han eller hun tit tager bussen. Lars har også nogle mere ukonventionelle
forslag. Døm selv:
· Hvis du var en hest, hvilken gangart ville du så foretrække?
· Hvad er det underligste spørgsmål, du nogensinde er
blevet stillet?
· Hvilken sang har du sidst haft på hjernen?
· Hvis du har valget mellem at få lus eller lopper, hvad vælger
du så?
· Hvor stor en procentdel af befolkningen, tror du, kan gå
i spagat?
»Skal vi
ikke starte
en fællessang?«
»Hvordan sætter du
gang i snakken, hvis
din sidemand har tabt
mælet?«
Få dig
en god snak
Bedre Bustur har fået en ny badge! Den hedder
’Snakkebadgen’ og er Bedre Busturs nye
symbol på, at man er åben for en god snak.
Badgen er lyseblå og viser to personer, som
snakker forrygende med hinanden. Men
hvordan sætter du gang i snakken, hvis din
sidemand har tabt mælet? Hvad skete der
med sms-konkurrencen om snak med din
sidemand? Og hvem er Lars AP, og kan han
hjælpe?
Næste gang du ser en passager med en Snakkebadge,
så prøv fx at spørge, hvilken gangart han ville foretrække,
hvis han var en hest. Hvad er det værste, der
kan ske?
Snakkebadgen er én af fire badges, som Bedre Bustur
lancerer i efteråret. Dens fætre er den grønne Opskriftsbadge,
den gule Smilebadge og badgen over
dem alle – den lilla Bedre Bustur Badge.
Læs mere om den nye Snakkebadge på vores hjemmeside
www.bedrebustur.dk Læs mere om Lars AP på
www.redhair.dk
SAMTALE · BEDRE BUSTUR s.5

s.6 BEDRE BUSTUR · SAMTALE
Hvis en medpassager rykker tæt på dig og stiller personlige
spørgsmål, er det sikkert blot for at udvise respekt, venskab og
fællesskab.
> AF HELLE THILO
Kulturen bestemmer
afstanden
til din
sidemand
Vi kender alle sammen billederne af afrikanske busser, hvor snakken går på
kryds og tværs, og der er en larm og leben uden lige. Derfor kan det være lidt af
et kulturchok for en afrikaner at træde ind i en dansk bus. »Vi danskere føler
os mest trygge, når vi holder 60-80 cm afstand og ikke rører ved hinanden. Det
er derfor, de fleste vælger at sætte sig på et ledigt sæde i bussen og passe sig
selv,« forklarer Lena Lauridsen fra den interkulturelle konsulentvirksomhed
itim international.
Anerkendelse via berøring
Afrikaneren vil omvendt tænke: ’Der er en chance for, at vi har fælles bekendte
eller måske har gået på samme skole’. Mens vi danskere kun rører ved
vores nærmeste, lægger folk fra Afrika, Sydeuropa, Mellemøsten og Mellem-
og Sydamerika typisk en hånd på den andens skulder eller giver ham et klap
på kinden for at vise anerkendelse eller sympati. »Berøringer fra fremmede
får derimod de fleste danskere til at føle sig usikre. Vi vil hellere udtrykke anerkendelse
ved at sige det med ord eller vise det med øjnene,« forklarer Lena
Lauridsen.
Små ting med stor betydning
Umiddelbart lyder det som bitte små ting, der adskiller kulturerne, men når
det kommer til stykket, er der alligevel tale om fundamentale forskelle, som
gør, at vi meget let misforstår hinanden. »Hvis en person går for tæt på os danskere
eller rører ved os – og vi reagerer ved at træde et skridt bagud – vil den
anden part føle, vi ikke kan lide ham,« siger Lena Lauridsen.
Derfor opfordrer hun til, at man tager det roligt, hvis en anden overtræder ens
intimsfære: »Personen vil blot udvise respekt, venskab og fællesskab – og
tænker slet ikke over, at han overskrider en anden mands eller kvindes komfortzone,«
siger hun.
Lena Lauridsen er forfatter til bogen
»Verden Kalder – inspiration til en
global hverdag«. Hun arbejder hos
Itim international, som bl.a. tilbyder
tværkulturel teambuilding.
Foto af Lene Lauridsen: Bering Foto
Intimsfære
Bedre Bustur har i otte busser
indrettet en intimsfære på sædet
lige bag chaufføren. Sæt dig
tilrette og værn om din intimsfære
bag forhænget. Hvis du efter en
lille stund i fred og ro skulle få lyst
til at være selskabelig, kan du jo
snuppe en Snakkebadge, sætte
dig ved siden af en medpassager
og måske få et smil med hjem.

To mordsager i samme opgang
8.8.1944: Peter Bangs Vej 74, Frederiksberg
4A stoppested: Peter Bangs Vej
To mænd skyder en grønthandler og sårer hans kone.
Fire år senere bliver de samme mænd afhørt i forbindelse
med danmarkshistoriens måske mest berømte
mordsag i samme opgang: dobbeltmordet på Peter
Bangs Vej, som aldrig er blevet opklaret. Er der mon en
forbindelse mellem de to mordsager?
Drabet på fire politibetjente
18.9.1965: Amager Landevej, Amager
4A stoppested: Amagerbrogade
Efter at have begået en række indbrud bliver den dybt
kriminelle Palle Sørensen standset af to betjente, som
han koldblodigt skyder ned. Umiddelbart efter bliver
han stoppet af to andre betjente, som han også iskoldt
dræber med sine skud.
Foto: Jacob Skaaning
Iskolde drab
langs linje 4A
Hop på linje 4A og stå af undervejs på ruten
i nærheden af nogle af historiens mest
iskolde og kyniske mordsager. Krimifortæller
Hans Laurens, medejer af fortælleteatret
BestTellers på Vesterbro, guider dig fra
drabssag til drabssag. Følg med og mærk
gyset...
> FORTALT TIL HELLE THILO
Volmer dræbt på sit børnehjem
28.2.1893: Strandvejen 39, Østerbro
4A stoppested: Svanemøllen st.
På Børnehjemmet Kana dør 15-årige Volmer – øjensynligt
af et hjerteslag. Efter begravelsen begynder de
andre børn at hviske om, at han blev slået ihjel. Politiet
tager sagen op og finder ud af, at lederen af børnehjemmet,
Frederikke Wilhelmine Møller, har misbrugt
Volmer seksuelt og forgiftet ham for at forhindre ham
i at sladre om deres forhold – og om, at Frederikke i
virkeligheden er en mand!
Iskold søn dræber sine forældre
12.8.1957: Æblehaven 13, Valby
4A stoppested: Sjælør Boulevard
Valborg Karlshøj Nielsen bliver brutalt myrdet af sin
25-årige søn, der slår hende ned med en økse, slæber
hende døende ned i kælderen og strangulerer hende.
Da faderen kommer hjem, får han samme tur og bliver
hængt op i en krog under loftet i kælderen.
Kom og hør en god historie – hver torsdag aften i fortælleteatret
BestTellers på Vesterbro. Se mere på www.
besttellers.dk. Læs mere om Hans Laurens på www.
laurens.dk.
SAMTALE · BEDRE BUSTUR s.7

Vinderne
offentliggøres på
bedrebustur.dk
s.8 BEDRE BUSTUR · SAMTALE
Vidste du,
at du nu også kan
spille BEZZERWIZZER
på nettet? Gå ind på
www.bezzerwizzer.dk og
dyst mod dig selv, dine
venner og hele
Danmark!
Ugens
sudoku
Find løsningen hos
Marianne på bedrebustur.dk
Mail:
bedrebustur@arriva.dk
Sms til 1230.
Skriv bus, efterfulgt af din besked.
Find os på Facebook:
»Jeg vil ha’ en bedre bustur!«
Movia Kundecenter
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
Tlf.: 36 13 14 15
Deltag i
konkurrencen
om brætspillene
BEZZERWIZZER Original
og det nye
BEZZERWIZZER Mini.
Send dine svar til 1230 med teksten BUS SVAR
efterfulgt af fx C, B, A
* Almindelig sms-takst for deltagelse uden fortrydelsesret.
Vinderne offentliggøres på bedrebustur.dk
1. Hvilken kendt præst medvirker i samtalebøgerne ’Du har
rørt ved mit hjerte’, ’Det skal mærkes at vi lever’ og ’Med venner
i lys’?
A: Johannes Møllehave B: Jesper Langballe C: Thorkild Grosbøll
2. Hvilken sanger hittede i 1984 med sangen ’I Just Called to
Say I Love You’, der handler om en romantisk telefonsamtale?
A: Stevie Wonder B: Lionel Ritchie C: Rod Stewart
3. Hvilken farve havde den telefon, der blev installeret i 1963,
så præsidenterne i USA og Sovjetunionen kunne tale med hinanden
via en direkte forbindelse?
A: Rød B: Blå C: Grøn
2 1 7 9 4
5 9 2 1 7
6
6 4 9 8
4 2 7 6
2
3 4 8 5 2
2 3 6 8 4
9
Koncept & design: Haus CPH + bybird-Kadaver