Download som PDF. - Institut for Menneskerettigheder

Introduktion
10
Kapitel 1. Introduktion
1. Baggrund
Det danske arbejdsmarked er karakteriseret ved, at en stor del af arbejdsstyrken
er organiseret i faglige organisationer, der er medlemmer af en af arbejdsmarkedets
hovedorganisationer. Der er en ganske høj organisationsgrad
i Danmark, hvilket særligt er tilfældet på det offentlige arbejdsmarked.
Af de ansatte i den offentlige sektor er således 80-90% medlemmer af overenskomstbærende
fagforeninger. Resten er enten uorganiserede eller medlemmer
af fagforeninger, der står udenfor hovedorganisationerne. På det
private arbejdsmarked er organisationsgraden lavere. Her er omkring 50%
organiseret i overenskomstbærende forbund.
På arbejdsmarkedet gælder det som udgangspunkt, at en fagforening er forhandlings-
og aftaleberettiget og dermed kan kræve indgåelse af en overenskomst,
hvis den repræsenterer et flertal i en velafgrænset gruppe af medarbejdere
med beskæftigelse hos en arbejdsgiver. I praksis anerkendes
denne ret for fagforeninger imidlertid ikke på områder, der allerede er dækket
af en overenskomst. Som hovedregel kan en arbejdsgiver således modsætte
sig at forhandle overenskomst med en fagforening, hvis der allerede
er indgået overenskomst med en anden fagforening vedrørende det samme
arbejdsområde.
Når spørgsmålet om forskellige faglige organisationers forhandlingsret og
ret til indgåelse af overenskomst er blevet prøvet ved de danske domstole
og ved Arbejdsretten, har dommerne været tilbageholdende med at træffe
afgørelser, der brød med den traditionelle “favorisering” af de overenskomstbærende
faglige organisationer. I praksis er der dermed stor forskel
på forskellige faglige organisationers rettigheder og muligheder indenfor
det arbejdsretlige system. Denne situation har naturligvis også indflydelse
på de rettigheder og muligheder, som medlemmer af de forskellige faglige
organisationer oplever, at de har.
Fra en overordnet og praktisk betragtning synes det traditionelle arbejdsretlige
system i Danmark at indebære to problemstillinger.
Den første problemstilling vedrører forholdet mellem de fagforeninger, der
står udenfor hovedorganisationerne, og arbejdsgiverne. I praksis kan en
fagforening udenfor hovedorganisationerne udelukkes fra at indgå over-