Download som PDF. - Institut for Menneskerettigheder

Generelt gælder det imidlertid, at den medarbejder, der står udenfor den
overenskomstbærende organisation, har retskrav på at få sine arbejdsvilkår
fastsat under hensyn til de kriterier overenskomsten opstiller, eftersom disse
jo også danner rammen om hans individuelle kontrakt. 110
5. Retlig regulering på det danske arbejdsmarked
Traditionelt har der i Danmark ikke været særligt stor lovgivningsaktivitet
på det arbejds- og ansættelsesretlige område. I stedet er området kendetegnet
ved i høj grad at være reguleret af en kombination af arbejdsretlige principper,
kollektive overenskomster, individuelle ansættelsesaftaler og lovgivning.
I modsætning til mange andre lande findes der ikke en grundlæggende lønmodtagerlov
i Danmark, der fastsætter minimumslønninger og andre
grundlæggende lønmodtagervilkår. Hvis en konkret ansættelse eller et
område ikke er omfattet af en overenskomst, vil det således i høj grad være
op til den individuelle arbejdsgiver og arbejdstager at aftale sig frem til de
forskellige løn- og arbejdsvilkår.
En række lovbaserede rettigheder gælder imidlertid for alle lønmodtagere.
Det er tilfældet for reglerne om ansættelsesbeviser, jobklausuler, ferie samt
forskellige forbud mod forskelsbehandling. Andre rettigheder gælder alene
for udvalgte grupper af lønmodtagere, som fx funktionærer, der er beskyttet
mod usaglig opsigelse.
Den fragmenterede lovgivning og de forskellige overenskomster på forskellige
områder illustrerer, at forskellige grupper af lønmodtagere i Danmark
ikke nødvendigvis har de samme rettigheder på arbejdsmarkedet. Fx
er det ikke alle lønmodtagere, der er beskyttet mod usaglig opsigelse.
Det danske arbejdsmarked er bygget op omkring kollektive overenskomster.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det kun er halvdelen
af det private arbejdsmarked, der rent faktisk er omfattet af sådanne
kollektive overenskomster. For halvdelen af de ansatte på det private arbejdsmarked
er de individuelt aftalte løn- og arbejdsvilkår derfor
afgørende. Herudover er det naturligvis afgørende, hvilke rettigheder disse
privatansatte har ifølge lovgivningen. Den relevante lovgivning er lov om
110) Ole Hasselbalch (2006), s. 204.
Introduktion til det danske arbejdsmarked
107