Pythagoræernes sidste dage i Kroton

16
I den følgende tid blev han vist rundt i hele klosterområdet og indviet i livet
dér. Det var et både storslået og fremmedartet syn der mødte ham. Foruden
de meget simple celler hvor disciplene sov, var der et utal af værelser og sale
hvor man næsten intet så af det man normalt ser i rum hvor mennesker færdes,
men til gengæld de mest besynderlige instrumenter og opstillinger. Der
var laboratorier hvor man udførte alle tænkelige fysiske forsøg. Man eksperimenterede
med musikinstrumenter og mekaniske indretninger, man udforskede
stjernehimmelen og man foretog udmålinger af alt lige fra bjergkrystaller
og edderkroppespind til sneglehuse og menneskeskeletter. Og der var
nøgne sale hvor der på væggene var optegnet sære geometriske figurer og
indmuret sten som dannede særlige mønstre. Pythagoræerne sad mange timer
hver dag i fuldkommen ro på gulvet i disse sale og betragtede figurerne.
Mest imponerende var den store pentagonsal. Denne var et kæmpemæssigt
femkantet rum hvor der i loftet, som var fuldkomment plant, var aftegnet et
sindrigt system af pentagrammer - først et stort der nåede helt ud til ydervæggene
- inde i dette et lidt mindre - og inde i dette et lidt mindre osv. - det
var umuligt at tælle hvor mange for tilsyneladende endte de aldrig. Præcis i
midten af hver af væggene var der et stort cirkelformet vindue. I denne sal
skulle disciplene hver dag - i tidsrummet fra et kvarter før middag til et
kvarter efter middag - ligge på gulvet og betragte det indviklede system af
pentagrammer - de skulle forundres over dets guddommelige harmoni.
Livet i klosteret var lagt meget nøje tilrette. Der var et utal af ritualer der
skulle følges og alt foregik på præcise tidspunkter. Undervisningen som
Hippias skulle følge var streng, men den var meget alsidig og den interes-