2006 april side 1-13 - Christianshavneren

More documents

Recommendations

Info

2 Christianshavneren nr. 3 / april 2006 Månedens oldgamle citat…. Kommer fra Thomas Jefferson, forfatter til USA’s forfatning og præsident 1802-1810. Ths. Jefferson taler om en regerings pligt til at ”handle ret” og derigennem sikre borgernes velstand og lykke. ”….Og dette (at handle ret) er efter min mening en regerings eneste lovlige mål, og de styrendes første pligt. Derimod skal de ikke stræbe efter at anrette blodbad, ejheller efter at ødelægge lande under deres ”beskyttelse”. Enten fordi de jager efter en fantastisk ære, uden forbindelse med dyd eller lykke. Eller for at mætte vrede lidenskaber. Eller opgejlet af de herskendes stolthed over personlige forhold som er Folket uvedkommende.” Og som sædvanlig er det oldgamle citat ganske uden forbindelse med vor tid? Stadig tid til at få en bid af pengene Danske Bank uddeler fire millioner kroner Danske Bank har i de seneste par uger fået mange ansøgninger ind ad brevsprækken. Der ligger nemlig fire millioner kroner i Danske Initiativpuljer og venter på at blive brugt til initiativer, der støtter viden, kultur og idræt rundt omkring i Danmark og dermed også her på Christianshavn. Og man kan stadig nå at søge, da ansøgningsfristen ikke er udløbet. De seriøse og skæve – Det er overvældende så mange kreative ideer og gode forslag, vi har set indtil nu. Samtidig er ideerne og ansøgningerne både seriøse og skæve. Vi glæder os til at nærlæse dem sammen med de andre ansøgninger, der stadig kan nå at komme i betragtning, siger filialdirektør Vagn Sørensen, Danske Bank, Christianshavn Afdeling, der understreger, at man ikke skal holde sig tilbage, hvis man har en god idé. Ansøgningsfristen er den 1. april. Og der kan søges mellem 10.000 kroner og 75.000 kroner for hvert initiativ. Til gavn for så mange som muligt – Teateropsætninger, tema- uger på skolen, åbne studiekredse, gæsteforelæsere, nye mål til fodboldklubben, håndboldturneringer, musik- og børnesangsfestivaler eller gæstekordirigent er eksempler på initiativer, vi støtter. Næsten alle initiativer uden undtagelse kan komme i betragtning – blot skal det være så mange som muligt til gavn her i byen og området, og initiativet skal have et lokalt udspring, gennemleves i regionen og ligge inden for områderne viden, kultur og idræt, siger filialdirektør Vagn Sørensen. Ansøgninger og uddelinger foregår gennem Danske Banks 291 afdelinger. Ansøgningerne vurderes enkeltvis af en styregruppe, der mødes to gange om året for at udvælge de initiativtagere, der skal modtage støtte. Ansøgningsskema kan downloades fra www.danskebank.dk/ initiativpuljer. Her kan man også se, hvem der sidder i styregruppen i ens region. Kontaktperson: filialdirektør Vagn Sørensen, Danske Bank, Christianshavn Afdeling, telefonnummer 32641870. e-post: christianshavneren@beboerhus.dk Avisens formål er at oplyse og skabe debat om hvad der foregår i bydelen. Udgives af avisgruppen, grundlagt i 1983. Christianshavneren bydelsavis Med de ord forsøger Københavns Kommunes Miljøkontrol, at opildne viceværter og ejendomsadministratorer til at gå ind i kampen for at få nedbragt antallet af rotter her i hovedstaden. For der er omtrent lige så mange rotter som mennesker i København, og den trange plads i undergrunden får rotterne til at søge opad. Lær at spotte rotter Rotterne er et stort problem i mange ejendomme og butikker i hovedstaden. Men selvom flere og flere mennesker plages af rotternes hærgen, bliver der ikke gjort nok. Viceværter og ejendomsadministratorer får ikke anmeldt alle rotteangreb. Så nu vil Miljøkontrollen lære dem at spotte rotterne i deres ejendom på et tidligt stadie. En 2-krone er nok til 100 rotter Derfor sender Miljøkontrollen målrettet informationsmateriale til 4.500 viceværter og ejendomsadministratorer. I første omgang udsendes et teaserpostkort, som på dramatisk vis illustrerer, hvordan et hul som en 2-krone er nok til at en rotte kan smutte igennem. Få dage efter udsendes et brev og tilhørende informationsfoldere, som i dramadokumentarisk stil fortæller om rotteproblemet og hvordan der kan sættes en stopper for det. Økostanden på Børnehusbroen er tilbage Fra lørdag den 1. april kan du igen købe økologiske og biodymaniske varer fra Smidstrupgård. Standen har åbent hver lørdag i april mellem 13 og 16. Lisbeth Boye Jensen Grøn Agenda Christianshavn Sofiegade 15 A-B 1418 København K Tlf.: 32 57 88 89 Mail: christianshavn@groen-agenda.dk En god rotte er en død rotte! Deadline for stof til næste nummer af avisen: Tors 22. april. kl.14.00 Deadline for annoncer Tirs. 20. april. kl 14.00 Professionel hjælp kan standse rotterne Målet er, at få åbnet øjnene hos viceværter og ejendomsadministratorer. De skal lære at se på deres ejendom med andre øjne. Og de skal forstå, at den professionelle hjælp er nær: Et opkald til Miljøkontrollen kan spare dem for fremtidige rotteproblemer. Så både i brev og folder bliver det understreget, at viceværter og ejendomsadministratorer kan indhente viden om effektiv rottebekæmpelse ved at gå ind på www.miljoe.dk/ rottefriby. Til kamp mod rotterne På websitet kan man lære at spotte de sikre tegn på rotter. Man kan lære at følge den rette slagplan. Man kan kvalificere sig til at få T-shirts eller kasketter ved at besvare 7 spørgsmål i en vidensquiz om rotter. Og hvis man kan kaste sig ud i et specialdesignet online rottespil for at lære hvordan man bedst kan bekæmpe rotter i byen. Miljøkontrollen har med denne indsats gjort, hvad de kunne, for at få viceværter og ejendomsadministratorer op på barrikaderne. For hvis kampen mod rotterne skal vindes, skal vi kæmpe sammen! Yderligere oplysninger fås hos:Funktionsleder Kai Fusager Johnsen, telefon 33 66 58 21 Man skal skynde sig for at nå at få sin Christianshavner... Majkat Siges om en person, der bliver narret den 1. maj eller 31. maj, ligesom man bliver aprilsnar den 1. april Redaktion af dette nummer: Anvar Tollan Poul Cohrt Lis Schertiger Kirsten V. Andersen (ansv.) Jette R. Arendrup Mikkel Schøller Jakobsen Rikke Tambo Andersen Ole Ullby Ole Bertelsen Jytte de Freitas Tegner: Jonas Nye postnumre og nye vejnavne på Christiania 1440 Bjørnekloen 1440 Blå Karamel København K 1440 Fabriksområdet København K 1440 Fredens Ark København K 1440 Løvehuset København K 1440 Mælkebøtten København K 1440 Mælkevejen København K 1440 Nordområdet København K 1440 Psyak København K 1440 Sydområdet København K 1440 Tinghuset København K 1441 Midtdyssen København K 1441 Norddyssen København K 1441 Syddyssen København K Nyt skriveværksted for kommende journalister Manuduktion på Wilders Plads Heidi Korsgaard og Mikkel Strøm Eriksen har åbnet et skriveværksted, hvor man – formedelst en vis betaling – kan blive manuduceret til optagelse på journalist- Ole Sohn Foredrag i Beboerhuset Kom til Beboerhuset, Dronningensgade 34 mandag den 3. april kl. 14.00 og hør Ole Sohns foredrag om sin nyeste bog ”Jeg kommer snart hjem. Hvad de russiske arkiver gemmer.” Adgangsbillet koster 15 kr. Forud for dette foredrag kan de 60+-ere der har lyst komme og spise frokost med os i vor renoverede festsal, Avisen postomdeles til alle brevsprækker på Christianshavn, Holmen og Christiania. Den kan også hentes i Beboerhuset og på Biblioteket. Indlæg og annoncer kan lægges i avisens postkasse i Beboerhuset, Dronningensgade 34, 1420 Kbh. K studiet. Der er flere weekender her i foråret at vælge imellem. Og gebyret inkluderer en vis fortæring. Nærmere oplysninger på 3920 7718. Strandgade 90, kælder. Mødetid kl 12.00 Priser: entre: 5 kr, brød: 5 kr, øl: 8 kr, vand: 6 kr, kaffe gratis. Grundet de begrænsede pladsforhold i vort klublokale og indkøb af de nødvendige forsyninger til frokosten er tilmeldingsfristen mandag morgen den 3.april kl. 9. Ring til Christianshavns Ældreklub tlf.: 3295 4556. Er Medindflydelse Noget For Dig? Som du kan se andetsteds i avisen, holder Beboerhusforeningen snart generalforsamling. Vort Beboerhus er ét - ud af kun to - foreningsstyrede huse. Dvs foreningens bestyrelse er Husets øverste ledelse. Hvis du derfor vil have indflydelse - skal du være medlem. Det koster kun 100,-/år (pensionister 50,-) og kan betales i Caféen. Redaktionen består af aktivister og har ingen fast træffetid p.t.. Kontakt os og vi kommer tilbage for aftale af møde o.a. Tlf. 3257 8890 Giro 1199 0001393758 CVR nr. 53 39 99 59 e-mail christians havne ren@beboerhus.dk Tryk Helsingør Dagblad oplag 8.000
Indsigelse om ny bydelsinddeling i København Christianshavns Lokalråd skal herved fremkomme med følgende indsigelser i anledning af ovenstående: Lokalrådet har drøftet forslaget til ”ny bydelsinddeling” på fem lokalrådsmøder i perioden oktober 2005 til februar 2006. I lokalrådet er der enighed om den indstilling, som vil tillader os at præsentere i dette høringssvar. Vi anbefaler venligst, at indstillingen opdeles i to dele: - dels den administrative opdeling af København i 10 områder/distrikter af hensyn til den decentrale forvaltning og borgerservice - dels den nærdemokratiske afgrænsning af de bydele, som kan danne rammen om lokaldemokratiet i hverdagen, herunder lokaludvalg mv. Vi vil herunder beskrive baggrunden for denne skelnen: 1. Forslag til opdeling af Københavns Kommune i 10 administrative distrikter Københavns kommune er kommet med forslag om opdeling af Københavns Kommune i 10 distrikter. Opdelingen er baseret på et administrativt og et økonomisk ønske om at yde en effektiv service for den enkelte borger i Københavns Kommune, herunder at der i hver bydel skal kunne oprettes et Borgerservicecenter m.v. Christianshavns Lokalråd er enig i, at det vil være en fordel at fortage en opdeling af byen til gavn for servicering af den enkelte borger. Vi er også enige i, at det vil være en fordel, både for administration, politikere og borgere, at denne inddeling kan fungere på tværs af de væsentlige forvaltningsområder, og at den vil blive styrket gennem oprettelse af Borgerservicecentre i hver enhed. I indstillingen begrundes den ny bydelsopdeling med, at den er fastlagt ud fra nye naturlige grænser, ny centerstruktur og bydelskerner, frem for de nu kendte 15 bydelsgrænser. Vi er ikke enige i, at dette mål er nået, idet inddelingen i flere områder strider mod den faktiske inddeling og opfattelse af byen. Eksempelvis mener vi ikke, at det kulturelt eller på nogen anden måde kan kaldes naturligt at opdele Sundbyerne midt ned igennem Amagerbrogade. En sådan opdeling kan kun begrundes ud fra et hensyn om at skabe distrikter, som ikke er administrativt for store. Kulturelt og demokratisk vil en opdeling i Amagerbrogade svare til at dele Vesterbro, Nørrebro eller Østerbro midt i deres ”brogader”. Den naturlige grænse for Sundbyerne bør ligge længere mod Ørestaden f.eks en skillelinie ad Amager Fælledvej og Røde Mellemvej (Vestamager). På samme måde mener vi ligeledes, det vil være et postulat at sige, at der er en naturlig sammenhæng mellem den historiske og selvstændige bydel Islands Brygge og Sundbyvester. For området, der kaldes ”Den centrale bydel”, er den foreslåede grænse tegnet uden om Kartoffelrækkerne, som ellers af alle opfattes som en del af Østerbro. Forslaget om at trække Indre By uden om Kalvebod Brygge til Fisketorvet vil til gengæld være en amputation af Vesterbro, som dermed afskæres forbindelsen til havnen. Ovenstående eksempler viser, at denne del af forslaget er udformet ud fra hensynet til at skabe en optimalt fungerende administrativ inddeling baseret på et indbyggertal på ca. 40.000 indbygger og ikke sigter på at skabe naturligt sammenhængende bydele med lokalt tilhørsforhold. Christianshavns Lokalråd anerkender, at vi – som en relativ lille bydel med 10.000 voksende til måske 15.000 indbyggere – ikke kan udgøre et administrativt distrikt, som har tilstrækkeligt befolkningsunderlag til et selvstændig Borgerservicecenter eller lignende decentrale forvaltningsenheder. Det er derfor oplagt, at Christianshavn skal dele lokale servicetilbud med en af vore nabobydele, dvs. Indre By eller Islands Brygge. De kollektive trafikforbindelser vil formentlig tale til fordel for Indre By. Christianshavns Lokalråd vil dog anbefale, at den eksakte afgrænsning af de administrative distrikter lægges ud til lokal debat, borgermøder mv., således at de tættest berørte borgere får lejlighed til at udtale sig, inden der træffes beslutning om at ændre et lokalområdes eller kvarters tilhørsforhold, f.eks. Kartoffelrækkerne, Kalvebod Brygge osv. 2. Afgrænsningen af bydele af hensyn til udviklingen af nærdemokratiet i København Det fremgår tydeligt af den hidtidige debat om forslaget, at forslaget på en meget uheldig måde er kommet til at sætte lighedstegn mellem behovet for en administrativ inddeling af byen og behovet for – og ønsket om – at udvikle det lokale demokrati. Selv om et distrikt er praktisk og rationelt ud fra hensynet til en god og faglig forsvarlig, lokal forvaltning og lokal borgerservice, er det ikke nødvendigvis brugbart ud fra hensynet til det lokale tilhørsforhold, som er drivmiddel for nærdemokratiet. Om de lokaldemokratiske hensyn ved inddelingen af byen hedder det i forslaget: ”Spørgsmålet om københavnernes tilhørsforhold til lokalområdet er tæt knyttet til mulighederne for udvikling af det lokale demokrati. Netop udviklingen af det lokale demokrati er særlig aktualiseret af ønsket om at etablere lokaludvalg i hele København.” (side 6) Christianshavns Lokalråd er 100 % i enig i dette synspunkt: Nærdemokrati kræver, at de borgere og foreninger, som skal engagere sig, føler og opfatter et tilhørsforhold til det pågældende lokalområde. Efter mange grundige overvejelser er vi – på linie med en række andre lokalråd – stadig helt overbeviste om, at drivkraften i lokaldemokratiet vil blive sat alvorligt ud af kraft, hvis man prøver kunstigt at ”diktere” hvor borgerne skal føle et ”tilhørsforhold til”. Som bydel har Christianshavn en lang, lang historie – ikke bedre, men tydeligt særegen, ligesom andre veldefinerede og velkendte bydele i København. Christianshavn har alt det, som hører til en mellemstor by: To kirker, en torvegade med bytorv og –kanal. På torvet er der et busknudepunkt og nu også station (metro). I Christianshavneren nr. 3 / april 2006 3 hovedgaden er der handelsliv med butikker og ejendomsmæglere, som er eksperter i Christianshavn. Christianshavn har børneog ungdomsinstitutioner med personale, som sammen med socialforvaltningen gør en social- og kriminalpræventiv indsats på Christianshavn. Vi har to skoler, et gymnasium, kunstskoler, idrætsanlæg (men ingen hal!), museer, byens opera, byparker, byvold, kolonihaver, en fristad og store områder, som er under byudvikling. Christianshavn har sit eget foreningsliv: idrætsklub, sejlklubber og mange bådelaug, seniorklub, beboerhus, badeanstalt og bibliotek, lokalhistoriske foreninger, lokalavis- og radiomedier, flere netaviser, almennyttige stiftelser, velgørende foreninger (bl.a. Bien), eget musik- og kulturliv, værtshuse og to årlige byfester. Alt sammen med navnet ”Christianshavn”. Christianshavn er, som en følge af den historiske udvikling en yderst velafgrænset og veldefineret bydel. Christianshavn har sin egen byplan – inkl. Christiania og Holmen, sin egen købstadshistorie og byhistorie. Vi har en historisk brandtaksering uden ødelæggende bybrand. Egen matrikel, er et selvstændigt ejerlavs ”kvarter”, har egen postnummer-serie 1400-1450, bygningsregistrant, talrige historiske bydelsbeskrivelser. Sit eget by-arkitektoniske atlas, sin egen befolkningsstatistik og prognose, eget skoledistrikt, eget afstem-ningssted med valgstatistik-ker mm. Hertil kommer, at lokaldemokratiet på Christianshavn, alene i den seneste udgave (lokalråd) har næsten 40 år på bagen, på linie med mange af de andre lokalråd, som repræsenterer mindre bydele. Christianshavns Lokalråd mener at Christianshavn efter alle definitioner er en bydel – historisk, kulturelt, geografisk og i borgernes (ikke blot Christianshavnernes!) bevidsthed, og at dette kendetegner borgernes helt, helt praktiske opfattelse af deres lokale tilhørsforhold. Vi kan ikke anerkende, at dette lokale tilhørsforhold skulle kunne ændres gennem en beslutning om, af hensyn til god og rationel forvaltning , at etablere fælles offentlig borgerservice mm. for de to bydele Indre By plus Christianshavn. Vi vil gøre opmærksom på, at alene det faktum, at der ikke findes noget navn for ”Det Centrale Byområde”, i sig selv fortæller, at der er tale om et ikke bare praktisk, men kunstigt distrikt, som ikke afspejler nogen ”naturlig” eller faktisk enhed. Til gengæld findes der navne for de to bydele: Indre By og Christianshavn. I Christianshavns Lokalråd er vi enige om, at bydelen Christianshavn fortsat skal danne udgangspunkt for det nærdemokrati, som skal supplere Københavns egentlige, demokratiske styre, Borgerrepræsentationen. Et fremtidigt lokaludvalg på Christianshavn kan bygge på borgerens opfattelse af sit tilhørsforhold, på Christianshavns erhvervs-, kultur- og foreningsliv, og på de øvrige aktiviteter, som finder sted i tilknytning til bydelens institutioner mm. En tilsvarende løsning bør gennemføres i Indre By. De to bydele kan begge be- tjene sig af de borgerservicetilbud, som etableres i det samlede ”centrale byområde”, ligesom der skal etableres et samarbejde i forbindelse med f.eks. udviklingen af samlede planer for områderne. Vi vil i denne forbindelse pege på, at planlægningsopgaver (som f.eks. ”Trafikplan for Amager”) tidligere har omfattet flere bydele, hvorfor bydelene under alle omstændigheder skal samarbejdes. Christianshavns Lokalråd mener, at udgifterne i forbindelse med driften af de enkelte lokaludvalg (sekretariatsbistand mv.) bør gøres afhængige af befolkningsunderlaget, og evt. tillige være fastsat ud fra et hensyn til de sociale forhold i bydelene. I lokalrådene har vi gennem en længere årrække deltaget aktivt og loyalt i Københavns kommunes bestræbelser på at styrke og udvikle det nære demokrati og medansvar blandt borgerne i form af ”hverdagsdemokrati”, ”brugerdemokrati” og ”projektdemokrati”. Vi har deltaget i stormøder, workshops, undergrupper, arbejdsgrupper og studiekredse og brugt mange, mange timer på at lære at bidrage til den proces, som bl.a. ”udvalget demokrati ...” satte i gang. Gennem vores 40 år som lokalråd har vi med stor succes udgjort et uvurderligt bindeled, dialogforum og modspil til forvaltningen og borgerrepræsentationen, selv om vi er 100 % ”amatørdemokrater”, selv om vi, som lokalråd, er åbne for alle, og selv om vi skal arbejde ud fra princippet om bred politisk konsensus. Beskedenhed er en dyd, men vi mener, at vi på Christianshavn – i lighed med andre lokalråd – har vist, at man også i små bydele kan nå rigtig mange nærdemokratiske resultater, uanset om det handler om lokaltrafik, lokalplaner, høje kantsten, højhuse eller havneliv. Christianshavns Lokalråd mener, at det vil være et katastrofalt tilbageslag for de nærdemokratiske muligheder i København, hvis en række af de små, men i et historisk perspektiv meget aktive og vellykkede lokale demokratier, ”bliver kørt over” af et forslag, som i bund og grund ikke handler om nærdemokrati, men om god borgerservice. Med venlig hilsen For Christianshavns Lokalråd Formand Sven Erik Brockdorff Christianshavns lokalråd består af repræsentanter for mere end 40 lokale foreninger, heriblandt beboerforeninger, bådelaug, skoler, institutioner, menighedsråd samt lokale politiske vælgerforeninger. Lokalrådet er en tværpolitisk forening, som er initiativtager, formidler og rådgiver i sociale, kulturelle, byplanmæssige og andre spørgsmål, som vedrører vores bydel. Besøg vores hjemmeside: www.christianshavnslokalraad.dk Fakta om Bydelssammenlægning Som det vil være læserne velbekendt, er der fremskredne planer om – som led i Kommunalreformen – at gøre Christianshavn og Indre By til én stor bydel, kaldet ”Det centrale Cityområde”. D. 28 marts behandles sagen i Bogerrepræsentationens økonomiudvalg. Der er i debatten fremført mange argumenter – nogle af de vigtigste vil blive behandlet her: 1. De nye bydele giver mere demokrati: Der skal – i de nye bydele – være et lokaludvalg, som afløser de nuv. lokalråd. Halvdelen af lokaludvalgets medlemmer skal udpeges af Borgerrepræsentationen, den anden halvdel udpeges efter indstilling fra de politiske partier. I nogle oplæg har det været nævnt, at det ikke nødvendigvis skal være nøjagtigt 50% - 50%. Kære læser, er dette en bevægelse mod mere demokrati? De nuværende lokalrådsmedlemmerer er dog i det mindste udpeget af græsrodsorganisationer – uden at monopolisere det politiske systems indflydelse på lokalområdet. 2. Bydelene skal have afgrænsninger, der naturligt følger geografien og lokalbefolkningens tilhørsforhold: Så derfor skal Christianshavn, der i kraft af havnen og Stadsgraven er en overordentligt veldefineret enklave, lægges sammen med et udvidet City-område, der vil være uden naturlige grænser – strækkende sig fra Godsbanegården i vest til Brumleby i øst. Er der her tale om et område, Christianshavnerne føler sig særligt knyttet til?! 3. De større bydele vil bevirke en mere effektiv administration: Nu er det kun ganske få funktioner, der reelt lægges ud til de kommende lokaludvalg: Der tales om et budget på ca. 3 mio pr. område, hvilket med et befolkningstal på ca. 40.000 pr. bydel giver ca. 75,- kr pr. indbygger pr. år – så alene tallene afslører, at langt de fleste funktioner fortsat vil bero hos den centrale forvaltning. Og når det er tilfældet er bydelens størrelse jo egl. ligegyldig i forhold til forvaltningens effektivitet. Man kan jo så stadig placere institutioner og kontorer, hvor de ligger mest hensigtsmæssig – også selvom de evt. skal benyttes af borgere fra flere bydele. 4. Borgerne vil få kortere vej til kommunen: I betragtning af, at langt den overvejende del af den kommunale aktivitet fortsat vil foregå totalt uafhængigt af bydelene, følger ikke heraf på nogen måde, at ting vil blive placeret nærmere på A end på B. Situationen i denne henseende er absolut uden nogen naturgiven sammenhæng med en bydelsinddeling. 5. Valgkredsene skal alligevel lægges om som følge af Kommunalreformen: Ja – og i de udkast (de er ikke endelige!), undertegnede hidtil har set til en ny struktur – ser det ud til, at traditionelt ”røde” områder vil blive kraftigt indpakket i områder med borgerlig overvægt. Det er en synsvinkel, der absolut har betydning for Christianshavn. Nu er det ikke nødvendigvis lykken, hvis alle områder/valgkredse har samme overvægt politisk. Det modsatte er netop med til at få det politiske system til at fungere lidt mere på borgernes præmisser – så ”røde” områder er også en nødvendighed. Konklusion: Ved bydelssammenlægning mister vi identitet (Christianshavn vil blot være en historisk betegnelse på landkortet), vi får ikke mere – snarere mindre – indflydelse. Demokratiseringsprocessen bliver sat år tilbage, og der er overhovedet ingen garanti for, at vi får kortere eller nemmere til noget som helst. Da vi ingen garanti har for at vinde nogle fordele – men er sikre på at tabe identitet og indflydelse, er det jo egentlig så enkelt: Den sag skal bekæmpes med næb og kløer, til der kommer noget på bordet, hvor fordelene overstiger ulemperne.
Page 1: Bydelsavis nr. 3 / april 2006 / 23.
Page 5 and 6: Hvad sker der med Krøyers Plads? F
Page 7 and 8: Glæde og Sorg 2. kl fra Døttresko
Page 9 and 10: Christianshavns Bogfestival 2006 Ig
Page 11: Christianshavneren nr. 3 / april 20

2006 april side 1-13 - Christianshavneren

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?