2006 april side 1-13 - Christianshavneren

6 Christianshavneren nr. 3 / april 2006
Fastelavnspyntede heste på besøg på Havnen
Der blev præsenteret faner foran Beboerhuset Foto: Ole Ullby
Fastelavnslørdag kom omkring
25 heste med glade
ryttere på besøg på Christianshavn.
De kom fra Amager,
hvor de startede deres
optog kl. 8. På vejen slog de
katten af tønden, så da de
nikkede goddag til
SuperBrugsen ved 15-tiden,
havde det allerede været en
lang dag. Der blev budt på
varm kaffe, boller og et glas
Bailey, hvorefter de fortsatte
til Beboerhuset. Her
blev der også sunget ’Så gir
de nok en lille én’ – og det
gjorde de. Der blev uddelt
rom i varm the.
Orkesteret spillede fra
den medfølgende pyntede
hestevogn, da optoget drejede
om hjørnet ad Sofiegade
og hen foran Kanal Bodega.
Her fik jeg at vide, at traditionen
stammer fra hollænderne,
der kom til Amager
for mange, mange år siden.
De havde deres traditioner,
og da ’danskerne’ ikke rigtig
kunne være med, arrangerede
de for 40 år siden deres
egen tradition. Der blev faktisk
overrakt 40 års jubilæums-’medaljer’
til rytterne
bl.a. fra Hestens på Amager.
Da snapsen var drukket,
red alle rytterne samt
hestedrochen til Eifel Bar,
hvor humøret var højt og
sangene gjaldede i
Hestehalerne var flot pyntet
Foto: Ole Ullby
Rytterne bar flotte hatte og veste
Foto: Ole Ullby
Fastelavnens historie
Fastelavn er mere end en
fest. Det er en periode,
hvor verden vendes på
vrangen og hvor alt det
forbudte er tilladt.
Fastelavn stammer oprindeligt
fra middelalderen
og var en hedensk vår- eller
frugtbarhedsfest, som senere
blev omformet og optaget
på det kirkelige højtidsrepertoire.
I middelalderen var løjerne
noget mere barske end
i dag. Undertiden kunne de
omfatte druk, hor, oprør og
gevaldige ædeorgier. Derfor
forsøgte gejstligheden at få
afskaffet al den løsslupne
fastelavnsfestivitas i 1536,
men det lykkedes ikke.
Skikken svarer til de store
karnevaler i Sydeuropa, der
opstod i Italien for mere end
800 år siden. Den bredte sig
derfra, over Europa og via
Tyskland til Danmark i slutningen
af 1300-tallet. Tyske
håndværkere og købmænd
tog deres fastelavnsskikke
med sig til det danske.
Hver stand fik i øvrigt sine
egne fastelavnstraditioner.
Adelen indlagde for eksempel
ringridning og turneringer
i deres festligheder.
Håndværkerlaugene samledes
til laugsdrik, der foruden
mad og drikke også bød
på fastelavnsspil. Fastelavnsspillene
var datidens
samfundskritiske underholdning,
fremført af drenge
fra Latinskolerne.
Traditionen med at slå
katten af tønden kom til
landet sammen med de nederlændere,
som Christian
d. II hentede til landet omkring
1520.
Disse nederlændere slog
sig ned på Amager, hvor de
indførte tøndeslagning.
Ofte var der en levende
kat i tønden. Når bunden røg
ud, styrtede det forskræmte
dyr væk. Som regel fik dyret
lov at løbe. Der er dog eksempler
på, at katte blev
jagtet og pryglet til døde,
som et slags symbol på alt
det onde, man gerne ville
være fri for ved forårets
start. Efterhånden gik man
over til at putte en død kat
eller en ”kat” lavet af strå i
tønden.
Denne tradition har man
holdt fast i helt op i vore tider,
dog uden katten i tønden;
den er udskiftet med
godter til børn og barnlige
sjæle.
Navnet, fastelavn kommer
fra det plattyske,
Fasteabend, der betyder
fasteaften - aftenen før fasten
begynder. I den katolske
tid skulle man rense og
”spæge” sit legeme til den
store påskehøjtid, på
samme måde som Jesus
havde gjort, da han opholdt
sig i ørkenen i 40 dage. Derfor
måtte man ikke spise
kød i 40 dage før påskedag.
Dog behøvedes man ikke faste
om søndagen.
Rikke Andersen
Wildersgagde. I Strandgade
fik Café L & L (tidligere
Færgekroen) besøg. Flere
tilskuere undrede sig over,
hvad der dog skete, indtil de
hørte, at der blev fejret Fastelavn.
Nu gik optoget i fint
snevejr mod Christiania,
hvor festen fortsatte inden
turen hjem til Amager igen.
Tak til alle for en festlig
eftermiddag på Christianshavn.
KVA
Igen i år var der
fastelavn i beboerhuset
med Cirkus Julius
Orkestrets 2 flotte heste
venter, mens den varme drik
bliver serveret. Hestetaxa’en
til hjælperne venter på sin
røde kusk
Foto: Ole Ullby
Humøret var højt ved det sidste stop i Strandgade
Foto: Jette Arendrup
Foto: Jette Arendrup
Fastelavn
i Den grå
Hal
Rikke Andersen
Søndag den 26 februar, på
en dejlig, men kold solskinsdag,
var der fastelavn på
Christiania i den Grå Hal
fra kl. 12-20.
Programmet for fastelavnsfesten
så således ud:
Tøndeslagning
Vikingeshow
John Mogensen Jam
Den Magiske Merek
Bedste udklædninger
Chapper
Ydermere var der masser
af små caféer, hvor både
børn og voksne kunne få væske
og god mad.
Siddepladser var der også
masser af, så man nemt
kunne nyde sin fastelavnsmiddag
uden at få ømme
tæer.
Hallen blev hurtigt fyldt
op af udklædte børn såvel
som voksne, men så var det
heldigt at børnene kunne fortrække
sig til de to enorme
hoppeborge, der var sat op i
hallen. De blev flittigt brugt.
Der var masser af underholdning
og musik på scenen,
der skabte god stemning
i hallen.