25.07.2013 Views

2006 april side 1-13 - Christianshavneren

2006 april side 1-13 - Christianshavneren

2006 april side 1-13 - Christianshavneren

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

8 Christianshavneren nr. 3 / april 2006

En hyldest til Thomas Koppel

Michala Petri’s tale ved Thomas’ bisættelse fra Christianskirken den 11. marts 2006

Som det første i det smukke

program, der er lavet i dag,

vil Hannibal og jeg spille et

uddrag af Neles Danse, som

Thomas skrev for femten år

siden, og som er skrevet over

en kærlighedshistorie fra

middelalderen. Et stykke jeg

aldrig har spillet uden at

have Thomas og Annisette i

tankerne.

Men forinden vil jeg gerne

sige nogle ord om Thomas.

Der er sagt mange smukke,

stærke og sande ord om

Thomas de sidste uger – jeg

vil sige lidt om hvad han har

betydet for mig – et enkelt

menneske blandt mange.

Vi ved alle sammen hvilken

fantastisk person Thomas

var - varmhjertet, kærlig,

entusiastisk og fuldstændig

kompromisløs når

det gjaldt om at bruge sig

selv for at hjælpe dem der

havde brug for det. Det sagde

hans indre stemme at han

skulle, og det fulgte han –

det lysende eksempel beundrede

jeg så kolossalt, og det

vil jeg komme til at savne

dybt.

Thomas var for mig et

menneske der rummede alt,

også mange ting der tilsyneladende

var modsætninger.

Han var ydmyg i sin væremåde,

men kendte sit værd

og lod sig ikke udnytte. Han

var barn når han glædede

sig over små ting, og voksen

når det gjaldt om at handle.

Anisette og Thomas Koppel ved præsentationen af Savage

Rose’s LP „Sangen om Livet“ i Christianshavns Beboerhus

17.2.1988 (foto; Benny Rasmussen)

Han var åben når det gjaldt

om at tage imod og omsætte

det der var godt, og lukket

når det gjaldt om at lukke

kyniske tanker ude. Han gav

sig tid og forcerede ikke tingene

– og samtidig kunne

han være lynhurtig med intelligente,

rammende og humoristiske

kommentarer.

Efter begravelsen stillede æresvagterne hurtigt op på hver sin side af udgangen.

De fremmødte var: Dansk Artist Forbund, Havnearbejderne i Frihavnen, Havnearbejderne i Esbjerg, Rør og Blikkenslagerne,

Tjenerne RBF København, Hotel og Restaurationsbranchen samt Træ-Industri-Byg forbundet.

Helt oppe til venstre ved indgangen ses Christianias flag, og til højre bag fanerne skimtes et af fredsvagtens mange regnbuefarvede

pace-flag (pace = fred på italiensk). (foto: Jette Arendrup)

Han kunne rumme både det

mindste og det største – han

kunne betages af den enkelte

lille bitte skæbne, og

samtidig havde han det

store overblik når han talte

om politik, og udtrykte så

klokkeklart, rent og stærkt

hvad mange af os føler. Altid

så det var til at forstå

for alle – for de største

kunstnere kan sige tingene

enkelt, og har ikke brug for

en masse staffage. Det

samme i hans musik - hver

lille detalje var gennemarbejdet,

og samtidig havde

han konstant kontakt til

den indre sammenhæng og

den store form.

Thomas var mest kendt

for den side der havde den

brede appel – og det var godt,

for det betyder at mange fik

lært hans univers at kende,

og blev rigere af det. Men han

var også i allerhøjeste grad

en klassisk komponist af

meget stort format - højt respekteret

af de fineste musikere

og dirigenter rundt

om i verden. .Jeg har altid

mærket den særlige virkning

hans musik havde,

både mens jeg spillede den,

og efter koncerterne, når folk

prøvede at sige på forskellige

måder hvor glade de var

for netop Thomas stykke.

Jeg vidste altid hvad det var

de mente, for jeg følte det

samme selv . Det, som alle

forsøgte at udtrykke på hver

deres måde var hverken ros

eller anerkendelse – men

taknemmelighed. Over at de

havde hørt - ikke bare var

musik, men formidling af

medmenneskelighed. Det

var altid tydeligt at Thomas

musik rørte ved folk på et

meget dybt plan. Med en

naturlighed og en oprindelig

kraft, som gjorde at kunstige

skel blev ophævet, så vi alle

følte os lige og kunne samles

i glæde over musikken og

i fællesskab om det at være

mennesker. Jeg kender ingen

komponist der har kunnet

formidle dette til alle,

både højtuddannede og folk

der måske var til koncert for

første gang, i en grad som

Thomas - hans musik var

også i den forstand grænsenedbrydende.

I hans liv hang

tingene jo sammen – der er

mange , som lever for deres

kunst, og glemmer verden,

og der er mange som husker

verden og går på arbejde og

spiller en gang imellem. Men

jeg kender ingen, der har

været deres kunst, og omvendt:

hvis kunst har afspejlet

hvem de var, i en grad

som Thomas. Det gør at

Thomas vil leve videre i sin

musik fordi han i så høj grad

også var den. Og det gør at

hans musik er så stærk,

fordi alle kan mærke noget

helt andet.

Thomas var jo så rummelig.

Han rummede alle, som

var i kontakt med den levende

del af sig selv. Og i

fuld overensstemmelse med

hans ønske om at omsætte

og være en del af verden, så

tror jeg at fordi han kunne

rumme alle, så rummede

alle også ham - fordi de gennem

musikken mærkede

den forbindelse til de vigtige

ting i livet, som Thomas

gjorde så meget for at holde

både sig selv og andre fast i

i.

Thomas formåede det, vi

alle forsøger som kunstnere

og mennesker med større

eller mindre held – at få tingene

til at hænge sammen –

det indre og det ydre – indhold

og form – musikken i

en anden verden og livet her

i verden. Han fik lov at gøre

en stor forskel, både på det

ydre plan i sit politiske, og

på det indre plan, hvor han

med musikken ramte

mange, som forstod ting

man ellers har svært ved at

udtrykke. Og midt i sorgen

over at Thomas døde alt for

tidligt, og i det savn der kommer

fremover i en verden der

har hårdt brug for mennesker

som ham, fornemmer

jeg spinkelt hos mig selv en

taknemmelighed på Thomas

vegne over at det liv

han havde, var så rigt lige

til det sidste – ikke fordi

han fik anerkendelse og succes,

men fordi han gennem

hele livet fik lov til at bruge

sig selv, til at være sit eget

udtryk. Og taknemmelighed

over at han var i stand til

det, fordi han sammen med

dig, Annisette kunne være

så meget den han var, fordi

Du er så meget den Du er.

Jeg håber at de mange fantastiske

år og oplevelser

som I nåede at få sammen

vil give dig, og børnene

styrke til at komme gennem

den næste tid. Vi er mange

som vil hjælpe så godt vi

kan. Og vi er mange der vil

gøre hvad vi kan for at bære

vores dybe taknemmelighed

til Thomas videre på hver

vores måde.

Torsdag den 27. april

afholdes mindekoncert for

Thomas Koppel i Den Grå

Hal, Christiania

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!