SEPTEMBEr - LandboSyd

landbosyd.dk

SEPTEMBEr - LandboSyd

Foto: Niels Søndergaard, HedeDanmark

Billigere Grøde byggeri i debat

side side 14-15 4-5

Inspiration hos Danfoss

Læs side 10-12

Naturligt samarbejde

med HedeDanmark

Læs side 13

Nr. 3 · SEPTEMBEr 2007 · 9. årgaNg

til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere

Mod bedre Vellykket tider

generationsskifte side 19

side 21

Til samtlige jordbrugere i Sønderjylland

Fokus Klar til på fremtiden Tyskland

side 22-23 20-21


– til medlemmer,

kunder og samarbejdspartnere

September 2007 · 9. årgang

Udgives af LandboSyd, Peberlyk, 6200 Aabenraa

www. landbosyd.dk · E-mail: info@landbosyd.dk

Tlf. 74 36 50 00 · Fax 74 36 50 01

Næste nr. udkommer ultimo december 2007.

Deadline for annoncer, artikler og forslag 1. december 2007.

Pr og redaktionsudvalg

Henrik J. Enderlein, Lars Peder Jensen, Hans Jørgen Alnor,

Martin Schmidt, Ole Holm.

redaktion

Direktør Gunnar Fink (ansvarshavende), sekretær Rita Vonsild,

journalist Jacob Lund-Larsen, journalist Thorsten Asbjørn Lauritsen.

Produktion

P. J. Schmidt, Vojens

Oplag

Udsendes til samtlige jordbrugere m.fl. i Sønderjylland. Oplag 7.300

Realkredit

AUTORISERET

VALTRA FORHANDLER

SALG-SERVICE

REPARATION-RESERVEDELE

- din sikkerhed ved

garanti/forsikringsskader

DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål

Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 61

Jens Hasling Frandsen

»Agentoft«

Jelsvej 37

6630 Rødding

Tlf. 70 24 34 61

Fax: 70 24 35 61

E-mail: jhf@dlr.dk

Område 64

Jens Peter Kaad

Tandsgårdvej 6

Tandslet

6470 Sydals

Tlf. 70 24 34 64

Fax: 70 24 35 64

E-mail: jpk@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 1, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 63

Bendix Nielsen

Harres 63

6261 Bredebro

Tlf. 70 24 34 63

Fax: 70 24 35 63

E-mail: bn@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor kvægproduktion

medvirker desuden

Herluf Jørgensen

Boldingvej 17

6752 Glejbjerg

Tlf. 70 24 34 28

Fax: 70 24 35 28

E-mail: hj@dlr.dk

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

En udfordrende

fremtid

n Tingene forandres, og mange ting er

ikke som i går. Vi fik et varmt forår, men

en usædvanlig våd sommer med en høst,

der gav masser af vanskeligheder og udbytter,

der svingede meget fra egn til egn, men

generelt på et lavere niveau.

Priserne på vores produkter er ikke som

før, og hvem havde troet, at kornprisen

næsten blev dobbelt så høj som sidste år.

Det er næsten blevet for spændende, for

godt nok kan markbruget endelig vise et

bedre dækningsbidrag, men nu kniber det

virkelig med afkastet fra den animalske

produktion.

Vi får generelt en for dårlig betaling for

vores produkter. Forbrugeren kommer inden

for de næste par år til at betale betydeligt

mere for fødevarerne. I en lang periode

har konjunkturstigningen holdt hånden

under prisstigningerne, så forbrugerne har

både fået del i EU- tilskuddet og værditilvæksten.

Vi bliver over de næste par år en mia.

mennesker mere, der skal have noget at

spise, samtidig med at levestandarden stiger

betragtelig i befolkningsrige

områder og kravet til

miljøforbedringer vil i disse

områder tiltage.

Vi må så håbe at vores politikere

finder, at vi har nået så

store resultater på miljøområdet

i dansk landbrug, at vi ikke

fortsat skal have »dukserollen«

og være foran de lande, vi sammenligner

os med, med øgede

udgifter og nedsat konkurrenceevne

som resultat.

Krav til likviditeten

Den nuværende afregningspris

på vores produkter stiller

store krav til likviditeten, men

er produktionen ellers i orden,

kan jeg kun opfordre kreditgiverne

til at være behjælpelige,

jeg er ikke i tvivl om, at det

bliver godt at være landmand,

hvis vi kigger ind i fremtiden.

Hvor hurtigt, det kommer til at gå, afhænger

af udviklingen i verden, men forbrugerne

kommer til at betale en rimelig

pris for de mange gode produkter, vi producerer.

Mælkeproducenternes ønske om højre

priser, og flere leverandørers lyst til at prøve

egne forretningsmæssige talenter af, er

også et produkt af en verden i forandring.

Men det, at flere landmænd ønsker at stå

frit med hensyn til afsætning af sine produkter,

fortæller også, at det er vigtigt, at

dansk landbrug har en selvstændig profil i

forhold til andelselskaberne.

LandboSyd er en landboforening for

alle landmænd, uanset hvor de ønsker at

afsætte deres produkter. Foreningens opgave

er at yde bedst mulig rådgivning til

den enkelte, ud fra ønsker og behov, men

samtidig også stile krav til andelsselskaberne,

sok fortsat står for afsætningen af langt

den overvejende del af vores fødevareproduktion.

Også her er der behov for dynamik

og fleksibilitet i forhold til den verden,

vi er en del af.

Kongevej 58, 6400 Sønderborg

Telefon 7443 3320, Fax 7443 2580

sonderborg@hvenegaard.dk

LANDINSPEKTØRER & RÅDGIVERE

Henrik J. Enderlein

Vil sætte ny dagsorden

Den nye husdyrgødningsbekendtgørelse

står i kontrast til ønsket om mere liv i landdistrikterne.

Hvis man mener, ens landbrug skal udvikle

sig over en årrække, vil det være klogt

at sikre sig ejendomsretten over alle naboejendomme

inden for en afstand af 500 m

fra produktionsanlægget.

Samtidig synes det nødvendigt i god tid

at forberede en ansøgning om udvidelse.

LandboSyds miljøafdeling laver et godt og

grundigt stykke arbejde for din ejendom,

som kan sendes til kommunen.

Så kan det ikke være meningen, at sagerne

skal ligge i kommunerne i op til halvlandet

år, og i mellemtiden kan ny lovgivning

og viden gøre, at det indsendte er uaktuelt

og skal ændres, og man kan begynde forfra.

Vi vil i den kommende tid aktivt prøve

at sætte en anden dagsorden på dette område

til gavn for både samfundet og landbruget.

De nødvendige rammer

På det politiske område er

der mange opgaver, som

presser sig på:

Afbrænding af husdyrgødning,

ændring af

landbrugsloven, mulighed

for flere DE pr. bedrift og

mange flere ting.

Men også den positive

udvikling medlems- og

arbejdsmæssigt, som

LandboSyd er inde i, stiller

store krav til vores medarbejder,

som for en tid rykker

yderligere sammen.

Vi vil i den kommende

vinter finde ud af, hvilke

rammer der er nødvendige

for at sikre en god og uvildig

rådgivning også ind i

fremtiden.

Henrik J. Enderlein

LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007

www.hvenegaard.dk

Gåskærgade 30, 6100 Haderslev

Tlf. 74524544, Fax. 74524066

Haderslev@hvenegaard.dk

Rådgiver om jordomlægning i

samarbejde med LandboSyd

Situationsplaner for landbrugsbyggeri

Afsætning af bygnings- og gårdanlæg


Store vandmængder trussel mod

marker og boligområder

Sommerens megen nedbør har understreget et behov for øget oprensning af vandløbene. Men spørgsmålet

er, hvilken indsats man kan forvente.

n Der kom vand. Masser af vand denne

sommer.

Og ifølge klimaforskernes beregninger må

vi indstille os på et fremtidsscenarium, hvor

vandmængderne vil skabe endnu større problemer,

end det vi hidtil har set.

Konsekvensen er – som vi har været vidne

til i år – at vandløbene går over sine bredder

og skaber store problemer på marker og

i boligområder.

Men oversvømmelserne i år kan ikke alene

tilskrives en uforholdsmæssig stor vandmængde.

Forklaringen skal i lige så høj grad

findes i, at der ikke blev foretaget tilstrækkelig

grødeskæring i tide.

- Vi er ikke vant til de vandmængder i

juli måned, fastslår chefkonsulent Helge

Lorenzen, LandboSyd.

- Normalt foretages grødeskæringen efter

høst, da det er lettere at komme til med maskinerne.

Men de ændrede nedbørsforhold,

hvor der på kort tid kommer store mængder

regn, kræver en anden strategi til sikring af

vandafstrømningen, siger han videre.

Kommunal opgave

Problemet omkring grødeskæring er ikke

af nyere dato, konstaterer miljørådgiver Britt Bjerre Paulsen,

LandboSyd.

- Men vi ser, at problemet er forværret i år, fordi kommunerne

har overtaget en del af vandløbene fra amterne, og fordi nedbørsmængderne

har været så store, forklarer hun.

- Vi har et regulativ, der foreskriver, at der skal skæres grøde 1-2

gange årligt, og faktum er, at det i år ikke er sket på tilstrækkelig vis,

siger hun. Hun kan dog ikke vurdere, om oversvømmelserne alene

skyldes en manglende indsats fra kommunal side.

- Men det er nødvendigt, at kommunerne yder en fleksibel indsats

og tager hensyn til, at der nogle år kommer store nedbørsmængder,

fremhæver Britt Bjerre Paulsen.

Miljø på spil

At der ikke blot skæres grøde, så oversvømmelserne undgås, skyldes

både økonomiske og miljømæssige interesser. Danmark er

ifølge vandrammedirektivet forpligtet på at arbejde hen mod opfyldelsen

af en række mål for økologisk balance i danske åer, søer

og kystvande.

LandboSyd · september 2007

I de seneste 6-7 år har kommunen forsømt at rense Taps Å, lyder det fra en frustreret Jan

Hansen, Christiansfeld Camping Center, hvor man har fået vandmasserne helt ind på

livet.

- I den sammenhæng har Finansministeriet foretaget nogle beregninger,

som viser, at man kan spare penge ved nedsat vedligeholdelse

af vandløbene.

En metode, der også har gavnlig effekt på miljøet. Vælger man

den vej, må man til gengæld acceptere en række oversvømmede

arealer, fortæller Britt Bjerre Paulsen.

Hun henviser til beregninger på tre scenarier, hvor man undlader

at skære grøde. De vil resultere i, at mellem 7.500 og 85.000

hektar landbrugsjord sættes under vand, mens man til gengæld

forventer en stor fjernelse af kvælstof og fosfor.

Handling her og nu

Men så længe man ikke kender den endelige udformning af vandplanerne,

er myndighederne forpligtet på at sikre vandet fri afstrømning,

pointerer hun.

- Kommunerne må ikke slække på vedligeholdelsen i perioden,

indtil de endelige vandplaner og konkrete projekter foreligger. Og

så er det vigtigt, at spørgsmål om erstatning med videre er afklaret,

inden vandet stuver op.

Fortørnelse over manglende kommunal indsats

Landbruget ikke alene om problem med oversvømmelser.

n Mens sønderjyske landmænd frustrerede har set til, at store

markområder er blevet oversvømmet, har boligområder, plejehjem,

campingcenter og restauranter oplevet tilsvarende problemer

med vandmasserne. Og herfra lyder en kraftig anklage mod

kommunerne.

- I de seneste 6-7 år har kommunen forsømt at rense Taps Å om-

Mens store markområder er blevet oversvømmet, har boligområder,

plejehjem, campingcenter og restauranter oplevet tilsvarende problemer

med vandmasserne. Og herfra lyder en kraftig anklage mod

kommunerne.

Jagten på alternativer

kring os, og det er en væsentlig årsag til, at vandet ikke kunne komme

videre, lyder det fra en frustreret Jan Hansen, Christiansfeld

Camping Center.

Åen er kun blevet renset lempeligt – og slet ikke nok – til at sikre

fri afstrømning, fortæller han videre. Jan Hansen er derfor ikke et

sekund i tvivl om, hvor ansvaret for miseren skal placeres.

- Det er en samfundsopgave at løse problemet, og set i det lys er

kommunernes indsats fuldstændig uacceptabel. Vores skattekroner

går blandt andet til oprensning af åer, siger han.

Billig undskyldning

På Restaurant & Hotel Knapp udenfor Åbenrå er tonen ikke mere

forsonlig.

- Kommunen undskylder oversvømmelserne med, at vandmængderne

har været uforholdsmæssigt store sammenlignet med

tidligere.

Og det er også ganske rigtigt, men faktum er, at oprensningen

af åen kun er sket hvert femte år.

Så skal det gå galt, siger restaurantens forpagter, Dupont Holdt,

der har vandskader for omkring to millioner kroner.

Han mener, at landmænd, borgere og erhvervsvirksomheder,

der er ramt af oversvømmelserne, bør danne fælles front mod

kommunerne og kræve, at der findes en løsning på fremtidens

problemer med stigende nedbørsmængder.

Orienteringsaften om vandplanerne

LandboSyd arbejder på en dialog med myndighederne omkring

vandplanerne.

Ønsker du mere viden og indflydelse, kan du deltage i orienteringsmødet

LandboSyd onsdag den 10. oktober kl. 19.30.

Hvis vandmiljøplanen ender med en kraftig reduktion i grødskæringen, skal der tænkes i nye baner.

n Bliver fremtiden, at man af miljøhensyn vil begrænse grødeskæringen,

er det påkrævet med andre modeller til sikring mod

oversvømmelser.

- Vandløb med dobbelt profil er en mulighed. En regulering af de

nuværende vandløb, så de får større kapacitet, kombineret med en

mindre strømrende i bunden til perioder med små vandmængder,

vil gøre, at vore byer og marker ikke bliver oversvømmede, siger

Helge Lorenzen.

Hvis man laver en sådan udgravning, skal man dog være opmærksom

på, at den eksisterende fosforholdige brink ikke havner

i vandmiljøet, da det vil modarbejde de miljømæssige mål for søer

og kyster.

Samtidig peger LandboSyds to miljørådgivere på det forhold, at

nogle vandløb i forvejen er så påvirkede af menneskelig aktivitet, at

det vil være for dyrt at opnå en god økologisk tilstand.

- Her må man reducere ambitionsniveauet og alene betragte dem

som vandafledningskanaler, som skal fungere, siger de.

Desuden vil de klimatiske ændringer, sammenholdt med vandplanerne,

betyde, at visse dyrkede arealer på sigt vil blive taget ud

og overgå til mere våde engarealer, vurderer de.

- Her er det vigtigt, at staten finder en fornuftig kompensation til

de berørte landmænd, slutter de.

LandboSyd · september 2007


Medarbejdernyt

Nyansættelse:

Pr. 1. oktober tiltræder

cand. agro Anette Nielsen

som planteavlskonsulent i

LandboSyd.

Anette (42 år) er uddannet

som agronom

på Landbohøjskolen i

København i 1994 med speciale i planteavl.

Anette kommer fra en stilling som

planteavlskonsulent hos Sønderjysk

Landboforening i Vojens. Hun er hos

LandboSyd ansat i en deltidsstilling, hvor

hun skal rådgive vore mælkeproducenter

omkring grovfoderdyrkning.

Familien er bosiddende på en ejendom

ved Haderslev, hvor der er hestehold og

dyrkes juletræer.

Vi byder Anette velkommen til

LandboSyd.

Mærkedage

Den 17. oktober kan

chefkonsulent Harlev

Thesbjerg, ejendomsafdelingen,

fejre 60 års

fødselsdag.

Harlev Thesbjerg er uddannet agronom

fra Landbohøjskolen i 1973, og blev samme

år ansat som driftsøkonomikonsulent

på Landbocentret for Als og Sundeved i

Sønderborg. I 1981 blev Harlev leder af

regnskabsafdelingen i Sønderborg, og i

forbindelse med LandboSyd-fusionen

i 2000 blev Harlev leder af LandboSyds

ejendomsafdeling og medlem af chefgruppen.

Fødselsdagen fejres under private former.

Den 28. oktober kan

økonomikonsulent

Svend Aage Slothuus

fejre 60 års fødselsdag.

Svend Aage Slothuus er

uddannet regnskabstekniker

på Vejlby Landbrugsskole i 1974,

og han blev umiddelbart efter ansat som

økonomikonsulent i Aabenraa Amts

Landboforening, som i 2000 fusionerede

med Landboforeningen for Als og

Sundeved til LandboSyd.

Fødselsdagen markeres ved en uformel

reception fredag den 26. oktober kl.

12.30 hos LandboSyd, hvor familie, kunder,

samarbejdspartnere og kolleger er

velkommen.

Sydals · Tlf. 73 40 76 30

Ejendomskonsulent

Johannes P. Christensen

fratræder ved årets

udgang for at gå på

pension.

Johs. P. Christensen,

som fylder 65 år i januar 2008, er uddannet

agronom i 1970, og fik umiddelbart

efter ansættelse som regnskabskonsulent

i Aabenraa Amts Landboforening.

Det er efter hele 37 års ansættelse, at vi

tager afsked med Johs. P. Christensen, og

det vil vi gerne markere på hans sidste

arbejdsdag i LandboSyd, fredag d. 30.

november, hvor der er reception hos

LandboSyd kl. 12.30, for kunder, samarbejdspartnere,

kolleger m.fl..

Det er således mærkedage for tre ”seniorer”

vi markerer.

Tre loyale og kompetente medarbejdere

og kolleger, som har viet hele deres arbejdsliv

til vores landboforening og til

gavn for områdets landmænd.

Det er vi meget taknemmelige for. Et

stort tillykke til Harlev Thesbjerg og

Svend Aage Slothuus som runder de 60

år, og en stor tak til Johs. P. Christensen

for en engageret indsats gennem årene.

Venlig hilsen

Gunnar Fink

Direktørens klumme

n Vi er pris- og afsætningsmæssigt inde i en speciel, men også

spændende periode, hvor det kan være svært at spå om udviklingen

ret lang tid frem.

Det er efter en række magre år igen blevet sjovere at være planteavler

med markant stigende priser.

Mælkeprisen er også blevet løftet mærkbart, fordi verdensmarkedet

er underforsynet p.t., og det er naturligt blevet vel modtaget

af mælkeproducenterne, som gennem en årrække har været vant

til et stabilt, men for lavt prisniveau i forhold til produktionsomkostningerne.

Desværre er der ikke den samme positive udvikling for fjerkræ-,

kalve- og svinekød. Det aktuelle noteringsniveau på disse produkter

kan på ingen måde matche de nuværende korn- og foderpriser.

Vi får at vide, at der er lys forude, men der går op mod et års tid, og

det er en periode, hvor der bliver brug for likviditet.

Derfor gælder det om at være åben omkring situationen i forhold

til familien, medarbejdere, samarbejdspartnere og rådgivere, så der

kan ageres med rettidig

omhu, som jo er Mærsk

McKinneys leveregel.

Brug dine rådgivere i

LandboSyd til at komme

ud på den anden side.

NB – Husk medlemsundersøgelsen på

www.dansklandbrug.dk/medlem07

LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007

Venlig hilsen

Gunnar Fink


PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT AF BESTYRELSEN

Jens Schjerning

Hvad er vigtigt for dig som medarbejderrepræsentant

i bestyrelsen?

- Jeg skal være bindeled mellem medarbejderne

og bestyrelsen og være med til

at sikre fælles fodslag og god synergi. Det

Knud Jørgen Lei

Hvad er dine mærkesager?

- Hvis jeg kigger på foreningen LandboSyd,

handler det om at levere kvalitetsrådgivning,

hvor kunden føler, han får noget for

handler om at tage medarbejdernes opfattelser

med til bestyrelsen, ligesom jeg skal

sikre, at bestyrelsens tanker når frem til

LandboSyds ansatte.

Hvilke styrker har landbruget i

Sønderjylland?

- Det sønderjyske landbrug er kendetegnet

ved, at man udviklingsmæssigt har været

foran den resterende del af landet. Det ser

man blandt andet i væksten på bedriftsstørrelser

indenfor både kvæg og svin.

- Konsekvensen har været, at vi som forening

har været presset til at finde løsninger

på de problemer udviklingen har ført

med sig, for eksempel på miljøområdet. På

den baggrund fremstår sønderjysk landbrug

som helhed med et ry, hvor man er

med helt fremme.

- Samtidig betyder beliggenheden tæt

ved grænsen, at vi har en øget mobilitet og

et konstruktivt samspil med vores naboer,

blandt andet om arbejdskraften.

pengene. Eller sagt på en anden måde: En

dårlig vare er altid for dyr.

Hvordan vil du gøre en forskel?

- Jeg vil gerne være med til at sikre kvalitetsrådgivningen.

En rådgivning der skal

være både troværdig, tillidsfuld og faglig

kompetent. Og så skal vi i LandboSyd -

samtidig med at vi servicerer den professionelle

landmand - være sikre på, at der

er plads til alle.

Hvad er din vision for landbruget i

Danmark?

- Jeg tror strukturudviklingen fortsætter,

hvor nogle bedrifter bliver stadig større.

Det mener jeg, at vi i landbruget kan bruge

positivt, da det giver mulighed for at skabe

arbejdspladser med flere ansatte, hvor arbejdsmiljø,

kollegafællesskab, karrierudvikling

og mulighed for personlig udvikling

kommer i højsædet. På den måde vil

Hvad ser du som landbrugets største

udfordring?

- Ingen tvivl om at den forventede lavkonjunktur

i de næste 2-3 år bliver en udfordring.

Her handler det om at få løftet den

enkelte landmand så godt igennem som

muligt.

• Jens Schjerning er på andet år én

af LandboSyds to medarbejderrepræsentanter

i bestyrelsen. Han er

beskæftiget i LandboSyds afdeling

for driftsøkonomi.

• 35-årige Jens Schjerning bor i

Rødekro med sin kone Birgit

Kjestine og børnene Mia og Victor

på henholdsvis otte og fire år.

landbruget fortsat kunne tiltrække kompetente

medarbejdere.




Knud Jørgen Lei skiftede for 11 år

siden jobbet som civilingeniør ud

med en tilværelse som landmand.

Han driver sin egen og forældrenes

gård, der sammenlagt består af

knap 200 hektar jord, 480 søer og

3.000 slagtesvin til levering årligt.

På gården ved Broager er der tre

ansatte.

39-årige Knud Jørgen Lei er

gift med Birgitta og har børnene

Jørgen Peter, fem år og Ellen

Kristine på ni måneder.

Knud Jørgen Lei har siddet to år i

LandboSyds bestyrelse.

Lennert Petersen

Hvad er dine mærkesager?

- For mig er det vigtigt, at vi, der har landbruget

som primært erhverv, får noget for

det, vi laver. Det handler ikke nødvendigvis

om at producere store mængder – mere af-

gørende er det, at man kan leve af det, man

producerer, og hele tiden udvikle sig.

- Derfor kræver det også, at vores forening

er med på den nyeste og skarpeste

udvikling, så vi med rådgivning herfra kan

træffe de rette beslutninger.

Hvad ser du som landbrugets største

udfordring?

- Ingen tvivl om, at fremtidens manglende

arbejdskraft bliver en af de helt store udfordringer.

I den sammenhæng bliver det

meget vigtigt, at vi kan tilbyde gode arbejdspladser,

så vi fortsat kan rekruttere

medarbejdere. At vi bruger udenlandsk

arbejdskraft til at løse problemet er helt

oplagt.

Hvad er din vision for landbruget i

Danmark?

- Jeg ønsker, at livet på landet skal blive

ved med at være attraktivt. At landbruget

fortsat vil fremstå som et godt erhverv. For

Ole Hansen Holm

Hvad er dine mærkesager?

- Som bestyrelsesmedlem i henholdsvis

Syddansk Kvæg og Sønderjysk Vikarservice

er det min opgave at sikre, at signalerne og

interesseområderne fra disse foreninger

når frem til LandboSyds bestyrelse.

- Jeg mener, at vi i LandboSyd er på rette

spor, når vi kan servicere nytænkende folk,

som dem bag Danish Dairy. At de benytter

LandboSyds rådgivere er et tegn på, at der

her på stedet er en vilje til at tænke nyt og

kreativt.

Hvilke styrker har landbruget i

Sønderjylland?

- En af vores styrker er, at vi har blikket rettet

mod syd. Flere sønderjyske landmænd

har investeret i andre lande og har dermed

flere brikker i spil. Man kan sige, at vi har

taget globaliseringen til os og ser nye muligheder

i Europa.

Hvad er din vision for landbruget i

Danmark?

- Jeg vil gerne, at landbruget bliver bedre

til at trække på samme hammel. Men det

at det skal lykkes, tror jeg, det er vigtigt, at

landbruget ikke hele tiden står for skud

på miljøområdet. Vi skal naturligvis følge

med tidens krav, men der er også brug for

arbejdsro.

Lennert Petersen startede som

selvstændig landmand i 1984 og

har siden 1996 drevet slægtsgården

Bygholm ved Rødekro som tredje

generation. Han producerer årligt

8.500 grise og driver 300 hektar

jord. På gården er tre ansatte.

48-årige Lennert Petersen er gift

med Jette med hvem han har

børnene Johan, Mads, Simon og

Christian i alderen 13-21 år.

Lennert Petersen er bestyrelsens

veteran med 15-16 år på bagen.

LandboSyd · september 2007 LandboSyd · · september 2007




er en stor udfordring, da der altid vil være

forskellige interesser for svine-, kvæg- og

planteavlere.




Ole Hansen Holm driver en malkekvægsbedrift

bestående af knap

300 køer samt opdræt og cirka 300

hektar jord inklusiv forpagtninger.

Han overtog gården ved Rødekro i

1991 og byggede helt nye stalde og

stuehus i 2000.

På gården er fire faste medarbejdere

og to løst ansatte.

Den 42-årige landmand er gift

med Anette, og de har børnene

Henriette på 12 år, Henrik 10 år og

Ida 5 år.


Hjælp at hente til

administration af udlændinge

Udenlandsk arbejdskraft fører meget skrivebordsarbejde med sig,

men landmanden kan trygt overlade det til LandboSyds rådgivere.

n Ansættelseskontrakter, forsikringer, skatteregler og formularer

til udlændingeservice. Papirbunken kan hurtigt vokse sig stor og

uoverskuelig, når der ansættes udlændinge på gården.

LandboSyd har – til flere og flere landmænds store tilfredshed – opbygget

en ekspertise, der gør, at rådgiverne kan varetage stort set

alt, hvad der vedrører den udenlandske arbejdskraft.

- Det gør, at landmanden kan bruge sine kræfter på noget andet.

Vi har efterhånden behandlet så mange sager og opnået et erfaringsgrundlag,

der gør, at vi kan se om den enkelte udlændings

papirer stemmer overens med myndighedernes krav, siger Frida S.

Lorensen fra HR-afdelingen. Og hendes kollega Dennis Calender

indskyder:

- Støder vi på en problemstilling, vi ikke kan løse på stående fod,

sætter vi os ind i sagen og finder de nødvendige svar.

Optimering i fokus

En af de opgaver, LandboSyd udfører, er at samle papirer ind til

skattemyndighederne. Det gælder ansættelseskontrakten, papi-

Din landbrugsmægler

i Sønderjylland

– både når det gælder små og store landbrug

Med mere end 30 års erfaring både som selvstændige

landmænd og i branchen, er du sammen med os godt

på vej med salget af din ejendom.

Vi tilbyder naturligvis uforpligtigende og gratis salgsvurdering

af din ejendom.

Vi træffes alle døgnets 24 timer.

Agrarøkonom

Mogens Nielsen

Tlf. 2463 6458

Landbrugsmægler

Christian Møller

Tlf. 2042 1426

Nybolig Michael Riis

Landbrug

Østergade 2

6270 Tønder

Tlf. 7472 3101

Dennis Calender.

rerne fra udlændingeservice

og dokumentationen på tilknytning

til hjemlandet.

- Fordelen ved at bruge os

til den del er, at vi også kan

vurdere, om det beregnede

fradrag er i orden, siger Frida

S. Lorensen. Men allerede

ved udarbejdelse af ansættelseskontrakten

har mange Frida S. Lorenzen.

gavn af LandboSyds lønadministration.

- For eksempel er det vigtigt, at den kommende medarbejder

får et fradrag, der stemmer overens med de faktiske forhold. Hvis

medarbejderen er i Danmark på midlertidig basis – og dækker egen

kost og logi - kan han få et andet fradrag, end hvis landmanden

betaler hans kost og logi.

Sådanne forhold skal fremgå af ansættelseskontrakten, forklarer

Frida S. Lorensen.

En anden faktor, som hun fremhæver, er vigtigheden af, at udenlandske

medarbejdere får udfyldt og indsendt selvangivelsen, inden

de rejser ud af landet.

- Har de ikke fået tømt deres skattemappe, når de forlader landet,

risikerer de at stå med en skattegæld den dag, de eventuelt måtte

vende tilbage til Danmark.

Mere end tørre tal

HR-afdelingen tilbyder gerne på et meget tidligt tidspunkt – gerne

inden for den første uge – at tage en snak med den nye udenlandske

medarbejder om ansættelsesforholdene på lige netop din bedrift.

- Tit kan det have en god effekt, at det ikke er landmanden selv,

der skal forklare de løn-, skatte-, og ansættelsesregler, der gælder i

Danmark. Ansættelsesforholdene er afgørende for, hvordan praktikantens

nettoløn udarter sig, siger Dennis Calender og uddyber:

- Og for at der ikke skal opstå konflikter de ansatte imellem, hvor

nogle får fornemmelsen af, at landmanden forskelsbehandler sine

ansatte, kan et kort besøg fra en af vores folk være givet godt ud.

LandboSyd dækker hele paletten

Når der ansættes udenlandsk arbejdskraft yder LandboSyd assistance

til alt, hvad angår:

Ansættelse, løn, skat, administration, korrespondancer med

myndighederne.

For yderligere information:

Frida S. Lorensen, HR-afdelingen, LandboSyd, tlf. 74 36 50 26

Dennis Calender, HR-afdelingen, LandboSyd, tlf. 74 36 51 10

Smidigere sagsbehandling ved miljøinvesteringer

Borgmestrene Tove Larsen og Jan Prokopek Jensen arbejder på at forkorte sagsbehandlingstiderne, når det

gælder rene miljøinvesteringer i landbruget.

n Sagsbehandlingstider på op til halvandet

år er ikke acceptable, når det gælder

miljøinvesteringer i landbruget.

Det vurderer borgmestrene i Sønderborg

og Aabenraa kommuner, Jan Prokopek

Jensen (S) og Tove Larsen (V). Begge borgmestre

vil nu sammen med eksperter i deres

forvaltninger se på, om proceduren på

miljøområdet kan smidiggøres.

Idéen er, at investeringer, der ikke omhandler

produktionsudvidelser, men udelukkende

er investeringer i miljøforbedrende

tiltag på landbrugsbedrifter, kan komme

hurtigere i arbejde end i dag.

godt signal

Den melding vækker glæde LandboSyds

formand. - Fra landbrugets side er vi indstillet

på et konstruktivt samarbejde med

kommunerne. Og kan vi arbejde hen imod

10 LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007 11

Storegade 31

Aabenraa Afdeling

74 62 15 00

nordea.dk

en maksimal sagsbehandlingstid på et halvt

år, vil det være et godt signal at sende, siger

Henrik J. Enderlein.

Som det er i dag, strander mange miljøprojekter

på alt for lange sagsbehandlingstider,

som betyder, at investeringen overhales af

udviklingen, inden den er sat i værk.

- Jeg tror derfor, at væsentligt kortere

sagsbehandlingstider vil give flere af mine

kolleger mod på at lave miljøforbedrende

investeringer, siger formanden, der bakkes

op af borgmestrene:

- Vi har alle en interesse i, at miljøforbedrende

tiltag iværksættes så hurtigt som

muligt. Og derfor vil vi gerne være med til

at se på, om vi kan smidiggøre sagsgangen,

pointerer Tove Larsen og Jan Prokopek

Jensen.

- Målet må være, at investeringer, der

udelukkende er miljøforbedrende tiltag,

har en sagsbehandlingstid omkring et halvt

års tid, vurderer Tove Larsen der gerne ser

et tættere samarbejde mellem sin kommune

og landbrugets egne miljøeksperter

for at fremme en hurtigere udbredelse af

miljøteknologi i landbruget.

Tove Larsen, Henrik J. Enderlein og Jan

Prokopek Jensen.

Som man vælger

bank, så høster man

At drive landbrug kræver, at du får den

bedste rådgivning. Vi har en række speciali-

ster inden for landbrug, som du kan trække

på. De føler sig hjemme i din hverdag og de

har en bred erfaring inden for landbrug både

med hensyn til finansiering og konsekvenser

ved ændringer i rammevilkårene. Det er

åbenlyst, at en landmand, som skal have

succes, må have et tæt samarbejde med sin

bank. Og vi vil gerne være din bank. Kontakt

os, eller læs mere på vores hjemmeside.

Gør det muligt

A


Tørre tal på

malkeøkonomien

Valget mellem malkerobot, malkestald eller malkekarrusel er et valg mellem dyr teknik set i forhold til

større arbejdsforbrug, lyder analysen fra Christian Raun, Syddansk Kvæg.

n Når der skal vælges malkesystem, er et

vigtigt parameter besætningens størrelse –

vel at mærke hvor en eventuel besætningsudvidelse

inden for en kommende årrække

tænkes ind i overvejelserne.

I første omgang står det overordnede

valg mellem malkerobotten versus malkestalden

eller malkekarrusellen.

- Simpelthen fordi malkerobotten adskiller

sig væsentligt fra de to andre systemer

ved at være dyrere i anskaffelse og vedligeholdelse

mod til gengæld også at spare på

arbejdsbyrden, vurderer Christian Raun,

Syddansk Kvæg.

Og hans anbefaling er klar:

- I en besætning med op til 150 køer kan

malkerobotten være den rette investering,

mens det i de helt store besætninger med

Valg af malkeanlæg kan være en

smagssag.

over 400 køer oftest vil være mest rentabelt

med de to andre systemer, siger han og uddyber.

- I store besætninger kan det nemlig være

billigere at bruge et par ekstra timer på

malkearbejdet i stedet for at skulle investere

i mange malkerobotter.

Ikke sort-hvidt

Men selv om Christian Raun fremhæver

malkestalden og malkekarrusellen som

vindere ved stigende besætningsstørrelse,

er tallene ikke entydige for besætninger, der

ligger i den store gruppe med mellem 150

og 400 køer. Her vil forskellige individuelle

faktorer afgøre, hvad der er rette malkesystem.

- Er man en god leder og har nemt ved

at skaffe folk, er der ingen tvivl om, at der

på de store besætninger vil være bedst økonomi

i malkestalden eller malkekarrusellen.

Omvendt er det oplagt at vælge den

mindre arbejdskrævende malkerobot, hvis

man oplever, at det er svært at rekruttere

medarbejdere, siger han.

I sammenligningen mellem den mindre

omkostningstunge malkestald og malkekarrusellen,

mener kvægbrugskonsulenten

ikke, der er belæg for at fremhæve det ene

system frem for det andet.

- Ser man på ydelsen, er der stort set

ikke forskel på systemerne, og det gælder i

øvrigt også, hvis man sammenligner med

malkerobotten.

Malkestald, type Sildeben Indvendig AMS Parallel Udvendig AMS

fastexit Karrusel fastexit Karrusel

Størrelse 2x12 28pl. 2 enkelt 2x24 48pl. 6 enkelt

Antal Malkekøer 150 150 150 450 450 450

Pris på malkesystem1) 985.000 1.500.000 1.700.000 1.775.000 2.600.000 5.100.000

Pris, bygning til

malkesystem2) 1.000.000 890.000 500.000 1.251.000 1.141.000 1.410.000

Levetid, malkesystem 12 12 12 12 12 10

Service Komplet;

kr. pr. år3), 4) 30000 30000 85.000 0 0 243.000

Service og

vedligeholdelse;

(anslået), total, kr. pr. år4) 30.000 30.000 0 60.000 50.000 0

Malkning, timer pr. dag 3,6 3,6 1 9,5 9,5 3

Opsyn, timer pr. dag 1 1 1,25 2,5 2,5 3,75

1) Inkl. mælkemåling, hævebart gulv, separationsenhed, mekanisk kodriver på opsamlingsplads,

transpondere + fodring v. AMS inkl. silo indtransport.

2) Pris pr. m2 ≈ 2.500 kr./m2, kun bygning til malkestald og opsamlingsplads, samt bygning til

AMS, opsamlingsplads og lille separationsboks.

3) Total servicekontrakt inklusive sliddele.

Naturforskønnelse for øje

LandboSyd har indledt et nyt spændende samarbejde med HedeDanmark omkring naturplaner,

naturpleje, skovdrift og grønne driftplaner.

Kristian Andersen, Marie-Luise

Meyhoff og Thomas Bjerg Ørom.

n I dag er der stort fokus på landbrugets

udnyttelse af naturressourcerne og

landmandens rolle som naturforvalter.

Ejendomsværdien – herunder herlighedsværdien,

jagt og andre bløde værdier – betyder

mere end nogen sinde.

Et nyt perspektivrigt samarbejde mellem

HedeDanmark og LandboSyd gør, at landmanden

kan få hjælp til at integrere naturhensyn

i den daglige drift både på kort og

langt sigt.

- En markvandring og dialog med både

HedeDanmark og LandboSyd skal udmønte

sig i en naturplan – et katalog, hvor

de bedste ideer for naturforskønnelse nedfældes

- ligesom vi skitserer de forskellige

tilskudsmuligheder, siger LandboSyds miljørådgiver

Marie-Luise Meyhoff.

Samarbejdet med HedeDanmark betyder,

at de er med i hele rådgivningsfasen,

ligesom de yder en aktiv rolle omkring den

praktiske udførelse.

- Det drejer sig for eksempel om anlæg-

gelse af beplantninger, hvor vi sørger for tre

års renholdelse og dermed en vished for, at

planterne vokser op. Derudover yder vi assistance

til udtynding af småskove, rydning

og gentilplantning, fortæller landskabskonsulent

i HedeDanmark Thomas Bjerg

Ørom.

HedeDanmarks indledende rådgivning

er gratis for landmanden. Først i det øjeblik,

der bestilles planter, og den praktiske

udførelse går i gang, koster det hos

HedeDanmark.

Forskellige konsekvenser

LandboSyds natur-konsulent understeger

vigtigheden af at træffe de rette beslutninger

for naturforskønnelse.

- Anlægger man en stor sø, vil den blive

udpeget til natur og kan ikke siden hen blive

dyrkningsområde. Med et så ambitiøst

projekt er det vigtigt, at man får det anlagt,

så det ikke er i vejen for fremtidigt byggeri,

siger Marie-Luise Meyhoff.

Ønsker man en billigere form for naturinddragelse,

hvor man samtidig undgår

at låse sig fast, er for eksempel vildtstriber i

brakmarker en mulighed.

- De kan på sigt geninddrages til dyrkning,

hvis man ønsker det. Og faktisk kan

det give lige så meget naturværdi som et

stort forkromet anlægsprojekt, siger hun.

Hendes synspunkt bakkes op af Thomas

Bjerg Ørom.

- Brak- og randzoner kan udnyttes aktivt

og dermed tilføre ejendommen mere natur

og variation, siger han.

Naturplan-holdet

Bag det nye samarbejde mellem Hede-

Danmark og LandboSyd er:

Thomas Bjerg Ørom, HedeDanmark

Kristian Andersen og Marie-Luise

Meyhoff, LandboSyd, Tlf. 74 36 50 96

1 LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007 1


Økologiens fremmarch gør

omlægning interessant

For mælkeproducenter kan der være gode grunde til at overgå til økologisk drift, vurderer øko-

konsulent, der ser spændende perspektiver i samarbejdsaftaler.

n Aldrig har efterspørgslen efter økologiske

varer været større end nu. Og hvor det

for 10 år siden hovedsageligt var et sultent

dansk marked, der skulle mættes, står den

økologiske port til det internationale marked

nu på vid gab.

- På den baggrund er det svært at være

pessimistisk på de økologiske producenters

vegne, siger økologisk konsulent i

LandboSyd, Birgitte Popp Andersen.

- Selvfølgelig skal man være forsigtig, men

i dag har vi et stort verdensmarked. Som

med alt mulig andet vil det med sandsynlighed

være sådan, at dem der hurtigt kommer

med på vognen – og omlægger – også

er dem som tjener pengene.

Brug for rådgivning

Går man som landmand med overvejelser

om omlægning, handler det om at benytte

LandboSyds to økologiske konsulenter.

- Et øko-check af 3-4 timers varighed kan

hurtigt afgøre, om det er praktisk muligt og

økonomisk fornuftigt at overgå til økologisk

drift, fortæller Birgitte Popp Andersen.

Særligt for mælkeproducenterne kan hun

se interessante perspektiver i en omlægning.

n I Økologisk Landsforening glæder man

sig over væksten på det økologiske marked.

De seneste tre år har der været en stigning

på 65 % på den økologiske omsætning i

dagligvarehandlen, og intet tyder på, at udviklingen

stopper.

Markedschef i Økologisk Landsforening,

Henrik Hindborg, er ikke i tvivl om, at der

fortsat vil være et prisspænd fra den konventionelle

standardvare til den tilsvarende

- Her er processen mindst krævende. I en

kvægbesætning er der en god forsyning af

kvælstof, når kløvergræs indgår i sædskiftet.

Det har den effekt, at jorden får tilført

næring, og ukrudtet lettere kan styres, siger

hun.

At markedet her og nu efterspørger økologisk

mælk i stor stil, vidner Arlass forlængelse

af fristen for indgåelse af økokontrakter.

Det gør, at mælkeproducenter

stadig kan nå at skifte spor i år.

Større udfordringer

Både for planteavlere og svineproducenter

kræver en eventuel omlægning flere overvejelser.

- Har man frilandsgrise i forvejen, er det

ganske oplagt. Men for de fleste svineproducenter

vil det være vanskeligt at få grisene

ud – et problem der særligt vil melde

sig på de fede jorde, hvor grisene vil pløje

det hele op.

For planteavlerne vil særligt kvælstoftilførslen

være en udfordring. Der vil være

behov for at tænke kløvergræs ind i sædeskiftet

og bruge efterafgrøder. Alligevel vil

Birgitte Popp Andersen ikke udelukke, at

en omlægning også kan være en god for-

Favorabel prisudvikling

Fortsatte prisstigninger på økologi skaber optimistiske toner.

økologiske.

- Ganske enkelt fordi forbrugerne er villige

til at betale en merpris for den økologiske

vare, siger han.

gunstige tal

Lige meget hvor, man færdes i det økologiske

landskab i disse år, lyder der sød musik.

Beregninger fra Landscenter Økologi peger

på, at en omlægning til økologisk plan-

Birgitte Popp Andersen.

retning for planteavlerne.

- Og tør man tænke i samarbejde mellem

plante- og kvægavlere, er der for alvor

interessante perspektiver, fremhæver

LandboSyds øko-rådgiver.

- Planteavlerens sædskifte med kløvergræs

vil være til gavn for mælkeproducenten,

der samtidig kan sikre planteavleren vigtig

kvælstofforsyning, slutter hun.

Økologi kan betale sig

De økologiske mælkeproducenter klarer sig bedre end

deres konventionelle kolleger. Nedenunder ses seks års

driftsresultater for mælkeproduktion. Kun i 2000 tjente

de konventionelle mælkeproducenter mest.

1000 kr.

400

300

200

100

0

Konv.

Øko.

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Tre i top

Her bliver produceret mest økologisk mælk.

Bedrifter Mio. kg % af kvote

Sønderjylland 120 115 16

Ringkøbing 102 93 15

teavl vil give en ekstra indtjening på mellem 1.000 og 2.000 kroner

pr. hektar. Tallene baserer sig på produktion af foderkorn.

I det hele taget er efterspørgslen efter korn og gryn så stor, at

priserne de seneste år har haft himmelfart.

- Havre er topscorer i detailsalget, og sidste år så vi, at prisen på

få måneder steg fra 170 kroner til rekordhøje 390 kroner, fortæller

markedschefen.

Og kigger man på udviklingen for de økologiske mælkeproducenter,

er billedet lige så positivt.

En sammenligning af driftsresultaterne for konventionelle og

økologiske mælkeproducenter over de seneste seks år, foretaget af

Mejeriforeningen, viser, at økologen de sidste fem år i træk har

tjent flest penge.

1 LandboSyd · september 2007

Nordjylland 62 53 6

LandboSyd · september 2007 1

Kilde: Mejeriforeningen, opgørelse pr. 1. maj 2006.

Økologi har været

sund fornuft

Lars Peder Jensen har på ingen måde fortrudt, at han for ti år siden omlagde til økologisk drift.

n - Min største bekymring var, om vi kunne holde et fornuftigt

udbytte med den lille gødningsmængde til rådighed. Men min bekymring

er blevet gjort til skamme, siger Lars Peder Jensen – medlem

af Landbosyds bestyrelse - der i 1997 overgik til økologisk drift

af sine SDM-køer og knap 200 hektar jord.

Han understreger, at han er overrasket over, hvor nemt overgangen

forløb og afkræfter myten om, at det at være økolog kræver et

særligt sindelag.

- Man behøver ikke en økologisk tanke eller idealisme for at

lægge om.

Den kommer lige så stille, og for mig handler det jo stadig om at

opnå maksimalt udbytte.

En af de største forskelle på økologisk og konventionel landbrug

er ifølge Lars Peder Jensen, at man som økolog skal være der, når

tingene skal gøres.

- Man får kun én chance. Der er ikke mulighed for at reparere

på skader med gødning eller sprøjtning. På den måde betragter jeg

det som et håndværk, siger han.

Han oplever, at det er forholdsvis nemt at holde markerne rene,

ligesom han glæder sig over at have opretholdt en mælkeydelse

næsten på højde med den konventionelle.

Lys fremtid

Derfor er han heller ikke betænkelig ved at opfordre andre landmænd

til omlægning.

- Der er på alle måder god fornuft i økologi, siger han og henviser

til, at Arla har planer om at tilpasse den økologiske mælkepris

til efterspørgslen.

Samtidig hæfter han sig ved de gunstige priser på økologiske

gryn og korn.

- Leverer man kvalitetsvarer, tyder alt på, at man også i fremtiden

vil få en høj pris for sine produkter, slutter han.

Mia kr.

Økologisk omsætning i dagligvarehandlen

4

3,5

3

2,5

2

1,5

1

0,5

0

+12%

+18%

+25%

2003 2004 2005 2006 2007

Kilde: 2003-2006 Danmarks Statistik

2007 Økologisk Landsforenings estimater

Lars Peder Jensen.


Stilskifte – en balancegang

LandboSyd vil gerne i kontakt med medlemmer, der overvejer et erhvervsmæssigt stilskifte.

n LandboSyd vil gerne i kontakt med

medlemmer, som allerede er i gang, eller

som overvejer et stilskifte, som indebærer,

at de ser på andre produktionsmetoder og

indtjeningsmuligheder

- Vores tanke er at lave en eller flere

FOKUS-grupper for landmænd, der har

kraft og overskud til at tage nye udfordringer

op vedrørende alternative indtjeningsmuligheder,

optimeringer i driften og/eller

investeringsstrategier, forklarer HR-konsulent

Konny Madsen og driftsøkonomikonsulent

Bent Sørensen.

- En fællesnævner for grupperne kunne

“Stil krav når du skal vælge,

hvem der skal sælge

dit landbrug”

Henrik Kristensen, statsaut. ejendomsmægler, agrarøkonom.

Eget landbrug med planteavl og ammekøer.

Mere end 10 års erfaring med landbrugshandel.

Udover at EDC selvfølgelig er landsdækkende har vi siden 1971

haft fødderne solidt plantet i den syd- og sønderjyske muld,

dette giver dig som sælger en masse fordele bl.a.:

• Landsdelens bedste markedsføringsdækning i aviser, magasiner

og internet m.m.,

• Veluddannet og erfarent personale med speciale i landbrug

og som ikke arbejder med andet end landbrug,

• Vi ejes ikke af nogen bank eller kreditforening

- vi har ikke andre interesser end at du får den rigtige pris.

• Vi er alene sælgers mand - køber må have sine egne rådgiver

• ..... og vi kunne blive ved

Ring allerede idag, hvis du ønsker en uforpligtende salgsvurdering.

Østergaard-Christensen

Statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer MDE

være, at de har som hovedformål at være

det forum, hvor man kan sparre hinanden

på at forme en fremtid i balance med familie,

landbrug og interesse for nytænkning

i forhold til at bruge de faglige og ledelsesmæssige

evner og erfaring, man har

opsamlet gennem mange år, pointerer de.

Nogle af de karaktertræk, der kendetegner

danske landmænd, er faglige og

personlige kompetencer samt en stor omstillingsevne.

Disse kompetencer er der god brug for i

samfundet – også selvom man som landmand

har besluttet sig for at lægge sit liv

Jernbanegade 5 - 6580 Vamdrup Tlf. 75 58 12 11

Erling Knudsen•El•Aps

Aut. elinstallatør

Stubbæk · Bygaden 32 · 6200 Aabenraa

Telefon 74 61 36 75

Tlf. 74 66 18 14

Bent Sørensen

og Konny Madsen.

om og f.eks. afvikle eller omlægge sin landbrugsproduktion

og fokusere på nye og alternative

indtjeningsmuligheder.

Lodder stemningen

De understreger, at man først vil lodde

stemningen, før man eventuelt begynder

at gruppere FOKUS-grupperne i interesseområder.

- Vi vil meget gerne høre fra medlemmer,

som overvejer at udvikle deres bedrifter, det

kunne f.eks. være via omlægning til økologi,

ansættelse af udenlandsk arbejdskraft

eller anskaffe malkerobotter.

Et andet eksempel kunne være at man

overvejer at blive konsulent for iværksættere,

eller at man gerne vil være mentor på

en gård, der er ved at køre en ny leder ind

på bedriften.

Her kunne man som erfaren landmand

gøre brug af sine kompetencer på en ny

måde. Det samme kunne gøre sig gældende,

hvis man tilbyder sin ledererfaring hos

en kollega, der er ved at omlægge sin produktion.

Eller hos en kollega der er ramt af

sygdom. Mulighederne er mange, påpeger

Konny Madsen og Bent Sørensen.

Mange indgange

Konsulenterne understreger, at man kan

have mange indgange til et alternativt arbejdsliv

og en alternativ indtjeningsform.

- Og derfor vil vi gerne høre fra så mange

som muligt, der kunne være interesseret i at

indgå i en FOKUS-gruppe.

Vi tilbyder:

• Etablering af fokusgrupper efter

interesseområder

• Fokusgruppe administration

• Planlægning af møder

• Mødefaciliteter

• Professionelle sparringspartnere

Farvel til Arla efter 35 år

Arla har sovet i timen, mener Hans Jokum Ravn, Rangstrup.

n Efter 35 år som fast leverandør til Arla, er det sin sag at opgive

den sikkerhed og tryghed, der følger med at være andelshaver.

Ikke desto mindre har Hans Jokum Ravn, Rangstrup ved Agerskov,

sagt farvel til Arla og begynder ved årsskiftet at levere til det tyske

marked.

- Vi følte, at Arla sov i timen i 3-4 måneder i foråret. De reagerede

ikke på prisstigningerne på mælkepulver på verdensmarkedet, og

samtidig undlod de at informere os om udviklingen, siger Hans

Jokum Ravn om baggrunden for sit skifte til Danish Dairy.

Desuden er han af den opfattelse, at Arla for år tilbage begik

en fejl ved ikke at fusionere med Campina, ligesom han mener, at

Ønsker et alternativ

n Interessen for Danish Dairy ApS skyldes i høj grad et ønske

blandt producenter om at have et alternativ til det etablerede mejerisystem

i Danmark.

- Mange har savnet øget fokus på afregningsprisen til producenten

og øget markedsorientering. Landmænd kan på finansieringssiden

vælge mellem et hav af forskellige låntyper med forskellig

risikoprofil og mulighed for besparelse.

organisationen i Arla i dag tildeler direktionen for stor magt set i

forhold til bestyrelsen.

Stor satsning

Og selv om Hans Jokum Ravn ser sit skifte til Danish Dairy som en

satsning, hvor sikkerhedsnettet fjernes under ham, er han optimistisk

omkring fremtiden.

- Alt tyder på, at verdensmarkedet fortsat vil opleve mangel på

mælk, og der vil sandsynligvis være stor bevægelse. Jeg forventer,

at vi, som et lille mejeri, kan reagere hurtigt på ændringerne, og

dermed få gavn af prisstigningerne.

Det samme er nok et ønske på afsætningssiden, vurderer chefkonsulent

i

Han tilføjer, at nogen vælger at se det Danish Dairy som et oprør

mod Arla og andelssystemet

– Det er efter min opfattelse ikke det centrale tema blandt producenter,

som ønsker at skifte væk fra Arla. De ønsker blot et alternativ,

påpeger han.

1 LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007 1


Problemtænkning giver

problemer – løsningsfokuseret

tænkning giver løsninger

I en svær tid kan HR-afdelingen hjælpe med at rette fokus mod ”Plan B”.

Konny Madsen.

ER DU SIKRET ?

n Skyhøje foderpriser, lave kødpriser og

stigende renter.

Der er nok at bekymre sig om i dette efterår,

hvor økonomien strammer til – ikke

mindst hos svineproducenterne.

I sådan en svær situation kan det være

vanskeligt at have sine tanker hos familien.

Så melder den dårlige samvittighed sig

måske oven i de økonomiske problemer og

måske også oveni personaleproblemer, og

man føler, at problemerne tårner sig op. I

sådanne tilfælde kan det være svært at være

både en god leder i bedriften samt en god

ægtefælle og forældre i privaten.

- I den situation kan det være meget fornuftigt

at stoppe op og analysere situationen,

og fokusere på de områder, hvor du

har indflydelse.

Det kan være svært at gøre det alene, og

her er det, at vi i LandboSyds HR-afdeling

med fordel kan komme på banen og hjælpe.

Simpelthen fordi vi kan sætte tingene

i »helikopter-perspektiv«, forklarer HRkonsulent

Konny Madsen.

Dansk Skadedyrskontrol kan

tilbyde dig god og professionel

sikring mod og bekæmpelse af:

Rotter og mus

Fluer

Snudebiller

Muldvarpe m.v.

Ring og få et uforpligtende tilbud

SALG: Arne Nielsen

2010 033 9

Hvad er også vigtigt?

Hun påpeger, at det er væsentligt at fokusere

på den nuværende situation i landbruget.

- Men man skal samtidig fokusere på,

hvad der også er vigtigt her i livet. F.eks.

familien. Hvordan får vi skabt den nødvendige

ro i familien, hvor far og/eller mor er

under et stort pres på grund af høje foderpriser,

og kommer sent ind fra stalden?

Hvordan får vi snakket om problemerne,

som baglandet, der skal være støtte, måske

slet ikke kender noget til? Og derfor ikke

tager de hensyn, der skal tages, til far eller

mor, som har det svært

- Det er nogle af de ting, vi kan hjælpe

med at fokusere på. Og det er vores erfaring,

at det kan redde meget at få snakket

om løsninger, i stedet for at skubbe skylden

på hinanden.

Det er måske det letteste at sende sorteper

videre, men det løser ikke problemerne.

Og i den situation kan vi være med til at

åbne op og få snakket om alt det, der fylder

indeni, samt lede tankerne over på løsninger,

som udløser ”Plan B”, siger Konny

Madsen.

Konny Madsen kan kontaktes på

tlf. 74 36 50 99 eller på

e-mail: kma@landbosyd.dk.




Konny Madsen er 38 år, og har

været ansat i LandboSyd siden 1.

april 2007. Har tidligere arbejdet

som salg- og personalechef i

NordTranServices, Sønderborg

samt været HR- og Lean-konsulent

i Aabenraa-koncernen.

Konny har bl.a. en teoretisk uddannelse

som NLP Master practitioner,

Certificeret professionel Coach og

Leannavigatør, i gang med PD i

psykologi

Grund til optimisme

Landbrugsproduktionen bliver markant mere værd i det næste tiår. Kødproducenterne skal dog gennem en

stram tilpasningsperiode med ubalance i bytteforholdet mellem foder- og kødpriser.

n De kommende ti år byder på stigende priser på landbrugsvarer.

Det konkluderer cheføkonom i Landbrugsraadet, Leif Nielsen.

Og han står ikke alene med sin vurdering. Også økonomerne i

OECD vurderer, at verdens fødevareproducenter har grund til optimisme.

- Tallene taler deres eget tydelige sprog. For 8 år siden havde verden

et samlet kornlager, der svarede til 110 dages globalt forbrug af

ris, hvede, majs osv. I 2006 havde vi et globalt kornlager svarende

til 53 dages forbrug. I dag er det endnu lavere.

- Det er derfor, vi har oplevet markant stigende priser på korn.

Og det er ikke mindst på grund af et stærkt stigende kornforbrug i

vækstområderne i Asien, at lagrene er faldet, og priserne er steget,

forklarer Leif Nielsen.

2,5 milliarder flere

Og udviklingen vil fortsætte, vurderer han. I 2050 vil vi ifølge

OECD være 9 milliarder mennesker på Jorden. Det er cirka 2,5

milliarder flere end i dag.

- Derfor er det nødvendigt, at Jordens marginaljorde kommer

i spil. De skal simpelthen bruges til at mætte verdens befolkning.

Derfor er brakarealerne til diskussion, og det kommer mælkekvoterne

også.

- Samtidig er det værd at bemærke, at vi lever i en verden, hvor

vi har fået et mere reelt marked, som ikke er nær så politisk styret

som for blot få år siden. Når man ikke har kornlagre at regulere priserne

med, er der en mere reel prisdannelse i markedet. Derfor er

priserne steget. Og derfor vil vi også se et prisniveau, som vil ligge

noget højere i de kommende ti år - målt i forhold til de foregående

ti år - vurderer Leif Nielsen.

Hård tilpasning

Han understregere dog, at specielt svine- og fjerkræproducenterne

her og nu skal gennem en global tilpasningsperiode, hvor bytteforholdet

mellem dyrt foder og lave kødpriser vil medføre en betydelig

strukturudvikling.

- Der er lys for enden af tunnelen. Men det kommer til at gøre

ondt. Allerede til foråret tror jeg dog på, at svineproducenterne kan

få et prisløft, fordi tyskerne er begyndt at reducere svinebestanden.

Mælkeproducenterne vil derimod sandsynligvis kunne se frem til

ganske gode priser, som godt kan vise sig at holde længere end de

aktuelt meget høje kornpriser.

Kornpriserne vil sandsynligvis falde igen. Men vi kommer ikke

tilbage til et prisniveau som for et år siden. For fremtiden byder

uden diskussion på højere priser på fødevarer, end vi har været

vant til, fastslår Leif Nielsen.

EU venter prishop

Europakommissionen fremlagde forleden en prognose,

hvori man forudser »betydelige« prisstigninger på svinekød.

Fjerkrækød ventes næste år at stige med 10 procent, mens oksekød

ventes at stige 7 procent.

Svinekødet sættes der ikke tal på. Men kalkulationerne lyder,

at priserne vil stige mere end nok til at kunne dække de høje

foderomkostninger.

Kilde: Pig Progress

For 8 år siden havde verden et samlet kornlager, der svarede til

110 dages globalt forbrug af ris, hvede, majs osv. I 2006 havde vi et

globalt kornlager svarende til 53 dages forbrug. I dag er det endnu

lavere.

1 LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007 1


Tyskland er mulighedernes svineland

Hos Danske Svineproducenters direktør er vores nabo mod syd i høj kurs.

n - Hvis jeg var ung svineproducent, ville

jeg rette blikket mod Tyskland. Det er dér,

på det store tyske marked, tingene sker.

- Der er simpelthen mange fordele forbundet

med at producere grise i et land,

hvor der altid vil være et stort »lokalt«

marked, vurderer Hans Aarestrup, direktør

i Danske Svineproducenter.

Særligt soholdere vil med fordel kunne

etablere sig i Tyskland, vurderer han.

- Man vil gerne have tyskproducerede

smågrise. Der køres f.eks. lige nu kampagner,

som skal få slagtesvineproducenter til

at handle tyske grise. Og man betaler gerne

op til 40 kroner mere for smågrise fra tyske

stalde. Allerede dér har man en fordel, hvis

man har produktion i Tyskland, siger han.

Nord- og Østtyskland

Hans Aarestrup har været på en række studieture

til Tyskland. Og hans vurdering er,

at Nordtyskland og det gamle Østtyskland

er specielt interessant områder for danske

svineproducenter.

- Mentaliteten i Nordtyskland er tæt på

den danske. Og man kan samtidig være

tæt på Danmark – særligt hvis man er fra

Sønderjylland. Det gamle Østtyskland er

det billigste område at komme i gang i.

Men også længere væk.

Den vestligste del af Tyskland, hvor husdyrtætheden

er størst, er efter svinedirektørens

vurdering ikke specielt interessant.

- Her er mentaliteten meget anderledes

end i Danmark. Og man er 10-15 år bagefter

Danmark effektivitets- og produktionsmæssigt

og har slet ikke samme tilgang til

svineproduktionen, som vi har herhjemme,

vurderer han.

Dansk fordel

Netop tyskernes manglende effektivitet og

gamle staldtyper kan dog på sigt blive en

fordel for os i Danmark.

- Tyskerne står nemlig med mange utidssvarende

stalde, og inden 2013, hvor søerne

skal gå løse, vil cirka halvdele af Tysklands

cirka 2,5 millioner søer skulle flyttes til nye

stalde.

- Det kan blive en gylden mulighed for

danske svineproducenter. For tyskerne er

slet ikke indstillet på stordrift og på at skylde

de nødvendige investeringsbeløb væk.

Og de har heller ikke tradition for at være

ledere af store enheder, sådan som vi har

i Danmark. Og det kan i sidste ende vendes

til en fordel for de danske svineproducenter,

som har viljen og evnerne, påpeger

Hans Aarestrup.

Tyskland er et interessant land at producere

svin i for danske svineproducenter. Både nu

og i fremtiden, vurderer man hos Danske

Svineproducenter.

Tyske mælkeproducenter svinger taktstokken

De aktuelle mælkeprisstigninger er i høj grad drevet af udviklingen

i vores naboland. Selvtilliden hos mælkeproducenterne er stigende.

Overvejer man at begynde en mælkeproduktion i Tyskland, vil

man blive mødt af kolleger, der har en stigende selvtillid.

Det understreges blandt andet af formanden for de tyske mælkeproducenter

i Bundesverbandes Deutscher Milchviehalter (BDM),

Romuald Schaber.

- Mejerierne kommer til at forstå, at de ikke længere, sådan som

det har været hidtil, bare kan fastlægge, hvad de vil betale os mælkeproducenter,

fastslår Romuald Schaber.

Det er ikke en helt ubetydelig vægt, mælkeproducentformanden

taler med. BDM tæller 25.500 medlemmer, som producerer cirka

40 procent af den tyske mælk årligt.

Og medlemmerne kræver yderligere prisstigninger. Dette skal

ses på baggrund af, at afregningsprisen i juli 2007 lå mellem 23 og

30 procent højere end i samme periode i 2006, viser friske tal fra

statistikkontoret ZMP.

BDM tæller 25.500 medlemmer, som producerer cirka Ë

40 procent af den tyske mælk årligt.

Kræver 40 cent

De tyske mælkeproducenters krav er imidlertid, at den gennemsnitlige

basispris som minimum kommer til at ligge på 40 cent pr.

kilo mælk i gennemsnit (3,7 % fedt, 3,4 % protein). Det svarer til

en pris på 2,98 korner pr. kilo.

En opgørelse fra statistikerne hos ZMP i Bonn viser imidlertid,

at prisen i Tyskland svingede mellem 30 og 35 cent pr. kilo i juli

måned. Gennemsnitsprisen opgøres til ligegodt 32 cent pr. kilo

mælk i juli. Det svarer cirka til 2,40 kroner pr. kilo.

Siden er prisen dog gået yderligere op, og ifølge Deutscher

Bauern Verband (DBV) er mælkeprisen i Tyskland steget med 30-

60 øre pr. kg henover sommeren, og DBV forventer at prisen vil

ligge mellem 2,50 og 2,70 kr. pr. kg resten af året.

Spørgsmålet er, om de tyske mælkeproducenter finder sig i sådant

et prisniveau.

Højere danske forventninger

Den gennemsnitlige acontopris hos danske Arla Foods er efter tre

stigninger nu oppe på cirka 2,64 kroner. Inklusiv sæsontillæg er

Arlas afregning i skrivende stund godt 2,91 kroner kiloet.

Danish Dairys forventning til mælkeprisen - leveret til mejeri i

Nordtyskland - er i oktober og november 3,50-3,55 kroner pr. kg

minus omkostninger.

De fem største mejerier

Mejeri Millioner kg årligt

Nordmilch 4.352

Humana Milchunion 2.665

Hochwald 1.791

Molkerei A. Müller 1.552

Campina 1.100

Mere end 350.000 landbrug

Tyskland er en forbundsstat bestående af 16 delstater med i alt 82 mio. indbyggere.

Heraf opgiver tyskerne, at cirka 350.000 ejendomme betragtes som

landbrugsejendomme.

Omkring 1,24 millioner mennesker havde arbejde i landbruget eller i følgeindustrien

i 2006. Produktionsværdien opgives til 39,9 milliarder euro – små

300 milliarder kroner.

Cirka 30.000 har mere end 100 hektar jord. Gennemsnitsarealet er omkring

50 hektar jord.

Kilde: Det tyske landbrugsministerium

Økologer i top

I 2005/06 var de tyske økologers bundlinie gennemsnitligt på 44.673 euro

– svarende til 335.000 kroner. Det var 30,8 procent bedre end deres konventionelle

kolleger. Jordpriserne i Tyskland varierer voldsomt. I visse egne nærmer

hektarprisen sig 400.000 kroner. Og kan man blive godt gift – hvilket vil

sige med en person, som har jord med ind i forholdet – er det ikke så tosset.

For som man siger: »Liebe vergeht, aber Hektar besteht«.

Mælkeproducenterne udgør cirka 100.000 bedrifter i alle størrelser.

Gennemsnittet ligger på cirka 45 malkekøer.

Kilde: Det tyske landbrugsministerium

Slagter 50 millioner svin

Der er i dag ca. 91.000 bedrifter med svineproduktion i Tyskland, og der

produceres ca. 41 mio. slagtesvin om året. Der slagtes derimod cirka 50 millioner

på tyske slagterier.

I det nordlige Tyskland var der i 2006 et underskud på ca. 7 millioner smågrise.

Dette underskud dækkes af andre tyske delstater og import fra Holland

og Danmark. I forhold til deres mere effektive nabo-lande kostede de sidste

år ca. 75 kr. mere at producerer en 30 kg’s gris i Tyskland.

Det tyske marked har i 2006 ydermere været interessant pga. en højere slagtenotering

end i Danmark.

Siden 1997 er antallet af tyske besætninger med grise faldet med 40 %.

Har gammelt jern og metal samlet sig?

Så kontakt H.L. Jern & Metal

tlf. 7447 3612 - 3074 2672

For miljøets skyld

Åbne og lukkede container - 8 dage gratis!

Kilde: Det tyske landbrugsministerium

H.L. Jern & Metal, Ertebjergvej 14 A , Tandslet , tlf. 7447 3612 eller mobil 3074 2672, fax: 7447 3615

E-mail: h.l.1@mail.tdcadsl.dk

0 LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007 1


Tværfaglig tryghed tilbydes

Hvad gør man, hvis arbejdsevnen ryger, konen vil skilles, eller man skal gennem et generationsskifte?

Nyt tværfagligt rådgiverteam sætter fokus på disse emner.

n Maskiner, skatte- og gødningsregnskaber, husdyr og miljø

er nogle af de typiske rådgivningsområder, der forbindes med

LandboSyd.

- Men vi er langt mere end det, pointerer et tværfagligt rådgivningsteam,

der arbejder med det, som populært kan kaldes de mere

bløde værdier.

- Noget af det, vi sætter fokus på, er rådgivning inden for de mere

personlige tilgangsvinkler, der dog kan være af mindst lige så vital

betydning som de mere traditionelle rådgivningstilbud, fortæller

jurist Niels J. Smedegaard, der er med i rådgiverteamet.

Teamet består desuden af Ole Borring og Bente Jensen fra

Regnskabsgruppe 2 samt af Kirsten Broch Nielsen, HR-afdelingen.

Og man står klar med 5 rådgivningspakker, der sætter fokus på hhv.

Formue, Familiestrategi, Nedsat Arbejdsevne, Pensionsøkonomi

og Social Tryghed.

Død og skilsmisse

Nogle af de emner, der tages op, er f.eks. hvad der sker i situationer

hvor en landmand eller hans kone pludselig dør? Eller hvis man

skal skilles?

Specialister i salg af

landbrugsejendomme

Brørup

På vores hjemmeside

www.agriteam.dk

kan du blive inspireret

af vores mange

spændende

landbrugsejendomme.


agriteam.dk

H.C. Hansen & Lise Lotte Lund

Nørregade 12, 6650 Brørup

Tlf. 7538 2000

LandboSyds tværfaglige rådgiverteam fra venstre: Ole Borring,

Bente Jensen, Kirsten Broch Jensen og Niels J. Smedegaard.

Og hvordan er den enkeltes muligheder, hvis man får nedsat erhvervsevne,

eller hvis man ønsker at gå på efterløn – eller måske

begge dele?

Og hvordan står man, hvis man pludselig får brug for hjælp i

forhold til det offentlige sociale system, eller hvis man finder ud af,

at man vil tage en uddannelse?

- Det er nogle af de problemstillinger, vi kan hjælpe med at sætte

fokus på. Det gælder f.eks. også, hvis man er i tvivl om, om man

har sin alderdom tilstrækkeligt sikret økonomisk, forklarer Niels J.

Smedegaard.

Svigerdatterens sommerferie

Også de helt kontante økonomiske aspekter, tages der fat på. Det

kunne for eksempel være, om der kan være økonomiske fordele

ved at indgå i et I/S med næste generation på gården.

- Også her gælder det, at der er en mere blød side af sagen. Det er

f.eks. væsentligt at finde ud af, om parterne har samme mål, og om

ægtefællernes værdier er de samme?

Hvor meget vægter sommerferien f.eks. for svigerdatteren?, nævner

Kirsten Broch Nielsen.

Det er i øvrigt ganske unikt for landbrugsorganisationerne, at

vi i ét hus tilbyder rådgivning, der favner så mange aspekter, men

som gensidigt griber ind i hinanden, understreger man fra rådgivningsteamet.

- Det er samtidig vores store force, at vi på den ene side er vant

til at se udfordringerne fra en landmands synspunkt med de fællestræk,

der gør sig gældende for personer inden for netop denne

branche, samtidig med at vi kender vore enkelte medlemmer individuelt

fra flere forskellige sammenhænge, understreger Ole

Borring.

Der vil blive holdt en konference om disse nye tværfaglige rådgivningstiltag

i trekantsområdet til november.

Send en professionel faktura

Alle Ø90-online brugere har siden 7. juli haft mulighed for fakturering. Fakturering er nu en integreret

del af kasseregistrering.

n Med fakturering i Ø90-online kan

man nu sende professionelle fakturaer til

sine kunder, oplyser økonomikonsulent J.

Conrad Rasmussen og regnskabskonsulent

Sonja Lunderskov.

De forklarer, at nyheden byder på flere

fordele, som indebærer, at man kan:

• Spare turen til posthuset – send din faktura

elektronisk.

• Udføre fakturering og bogføring i samme

arbejdsgang via internettet.

• Designe sine fakturaer med eget logo og

vandmærke.

• Udskriv sin faktura med girokort på alm.

A4 papir.

• Hold styr på sit tilgodehavende, så man

altid har overblik over sine debitorer.

























Indlæs kundedatabaser og varekartotek

fra andre systemer.

Slut med fortrykte formularer.

- Hvis man ikke selv har lyst til at lave fakturaer,

kan LandboSyds regnskabsassistent

på kontoret udskrive almindelige fakturaer

i sort/hvid eller i farver.

Gør man brug af farmsekretær, kan vedkomne

ligeledes udskrive fakturaer. Og så

tilbyder vi hjælp til at designe fakturaer,

som man gerne vil have dem, oplyser konsulenterne,

der afholder kurser i fakturering

i november og december måned.

De nøjagtige tidspunkter for afholdelse

af kurserne vil fremgå af vinterprogrammet

samt på nettet på LandboSyds hjemmeside.







LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007


Kontaktpersoner:

J. Conrad Rasmussen

Økonomikonsulent

LandboSyd

Tlf. 74 36 50 29

Mobil 20 98 83 96

Sonja Lunderskov

Regnskabsassistent

LandboSyd

tlf. 74 36 50 25


Gældspleje

– optimering af dine lån

Gældspleje er lige så vigtig for en virksomhed som pleje af aktiverne, og det gælder for alle typer lån,

og ikke kun – som mange tror – for realkreditlån.

Vi tilbyder fl eksible løsninger på basis af en dialog, der fastlægger den enkelte virksomheds ønsker om f.eks.

• sammenhæng mellem virksomhedens aktiv- og passivside

• fordeling mellem fast og variabel rente

• likviditetsbesparelse på rentebetalinger

• mulighed for konvertering

• lån i fremmed valuta

• fi nansielle forretninger.

Kontakt nærmeste Sydbank-afdeling på tlf. 70 10 78 79 eller en af vores lokale rådgivere med særlig viden

om landbruget og hør mere om, hvad aktiv gældspleje kan betyde for din virksomhed.

Kirsten Nørgård Christensen

erhvervschef i Padborg

tlf. 73 30 60 13

kirsten.n.christensen@sydbank.dk

Peter Christensen

fi lialdirektør i Tinglev

tlf. 74 37 61 32

peter.christensen@sydbank.dk

Møllegade 3 · 6330 Padborg

tlf. 73 30 60 90 · sydbank.dk

Jørgen Jørgensen

erhvervsrådgiver i Tinglev

tlf. 74 37 61 50

jorgen.jorgensen@sydbank.dk

3117.0207

More magazines by this user
Similar magazines