SEPTEMBEr - LandboSyd

Foto: Niels Søndergaard, HedeDanmark 

Billigere Grøde byggeri i debat 

side side 14-15 4-5 

Inspiration hos Danfoss 

Læs side 10-12 

Naturligt samarbejde 

med HedeDanmark 

Læs side 13 

Nr. 3 · SEPTEMBEr 2007 · 9. årgaNg 

til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere 

Mod bedre Vellykket tider 

generationsskifte side 19 

side 21 

Til samtlige jordbrugere i Sønderjylland 

Fokus Klar til på fremtiden Tyskland 

side 22-23 20-21

– til medlemmer, 

kunder og samarbejdspartnere 

September 2007 · 9. årgang 

Udgives af LandboSyd, Peberlyk, 6200 Aabenraa 

www. landbosyd.dk · E-mail: info@landbosyd.dk 

Tlf. 74 36 50 00 · Fax 74 36 50 01 

Næste nr. udkommer ultimo december 2007. 

Deadline for annoncer, artikler og forslag 1. december 2007. 

Pr og redaktionsudvalg 

Henrik J. Enderlein, Lars Peder Jensen, Hans Jørgen Alnor, 

Martin Schmidt, Ole Holm. 

redaktion 

Direktør Gunnar Fink (ansvarshavende), sekretær Rita Vonsild, 

journalist Jacob Lund-Larsen, journalist Thorsten Asbjørn Lauritsen. 

Produktion 

P. J. Schmidt, Vojens 

Oplag 

Udsendes til samtlige jordbrugere m.fl. i Sønderjylland. Oplag 7.300 

Realkredit 

AUTORISERET 

VALTRA FORHANDLER 

SALG-SERVICE 

REPARATION-RESERVEDELE 

- din sikkerhed ved 

garanti/forsikringsskader 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål 

Kontakt DLR Kredits vurderingssagkyndige, dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 61 

Jens Hasling Frandsen 

»Agentoft« 

Jelsvej 37 

6630 Rødding 

Tlf. 70 24 34 61 

Fax: 70 24 35 61 

E-mail: jhf@dlr.dk 

Område 64 

Jens Peter Kaad 

Tandsgårdvej 6 

Tandslet 

6470 Sydals 

Tlf. 70 24 34 64 

Fax: 70 24 35 64 

E-mail: jpk@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Frode Jensen 

Tyrstingvej 1, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 

Område 63 

Bendix Nielsen 

Harres 63 

6261 Bredebro 

Tlf. 70 24 34 63 

Fax: 70 24 35 63 

E-mail: bn@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor kvægproduktion 

medvirker desuden 

Herluf Jørgensen 

Boldingvej 17 

6752 Glejbjerg 

Tlf. 70 24 34 28 

Fax: 70 24 35 28 

E-mail: hj@dlr.dk 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk 

En udfordrende 

fremtid 

n Tingene forandres, og mange ting er 

ikke som i går. Vi fik et varmt forår, men 

en usædvanlig våd sommer med en høst, 

der gav masser af vanskeligheder og udbytter, 

der svingede meget fra egn til egn, men 

generelt på et lavere niveau. 

Priserne på vores produkter er ikke som 

før, og hvem havde troet, at kornprisen 

næsten blev dobbelt så høj som sidste år. 

Det er næsten blevet for spændende, for 

godt nok kan markbruget endelig vise et 

bedre dækningsbidrag, men nu kniber det 

virkelig med afkastet fra den animalske 

produktion. 

Vi får generelt en for dårlig betaling for 

vores produkter. Forbrugeren kommer inden 

for de næste par år til at betale betydeligt 

mere for fødevarerne. I en lang periode 

har konjunkturstigningen holdt hånden 

under prisstigningerne, så forbrugerne har 

både fået del i EU- tilskuddet og værditilvæksten. 

Vi bliver over de næste par år en mia. 

mennesker mere, der skal have noget at 

spise, samtidig med at levestandarden stiger 

betragtelig i befolkningsrige 

områder og kravet til 

miljøforbedringer vil i disse 

områder tiltage. 

Vi må så håbe at vores politikere 

finder, at vi har nået så 

store resultater på miljøområdet 

i dansk landbrug, at vi ikke 

fortsat skal have »dukserollen« 

og være foran de lande, vi sammenligner 

os med, med øgede 

udgifter og nedsat konkurrenceevne 

som resultat. 

Krav til likviditeten 

Den nuværende afregningspris 

på vores produkter stiller 

store krav til likviditeten, men 

er produktionen ellers i orden, 

kan jeg kun opfordre kreditgiverne 

til at være behjælpelige, 

jeg er ikke i tvivl om, at det 

bliver godt at være landmand, 

hvis vi kigger ind i fremtiden. 

Hvor hurtigt, det kommer til at gå, afhænger 

af udviklingen i verden, men forbrugerne 

kommer til at betale en rimelig 

pris for de mange gode produkter, vi producerer. 

Mælkeproducenternes ønske om højre 

priser, og flere leverandørers lyst til at prøve 

egne forretningsmæssige talenter af, er 

også et produkt af en verden i forandring. 

Men det, at flere landmænd ønsker at stå 

frit med hensyn til afsætning af sine produkter, 

fortæller også, at det er vigtigt, at 

dansk landbrug har en selvstændig profil i 

forhold til andelselskaberne. 

LandboSyd er en landboforening for 

alle landmænd, uanset hvor de ønsker at 

afsætte deres produkter. Foreningens opgave 

er at yde bedst mulig rådgivning til 

den enkelte, ud fra ønsker og behov, men 

samtidig også stile krav til andelsselskaberne, 

sok fortsat står for afsætningen af langt 

den overvejende del af vores fødevareproduktion. 

Også her er der behov for dynamik 

og fleksibilitet i forhold til den verden, 

vi er en del af. 

Kongevej 58, 6400 Sønderborg 

Telefon 7443 3320, Fax 7443 2580 

sonderborg@hvenegaard.dk 

LANDINSPEKTØRER & RÅDGIVERE 

Henrik J. Enderlein 

Vil sætte ny dagsorden 

Den nye husdyrgødningsbekendtgørelse 

står i kontrast til ønsket om mere liv i landdistrikterne. 

Hvis man mener, ens landbrug skal udvikle 

sig over en årrække, vil det være klogt 

at sikre sig ejendomsretten over alle naboejendomme 

inden for en afstand af 500 m 

fra produktionsanlægget. 

Samtidig synes det nødvendigt i god tid 

at forberede en ansøgning om udvidelse. 

LandboSyds miljøafdeling laver et godt og 

grundigt stykke arbejde for din ejendom, 

som kan sendes til kommunen. 

Så kan det ikke være meningen, at sagerne 

skal ligge i kommunerne i op til halvlandet 

år, og i mellemtiden kan ny lovgivning 

og viden gøre, at det indsendte er uaktuelt 

og skal ændres, og man kan begynde forfra. 

Vi vil i den kommende tid aktivt prøve 

at sætte en anden dagsorden på dette område 

til gavn for både samfundet og landbruget. 

De nødvendige rammer 

På det politiske område er 

der mange opgaver, som 

presser sig på: 

Afbrænding af husdyrgødning, 

ændring af 

landbrugsloven, mulighed 

for flere DE pr. bedrift og 

mange flere ting. 

Men også den positive 

udvikling medlems- og 

arbejdsmæssigt, som 

LandboSyd er inde i, stiller 

store krav til vores medarbejder, 

som for en tid rykker 

yderligere sammen. 

Vi vil i den kommende 

vinter finde ud af, hvilke 

rammer der er nødvendige 

for at sikre en god og uvildig 

rådgivning også ind i 

fremtiden. 

Henrik J. Enderlein 

LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007 

www.hvenegaard.dk 

Gåskærgade 30, 6100 Haderslev 

Tlf. 74524544, Fax. 74524066 

Haderslev@hvenegaard.dk 

Rådgiver om jordomlægning i 

samarbejde med LandboSyd 

Situationsplaner for landbrugsbyggeri 

Afsætning af bygnings- og gårdanlæg

Store vandmængder trussel mod 

marker og boligområder 

Sommerens megen nedbør har understreget et behov for øget oprensning af vandløbene. Men spørgsmålet 

er, hvilken indsats man kan forvente. 

n Der kom vand. Masser af vand denne 

sommer. 

Og ifølge klimaforskernes beregninger må 

vi indstille os på et fremtidsscenarium, hvor 

vandmængderne vil skabe endnu større problemer, 

end det vi hidtil har set. 

Konsekvensen er – som vi har været vidne 

til i år – at vandløbene går over sine bredder 

og skaber store problemer på marker og 

i boligområder. 

Men oversvømmelserne i år kan ikke alene 

tilskrives en uforholdsmæssig stor vandmængde. 

Forklaringen skal i lige så høj grad 

findes i, at der ikke blev foretaget tilstrækkelig 

grødeskæring i tide. 

- Vi er ikke vant til de vandmængder i 

juli måned, fastslår chefkonsulent Helge 

Lorenzen, LandboSyd. 

- Normalt foretages grødeskæringen efter 

høst, da det er lettere at komme til med maskinerne. 

Men de ændrede nedbørsforhold, 

hvor der på kort tid kommer store mængder 

regn, kræver en anden strategi til sikring af 

vandafstrømningen, siger han videre. 

Kommunal opgave 

Problemet omkring grødeskæring er ikke 

af nyere dato, konstaterer miljørådgiver Britt Bjerre Paulsen, 

LandboSyd. 

- Men vi ser, at problemet er forværret i år, fordi kommunerne 

har overtaget en del af vandløbene fra amterne, og fordi nedbørsmængderne 

har været så store, forklarer hun. 

- Vi har et regulativ, der foreskriver, at der skal skæres grøde 1-2 

gange årligt, og faktum er, at det i år ikke er sket på tilstrækkelig vis, 

siger hun. Hun kan dog ikke vurdere, om oversvømmelserne alene 

skyldes en manglende indsats fra kommunal side. 

- Men det er nødvendigt, at kommunerne yder en fleksibel indsats 

og tager hensyn til, at der nogle år kommer store nedbørsmængder, 

fremhæver Britt Bjerre Paulsen. 

Miljø på spil 

At der ikke blot skæres grøde, så oversvømmelserne undgås, skyldes 

både økonomiske og miljømæssige interesser. Danmark er 

ifølge vandrammedirektivet forpligtet på at arbejde hen mod opfyldelsen 

af en række mål for økologisk balance i danske åer, søer 

og kystvande. 

LandboSyd · september 2007 

I de seneste 6-7 år har kommunen forsømt at rense Taps Å, lyder det fra en frustreret Jan 

Hansen, Christiansfeld Camping Center, hvor man har fået vandmasserne helt ind på 

livet. 

- I den sammenhæng har Finansministeriet foretaget nogle beregninger, 

som viser, at man kan spare penge ved nedsat vedligeholdelse 

af vandløbene. 

En metode, der også har gavnlig effekt på miljøet. Vælger man 

den vej, må man til gengæld acceptere en række oversvømmede 

arealer, fortæller Britt Bjerre Paulsen. 

Hun henviser til beregninger på tre scenarier, hvor man undlader 

at skære grøde. De vil resultere i, at mellem 7.500 og 85.000 

hektar landbrugsjord sættes under vand, mens man til gengæld 

forventer en stor fjernelse af kvælstof og fosfor. 

Handling her og nu 

Men så længe man ikke kender den endelige udformning af vandplanerne, 

er myndighederne forpligtet på at sikre vandet fri afstrømning, 

pointerer hun. 

- Kommunerne må ikke slække på vedligeholdelsen i perioden, 

indtil de endelige vandplaner og konkrete projekter foreligger. Og 

så er det vigtigt, at spørgsmål om erstatning med videre er afklaret, 

inden vandet stuver op. 

Fortørnelse over manglende kommunal indsats 

Landbruget ikke alene om problem med oversvømmelser. 

n Mens sønderjyske landmænd frustrerede har set til, at store 

markområder er blevet oversvømmet, har boligområder, plejehjem, 

campingcenter og restauranter oplevet tilsvarende problemer 

med vandmasserne. Og herfra lyder en kraftig anklage mod 

kommunerne. 

- I de seneste 6-7 år har kommunen forsømt at rense Taps Å om- 

Mens store markområder er blevet oversvømmet, har boligområder, 

plejehjem, campingcenter og restauranter oplevet tilsvarende problemer 

med vandmasserne. Og herfra lyder en kraftig anklage mod 

kommunerne. 

Jagten på alternativer 

kring os, og det er en væsentlig årsag til, at vandet ikke kunne komme 

videre, lyder det fra en frustreret Jan Hansen, Christiansfeld 

Camping Center. 

Åen er kun blevet renset lempeligt – og slet ikke nok – til at sikre 

fri afstrømning, fortæller han videre. Jan Hansen er derfor ikke et 

sekund i tvivl om, hvor ansvaret for miseren skal placeres. 

- Det er en samfundsopgave at løse problemet, og set i det lys er 

kommunernes indsats fuldstændig uacceptabel. Vores skattekroner 

går blandt andet til oprensning af åer, siger han. 

Billig undskyldning 

På Restaurant & Hotel Knapp udenfor Åbenrå er tonen ikke mere 

forsonlig. 

- Kommunen undskylder oversvømmelserne med, at vandmængderne 

har været uforholdsmæssigt store sammenlignet med 

tidligere. 

Og det er også ganske rigtigt, men faktum er, at oprensningen 

af åen kun er sket hvert femte år. 

Så skal det gå galt, siger restaurantens forpagter, Dupont Holdt, 

der har vandskader for omkring to millioner kroner. 

Han mener, at landmænd, borgere og erhvervsvirksomheder, 

der er ramt af oversvømmelserne, bør danne fælles front mod 

kommunerne og kræve, at der findes en løsning på fremtidens 

problemer med stigende nedbørsmængder. 

Orienteringsaften om vandplanerne 

LandboSyd arbejder på en dialog med myndighederne omkring 

vandplanerne. 

Ønsker du mere viden og indflydelse, kan du deltage i orienteringsmødet 

på LandboSyd onsdag den 10. oktober kl. 19.30. 

Hvis vandmiljøplanen ender med en kraftig reduktion i grødskæringen, skal der tænkes i nye baner. 

n Bliver fremtiden, at man af miljøhensyn vil begrænse grødeskæringen, 

er det påkrævet med andre modeller til sikring mod 

oversvømmelser. 

- Vandløb med dobbelt profil er en mulighed. En regulering af de 

nuværende vandløb, så de får større kapacitet, kombineret med en 

mindre strømrende i bunden til perioder med små vandmængder, 

vil gøre, at vore byer og marker ikke bliver oversvømmede, siger 

Helge Lorenzen. 

Hvis man laver en sådan udgravning, skal man dog være opmærksom 

på, at den eksisterende fosforholdige brink ikke havner 

i vandmiljøet, da det vil modarbejde de miljømæssige mål for søer 

og kyster. 

Samtidig peger LandboSyds to miljørådgivere på det forhold, at 

nogle vandløb i forvejen er så påvirkede af menneskelig aktivitet, at 

det vil være for dyrt at opnå en god økologisk tilstand. 

- Her må man reducere ambitionsniveauet og alene betragte dem 

som vandafledningskanaler, som skal fungere, siger de. 

Desuden vil de klimatiske ændringer, sammenholdt med vandplanerne, 

betyde, at visse dyrkede arealer på sigt vil blive taget ud 

og overgå til mere våde engarealer, vurderer de. 

- Her er det vigtigt, at staten finder en fornuftig kompensation til 

de berørte landmænd, slutter de. 

LandboSyd · september 2007

Medarbejdernyt 

Nyansættelse: 

Pr. 1. oktober tiltræder 

cand. agro Anette Nielsen 

som planteavlskonsulent i 


Anette (42 år) er uddannet 

som agronom 

på Landbohøjskolen i 

København i 1994 med speciale i planteavl. 

Anette kommer fra en stilling som 

planteavlskonsulent hos Sønderjysk 

Landboforening i Vojens. Hun er hos 

LandboSyd ansat i en deltidsstilling, hvor 

hun skal rådgive vore mælkeproducenter 

omkring grovfoderdyrkning. 

Familien er bosiddende på en ejendom 

ved Haderslev, hvor der er hestehold og 

dyrkes juletræer. 

Vi byder Anette velkommen til 


Mærkedage 

Den 17. oktober kan 

chefkonsulent Harlev 

Thesbjerg, ejendomsafdelingen, 

fejre 60 års 

fødselsdag. 

Harlev Thesbjerg er uddannet agronom 

fra Landbohøjskolen i 1973, og blev samme 

år ansat som driftsøkonomikonsulent 

på Landbocentret for Als og Sundeved i 

Sønderborg. I 1981 blev Harlev leder af 

regnskabsafdelingen i Sønderborg, og i 

forbindelse med LandboSyd-fusionen 

i 2000 blev Harlev leder af LandboSyds 

ejendomsafdeling og medlem af chefgruppen. 

Fødselsdagen fejres under private former. 

Den 28. oktober kan 

økonomikonsulent 

Svend Aage Slothuus 

fejre 60 års fødselsdag. 

Svend Aage Slothuus er 

uddannet regnskabstekniker 

på Vejlby Landbrugsskole i 1974, 

og han blev umiddelbart efter ansat som 

økonomikonsulent i Aabenraa Amts 

Landboforening, som i 2000 fusionerede 

med Landboforeningen for Als og 

Sundeved til LandboSyd. 

Fødselsdagen markeres ved en uformel 

reception fredag den 26. oktober kl. 

12.30 hos LandboSyd, hvor familie, kunder, 

samarbejdspartnere og kolleger er 

velkommen. 

Sydals · Tlf. 73 40 76 30 

Ejendomskonsulent 

Johannes P. Christensen 

fratræder ved årets 

udgang for at gå på 

pension. 

Johs. P. Christensen, 

som fylder 65 år i januar 2008, er uddannet 

agronom i 1970, og fik umiddelbart 

efter ansættelse som regnskabskonsulent 

i Aabenraa Amts Landboforening. 

Det er efter hele 37 års ansættelse, at vi 

tager afsked med Johs. P. Christensen, og 

det vil vi gerne markere på hans sidste 

arbejdsdag i LandboSyd, fredag d. 30. 

november, hvor der er reception hos 

LandboSyd kl. 12.30, for kunder, samarbejdspartnere, 

kolleger m.fl.. 

Det er således mærkedage for tre ”seniorer” 

vi markerer. 

Tre loyale og kompetente medarbejdere 

og kolleger, som har viet hele deres arbejdsliv 

til vores landboforening og til 

gavn for områdets landmænd. 

Det er vi meget taknemmelige for. Et 

stort tillykke til Harlev Thesbjerg og 

Svend Aage Slothuus som runder de 60 

år, og en stor tak til Johs. P. Christensen 

for en engageret indsats gennem årene. 

Venlig hilsen 

Gunnar Fink 

Direktørens klumme 

n Vi er pris- og afsætningsmæssigt inde i en speciel, men også 

spændende periode, hvor det kan være svært at spå om udviklingen 

ret lang tid frem. 

Det er efter en række magre år igen blevet sjovere at være planteavler 

med markant stigende priser. 

Mælkeprisen er også blevet løftet mærkbart, fordi verdensmarkedet 

er underforsynet p.t., og det er naturligt blevet vel modtaget 

af mælkeproducenterne, som gennem en årrække har været vant 

til et stabilt, men for lavt prisniveau i forhold til produktionsomkostningerne. 

Desværre er der ikke den samme positive udvikling for fjerkræ-, 

kalve- og svinekød. Det aktuelle noteringsniveau på disse produkter 

kan på ingen måde matche de nuværende korn- og foderpriser. 

Vi får at vide, at der er lys forude, men der går op mod et års tid, og 

det er en periode, hvor der bliver brug for likviditet. 

Derfor gælder det om at være åben omkring situationen i forhold 

til familien, medarbejdere, samarbejdspartnere og rådgivere, så der 

kan ageres med rettidig 

omhu, som jo er Mærsk 

McKinneys leveregel. 

Brug dine rådgivere i 

LandboSyd til at komme 

ud på den anden side. 

NB – Husk medlemsundersøgelsen på 

www.dansklandbrug.dk/medlem07 


Venlig hilsen 

Gunnar Fink

PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT AF BESTYRELSEN · PORTRÆT AF BESTYRELSEN 

Jens Schjerning 

Hvad er vigtigt for dig som medarbejderrepræsentant 

i bestyrelsen? 

- Jeg skal være bindeled mellem medarbejderne 

og bestyrelsen og være med til 

at sikre fælles fodslag og god synergi. Det 

Knud Jørgen Lei 

Hvad er dine mærkesager? 

- Hvis jeg kigger på foreningen LandboSyd, 

handler det om at levere kvalitetsrådgivning, 

hvor kunden føler, han får noget for 

handler om at tage medarbejdernes opfattelser 

med til bestyrelsen, ligesom jeg skal 

sikre, at bestyrelsens tanker når frem til 

LandboSyds ansatte. 

Hvilke styrker har landbruget i 

Sønderjylland? 

- Det sønderjyske landbrug er kendetegnet 

ved, at man udviklingsmæssigt har været 

foran den resterende del af landet. Det ser 

man blandt andet i væksten på bedriftsstørrelser 

indenfor både kvæg og svin. 

- Konsekvensen har været, at vi som forening 

har været presset til at finde løsninger 

på de problemer udviklingen har ført 

med sig, for eksempel på miljøområdet. På 

den baggrund fremstår sønderjysk landbrug 

som helhed med et ry, hvor man er 

med helt fremme. 

- Samtidig betyder beliggenheden tæt 

ved grænsen, at vi har en øget mobilitet og 

et konstruktivt samspil med vores naboer, 

blandt andet om arbejdskraften. 

pengene. Eller sagt på en anden måde: En 

dårlig vare er altid for dyr. 

Hvordan vil du gøre en forskel? 

- Jeg vil gerne være med til at sikre kvalitetsrådgivningen. 

En rådgivning der skal 

være både troværdig, tillidsfuld og faglig 

kompetent. Og så skal vi i LandboSyd - 

samtidig med at vi servicerer den professionelle 

landmand - være sikre på, at der 

er plads til alle. 

Hvad er din vision for landbruget i 

Danmark? 

- Jeg tror strukturudviklingen fortsætter, 

hvor nogle bedrifter bliver stadig større. 

Det mener jeg, at vi i landbruget kan bruge 

positivt, da det giver mulighed for at skabe 

arbejdspladser med flere ansatte, hvor arbejdsmiljø, 

kollegafællesskab, karrierudvikling 

og mulighed for personlig udvikling 

kommer i højsædet. På den måde vil 

Hvad ser du som landbrugets største 

udfordring? 

- Ingen tvivl om at den forventede lavkonjunktur 

i de næste 2-3 år bliver en udfordring. 

Her handler det om at få løftet den 

enkelte landmand så godt igennem som 

muligt. 

• Jens Schjerning er på andet år én 

af LandboSyds to medarbejderrepræsentanter 

i bestyrelsen. Han er 

beskæftiget i LandboSyds afdeling 

for driftsøkonomi. 

• 35-årige Jens Schjerning bor i 

Rødekro med sin kone Birgit 

Kjestine og børnene Mia og Victor 

på henholdsvis otte og fire år. 

landbruget fortsat kunne tiltrække kompetente 

medarbejdere. 

• 

• 

• 

Knud Jørgen Lei skiftede for 11 år 

siden jobbet som civilingeniør ud 

med en tilværelse som landmand. 

Han driver sin egen og forældrenes 

gård, der sammenlagt består af 

knap 200 hektar jord, 480 søer og 

3.000 slagtesvin til levering årligt. 

På gården ved Broager er der tre 

ansatte. 

39-årige Knud Jørgen Lei er 

gift med Birgitta og har børnene 

Jørgen Peter, fem år og Ellen 

Kristine på ni måneder. 

Knud Jørgen Lei har siddet to år i 

LandboSyds bestyrelse. 

Lennert Petersen 


- For mig er det vigtigt, at vi, der har landbruget 

som primært erhverv, får noget for 

det, vi laver. Det handler ikke nødvendigvis 

om at producere store mængder – mere af- 

gørende er det, at man kan leve af det, man 

producerer, og hele tiden udvikle sig. 

- Derfor kræver det også, at vores forening 

er med på den nyeste og skarpeste 

udvikling, så vi med rådgivning herfra kan 

træffe de rette beslutninger. 

Hvad ser du som landbrugets største 

udfordring? 

- Ingen tvivl om, at fremtidens manglende 

arbejdskraft bliver en af de helt store udfordringer. 

I den sammenhæng bliver det 

meget vigtigt, at vi kan tilbyde gode arbejdspladser, 

så vi fortsat kan rekruttere 

medarbejdere. At vi bruger udenlandsk 

arbejdskraft til at løse problemet er helt 

oplagt. 


Danmark? 

- Jeg ønsker, at livet på landet skal blive 

ved med at være attraktivt. At landbruget 

fortsat vil fremstå som et godt erhverv. For 

Ole Hansen Holm 


- Som bestyrelsesmedlem i henholdsvis 

Syddansk Kvæg og Sønderjysk Vikarservice 

er det min opgave at sikre, at signalerne og 

interesseområderne fra disse foreninger 

når frem til LandboSyds bestyrelse. 

- Jeg mener, at vi i LandboSyd er på rette 

spor, når vi kan servicere nytænkende folk, 

som dem bag Danish Dairy. At de benytter 

LandboSyds rådgivere er et tegn på, at der 

her på stedet er en vilje til at tænke nyt og 

kreativt. 

Hvilke styrker har landbruget i 

Sønderjylland? 

- En af vores styrker er, at vi har blikket rettet 

mod syd. Flere sønderjyske landmænd 

har investeret i andre lande og har dermed 

flere brikker i spil. Man kan sige, at vi har 

taget globaliseringen til os og ser nye muligheder 

i Europa. 


Danmark? 

- Jeg vil gerne, at landbruget bliver bedre 

til at trække på samme hammel. Men det 

at det skal lykkes, tror jeg, det er vigtigt, at 

landbruget ikke hele tiden står for skud 

på miljøområdet. Vi skal naturligvis følge 

med tidens krav, men der er også brug for 

arbejdsro. 

Lennert Petersen startede som 

selvstændig landmand i 1984 og 

har siden 1996 drevet slægtsgården 

Bygholm ved Rødekro som tredje 

generation. Han producerer årligt 

8.500 grise og driver 300 hektar 

jord. På gården er tre ansatte. 

48-årige Lennert Petersen er gift 

med Jette med hvem han har 

børnene Johan, Mads, Simon og 

Christian i alderen 13-21 år. 

Lennert Petersen er bestyrelsens 

veteran med 15-16 år på bagen. 

LandboSyd · september 2007 LandboSyd · · september 2007 

• 

• 

• 

er en stor udfordring, da der altid vil være 

forskellige interesser for svine-, kvæg- og 

planteavlere. 

• 

• 

• 

Ole Hansen Holm driver en malkekvægsbedrift 

bestående af knap 

300 køer samt opdræt og cirka 300 

hektar jord inklusiv forpagtninger. 

Han overtog gården ved Rødekro i 

1991 og byggede helt nye stalde og 

stuehus i 2000. 

På gården er fire faste medarbejdere 

og to løst ansatte. 

Den 42-årige landmand er gift 

med Anette, og de har børnene 

Henriette på 12 år, Henrik 10 år og 

Ida 5 år.

Hjælp at hente til 

administration af udlændinge 

Udenlandsk arbejdskraft fører meget skrivebordsarbejde med sig, 

men landmanden kan trygt overlade det til LandboSyds rådgivere. 

n Ansættelseskontrakter, forsikringer, skatteregler og formularer 

til udlændingeservice. Papirbunken kan hurtigt vokse sig stor og 

uoverskuelig, når der ansættes udlændinge på gården. 

LandboSyd har – til flere og flere landmænds store tilfredshed – opbygget 

en ekspertise, der gør, at rådgiverne kan varetage stort set 

alt, hvad der vedrører den udenlandske arbejdskraft. 

- Det gør, at landmanden kan bruge sine kræfter på noget andet. 

Vi har efterhånden behandlet så mange sager og opnået et erfaringsgrundlag, 

der gør, at vi kan se om den enkelte udlændings 

papirer stemmer overens med myndighedernes krav, siger Frida S. 

Lorensen fra HR-afdelingen. Og hendes kollega Dennis Calender 

indskyder: 

- Støder vi på en problemstilling, vi ikke kan løse på stående fod, 

sætter vi os ind i sagen og finder de nødvendige svar. 

Optimering i fokus 

En af de opgaver, LandboSyd udfører, er at samle papirer ind til 

skattemyndighederne. Det gælder ansættelseskontrakten, papi- 

Din landbrugsmægler 

i Sønderjylland 

– både når det gælder små og store landbrug 

Med mere end 30 års erfaring både som selvstændige 

landmænd og i branchen, er du sammen med os godt 

på vej med salget af din ejendom. 

Vi tilbyder naturligvis uforpligtigende og gratis salgsvurdering 

af din ejendom. 

Vi træffes alle døgnets 24 timer. 

Agrarøkonom 

Mogens Nielsen 

Tlf. 2463 6458 

Landbrugsmægler 

Christian Møller 

Tlf. 2042 1426 

Nybolig Michael Riis 

Landbrug 

Østergade 2 

6270 Tønder 

Tlf. 7472 3101 

Dennis Calender. 

rerne fra udlændingeservice 

og dokumentationen på tilknytning 

til hjemlandet. 

- Fordelen ved at bruge os 

til den del er, at vi også kan 

vurdere, om det beregnede 

fradrag er i orden, siger Frida 

S. Lorensen. Men allerede 

ved udarbejdelse af ansættelseskontrakten 

har mange Frida S. Lorenzen. 

gavn af LandboSyds lønadministration. 

- For eksempel er det vigtigt, at den kommende medarbejder 

får et fradrag, der stemmer overens med de faktiske forhold. Hvis 

medarbejderen er i Danmark på midlertidig basis – og dækker egen 

kost og logi - kan han få et andet fradrag, end hvis landmanden 

betaler hans kost og logi. 

Sådanne forhold skal fremgå af ansættelseskontrakten, forklarer 

Frida S. Lorensen. 

En anden faktor, som hun fremhæver, er vigtigheden af, at udenlandske 

medarbejdere får udfyldt og indsendt selvangivelsen, inden 

de rejser ud af landet. 

- Har de ikke fået tømt deres skattemappe, når de forlader landet, 

risikerer de at stå med en skattegæld den dag, de eventuelt måtte 

vende tilbage til Danmark. 

Mere end tørre tal 

HR-afdelingen tilbyder gerne på et meget tidligt tidspunkt – gerne 

inden for den første uge – at tage en snak med den nye udenlandske 

medarbejder om ansættelsesforholdene på lige netop din bedrift. 

- Tit kan det have en god effekt, at det ikke er landmanden selv, 

der skal forklare de løn-, skatte-, og ansættelsesregler, der gælder i 

Danmark. Ansættelsesforholdene er afgørende for, hvordan praktikantens 

nettoløn udarter sig, siger Dennis Calender og uddyber: 

- Og for at der ikke skal opstå konflikter de ansatte imellem, hvor 

nogle får fornemmelsen af, at landmanden forskelsbehandler sine 

ansatte, kan et kort besøg fra en af vores folk være givet godt ud. 

LandboSyd dækker hele paletten 

Når der ansættes udenlandsk arbejdskraft yder LandboSyd assistance 

til alt, hvad angår: 

Ansættelse, løn, skat, administration, korrespondancer med 

myndighederne. 

For yderligere information: 

Frida S. Lorensen, HR-afdelingen, LandboSyd, tlf. 74 36 50 26 

Dennis Calender, HR-afdelingen, LandboSyd, tlf. 74 36 51 10 

Smidigere sagsbehandling ved miljøinvesteringer 

Borgmestrene Tove Larsen og Jan Prokopek Jensen arbejder på at forkorte sagsbehandlingstiderne, når det 

gælder rene miljøinvesteringer i landbruget. 

n Sagsbehandlingstider på op til halvandet 

år er ikke acceptable, når det gælder 

miljøinvesteringer i landbruget. 

Det vurderer borgmestrene i Sønderborg 

og Aabenraa kommuner, Jan Prokopek 

Jensen (S) og Tove Larsen (V). Begge borgmestre 

vil nu sammen med eksperter i deres 

forvaltninger se på, om proceduren på 

miljøområdet kan smidiggøres. 

Idéen er, at investeringer, der ikke omhandler 

produktionsudvidelser, men udelukkende 

er investeringer i miljøforbedrende 

tiltag på landbrugsbedrifter, kan komme 

hurtigere i arbejde end i dag. 

godt signal 

Den melding vækker glæde LandboSyds 

formand. - Fra landbrugets side er vi indstillet 

på et konstruktivt samarbejde med 

kommunerne. Og kan vi arbejde hen imod 

10 LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007 11 

Storegade 31 

Aabenraa Afdeling 

74 62 15 00 

nordea.dk 

en maksimal sagsbehandlingstid på et halvt 

år, vil det være et godt signal at sende, siger 

Henrik J. Enderlein. 

Som det er i dag, strander mange miljøprojekter 

på alt for lange sagsbehandlingstider, 

som betyder, at investeringen overhales af 

udviklingen, inden den er sat i værk. 

- Jeg tror derfor, at væsentligt kortere 

sagsbehandlingstider vil give flere af mine 

kolleger mod på at lave miljøforbedrende 

investeringer, siger formanden, der bakkes 

op af borgmestrene: 

- Vi har alle en interesse i, at miljøforbedrende 

tiltag iværksættes så hurtigt som 

muligt. Og derfor vil vi gerne være med til 

at se på, om vi kan smidiggøre sagsgangen, 

pointerer Tove Larsen og Jan Prokopek 

Jensen. 

- Målet må være, at investeringer, der 

udelukkende er miljøforbedrende tiltag, 

har en sagsbehandlingstid omkring et halvt 

års tid, vurderer Tove Larsen der gerne ser 

et tættere samarbejde mellem sin kommune 

og landbrugets egne miljøeksperter 

for at fremme en hurtigere udbredelse af 

miljøteknologi i landbruget. 

Tove Larsen, Henrik J. Enderlein og Jan 

Prokopek Jensen. 

Som man vælger 

bank, så høster man 

At drive landbrug kræver, at du får den 

bedste rådgivning. Vi har en række speciali- 

ster inden for landbrug, som du kan trække 

på. De føler sig hjemme i din hverdag og de 

har en bred erfaring inden for landbrug både 

med hensyn til finansiering og konsekvenser 

ved ændringer i rammevilkårene. Det er 

åbenlyst, at en landmand, som skal have 

succes, må have et tæt samarbejde med sin 

bank. Og vi vil gerne være din bank. Kontakt 

os, eller læs mere på vores hjemmeside. 

Gør det muligt 

A

Tørre tal på 

malkeøkonomien 

Valget mellem malkerobot, malkestald eller malkekarrusel er et valg mellem dyr teknik set i forhold til 

større arbejdsforbrug, lyder analysen fra Christian Raun, Syddansk Kvæg. 

n Når der skal vælges malkesystem, er et 

vigtigt parameter besætningens størrelse – 

vel at mærke hvor en eventuel besætningsudvidelse 

inden for en kommende årrække 

tænkes ind i overvejelserne. 

I første omgang står det overordnede 

valg mellem malkerobotten versus malkestalden 

eller malkekarrusellen. 

- Simpelthen fordi malkerobotten adskiller 

sig væsentligt fra de to andre systemer 

ved at være dyrere i anskaffelse og vedligeholdelse 

mod til gengæld også at spare på 

arbejdsbyrden, vurderer Christian Raun, 

Syddansk Kvæg. 

Og hans anbefaling er klar: 

- I en besætning med op til 150 køer kan 

malkerobotten være den rette investering, 

mens det i de helt store besætninger med 

Valg af malkeanlæg kan være en 

smagssag. 

over 400 køer oftest vil være mest rentabelt 

med de to andre systemer, siger han og uddyber. 

- I store besætninger kan det nemlig være 

billigere at bruge et par ekstra timer på 

malkearbejdet i stedet for at skulle investere 

i mange malkerobotter. 

Ikke sort-hvidt 

Men selv om Christian Raun fremhæver 

malkestalden og malkekarrusellen som 

vindere ved stigende besætningsstørrelse, 

er tallene ikke entydige for besætninger, der 

ligger i den store gruppe med mellem 150 

og 400 køer. Her vil forskellige individuelle 

faktorer afgøre, hvad der er rette malkesystem. 

- Er man en god leder og har nemt ved 

at skaffe folk, er der ingen tvivl om, at der 

på de store besætninger vil være bedst økonomi 

i malkestalden eller malkekarrusellen. 

Omvendt er det oplagt at vælge den 

mindre arbejdskrævende malkerobot, hvis 

man oplever, at det er svært at rekruttere 

medarbejdere, siger han. 

I sammenligningen mellem den mindre 

omkostningstunge malkestald og malkekarrusellen, 

mener kvægbrugskonsulenten 

ikke, der er belæg for at fremhæve det ene 

system frem for det andet. 

- Ser man på ydelsen, er der stort set 

ikke forskel på systemerne, og det gælder i 

øvrigt også, hvis man sammenligner med 

malkerobotten. 

Malkestald, type Sildeben Indvendig AMS Parallel Udvendig AMS 

fastexit Karrusel fastexit Karrusel 

Størrelse 2x12 28pl. 2 enkelt 2x24 48pl. 6 enkelt 

Antal Malkekøer 150 150 150 450 450 450 

Pris på malkesystem1) 985.000 1.500.000 1.700.000 1.775.000 2.600.000 5.100.000 

Pris, bygning til 

malkesystem2) 1.000.000 890.000 500.000 1.251.000 1.141.000 1.410.000 

Levetid, malkesystem 12 12 12 12 12 10 

Service Komplet; 

kr. pr. år3), 4) 30000 30000 85.000 0 0 243.000 

Service og 

vedligeholdelse; 

(anslået), total, kr. pr. år4) 30.000 30.000 0 60.000 50.000 0 

Malkning, timer pr. dag 3,6 3,6 1 9,5 9,5 3 

Opsyn, timer pr. dag 1 1 1,25 2,5 2,5 3,75 

1) Inkl. mælkemåling, hævebart gulv, separationsenhed, mekanisk kodriver på opsamlingsplads, 

transpondere + fodring v. AMS inkl. silo indtransport. 

2) Pris pr. m2 ≈ 2.500 kr./m2, kun bygning til malkestald og opsamlingsplads, samt bygning til 

AMS, opsamlingsplads og lille separationsboks. 

3) Total servicekontrakt inklusive sliddele. 

Naturforskønnelse for øje 

LandboSyd har indledt et nyt spændende samarbejde med HedeDanmark omkring naturplaner, 

naturpleje, skovdrift og grønne driftplaner. 

Kristian Andersen, Marie-Luise 

Meyhoff og Thomas Bjerg Ørom. 

n I dag er der stort fokus på landbrugets 

udnyttelse af naturressourcerne og 

landmandens rolle som naturforvalter. 

Ejendomsværdien – herunder herlighedsværdien, 

jagt og andre bløde værdier – betyder 

mere end nogen sinde. 

Et nyt perspektivrigt samarbejde mellem 

HedeDanmark og LandboSyd gør, at landmanden 

kan få hjælp til at integrere naturhensyn 

i den daglige drift både på kort og 

langt sigt. 

- En markvandring og dialog med både 

HedeDanmark og LandboSyd skal udmønte 

sig i en naturplan – et katalog, hvor 

de bedste ideer for naturforskønnelse nedfældes 

- ligesom vi skitserer de forskellige 

tilskudsmuligheder, siger LandboSyds miljørådgiver 

Marie-Luise Meyhoff. 

Samarbejdet med HedeDanmark betyder, 

at de er med i hele rådgivningsfasen, 

ligesom de yder en aktiv rolle omkring den 

praktiske udførelse. 

- Det drejer sig for eksempel om anlæg- 

gelse af beplantninger, hvor vi sørger for tre 

års renholdelse og dermed en vished for, at 

planterne vokser op. Derudover yder vi assistance 

til udtynding af småskove, rydning 

og gentilplantning, fortæller landskabskonsulent 

i HedeDanmark Thomas Bjerg 

Ørom. 

HedeDanmarks indledende rådgivning 

er gratis for landmanden. Først i det øjeblik, 

der bestilles planter, og den praktiske 

udførelse går i gang, koster det hos 

HedeDanmark. 

Forskellige konsekvenser 

LandboSyds natur-konsulent understeger 

vigtigheden af at træffe de rette beslutninger 

for naturforskønnelse. 

- Anlægger man en stor sø, vil den blive 

udpeget til natur og kan ikke siden hen blive 

dyrkningsområde. Med et så ambitiøst 

projekt er det vigtigt, at man får det anlagt, 

så det ikke er i vejen for fremtidigt byggeri, 

siger Marie-Luise Meyhoff. 

Ønsker man en billigere form for naturinddragelse, 

hvor man samtidig undgår 

at låse sig fast, er for eksempel vildtstriber i 

brakmarker en mulighed. 

- De kan på sigt geninddrages til dyrkning, 

hvis man ønsker det. Og faktisk kan 

det give lige så meget naturværdi som et 

stort forkromet anlægsprojekt, siger hun. 

Hendes synspunkt bakkes op af Thomas 

Bjerg Ørom. 

- Brak- og randzoner kan udnyttes aktivt 

og dermed tilføre ejendommen mere natur 

og variation, siger han. 

Naturplan-holdet 

Bag det nye samarbejde mellem Hede- 

Danmark og LandboSyd er: 

Thomas Bjerg Ørom, HedeDanmark 

Kristian Andersen og Marie-Luise 

Meyhoff, LandboSyd, Tlf. 74 36 50 96 

1 LandboSyd · september 2007 LandboSyd · september 2007 1

Økologiens fremmarch gør 

omlægning interessant 

For mælkeproducenter kan der være gode grunde til at overgå til økologisk drift, vurderer øko- 

konsulent, der ser spændende perspektiver i samarbejdsaftaler. 

n Aldrig har efterspørgslen efter økologiske 

varer været større end nu. Og hvor det 

for 10 år siden hovedsageligt var et sultent 

dansk marked, der skulle mættes, står den 

økologiske port til det internationale marked 

nu på vid gab. 

- På den baggrund er det svært at være 

pessimistisk på de økologiske producenters 

vegne, siger økologisk konsulent i 

LandboSyd, Birgitte Popp Andersen. 

- Selvfølgelig skal man være forsigtig, men 

i dag har vi et stort verdensmarked. Som 

med alt mulig andet vil det med sandsynlighed 

være sådan, at dem der hurtigt kommer 

med på vognen – og omlægger – også 

er dem som tjener pengene. 

Brug for rådgivning 

Går man som landmand med overvejelser 

om omlægning, handler det om at benytte 

LandboSyds to økologiske konsulenter. 

- Et øko-check af 3-4 timers varighed kan 

hurtigt afgøre, om det er praktisk muligt og 

økonomisk fornuftigt at overgå til økologisk 

drift, fortæller Birgitte Popp Andersen. 

Særligt for mælkeproducenterne kan hun 

se interessante perspektiver i en omlægning. 

n I Økologisk Landsforening glæder man 

sig over væksten på det økologiske marked. 

De seneste tre år har der været en stigning 

på 65 % på den økologiske omsætning i 

dagligvarehandlen, og intet tyder på, at udviklingen 

stopper. 

Markedschef i Økologisk Landsforening, 

Henrik Hindborg, er ikke i tvivl om, at der 

fortsat vil være et prisspænd fra den konventionelle 

standardvare til den tilsvarende 

- Her er processen mindst krævende. I en 

kvægbesætning er der en god forsyning af 

kvælstof, når kløvergræs indgår i sædskiftet. 

Det har den effekt, at jorden får tilført 

næring, og ukrudtet lettere kan styres, siger 

hun. 

At markedet her og nu efterspørger økologisk 

mælk i stor stil, vidner Arlass forlængelse 

af fristen for indgåelse af økokontrakter. 

Det gør, at mælkeproducenter 

stadig kan nå at skifte spor i år. 

Større udfordringer 

Både for planteavlere og svineproducenter 

kræver en eventuel omlægning flere overvejelser. 

- Har man frilandsgrise i forvejen, er det 

ganske oplagt. Men for de fleste svineproducenter 

vil det være vanskeligt at få grisene 

ud – et problem der særligt vil melde 

sig på de fede jorde, hvor grisene vil pløje 

det hele op. 

For planteavlerne vil særligt kvælstoftilførslen 

være en udfordring. Der vil være 

behov for at tænke kløvergræs ind i sædeskiftet 

og bruge efterafgrøder. Alligevel vil 

Birgitte Popp Andersen ikke udelukke, at 

en omlægning også kan være en god for- 

Favorabel prisudvikling 

Fortsatte prisstigninger på økologi skaber optimistiske toner. 

økologiske. 

- Ganske enkelt fordi forbrugerne er villige 

til at betale en merpris for den økologiske 

vare, siger han. 

gunstige tal 

Lige meget hvor, man færdes i det økologiske 

landskab i disse år, lyder der sød musik. 

Beregninger fra Landscenter Økologi peger 

på, at en omlægning til økologisk plan- 

Birgitte Popp Andersen. 

retning for planteavlerne. 

- Og tør man tænke i samarbejde mellem 

plante- og kvægavlere, er der for alvor 

interessante perspektiver, fremhæver 

LandboSyds øko-rådgiver. 

- Planteavlerens sædskifte med kløvergræs 

vil være til gavn for mælkeproducenten, 

der samtidig kan sikre planteavleren vigtig 

kvælstofforsyning, slutter hun. 

Økologi kan betale sig 

De økologiske mælkeproducenter klarer sig bedre end 

deres konventionelle kolleger. Nedenunder ses seks års 

driftsresultater for mælkeproduktion. Kun i 2000 tjente 

de konventionelle mælkeproducenter mest. 

1000 kr. 

400 

300 

200 

100 

0 

Konv. 

Øko. 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Tre i top 

Her bliver produceret mest økologisk mælk. 

Bedrifter Mio. kg % af kvote 

Sønderjylland 120 115 16 

Ringkøbing 102 93 15 

teavl vil give en ekstra indtjening på mellem 1.000 og 2.000 kroner 

pr. hektar. Tallene baserer sig på produktion af foderkorn. 

I det hele taget er efterspørgslen efter korn og gryn så stor, at 

priserne de seneste år har haft himmelfart. 

- Havre er topscorer i detailsalget, og sidste år så vi, at prisen på 

få måneder steg fra 170 kroner til rekordhøje 390 kroner, fortæller 

markedschefen. 

Og kigger man på udviklingen for de økologiske mælkeproducenter, 

er billedet lige så positivt. 

En sammenligning af driftsresultaterne for konventionelle og 

økologiske mælkeproducenter over de seneste seks år, foretaget af 

Mejeriforeningen, viser, at økologen de sidste fem år i træk har 

tjent flest penge. 

1 LandboSyd · september 2007 

Nordjylland 62 53 6 

LandboSyd · september 2007 1 

Kilde: Mejeriforeningen, opgørelse pr. 1. maj 2006. 

Økologi har været 

sund fornuft 

Lars Peder Jensen har på ingen måde fortrudt, at han for ti år siden omlagde til økologisk drift. 

n - Min største bekymring var, om vi kunne holde et fornuftigt 

udbytte med den lille gødningsmængde til rådighed. Men min bekymring 

er blevet gjort til skamme, siger Lars Peder Jensen – medlem 

af Landbosyds bestyrelse - der i 1997 overgik til økologisk drift 

af sine SDM-køer og knap 200 hektar jord. 

Han understreger, at han er overrasket over, hvor nemt overgangen 

forløb og afkræfter myten om, at det at være økolog kræver et 

særligt sindelag. 

- Man behøver ikke en økologisk tanke eller idealisme for at 

lægge om. 

Den kommer lige så stille, og for mig handler det jo stadig om at 

opnå maksimalt udbytte. 

En af de største forskelle på økologisk og konventionel landbrug 

er ifølge Lars Peder Jensen, at man som økolog skal være der, når 

tingene skal gøres. 

- Man får kun én chance. Der er ikke mulighed for at reparere 

på skader med gødning eller sprøjtning. På den måde betragter jeg 

det som et håndværk, siger han. 

Han oplever, at det er forholdsvis nemt at holde markerne rene, 

ligesom han glæder sig over at have opretholdt en mælkeydelse 

næsten på højde med den konventionelle. 

Lys fremtid 

Derfor er han heller ikke betænkelig ved at opfordre andre landmænd 

til omlægning. 

- Der er på alle måder god fornuft i økologi, siger han og henviser 

til, at Arla har planer om at tilpasse den økologiske mælkepris 

til efterspørgslen. 

Samtidig hæfter han sig ved de gunstige priser på økologiske 

gryn og korn. 

- Leverer man kvalitetsvarer, tyder alt på, at man også i fremtiden 

vil få en høj pris for sine produkter, slutter han. 

Mia kr. 

Økologisk omsætning i dagligvarehandlen 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

+12% 

+18% 

+25% 

2003 2004 2005 2006 2007 

Kilde: 2003-2006 Danmarks Statistik 

2007 Økologisk Landsforenings estimater 

Lars Peder Jensen.

Stilskifte – en balancegang 

LandboSyd vil gerne i kontakt med medlemmer, der overvejer et erhvervsmæssigt stilskifte. 

n LandboSyd vil gerne i kontakt med 

medlemmer, som allerede er i gang, eller 

som overvejer et stilskifte, som indebærer, 

at de ser på andre produktionsmetoder og 

indtjeningsmuligheder 

- Vores tanke er at lave en eller flere 

FOKUS-grupper for landmænd, der har 

kraft og overskud til at tage nye udfordringer 

op vedrørende alternative indtjeningsmuligheder, 

optimeringer i driften og/eller 

investeringsstrategier, forklarer HR-konsulent 

Konny Madsen og driftsøkonomikonsulent 

Bent Sørensen. 

- En fællesnævner for grupperne kunne 

“Stil krav når du skal vælge, 

hvem der skal sælge 

dit landbrug” 

Henrik Kristensen, statsaut. ejendomsmægler, agrarøkonom. 

Eget landbrug med planteavl og ammekøer. 

Mere end 10 års erfaring med landbrugshandel. 

Udover at EDC selvfølgelig er landsdækkende har vi siden 1971 

haft fødderne solidt plantet i den syd- og sønderjyske muld, 

dette giver dig som sælger en masse fordele bl.a.: 

• Landsdelens bedste markedsføringsdækning i aviser, magasiner 

og internet m.m., 

• Veluddannet og erfarent personale med speciale i landbrug 

og som ikke arbejder med andet end landbrug, 

• Vi ejes ikke af nogen bank eller kreditforening 

- vi har ikke andre interesser end at du får den rigtige pris. 

• Vi er alene sælgers mand - køber må have sine egne rådgiver 

• ..... og vi kunne blive ved 

Ring allerede idag, hvis du ønsker en uforpligtende salgsvurdering. 

Østergaard-Christensen 

Statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer MDE 

være, at de har som hovedformål at være 

det forum, hvor man kan sparre hinanden 

på at forme en fremtid i balance med familie, 

landbrug og interesse for nytænkning 

i forhold til at bruge de faglige og ledelsesmæssige 

evner og erfaring, man har 

opsamlet gennem mange år, pointerer de. 

Nogle af de karaktertræk, der kendetegner 

danske landmænd, er faglige og 

personlige kompetencer samt en stor omstillingsevne. 

Disse kompetencer er der god brug for i 

samfundet – også selvom man som landmand 

har besluttet sig for at lægge sit liv 

Jernbanegade 5 - 6580 Vamdrup Tlf. 75 58 12 11 

Erling Knudsen•El•Aps 

Aut. elinstallatør 

Stubbæk · Bygaden 32 · 6200 Aabenraa 

Telefon 74 61 36 75 

Tlf. 74 66 18 14 

Bent Sørensen 

og Konny Madsen. 

om og f.eks. afvikle eller omlægge sin landbrugsproduktion 

og fokusere på nye og alternative 

indtjeningsmuligheder. 

Lodder stemningen 

De understreger, at man først vil lodde 

stemningen, før man eventuelt begynder 

at gruppere FOKUS-grupperne i interesseområder. 

- Vi vil meget gerne høre fra medlemmer, 

som overvejer at udvikle deres bedrifter, det 

kunne f.eks. være via omlægning til økologi, 

ansættelse af udenlandsk arbejdskraft 

eller anskaffe malkerobotter. 

Et andet eksempel kunne være at man 

overvejer at blive konsulent for iværksættere, 

eller at man gerne vil være mentor på 

en gård, der er ved at køre en ny leder ind 

på bedriften. 

Her kunne man som erfaren landmand 

gøre brug af sine kompetencer på en ny 

måde. Det samme kunne gøre sig gældende, 

hvis man tilbyder sin ledererfaring hos 

en kollega, der er ved at omlægge sin produktion. 

Eller hos en kollega der er ramt af 

sygdom. Mulighederne er mange, påpeger 

Konny Madsen og Bent Sørensen. 

Mange indgange 

Konsulenterne understreger, at man kan 

have mange indgange til et alternativt arbejdsliv 

og en alternativ indtjeningsform. 

- Og derfor vil vi gerne høre fra så mange 

som muligt, der kunne være interesseret i at 

indgå i en FOKUS-gruppe. 

Vi tilbyder: 

• Etablering af fokusgrupper efter 

interesseområder 

• Fokusgruppe administration 

• Planlægning af møder 

• Mødefaciliteter 

• Professionelle sparringspartnere 

Farvel til Arla efter 35 år 

Arla har sovet i timen, mener Hans Jokum Ravn, Rangstrup. 

n Efter 35 år som fast leverandør til Arla, er det sin sag at opgive 

den sikkerhed og tryghed, der følger med at være andelshaver. 

Ikke desto mindre har Hans Jokum Ravn, Rangstrup ved Agerskov, 

sagt farvel til Arla og begynder ved årsskiftet at levere til det tyske 

marked. 

- Vi følte, at Arla sov i timen i 3-4 måneder i foråret. De reagerede 

ikke på prisstigningerne på mælkepulver på verdensmarkedet, og 

samtidig undlod de at informere os om udviklingen, siger Hans 

Jokum Ravn om baggrunden for sit skifte til Danish Dairy. 

Desuden er han af den opfattelse, at Arla for år tilbage begik 

en fejl ved ikke at fusionere med Campina, ligesom han mener, at 

Ønsker et alternativ 

n Interessen for Danish Dairy ApS skyldes i høj grad et ønske 

blandt producenter om at have et alternativ til det etablerede mejerisystem 

i Danmark. 

- Mange har savnet øget fokus på afregningsprisen til producenten 

og øget markedsorientering. Landmænd kan på finansieringssiden 

vælge mellem et hav af forskellige låntyper med forskellig 

risikoprofil og mulighed for besparelse. 

organisationen i Arla i dag tildeler direktionen for stor magt set i 

forhold til bestyrelsen. 

Stor satsning 

Og selv om Hans Jokum Ravn ser sit skifte til Danish Dairy som en 

satsning, hvor sikkerhedsnettet fjernes under ham, er han optimistisk 

omkring fremtiden. 

- Alt tyder på, at verdensmarkedet fortsat vil opleve mangel på 

mælk, og der vil sandsynligvis være stor bevægelse. Jeg forventer, 

at vi, som et lille mejeri, kan reagere hurtigt på ændringerne, og 

dermed få gavn af prisstigningerne. 

Det samme er nok et ønske på afsætningssiden, vurderer chefkonsulent 

i 

Han tilføjer, at nogen vælger at se det Danish Dairy som et oprør 

mod Arla og andelssystemet 

– Det er efter min opfattelse ikke det centrale tema blandt producenter, 

som ønsker at skifte væk fra Arla. De ønsker blot et alternativ, 

påpeger han. 


Problemtænkning giver 

problemer – løsningsfokuseret 

tænkning giver løsninger 

I en svær tid kan HR-afdelingen hjælpe med at rette fokus mod ”Plan B”. 

Konny Madsen. 

ER DU SIKRET ? 

n Skyhøje foderpriser, lave kødpriser og 

stigende renter. 

Der er nok at bekymre sig om i dette efterår, 

hvor økonomien strammer til – ikke 

mindst hos svineproducenterne. 

I sådan en svær situation kan det være 

vanskeligt at have sine tanker hos familien. 

Så melder den dårlige samvittighed sig 

måske oven i de økonomiske problemer og 

måske også oveni personaleproblemer, og 

man føler, at problemerne tårner sig op. I 

sådanne tilfælde kan det være svært at være 

både en god leder i bedriften samt en god 

ægtefælle og forældre i privaten. 

- I den situation kan det være meget fornuftigt 

at stoppe op og analysere situationen, 

og fokusere på de områder, hvor du 

har indflydelse. 

Det kan være svært at gøre det alene, og 

her er det, at vi i LandboSyds HR-afdeling 

med fordel kan komme på banen og hjælpe. 

Simpelthen fordi vi kan sætte tingene 

i »helikopter-perspektiv«, forklarer HRkonsulent 

Konny Madsen. 

Dansk Skadedyrskontrol kan 

tilbyde dig god og professionel 

sikring mod og bekæmpelse af: 

Rotter og mus 

Fluer 

Snudebiller 

Muldvarpe m.v. 

Ring og få et uforpligtende tilbud 

SALG: Arne Nielsen 

2010 033 9 

Hvad er også vigtigt? 

Hun påpeger, at det er væsentligt at fokusere 

på den nuværende situation i landbruget. 

- Men man skal samtidig fokusere på, 

hvad der også er vigtigt her i livet. F.eks. 

familien. Hvordan får vi skabt den nødvendige 

ro i familien, hvor far og/eller mor er 

under et stort pres på grund af høje foderpriser, 

og kommer sent ind fra stalden? 

Hvordan får vi snakket om problemerne, 

som baglandet, der skal være støtte, måske 

slet ikke kender noget til? Og derfor ikke 

tager de hensyn, der skal tages, til far eller 

mor, som har det svært 

- Det er nogle af de ting, vi kan hjælpe 

med at fokusere på. Og det er vores erfaring, 

at det kan redde meget at få snakket 

om løsninger, i stedet for at skubbe skylden 

på hinanden. 

Det er måske det letteste at sende sorteper 

videre, men det løser ikke problemerne. 

Og i den situation kan vi være med til at 

åbne op og få snakket om alt det, der fylder 

indeni, samt lede tankerne over på løsninger, 

som udløser ”Plan B”, siger Konny 

Madsen. 

Konny Madsen kan kontaktes på 

tlf. 74 36 50 99 eller på 

e-mail: kma@landbosyd.dk. 

• 

• 

• 

Konny Madsen er 38 år, og har 

været ansat i LandboSyd siden 1. 

april 2007. Har tidligere arbejdet 

som salg- og personalechef i 

NordTranServices, Sønderborg 

samt været HR- og Lean-konsulent 

i Aabenraa-koncernen. 

Konny har bl.a. en teoretisk uddannelse 

som NLP Master practitioner, 

Certificeret professionel Coach og 

Leannavigatør, i gang med PD i 

psykologi 

Grund til optimisme 

Landbrugsproduktionen bliver markant mere værd i det næste tiår. Kødproducenterne skal dog gennem en 

stram tilpasningsperiode med ubalance i bytteforholdet mellem foder- og kødpriser. 

n De kommende ti år byder på stigende priser på landbrugsvarer. 

Det konkluderer cheføkonom i Landbrugsraadet, Leif Nielsen. 

Og han står ikke alene med sin vurdering. Også økonomerne i 

OECD vurderer, at verdens fødevareproducenter har grund til optimisme. 

- Tallene taler deres eget tydelige sprog. For 8 år siden havde verden 

et samlet kornlager, der svarede til 110 dages globalt forbrug af 

ris, hvede, majs osv. I 2006 havde vi et globalt kornlager svarende 

til 53 dages forbrug. I dag er det endnu lavere. 

- Det er derfor, vi har oplevet markant stigende priser på korn. 

Og det er ikke mindst på grund af et stærkt stigende kornforbrug i 

vækstområderne i Asien, at lagrene er faldet, og priserne er steget, 

forklarer Leif Nielsen. 

2,5 milliarder flere 

Og udviklingen vil fortsætte, vurderer han. I 2050 vil vi ifølge 

OECD være 9 milliarder mennesker på Jorden. Det er cirka 2,5 

milliarder flere end i dag. 

- Derfor er det nødvendigt, at Jordens marginaljorde kommer 

i spil. De skal simpelthen bruges til at mætte verdens befolkning. 

Derfor er brakarealerne til diskussion, og det kommer mælkekvoterne 

også. 

- Samtidig er det værd at bemærke, at vi lever i en verden, hvor 

vi har fået et mere reelt marked, som ikke er nær så politisk styret 

som for blot få år siden. Når man ikke har kornlagre at regulere priserne 

med, er der en mere reel prisdannelse i markedet. Derfor er 

priserne steget. Og derfor vil vi også se et prisniveau, som vil ligge 

noget højere i de kommende ti år - målt i forhold til de foregående 

ti år - vurderer Leif Nielsen. 

Hård tilpasning 

Han understregere dog, at specielt svine- og fjerkræproducenterne 

her og nu skal gennem en global tilpasningsperiode, hvor bytteforholdet 

mellem dyrt foder og lave kødpriser vil medføre en betydelig 

strukturudvikling. 

- Der er lys for enden af tunnelen. Men det kommer til at gøre 

ondt. Allerede til foråret tror jeg dog på, at svineproducenterne kan 

få et prisløft, fordi tyskerne er begyndt at reducere svinebestanden. 

Mælkeproducenterne vil derimod sandsynligvis kunne se frem til 

ganske gode priser, som godt kan vise sig at holde længere end de 

aktuelt meget høje kornpriser. 

Kornpriserne vil sandsynligvis falde igen. Men vi kommer ikke 

tilbage til et prisniveau som for et år siden. For fremtiden byder 

uden diskussion på højere priser på fødevarer, end vi har været 

vant til, fastslår Leif Nielsen. 

EU venter prishop 

Europakommissionen fremlagde forleden en prognose, 

hvori man forudser »betydelige« prisstigninger på svinekød. 

Fjerkrækød ventes næste år at stige med 10 procent, mens oksekød 

ventes at stige 7 procent. 

Svinekødet sættes der ikke tal på. Men kalkulationerne lyder, 

at priserne vil stige mere end nok til at kunne dække de høje 

foderomkostninger. 

Kilde: Pig Progress 

For 8 år siden havde verden et samlet kornlager, der svarede til 

110 dages globalt forbrug af ris, hvede, majs osv. I 2006 havde vi et 

globalt kornlager svarende til 53 dages forbrug. I dag er det endnu 

lavere. 


Tyskland er mulighedernes svineland 

Hos Danske Svineproducenters direktør er vores nabo mod syd i høj kurs. 

n - Hvis jeg var ung svineproducent, ville 

jeg rette blikket mod Tyskland. Det er dér, 

på det store tyske marked, tingene sker. 

- Der er simpelthen mange fordele forbundet 

med at producere grise i et land, 

hvor der altid vil være et stort »lokalt« 

marked, vurderer Hans Aarestrup, direktør 

i Danske Svineproducenter. 

Særligt soholdere vil med fordel kunne 

etablere sig i Tyskland, vurderer han. 

- Man vil gerne have tyskproducerede 

smågrise. Der køres f.eks. lige nu kampagner, 

som skal få slagtesvineproducenter til 

at handle tyske grise. Og man betaler gerne 

op til 40 kroner mere for smågrise fra tyske 

stalde. Allerede dér har man en fordel, hvis 

man har produktion i Tyskland, siger han. 

Nord- og Østtyskland 

Hans Aarestrup har været på en række studieture 

til Tyskland. Og hans vurdering er, 

at Nordtyskland og det gamle Østtyskland 

er specielt interessant områder for danske 

svineproducenter. 

- Mentaliteten i Nordtyskland er tæt på 

den danske. Og man kan samtidig være 

tæt på Danmark – særligt hvis man er fra 

Sønderjylland. Det gamle Østtyskland er 

det billigste område at komme i gang i. 

Men også længere væk. 

Den vestligste del af Tyskland, hvor husdyrtætheden 

er størst, er efter svinedirektørens 

vurdering ikke specielt interessant. 

- Her er mentaliteten meget anderledes 

end i Danmark. Og man er 10-15 år bagefter 

Danmark effektivitets- og produktionsmæssigt 

og har slet ikke samme tilgang til 

svineproduktionen, som vi har herhjemme, 

vurderer han. 

Dansk fordel 

Netop tyskernes manglende effektivitet og 

gamle staldtyper kan dog på sigt blive en 

fordel for os i Danmark. 

- Tyskerne står nemlig med mange utidssvarende 

stalde, og inden 2013, hvor søerne 

skal gå løse, vil cirka halvdele af Tysklands 

cirka 2,5 millioner søer skulle flyttes til nye 

stalde. 

- Det kan blive en gylden mulighed for 

danske svineproducenter. For tyskerne er 

slet ikke indstillet på stordrift og på at skylde 

de nødvendige investeringsbeløb væk. 

Og de har heller ikke tradition for at være 

ledere af store enheder, sådan som vi har 

i Danmark. Og det kan i sidste ende vendes 

til en fordel for de danske svineproducenter, 

som har viljen og evnerne, påpeger 

Hans Aarestrup. 

Tyskland er et interessant land at producere 

svin i for danske svineproducenter. Både nu 

og i fremtiden, vurderer man hos Danske 

Svineproducenter. 

Tyske mælkeproducenter svinger taktstokken 

De aktuelle mælkeprisstigninger er i høj grad drevet af udviklingen 

i vores naboland. Selvtilliden hos mælkeproducenterne er stigende. 

Overvejer man at begynde en mælkeproduktion i Tyskland, vil 

man blive mødt af kolleger, der har en stigende selvtillid. 

Det understreges blandt andet af formanden for de tyske mælkeproducenter 

i Bundesverbandes Deutscher Milchviehalter (BDM), 

Romuald Schaber. 

- Mejerierne kommer til at forstå, at de ikke længere, sådan som 

det har været hidtil, bare kan fastlægge, hvad de vil betale os mælkeproducenter, 

fastslår Romuald Schaber. 

Det er ikke en helt ubetydelig vægt, mælkeproducentformanden 

taler med. BDM tæller 25.500 medlemmer, som producerer cirka 

40 procent af den tyske mælk årligt. 

Og medlemmerne kræver yderligere prisstigninger. Dette skal 

ses på baggrund af, at afregningsprisen i juli 2007 lå mellem 23 og 

30 procent højere end i samme periode i 2006, viser friske tal fra 

statistikkontoret ZMP. 

BDM tæller 25.500 medlemmer, som producerer cirka Ë 

40 procent af den tyske mælk årligt. 

Kræver 40 cent 

De tyske mælkeproducenters krav er imidlertid, at den gennemsnitlige 

basispris som minimum kommer til at ligge på 40 cent pr. 

kilo mælk i gennemsnit (3,7 % fedt, 3,4 % protein). Det svarer til 

en pris på 2,98 korner pr. kilo. 

En opgørelse fra statistikerne hos ZMP i Bonn viser imidlertid, 

at prisen i Tyskland svingede mellem 30 og 35 cent pr. kilo i juli 

måned. Gennemsnitsprisen opgøres til ligegodt 32 cent pr. kilo 

mælk i juli. Det svarer cirka til 2,40 kroner pr. kilo. 

Siden er prisen dog gået yderligere op, og ifølge Deutscher 

Bauern Verband (DBV) er mælkeprisen i Tyskland steget med 30- 

60 øre pr. kg henover sommeren, og DBV forventer at prisen vil 

ligge mellem 2,50 og 2,70 kr. pr. kg resten af året. 

Spørgsmålet er, om de tyske mælkeproducenter finder sig i sådant 

et prisniveau. 

Højere danske forventninger 

Den gennemsnitlige acontopris hos danske Arla Foods er efter tre 

stigninger nu oppe på cirka 2,64 kroner. Inklusiv sæsontillæg er 

Arlas afregning i skrivende stund godt 2,91 kroner kiloet. 

Danish Dairys forventning til mælkeprisen - leveret til mejeri i 

Nordtyskland - er i oktober og november 3,50-3,55 kroner pr. kg 

minus omkostninger. 

De fem største mejerier 

Mejeri Millioner kg årligt 

Nordmilch 4.352 

Humana Milchunion 2.665 

Hochwald 1.791 

Molkerei A. Müller 1.552 

Campina 1.100 

Mere end 350.000 landbrug 

Tyskland er en forbundsstat bestående af 16 delstater med i alt 82 mio. indbyggere. 

Heraf opgiver tyskerne, at cirka 350.000 ejendomme betragtes som 

landbrugsejendomme. 

Omkring 1,24 millioner mennesker havde arbejde i landbruget eller i følgeindustrien 

i 2006. Produktionsværdien opgives til 39,9 milliarder euro – små 

300 milliarder kroner. 

Cirka 30.000 har mere end 100 hektar jord. Gennemsnitsarealet er omkring 

50 hektar jord. 

Kilde: Det tyske landbrugsministerium 

Økologer i top 

I 2005/06 var de tyske økologers bundlinie gennemsnitligt på 44.673 euro 

– svarende til 335.000 kroner. Det var 30,8 procent bedre end deres konventionelle 

kolleger. Jordpriserne i Tyskland varierer voldsomt. I visse egne nærmer 

hektarprisen sig 400.000 kroner. Og kan man blive godt gift – hvilket vil 

sige med en person, som har jord med ind i forholdet – er det ikke så tosset. 

For som man siger: »Liebe vergeht, aber Hektar besteht«. 

Mælkeproducenterne udgør cirka 100.000 bedrifter i alle størrelser. 

Gennemsnittet ligger på cirka 45 malkekøer. 


Slagter 50 millioner svin 

Der er i dag ca. 91.000 bedrifter med svineproduktion i Tyskland, og der 

produceres ca. 41 mio. slagtesvin om året. Der slagtes derimod cirka 50 millioner 

på tyske slagterier. 

I det nordlige Tyskland var der i 2006 et underskud på ca. 7 millioner smågrise. 

Dette underskud dækkes af andre tyske delstater og import fra Holland 

og Danmark. I forhold til deres mere effektive nabo-lande kostede de sidste 

år ca. 75 kr. mere at producerer en 30 kg’s gris i Tyskland. 

Det tyske marked har i 2006 ydermere været interessant pga. en højere slagtenotering 

end i Danmark. 

Siden 1997 er antallet af tyske besætninger med grise faldet med 40 %. 

Har gammelt jern og metal samlet sig? 

Så kontakt H.L. Jern & Metal 

tlf. 7447 3612 - 3074 2672 

For miljøets skyld 

Åbne og lukkede container - 8 dage gratis! 


H.L. Jern & Metal, Ertebjergvej 14 A , Tandslet , tlf. 7447 3612 eller mobil 3074 2672, fax: 7447 3615 

E-mail: h.l.1@mail.tdcadsl.dk 


Tværfaglig tryghed tilbydes 

Hvad gør man, hvis arbejdsevnen ryger, konen vil skilles, eller man skal gennem et generationsskifte? 

Nyt tværfagligt rådgiverteam sætter fokus på disse emner. 

n Maskiner, skatte- og gødningsregnskaber, husdyr og miljø 

er nogle af de typiske rådgivningsområder, der forbindes med 


- Men vi er langt mere end det, pointerer et tværfagligt rådgivningsteam, 

der arbejder med det, som populært kan kaldes de mere 

bløde værdier. 

- Noget af det, vi sætter fokus på, er rådgivning inden for de mere 

personlige tilgangsvinkler, der dog kan være af mindst lige så vital 

betydning som de mere traditionelle rådgivningstilbud, fortæller 

jurist Niels J. Smedegaard, der er med i rådgiverteamet. 

Teamet består desuden af Ole Borring og Bente Jensen fra 

Regnskabsgruppe 2 samt af Kirsten Broch Nielsen, HR-afdelingen. 

Og man står klar med 5 rådgivningspakker, der sætter fokus på hhv. 

Formue, Familiestrategi, Nedsat Arbejdsevne, Pensionsøkonomi 

og Social Tryghed. 

Død og skilsmisse 

Nogle af de emner, der tages op, er f.eks. hvad der sker i situationer 

hvor en landmand eller hans kone pludselig dør? Eller hvis man 

skal skilles? 

Specialister i salg af 

landbrugsejendomme 

Brørup 

På vores hjemmeside 

www.agriteam.dk 

kan du blive inspireret 

af vores mange 

spændende 

landbrugsejendomme. 

✓ 

agriteam.dk 

H.C. Hansen & Lise Lotte Lund 

Nørregade 12, 6650 Brørup 

Tlf. 7538 2000 

LandboSyds tværfaglige rådgiverteam fra venstre: Ole Borring, 

Bente Jensen, Kirsten Broch Jensen og Niels J. Smedegaard. 

Og hvordan er den enkeltes muligheder, hvis man får nedsat erhvervsevne, 

eller hvis man ønsker at gå på efterløn – eller måske 

begge dele? 

Og hvordan står man, hvis man pludselig får brug for hjælp i 

forhold til det offentlige sociale system, eller hvis man finder ud af, 

at man vil tage en uddannelse? 

- Det er nogle af de problemstillinger, vi kan hjælpe med at sætte 

fokus på. Det gælder f.eks. også, hvis man er i tvivl om, om man 

har sin alderdom tilstrækkeligt sikret økonomisk, forklarer Niels J. 

Smedegaard. 

Svigerdatterens sommerferie 

Også de helt kontante økonomiske aspekter, tages der fat på. Det 

kunne for eksempel være, om der kan være økonomiske fordele 

ved at indgå i et I/S med næste generation på gården. 

- Også her gælder det, at der er en mere blød side af sagen. Det er 

f.eks. væsentligt at finde ud af, om parterne har samme mål, og om 

ægtefællernes værdier er de samme? 

Hvor meget vægter sommerferien f.eks. for svigerdatteren?, nævner 

Kirsten Broch Nielsen. 

Det er i øvrigt ganske unikt for landbrugsorganisationerne, at 

vi i ét hus tilbyder rådgivning, der favner så mange aspekter, men 

som gensidigt griber ind i hinanden, understreger man fra rådgivningsteamet. 

- Det er samtidig vores store force, at vi på den ene side er vant 

til at se udfordringerne fra en landmands synspunkt med de fællestræk, 

der gør sig gældende for personer inden for netop denne 

branche, samtidig med at vi kender vore enkelte medlemmer individuelt 

fra flere forskellige sammenhænge, understreger Ole 

Borring. 

Der vil blive holdt en konference om disse nye tværfaglige rådgivningstiltag 

i trekantsområdet til november. 

Send en professionel faktura 

Alle Ø90-online brugere har siden 7. juli haft mulighed for fakturering. Fakturering er nu en integreret 

del af kasseregistrering. 

n Med fakturering i Ø90-online kan 

man nu sende professionelle fakturaer til 

sine kunder, oplyser økonomikonsulent J. 

Conrad Rasmussen og regnskabskonsulent 

Sonja Lunderskov. 

De forklarer, at nyheden byder på flere 

fordele, som indebærer, at man kan: 

• Spare turen til posthuset – send din faktura 

elektronisk. 

• Udføre fakturering og bogføring i samme 

arbejdsgang via internettet. 

• Designe sine fakturaer med eget logo og 

vandmærke. 

• Udskriv sin faktura med girokort på alm. 

A4 papir. 

• Hold styr på sit tilgodehavende, så man 

altid har overblik over sine debitorer. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indlæs kundedatabaser og varekartotek 

fra andre systemer. 

Slut med fortrykte formularer. 

- Hvis man ikke selv har lyst til at lave fakturaer, 

kan LandboSyds regnskabsassistent 

på kontoret udskrive almindelige fakturaer 

i sort/hvid eller i farver. 

Gør man brug af farmsekretær, kan vedkomne 

ligeledes udskrive fakturaer. Og så 

tilbyder vi hjælp til at designe fakturaer, 

som man gerne vil have dem, oplyser konsulenterne, 

der afholder kurser i fakturering 

i november og december måned. 

De nøjagtige tidspunkter for afholdelse 

af kurserne vil fremgå af vinterprogrammet 

samt på nettet på LandboSyds hjemmeside. 

 

 

 

 

 

 


• 

Kontaktpersoner: 

J. Conrad Rasmussen 

Økonomikonsulent 

LandboSyd 

Tlf. 74 36 50 29 

Mobil 20 98 83 96 

Sonja Lunderskov 

Regnskabsassistent 

LandboSyd 

tlf. 74 36 50 25

Gældspleje 

– optimering af dine lån 

Gældspleje er lige så vigtig for en virksomhed som pleje af aktiverne, og det gælder for alle typer lån, 

og ikke kun – som mange tror – for realkreditlån. 

Vi tilbyder fl eksible løsninger på basis af en dialog, der fastlægger den enkelte virksomheds ønsker om f.eks. 

• sammenhæng mellem virksomhedens aktiv- og passivside 

• fordeling mellem fast og variabel rente 

• likviditetsbesparelse på rentebetalinger 

• mulighed for konvertering 

• lån i fremmed valuta 

• fi nansielle forretninger. 

Kontakt nærmeste Sydbank-afdeling på tlf. 70 10 78 79 eller en af vores lokale rådgivere med særlig viden 

om landbruget og hør mere om, hvad aktiv gældspleje kan betyde for din virksomhed. 

Kirsten Nørgård Christensen 

erhvervschef i Padborg 

tlf. 73 30 60 13 

kirsten.n.christensen@sydbank.dk 

Peter Christensen 

fi lialdirektør i Tinglev 

tlf. 74 37 61 32 

peter.christensen@sydbank.dk 

Møllegade 3 · 6330 Padborg 

tlf. 73 30 60 90 · sydbank.dk 

Jørgen Jørgensen 

erhvervsrådgiver i Tinglev 

tlf. 74 37 61 50 

jorgen.jorgensen@sydbank.dk 

3117.0207

SEPTEMBEr - LandboSyd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?