Masser af Budget Tror på en fremtid - LandboSyd

landbosyd.dk

Masser af Budget Tror på en fremtid - LandboSyd

Til samtlige jordbrugere i Sønderjylland

Tror en fremtid

som svineproducent

Side 8-9

Masser af

økologi Dybbøl Banke

Side 5

Nr. 4 December 2009 . 11. årgang

til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere

Budget

sender vigtigt signal til kreditorer

Side 8-9

NYT


LandboSyd December 2009

December 2009 - 11. årgang

Udgives af LandboSyd, Peberlyk, 6200 Aabenraa, e-mail: info@landbosyd.dk, www.landbosyd.dk

Tlf. +45 7436 5000 . Fax +45 7436 5001

Redaktionsudvalg: Mogens Dall, Gunnar Fink og Jacob Lund-Larsen

Redaktør: Jacob Lund-Larsen

Ansvarshavende redaktør: Gunnar Fink

Produktion: Friis Media

Oplag: Udsendes til samtlige jordbrugere m.fl. i Sønderjylland. Oplag 7.300.

Få styr arbejdsmiljøet

LandboSyd og Grønt Netværk Sønderjylland er gået

sammen om at afholde aftenmøde, hvor der fokuseres

arbejdstilsynsscreening, den grønne smiley og ledelse i

krisetid.

Her den 12. januar 2010 afholder LandboSyd et møde om arbejdsmiljø

og ledelse. Det sker kl. 18.30 hos Lanbo Syd i Aabenraa og

arrangeres i samarbejde med Grønt Netværk Sønderjylland.

Et af punkterne dagsordenen er, at Arbejdstilsynet fortæller om

kravene til godt arbejdsmiljø og muligheden for at få den grønne

smiley, der betyder, at arbejdsmiljøet er i superligaklasse arbejdspladsen.

Alle virksomheder, der har ansatte, skal have lavet en arbejdsmiljøscreening.

En medarbejder fra Arbejdstilsynet kommer og fortæller

om, hvordan tilsynet foretager en arbejdsmiljøscreening, der kan

resultere i en grøn smiley, som gælder i to år.

En times besøg

Arbejdsmiljøkonsulent Dennis Calender fra LandboSyd vil i løbet

af aftenen fortælle om, hvad landmanden skal gøre for at opnå den

grønne miljø-smiley.

- I mange tilfælde vil landmanden kunne få en god oplevelse ud af

Arbejdstilsynets besøg, hvis han har forberedt sig, og han har alle

papirer i orden, forklarer han.

På mødet vil Grønt Netværk Sønderjylland desuden orientere om et

medlemstilbud til nye medlemmer. Medlemstilbuddet giver en times

besøg af LandboSyds arbejdsmiljøkonsulent Dennis Calender, der

under besøget enten kan lave mindre opdateringer af APV’en eller

afklare, hvad der skal gøres for, at virksomheden kan opnå en grøn

smiley.

FARVER

Bl : Pantone 540 ¯ C 100, M 47, Y 0, K 47

Gr¿n: Pantone 355 ¯ C 100, M 0, Y 91, K 6

NYT

til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere

Er arbejdsmiljøet i orden din arbejdsplads, eller trænger det til et løft?

Ledelse i krisetid

Samme aften afholdes en workshop, hvor LandboSyd, Arbejdstilsynet,

GNS og DLBR Agrisafety er til stede. Her har man mulighed

for en uforpligtigende samtale med workshoppens deltagere.

Aftenen afsluttes med et foredrag af kommunikationsdirektør Eva

Sand, Sydbank, som vil fortælle, hvordan der opnås et godt arbejdsmiljø

i en krisetid.


Behov for en offensiv finanssektor

Vi oplever god aktivitet og

træk rådgivning. Til gavn

for medlemmer og kunder.

Der er stadig store udfordringer i

vores eget ejendomsmæglerfirma

LandboGruppen. Ejendomshandelen

er næsten gået i stå.

Det er ikke så meget potentielle

købere og sælgere, der savnes.

Finansieringen er barrieren.

Mogens Dall.

Både kreditforeninger og banker er

tilbageholdende. Der er ellers ydet

bankpakker og garantiordninger fra Regeringen. Netop med det formål at

kunne holde gang i erhvervslivet.

Offensive og ansvarlige

Omvendt oplever vi, at rentemarginalen og bidragssatserne er hævet

betragteligt.

Resultatet er, at finansverdenen tjener pæne beløb, mens det øvrige

erhvervsliv ofte ikke kan få finansieret sunde projekter.

Landbruget er ikke tjent med længere tids stilstand. Når selv fornuftige

investeringer ikke kan foretages, har begge parter et problem. Når en investering

kunne styrke den enkelte bedrift, bør og skal den gennemføres

til alles fordel.

Det er tide, beslutningstagerne i finanssektoren bliver mere offensive

– og samtidig ansvarlige - i deres udlånspolitik.

Kommunal dialog

Kommunevalget i vores område fik vindere og tabere. Det gælder nu om

at komme i dialog med kommunalpolitikerne.

LHN, SLF og LandboSyd er alle inviteret til en dialog med Haderslev,

Tønder, Sønderborg og Aabenraa kommuner.

I januar er LandboSyd vært ved et orienteringsmøde for udvalgsmedlemmer

i kommunernes teknik- og miljøudvalg. For såvel nyvalgte som

genvalgte kan der være behov for en opdatering.

Vores opgave bliver at få kommunalpolitikerne til at forstå de udfordringer

og problemstillinger, vi har i landbruget. Vi skal forklare samfundsinteresserne

i landbruget og komme med vores bud løsninger.

Vi skal have landbruget dagsorden. Sammen skal vi finde løsninger og

ikke begrænsninger. Alle fire kommuner er landkommuner, og landbruget

er en hjørnesten i dem alle.

NYT

Mere synlighed

På delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer slog jeg et slag for mere

synlighed i pressen. Landbruget burde spille med samme kort som vore

modstandere. Vi skal bruge DR og TV2 som vores alliancepartnere.

Indenfor områder som bioenergi, biogas og halmfyring ser vi tydeligt, at

politikerne svigter.

Hvorfor kan vi ikke bruge landsdækkende medier til at stille de kritiske

spørgsmål?

Landbruget har en rigtig god sag.

Der er flere vindere: Miljøet, beskæftigelsen, danskerne og landbruget.

Svaret fra formandskabet var: ”Vi tror faglige argumenter og forhandlinger”.

Det er jeg ikke uenig i. Synes blot ikke, det gør det alene.

Så længe den brede offentlighed ikke kender til politikernes ubeslutsomhed

området, så længe offentligheden ikke får fortalt dilemmaet

og konsekvenserne af politikernes handlinger, lige så længe eksisterer

problemet ikke for politikerne.

Udover den indsats der sker fra Axelborg, er der derfor behov for, at vi i

de lokale foreninger gør en indsats og prøver at fortælle og synliggøre

problematikken i medierne.

Mange udfordringer

En tak til alle medarbejdere for året der gik. Et år med store udfordringer

slutter. Vi vil gå ind i 2010 med et styrket LandboSyd til gavn for alle.

Tak for godt og konstruktivt samarbejde.

Året 2009 vil blive husket for, at verden ændrede sig dramatisk.

Vi alle gennemlever lige nu den største økonomiske krise siden 1930.

Midt i den skal vi huske, at der findes vigtigere ting i livet.

Helbred og ens nærmeste.

Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår til alle,

med venlig hilsen

Mogens Dall

3


LandboSyd December 2009

Bælgplanter skal stå prøven som proteinkilde

Forsøgene med økologiske afgrøder Dybbøl drives i

samarbejde mellem LandboSyd og Skov- og Naturstyrelsen

Sønderjylland, der lægger arealerne til.

Spæd interesse for avl af soja- og vinterhestebønner

blandt økologer. I de kommende sæsoner kan forsøg og

praktisk dyrkning give et fingerpeg om, hvorvidt bønner

dyrket i dansk jord er en af fremtidens proteinkilder.

For 15 år siden var økologisk majs en eksotisk sjældenhed dansk

jord. I dag præger majs både markplaner og landskab overalt.

Sådan kan det også - et stykke hen ad vejen - komme til at gå med

vinterhestebønner og sojabønner. Afgrøder, der i dag betragtes som

eksotiske her i landet, men som har potentiale til at blive væsentligt

mere udbredte.

Bælgplanterne sojabønner og hestebønner er særligt interessante i

økologisk sammenhæng. Økologiske mælkeproducenter må nemlig

ty til at indkøbe dyr protein, som bælgplanterne er rige . Soja ligger

med protein 30-45 %, mens hestebønner typisk ligger lige over 30

% råprotein.

- Vi har et ønske om at få selvforsyningsgraden af proteinholdigt

foder op de økologiske malkekvægbedrifter. Det kan vi få, hvis vi

får succes med at dyrke hestebønner til foder. Og til konsumbrug er

sojabønner ligeledes interessante, forklarer økologisk planteavlskonsulent

Birgitte Popp Andersen og souschef Poul Erik Nielsen, Landbo-

Syd’s planteavlskontor.

Forsøg i gang

LandboSyd er i dag involveret i forsøg med vinterhestebønner sammen

med Dybbøl Landbrug, der hører under Skov- og Naturstyrelsen.

Formålet er at få klarlagt, om vinterhestebønne har dyrkningsegenskaber

og udbytter, der gør afgrøden interessant for danske økologer.

Hestebønnerne er i forsøget sået den 30. september i en dybde 6-7

cm med en rækkeafstand 24 cm. Forsøget skal radrenses to gange i

foråret med 14 dages mellemrum.

- Vi får ikke et entydigt svar gennem forsøget. Men måske et fingerpeg

om, hvorvidt vinterhestebønne er et interessant bekendtskab. Og vi vil

gerne i kontakt med planteavlere, der kunne være interesseret i at gøre

sig erfaringer området i praksis, pointerer Birgitte Popp Andersen.

- Vi ved, tilføjer Poul Erik Nielsen, at der er landbrug, som går i gang

med at dyrke sojabønner i indeværende dyrkningssæson. Og det er i

høj grad den praktiske dyrkning, der skal vise, om det går godt.

Væsentlig prisdannelse

Konsulenterne understreger, at de store dyrkningsmæssige udfordringer

primært ligger i det danske klima, sorterne og i den manglende

erfaring med dyrkning af vinterhestebønner og sojabønner.

En helt afgørende faktor bliver naturligvis også priserne. Man

kan f.eks. for sojas vedkommende forvente udbytter maksimalt to

tons pr. hektar. Ved sådanne udbytteniveauer vurderes det, at sojabønner

kan være et godt alternativ til kornafgrøder.

Som en ekstra bonus tilføres jorden, hvor planterne vokser, kvælstof.

Det skyldes, at der er tale om bælgplanter, som er i stand til at fiksere

frit kvælstof fra atmosfæren.

- Hvis man gerne vil i gang, skal man afsætte mindst fem hektar jord.

Og så skal man have afsætningssiden plads først, pointeres det.

LandboSyd hjælper gerne interesserede bønneavlere i gang, ligesom

planteavlskontoret også gerne vil formidle kontakter mellem planteavlere

og potentielle aftagere af protein til foder eller konsum.

Birgitte Popp Andersen tlf. 74 36 50 80.

Poul Erik Nielsen tlf. 74 36 50 75.

Vidste du at:

Bælgplanter er ikke egnet til dyrkning lavbundsjord eller meget uens jord.

De har pælerod, og trives ikke godt sammenkørt jord eller jord med en tæt

pløjesål

Bælgsæd bør ikke dyrkes arealer med et stort ukrudtstryk

Sojabønner er en kortdagsplante. Den har derfor vanskeligt ved at blomstre

vore breddegrader, hvor vi har lange, lyse sommerdage

Forædlingsmæssigt arbejdes at gøre sojabønner daglængdeneutral. Særligt

i Østrig er man langt fremme i udviklingen europæisk plan

Hestebønner er følsomme for angreb af bladlus, hvor det koster mere udbytte

end et luseangreb i korn

Jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor og kalium bør ikke være for lavt

til bælgplanterne, da det kan gå ud over deres evne til at fiksere kvælstof

Kilder: DJF & Dansk Landbrugsrådgivning


NYT

Økologisk lokomotiv med forpligtelser

Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland driver over

200 ha økologisk landbrugsjord, og råder samlet over

400 ha økologiske arealer. En faglig udfordring, som

bruges til naturpleje og til at give folk oplevelser,

fortæller skovfoged John Callesen. LandboSyd er den

primære rådgiver.

Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland er en af LandboSyd’s store

kunder økologisiden.

I de seneste tolv år har skovfoged John Callesen og hans stab

nemlig haft til opgave at passe og drive de økologiske arealer, der

i dag udgør cirka 400 hektar. Heraf er halvdelen tilskudsberettiget

landbrugsjord.

- Som offentlig jordbesidder er vi forpligtet til at løse en række

politisk bestemte opgaver. Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland

skal således være et regionalt, økologisk lokomotiv, der er med til

at fremme den økologiske udvikling, forklarer John Callesen.

Dette sker eksempelvis gennem forsøg, som drives i samarbejde

med LandboSyd, og gennem økologisk naturpleje, der giver afgræsningsmulighed

for 250 sønderjyske kreaturer. Dertil kommer

driften af godt 200 hektar økologisk jordbrug i Sønderjylland

Spændende udfordring

De økologiske arealer ligger spredt i Sønderjylland. På de fredede

arealer Dybbøl banke er cirka 150 ha i omdrift – halvdelen med

græs - mens den anden halvdel drives som økologisk planteavlsbrug

og med forsøg.

Ved Frøslev Mose udføres naturpleje 130 hektar økologisk

græs, hvor plejen består i afgræsning, mens man ved Nørskovgaard

driver Haderslev Dyrehave ca. 120 ha, hvor kronvildt og dåvildt

ligeledes er økologisk.

John Callesen er den daglige leder af landbruget under Skov- og

Naturstyrelsen, Sønderjylland. Og skovfogeden, der er opvokset

en gård i Uge ved Tinglev, kalder det en spændende faglig udfordring

at drive økologisk planteavl.

- Vi har hen ad vejen skullet lære en masse. Og i den proces er

ikke mindst økologirådgiver Birgitte Popp Andersen, LandboSyd’s

planteavlskontor, et værdifuldt bekendtskab. Her får vi sparring, ny

viden og gennemtænkte markplaner.

Samtidig er det udmærket at være lidt oppe i årene, fordi økologisk

landbrug minder en del om den barnelærdom, jeg fik hjemme

gården, husker John Callesen.

Kræver fokus

Han erkender, at hans skepsis overfor, om ukrudtet i markerne ville

tage overhånd uden sprøjtning, er gjort til skamme.

- Vi har lært, at vi skal have hænderne helt nede i jorden. F.eks.

kan en mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af strigling

eller radrensning måske ikke lade sig gøre om morgnen, men

kl. 14 samme dag.

John Callesen er den daglige leder af landbruget under

Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland.

Den der fingerspitzengefühl skal man dyrke ekstra meget som

økologisk planteavler, understreger skovfogeden.

Kornet sås i dobbelt rækkeafstand, så der er plads til radrenseren.

Og Dybbøl banke sås i nord/sydgående retning, så mest mulig

sol kan trænge ned til det kløverudlæg, der udlægges i vårsæden

efter to gange blindstrigling og en radrensning.

Kløveren fikserer kvælstof fra luften og tilfører derved jord og

afgrøder næring.

Faste aftagere

Kornarterne, der avles, er gamle arter som vinterspelt, emmer,

eenkorn, stauderug, ølandshvede, havre og almindelig vinterhvede.

Kornet afsættes primært til bageriet Aurion i Hjørring. Også Bioland

Gut Rosenkrantz i tyske Neumünster og Skærtoft Mølle Als er

kundelisten.

Alt sælges fra eget plantørreri basis af kornanalyser, som viser, at

varen lever op til strenge kvalitetskrav.

- Vi driver landbrug, fordi vi har en række forpligtelser. Vi skal

passe vore fredede arealer ved Dybbøl, og udføre naturpleje ved

Frøslev, samtidig skal Skov- og Naturstyrelsen også give oplevelser

til publikum – f.eks. i dyrehaven.

Men vores tilgang til den økologiske planteavl er professionel. Og

vi ligger med udbytter, der svarer til 2/3 af konventionelle udbytter.

Til gengæld er afregningsprisen væsentlig bedre, så isoleret set er

planteavlsdriften en fornuftig forretning, slutter John Callesen.

5


LandboSyd December 2009

Medarbejdernyt

Fratrædelser

Juniorkonsulent Tommy S. Hansen, Kvæg-regnskabsgruppe 1 er

fratrådt pr. 30. sept. 2009 i forbindelse med at han har fået nyt job i

Aabenraa Kommune.

Sekretær i ejendomsafdelingen Birthe Pedersen er ligeledes fratrådt

pr. 30. sept. 2009.

Ejendomskonsulent Lisbet Hommelhoff er fratrådt pr. 30. november

2009.

Sekretær i ejendomsafdelingen Doris Fisker Boysen fratræder pr.

31. december 2009.

Som vi tidligere har orienteret om, har vi grund af situationen i

landbrugserhvervet været nødt til at reducere i medarbejderstaben,

og vi er naturligvis kede at skulle sige farvel til dygtige og kompetente

medarbejdere.

Realkredit

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 61

Jens Hasling Frandsen

»Agentoft«

Jelsvej 37

6630 Rødding

Tlf. 70 24 34 61

Fax: 70 24 35 61

E-mail: jhf@dlr.dk

Område 64

Jens Peter Kaad

Tandsgårdvej 6

Tandslet

6470 Sydals

Tlf. 70 24 34 64

Fax: 70 24 35 64

E-mail: jpk@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 63

Bendix Nielsen

Harres 63

6261 Bredebro

Tlf. 70 24 34 63

Fax: 70 24 35 63

E-mail: bn@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor kvægproduktion

medvirker desuden

Herluf Jørgensen

Boldingvej 17 A

6752 Glejbjerg

Tlf. 70 24 34 28

Fax: 70 24 35 28

E-mail: hj@dlr.dk

Vi vil gerne sige tak for et godt samarbejde til de medarbejdere, som

forlader os, og håber snart der kommer mere gang i hjulene igen.

Gunnar Fink

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk


Direktørens klumme

Hvordan ligger

landet?

Efter nogle forholdsvis

stille måneder efter sommerperioden

er der nu

igen stor aktivitet indenfor

rådgivningen, herunder

også baggrund af udefra

kommende forhold.

Kommunerne har sat øgede

ressourcer ind at få has

puklen af miljøansøgninger

inden 01.10.2010

bl.a. for at få del i den

pulje, staten har bevilliget

for at fremme sagsbehandlingen.

Da der i de enkelte

sager ofte er behov for

justeringer og tilpasninger fra landmandens side, giver det travlhed

hos vore miljørådgivere.

Grøn vækst-planen stiller ligeledes nye krav, herunder nye regler

og normer, som skal indpasses bedriften, ligesom de fleste landmænd

skal sprøjtekursus.

Endelig er der fortsat stor travlhed omkring revidering af landmandens

budgetter, der skal bruges overfor banker og realkreditinstitutter,

som naturligt følger udviklingen hos deres kunder tæt

hold.

Renteudviklingen har gennem året været positiv, og den korte rente

(F1 og tilsvarende) ligger nu under 2 %.

Det indikerer betydeligt lavere finansieringsomkostninger i 2010.

Mange LandboSyd-kunder har haft gavn af en konsekvent strategi

finansieringsområdet, og det vil uden tvivl også gælde i 2010.

Trods den positive renteudvikling er der fortsat nogle store udfordringer

med at få indtjeningen op et

acceptabelt niveau.

Omsætningen af produktionsejendomme er fortsat et lavt

niveau, men der er efterhånden et ”opsparet behov” for, at der sker

noget. Ikke kun den lange bane i form af bedre produktionsvilkår

og forhåbentligt bedre afregningspriser, men også kort

sigt, her og nu.

Der er mange ejendomme, som er til salg. Enten fordi økonomien

ikke hænger sammen længere, fordi landmandsfamilien ønsker at

pension, eller fordi man, trods rimelig økonomi, synes, de

nuværende vilkår er for meget op ad bakke.

NYT

Derfor forventer vi, at der i 2010 bliver større aktivitet ejendomsmarkedet.

Prisniveauet bliver et andet og lavere, end vi har

kendt de seneste år, og det giver nye muligheder for dem, som

trods alt fortsat brænder for at være landmænd, herunder også de

unge landmænd, der hidtil har haft det svært i konkurrencen med

de etablerede landmænd.

Der bliver behov for at se nye generationsskiftemodeller og

nytænkning indenfor ejerformer og finansieringssammensætning.

Effektiviseringer og rationaliseringer: Jeg nævnte i sidste nr.

af bladet, at vi har iværksat en større plan for effektiviseringer og

besparelser i LandboSyd.

Den største virkning får vi først i 2010, men allerede i indeværende

år, kan vi se effekten i form af reducerede omkostninger.

Vi forventer derfor at kunne præstere et fornuftigt regnskabsresultat

pr. 31.12.2009, trods en lidt lavere omsætning i forhold til

budgettet. Ligeledes sker der ingen stigninger vore timepriser i

2010, og nogle områder vil vi kunne reducere priserne.

Trods spareplanen, har vi fortsat en topmotiveret medarbejderstab,

med spidskompetencer indenfor en række betydende områder.

Medarbejdere som ved, hvor skoen trykker, og som gerne vil

være med til at stikke kursen ud i en vanskelig tid, og manøvrere

mellem forhindringerne.

Godt Nytår

- med tak for et godt og konstruktivt samarbejde gennem året..

Gunnar Fink

Als og Sundeved

læplantningslaug

Der er mulighed for læplantning

til foråret 2010-2011 med statstilskud.

Der plantes 3 og 6-rækkede med

40 % statstilskud.

Peter Christiansen, Mjelsgaard,

tlf. 7449 0621, mobil 2027 4999

7


LandboSyd December 2009

Fordobler FRATS-anlæg:

Tror en fremtid som svineproducent

- Jeg betragter omkostningerne til miljørådgivning som en nødvendig investering, siger Torben Heisel, Kassøgaard, der nu udvider

sin FRATS-produktion fra 250 til 500 dyreenheder.

Torben Heisel, Kassøgaard i Kassø, er i gang med at

opføre nyt staldanlæg. LandboSyd’s miljørådgivning

har været en nødvendig og god investering, vurderer

svineproducenten.

Et nyt staldanlæg, der udvider FRATS-produktion fra 250 til 500

dyreenheder, er en realitet Kassøgaard i Kassø ved Rødekro næste år.

Og selvom erhvervsklimaet i Danmark er køligt, tror gårdejer

Torben Heisel en fremtid for dansk svineproduktion.

- Ellers turde jeg naturligvis ikke gå i gang. Det er jo en betydelig

udvidelse. Og jeg håber selvfølgelig , at investeringen sker det

rigtige tidspunkt, siger Torben Heisel.

Griber chancen

Den 42-årige svineproducent understreger, at han udmærket er klar

over, at mange kolleger ikke har samme chance for at udvide, som

han har fået.

Der er således mange hindringer, som skal forceres. Miljømæssigt

og finansielt.

- Nu har jeg fået chancen, og den udnytter jeg selvfølgelig. Men det

sker i respekt for de kolleger, der står i den stik modsatte situation,

vil jeg gerne understrege, siger Torben Heisel.

Kompliceret sag

Svineproducenten fra Kassø har da også selv oplevet, hvor kompliceret

det er, at få en miljøgodkendelse igennem.

Torben Heisel ansøgte tilbage i 2005 Sønderjyllands Amt om en

miljøgodkendelse. Og i oktober 2009 fik han en endelig godkendelse

fra Aabenraa Kommune, som overtog sagen fra amtet.

- En miljøsag består af virkelig mange elementer og kan være ret

kompliceret. Derfor har jeg investeret i miljørådgivning hos Landbo-

Syd. Det er miljøchef Britt Bjerre Paulsen, der har kørt mit sagsfor-


løb fra begyndelsen. Og det har hun gjort sikkert og professionelt.

Det er nok de færreste landmænd, der kan håndtere en miljøsag

uden rådgivning. Jeg turde ikke. Og jeg betragter omkostningerne til

miljørådgivningen som en nødvendig investering, forklarer Torben

Heisel.

Ingen klager

Han tilføjer, at selvom sagsforløbet har været langstrakt, har det

været en positiv oplevelse.

- Ingen har klaget, og det har til dels også været selvforskyldt, at

sagen er trukket ud, fordi jeg har ændret mit projekt undervejs.

I løbet af 2010 forventer han, at udvidelsen fra de nuværende 250

dyreenheder til de miljøgodkendte 500 dyreenheder er en realitet.

Produktionen er en FRATS-produktion, hvor 7 kg’s grise opfedes

til slagtevægt. Aftageren er slagteriet i Brørup. Samtidig er der mulighed

for at afsætte produktion syd for grænsen.

Køler gyllen

Svineproducenten fra Kassø har i ansøgningsforløbet haft forskellige

overvejelser omkring miljøteknologi.

For at imødekomme myndighedernes miljøkrav har han besluttet, at

der installeres gyllekølingsanlæg i de nye stalde.

Derved opnås en reduktion i ammoniakfordampningen cirka 30

procent – eller som tommelfingerregel 7 procents ammoniakreduktion

pr. grad, gyllen nedkøles.

Samtidig genvindes varmen fra den nedkølede gylle og udnyttes

som gulv- og rumvarme hos de mindste grise samt til opvarmning af

fodervand i staldene.

For at reducere ammoniakfordampningen yderligere, er samtlige

gyllebeholdere i projektet med fast teltoverdækning.

Biogas i spil

Foruden gyllekøling har et gård-biogasanlæg været seriøst overvejet.

Anlægget var således en del af projektbeskrivelsen undervejs i

sagsforløbet.

Annonce rød:Layout 1 20/03/07 14:45 Side 1

Erling Knudsen

El

AG Electric A/S

Aut. El-installatør og Ingeniørfirma

Kathale 18, 6200 Aabenraa

Tlf. 73623800 Fax. 73624133

info@ag-electric.dk

NYT

Torben Heisel med staldtegningerne, der i løbet af foråret bliver

en realitet Kassøgaard.

Men i sidste ende faldt idéen til jorden, fordi jeg ikke helt turde tro

, at forsyningssikkerheden affaldssiden var god nok.

Biogas er dog fortsat interessant, selvom rammevilkårene for gyllebaserede

anlæg pt. ikke er til stede.

- Vi skal have afregningsvilkår, der ligner forholdene i Tyskland, før

det bliver rigtig interessant. Men hvis jeg skal være med, skal det

være i et projekt med et større anlæg sammen med andre landmænd,

slutter den miljøbevidste landmand.

-

9


LandboSyd December 2009

Budget er vigtigere end nogensinde

Det sender et godt signal til kreditorerne, hvis man

selv tager initiativ til en fremskrivning af likviditet

og resultat i form af et budget. Derved kan budgettet

anvendes offensivt og proaktivt overfor långivere,

pointerer cheføkonom Henrik Fogh Vester.

Et budget er langt mere end tørre tal papir. Et budget er således et

væsentligt styringsværktøj moderne landbrugsbedrifter.

Og bruges værktøjet rigtigt, kan det anvendes offensivt og proaktivt

i forhold til kreditorerne.

Det understreger cheføkonom Henrik Fogh Vester fra LandboSyd’s

driftsøkonomiafdeling.

Vigtigt overblik

Cheføkonomen forklarer, at en generel øget usikkerhed om faktorpriser

og renten har gjort det endnu mere vigtigt at fremskrive

bedriftens økonomi, så man derved får en idé om den kommende

tids likviditetsudvikling.

Vi oplever, at landmændene – også for deres egen skyld - får større

og større behov for at vide, i hvilken retning virksomheden bevæger

sig, forklarer Henrik Fogh Vester.

Likviditetsbehovet hænger sammen med, at landbrugenes størrelse,

omsætning, og balance efterhånden har bevæget sig op i en klasse,

hvor der ofte er tale om store likviditetsmæssige udsving.

- I disse virksomheder er det vigtigt at vide, hvor man står. Og man

skal have overblik over, hvor stor en likviditetsramme, der vil være

nødvendig i den kommende periode, understreges det.

Et godt signal

Henrik Fogh Vester nævner videre, at der vil være landmænd, der

ikke før har lavet budget, som vil blive mødt med et ønske om

budget fra kreditorer.

- Vi opfatter situationen sådan, at långiverne er blevet en del mere

forsigtige med udlån til landbrug. Og de bryder sig ikke om at

bidrage med yderligere likviditet, hvis der er stor usikkerhed om det

samlede behov, eller der er tale om store uforudsete likviditetsbehov.

Det gør, at budgetlægning er et grundlæggende værktøj for alle landbrug.

Det sender simpelthen et godt signal til kreditorerne, at man

selv har taget initiativ til en fremskrivning af likviditet og resultat i

form af et budget. På den måde kan budgettet anvendes offensivt og

proaktivt overfor långivere, pointerer cheføkonomen.

Svært at ramme priser

Han indrømmer dog også, at der kan argumenteres imod budgetlægning.

Nogle kan således pointere, at et budget fortrinsvis udarbejdes

for långiverens skyld, og at papiret ikke er mere værd end de

forudsætninger, der bruges.

- Et stykke af vejen er det også rigtigt. De seneste år har bekræftet

os i, at det kan være vanskeligt at forudsige effektivitet og pris et

særligt sikkert grundlag, peger Henrik Fogh Vester.

Han slår den baggrund fast, at budgettet skal ses som en produktionsplan

- udarbejdet baggrund af de bedst kendte forudsætninger

budgettidspunktet.

Kun ved at have en produktionsplan kan man vurdere betydningen

af ændrede priser, ændret produktion eller aktive til- og fravalg,

peger cheføkonomen.

Handling efter resultat

De fleste budgetter, der udarbejdes, dækker de kommende 12

måneders produktion.

- Vi kommer dog ud for perioder, hvor det budgetterede resultat for

det kommende år ikke viser et økonomisk tilfredsstillende resultat.

Det har eksempelvis været tilfældet for budgetter 2009, der alle

- stort set uden undtagelse – viser negativt resultat, fortæller Henrik

Fogh Vester.

I den situation er det vigtigt at kunne skue lidt længere ud i fremtiden

og vurdere bedriftens økonomiske sammenhængskraft ved

anerkendte forudsætninger.

På den måde får landmanden en idé om, hvorvidt bedriften med den

nuværende produktionskapacitet og omkostningsstruktur kan servicere

gælden betryggende vis og sikre ejer en fornuftig indtjening.

Der kan så laves handlingsplaner afhængig af resultatet.

- Det viser også, at man som ansvarlig indehaver tager aktiv stilling

til udviklingen af sin egen bedrift, pointerer cheføkonomen.

Brug opfølgningerne aktivt

En ting er at bruge sit budget aktivt.

Men de løbende opfølgninger kan faktisk være ligeså

væsentlige, peger Henrik Fogh Vester.

- Budgetopfølgningerne skal bruges mindst ligeså aktivt.

Og det er rigtigt glædeligt, når vi oplever nye budgetkunder,

der næsten ikke kan vente med at få opfølgningerne,

fordi de tillægges lige så stor værdi som selve

budgettet, fortæller han.

Og ifølge cheføkonomen er der mange gode grunde til, at

landmand og konsulent i samarbejde laver budgetopfølgninger

i meget større omfang end hidtil.

- Vi arbejder at gøre det muligt at bruge opfølgningerne

til et prognoseværktøj i større omfang. På den måde kan

landmanden ikke bare se, hvordan den forgangne del af

året er gået. Han får også en idé til, hvor årets resultat

bevæger sig hen, slutter han.


Få professionel hjælp i kriser

Gunnar Glindvad

Kristensen

LandboSyd har erfarent team, som kan rådgive medlemmer

og kunder sikkert og juridisk korrekt gennem en

vanskelig tid.

Der findes ikke standardløsninger i krisetider. Enhver krise skal således

håndteres individuelt i den konkrete situation.

LandboSyd har et team fem erfarne specialister, der hjælper medlemmer

og kunder med konkret krisehåndtering. Dette sker i samarbejde

med landmandens øvrige rådgivere.

Kriseteamet udgøres af økonomikonsulenterne Henrik F. Vester, Bent

Sørensen og Gunnar Glindvad Kristensen samt af jurist Kristian Nørr

Olsen og ejendomskonsulent Henning Paulsen.

Individuel vurdering

Teamet har erfaring for, at landmanden i nogle situationer ikke længere

har lyst til at fortsætte og gerne vil ud af erhvervet. I andre tilfælde er

der måske ikke mulighed for at fortsætte, fordi både driftsresultater og

gældsbyrde umuliggør dette.

Andre gange er der tale om mere midlertidige problemer eller en situation,

der kan reddes med nogle justeringer og aftaler med kreditorerne.

- Derfor er det vigtigt, at hver enkelt sag vurderes og håndteres i samarbejde

med et professionelt rådgivningsteam, som ved hvilke værktøjer,

der holder juridisk, og som har mulighed for rent praktisk at blive gennemført,

pointerer de fem rådgivere.

Betalingsstandsning

Teamet opridser her kort, hvilke muligheder man har for at håndtere en

krisesituation. Et af de kendte kriseværktøjer er en betalingsstandsning.

Værktøjet kan bruges, hvis en landmand er kørt fast økonomisk.

Det er landmanden selv, der skal anmelde betalingsstandsningen over

for skifteretten, der så beskikker et tilsyn, som er en advokat.

Under betalingsstandsningen må der ikke betales gammel gæld. Det

er en forudsætning, at driften af ejendommen kan give likviditet til at

betale de forpligtelser, der opstår i betalingsstandsningsperioden, såsom

løn, udgifter til foder, el, vand, gødning m.m.

NYT

Henning Paulsen Kristian Nørr Olesen Henrik F. Vester Bent Sørensen

En betalingsstandsning kan løbe i tre måneder og kan under særlige

omstændigheder forlænges til et år.

Flere løsningsmodeller

Hvis bedriften i øvrigt er ”sund”, og der er fornuftige driftsresultater, kan

en frivillig akkord eventuelt være en løsning.

Ved akkorden skal kreditorerne acceptere, at gælden nedskrives med en

procentsats. Et andet kriseværktøj er brugeligt pant. Her har en kreditor

med pant i fast ejendom mulighed for at få dækket en restance eller for

at sikre pantet eksempelvis i tilfælde af vanrøgt. Det er panthaveren, der

skal anmode fogedretten om, at ejendommen tages til brugeligt pant.

Et af de øvrige værktøjer, der kan anvendes konkret i krisehåndtering, er

en tilbagetrædelseserklæring.

Her er tale om en erklæring fra en kreditor om at ville træde tilbage til

fordel for en anden kreditor.

Konkurs og gældssanering

Et definitivt kriseværktøj er konkursbehandling. Ved en konkurs mister

landmanden rådigheden over sin bedrift og formue.

Konkursboet har som opgave at skaffe den bedst mulige dækning til

kreditorerne. Som led heri vil bedriften blive realiseret enten via salg i

fri handel eller ved tvangsauktion.

LandboSyd’s kriseteam understreger, at konkursbehandling ofte er

sidste udvej.

Men lempelige regler om gældssanering i forbindelse med en konkurs

betyder, at konkurs kan være værd at overveje.

LandboSyd’s fem kriserådgivere uddyber gerne de forskellige muligheder

og konkrete kriseværktøjer over for medlemmer og kunder.

Gunnar Glindvad Kristensen kan kontaktes tlf. 74 36 50 11.

Henning Paulsen kan kontaktes tlf. 74 36 50 52.

Kristian Nørr Olsen kan kontaktes tlf. 74 36 51 47.

Henrik F. Vester kan kontaktes tlf. 74 36 51 48.

Bent Sørensen kan kontaktes tlf. 74 36 50 47.

11


LandboSyd December 2009

Små justeringer kan give store resultater

Per Schmidt (t.v.) er ikke i tvivl om, at det har skabt resultater i

staldene, at ventilationsanlægget er blevet finjusteret. Nu passer

temperaturen nemlig, kan han konstatere sammen med svineproduktionsrådgiver

Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning.

Hos svineproducent Birger Jensen ved Gram har en gennemgang

af klimastaldenes ventilationsanlæg minimeret

halebidsproblemer markant. Samtidig har fokus foder

skubbet tingene i den rigtige retning.

Problemer med halebid er et velkendt fænomen hos grise. Problemerne

hænger typisk sammen med dårlig trivsel hos grisene. Det kan dog være

vanskeligt at stille en konkret diagnose for, hvorfor halebidsproblemerne

opstår.

Hos svineproducent Birger Jensen i Jenning ved Gram har man tidligere

året oplevet betydelige problemer med halebid.

Derfor blev svineproduktionsrådgiver Jacob Dall, LandboSyd

Svinerådgivning, tilkaldt.

Det skulle vise sig at være en god idé. I dag er halebidsproblemerne

nemlig reduceret markant.

Følsomme grise

Et af de områder, der blev tjekket, var ventilationsanlæggene og klimacomputerne

i de 18 sektioner i klimastalden.

- Vi ved, at selv mindre temperaturudsving virker grisenes trivsel.

Og vi ved, at fabriksindstillingerne klimacomputerne ikke altid er

præcise nok, fordi forholdene er individuelle i forskellige stalde og i

forskellige staldafsnit, forklarer Jacob Dall.

Han tilføjer, at de færreste svineproducenter giver sig tid til at justere

deres anlæg ind efter, der er kommet grise i stalden. Samtidig kan indstillinger

og følere ”skride” i kalibreringen og derved blive unøjagtige.

Påkrævet finjustering

Hos Birger Jensen gennemgik Jacob Dall derfor alle staldafsnit med

sit måleudstyr. Temperatur og luftfugtighed blev målt. Og resultaterne

fra klimacomputernes temperaturmæssige top- og bundmålinger blev

studeret.

Målingerne viste, at ventilationsanlægget og klimacomputerne skulle

finjusteres. Udsvingene i temperaturen gennem døgnet var for store.

Der var samtidig problemer med at få staldene 100 procent tørre igen

efter vask. Og det virkede alt sammen grisenes trivsel negativt.

- Det var i hvert fald min formodning. Og den viste sig at holde stik,

forklarer Jacob Dall.

Skabt resultater

Svineproducent Birger Jensen og hans medhjælper Per Schmidt er ikke

i tvivl om, at det har skabt resultater i staldene, at ventilationsanlægget

er justeret.

- Samtidig har vi også sammen med Jacob Dall rettet fokus mod vores

foder. Noget der har betydet, at vi har reduceret fytase-indholdet. Disse

justeringer har tilsammen givet os produktionsmæssig fremgang.

Resultatet er, at vi har en bedre tilvækst. Der er mere drev i tingene nu,

og det hele glider lidt bedre end tidligere, konstaterer Birger Jensen.

Det er aftalt, at staldanlægget i Jenning cirka hver tredje måned bliver

gennemgået af Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning. Af og til sammen

med besætningsdyrlægen.

- Vi har aldrig tidligere benyttet os af svinerådgivningen den måde.

Men resultaterne fortæller os, at vi skal fortsætte ad den vej, konstaterer

Birger Jensen og Per Schmidt.

Nybygning / ombygning

tømrerarbejde

sNedkerarbejde

murerarbejde

Industri / Landbrug / Private boliger

Jens søndergaard

Tømrer-, snedker- og

byggeforreTning

Bjerndrupvej 16 . Bjerndrup . 6240 Løgumkloster

Tlf. 74 74 41 26 . www.js-byg.dk


Handelserfagrupper er en succes

Deltagerne mødes tre gange årligt til status råvarer og

finansiering. Grupperne har eksisteret i fire år, og aktuelt

deltager 140 landmænd. Der kommer løbende flere til

– du kan også være med.

LandboSyd’s handelserfagrupper er en succes. Det vidner en

deltagelse ikke færre end 140 landmænd om. Og der kommer

hele tiden nye landmænd med i grupperne, fortæller rådgiverne bag

konceptet.

- Man er meget velkommen i grupperne, understreger Jens Schjerning,

der sammen med cheføkonom og kollega Klaus Moltesen Ravn

er det faglige omdrejningspunkt i handelserfagrupperne. Netop nu har

LandboSyd et attraktivt tilbud til landmænd, der overvejer at komme

med i en gruppe. Første møde fås således til halv pris.

Tre gange årligt

Handelserfamøderne har eksisteret i ca. 4 år, og de er oprettet efter

deltagelse AgroMarkets kursus. Der er tale om et fast koncept, hvor

deltagerne mødes tre gange årligt til status råvarer og finansiering.

Der behandles ligeledes andre emner, som har relevans til virksomhedens

drift.

- Mange er glade for at mødes og blive informeret denne måde.

Vi får også løbende flere deltager med, typisk ved mund til mund

metoden eller andre signaler i landskabet, som Jens Schjerning siger.

- Det er, tilføjer han, et sundt tegn , at den indsats og rådgivning, vi

dagligt laver, også er noget, kunderne efterspørger.

Jens Schjerning

Cheføkonom

Mobilnr. 21 42 56 20, jes@landbosyd.dk

___ Ja, tak jeg vil gerne komme til næste handelserfamøde

LandboSyd, Pederlyk 2, 6200 Aabenraa.

Tidspunkt: 8. marts 2010 kl. 9.15 til 12.00 med

efterfølgende frokost. Pris 425 kr.

Navn:

Adresse:

Mail:

Tlf.:

Specialer:

• Rådgiver & skribent AgroMarkets

• Strategi vedr. risikoafdækning

• Finansiering

• Afdækning og konvertering af lån

• Valutastyring og afdækning

• Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller)

• Specialist i tekniske analyser

NYT

Egne specialer

Undervisningen ledes typisk af cheføkonomerne Klaus M. Ravn

og Jens Schjerning, der har hver deres speciale. Klaus er ekspert

råvarer og Jens finansiering.

- Vi kan sagtens supplere hinanden områderne. Men en gang imellem

tager vi indledere ind udefra for at få noget inspiration, forklarer

Jens Schjerning.

Det faste koncept koster 850 kroner pr. gang. Deltagerne får efterfølgende

frokost og bilag sendt pr. mail. Og man må som gruppemedlem

– og indenfor rimelighedens grænse – ringe til eksperterne.

Halv pris

Som nævnt har LandboSyd netop nu et godt tilbud til landmænd, som

gerne vil prøve konceptet og høre de to handelseksperter området.

”Nye” deltagere kan således komme med 8. marts 2010

kl. 9.15–12.00, hvor der afsluttes med frokost hos LandboSyd.

- Klip nedstående talon ud og send den ind til os, eller tilmeld dig

via vores hjemmeside, lyder opfordringen.

Man er også velkommen til at ringe tlf: 74 36 50 05 eller skrive

en mail til Klaus: kmr@landbosyd.dk eller Jens: jes@landbosyd.dk

Klaus Moltesen Ravn

Cheføkonom

Mobilnr. 23 26 14 40, kmr@landbosyd.dk

Specialer:

• Rådgiver & skribent AgroMarkets

• Strategi vedr. risikoafdækning

• Specialist i tekniske analyser

• Råvarespecialist (korn, soja, energi, gødning,

el, raps, svine/oksekød, mælk mv.)

Til:

LandboSyd

Peberlyk 2

6200 Aabenraa

KLIP HER

Porto

13


LandboSyd December 2009

Digital tinglysning giver problemer

Udstykningssager og arealoverførsler ved

landbrugshandler er for komplicerede til nyt elektronisk

tinglysningssystem, der er beregnet til parcelhushandler.

– De lange ventetider er utilfredsstillende, pointerer

LandboSyd’s jurist Kristian Nørr Olsen. Men man må

væbne sig med tålmodighed.

Siden den digitale tinglysning trådte i kraft 8. september, har der

været store problemer med at få tinglysningen gennemført, når der har

været tale om landbrugshandler, herunder særligt udstykningssager og

arealoverførsler.

Det pointerer LandboSyd’s jurist Kristian Nørr Olsen.

Kristian Nørr Olsen.

- Problemerne skyldes til dels, at Tinglysningsretten i Hobro ikke havde

mandskab til at behandle det store antal tinglysningsfuldmagter, som

blev modtaget. Dette medførte en lang behandlingstid.

Dette er dog, efter det oplyste, ved at være løst, fortæller han.

Beregnet til parcelhushandler

Det helt store problem ligger i, at det nye digitale tinglysningssystem

ikke er udformet til at kunne håndtere landbrugshandler, herunder

udstykninger og sager om arealoverførsler.

- Systemet er beregnet til tinglysning af parcelhushandler, og landbrugssagerne

er typisk meget mere komplicerede.

Ved henvendelse til Tinglysningsretten har medarbejderne i Ejendomsafdelingen

i LandboSyd ikke altid kunnet få et entydigt svar

de konkrete spørgsmål, der er opstået. Opstartsfasen er derfor meget

problemfyldt, forklarer juristen.

3.000 sager

Hos Ejendomsafdelingen i LandboSyd har man en række sager, hvor et

endeligt skøde er tinglyst som byrde med frist til endelig registrering i

matriklen.

Den endelige registrering er sket i Kort & Matrikelstyrelsen, og Kort &

Matrikelstyrelsen har fremsendt det endelige skøde til Tinglysningsretten

til endelig tinglysning.

Men den endelige tinglysning har ladet vente sig, og det er ikke

muligt at få oplyst, hvor langt sagerne er, og hvornår endelig tinglysning

vil kunne finde sted.

- Dette er meget utilfredsstillende og til stor gene for kunderne, der ikke

kan få frigivet købesummerne. Vi har fået oplyst, at der i Tinglysningsretten

ligger ca. 3.000 utinglyste sager af denne art.

LandboSyd har erfaret, at banker og kreditforeninger ligeledes har store

problemer med at få tinglyst pantebreve i fast ejendom.

Øget brugerbetaling

Den digitale tinglysning vil efter LandboSyds opfattelse medføre øget

brugerbetaling. Den digitale tinglysning indebærer, at rådgivere og

landinspektører i dag skal lave en større del af tinglysningsarbejdet, end

tidligere.

- Der vil derfor blive anvendt mere tid og flere ressourcer hos rådgivere

og landinspektører, og dette kan kun resultere i større udgifter for

brugerne. Vi opfordrer vore kunder til at have tålmodighed, indtil

tinglysningssystemet fungerer optimalt og sagsbehandlingstiden er

nedbragt, understreger Kristian Nørr Olsen.

IT har afløst papir

• Den 8. september 2009 trådte den digitale tinglysning i

kraft for så vidt angår tinglysning i tingbogen vedrørende

fast ejendom

• Al tinglysning i tingbogen skal derfor nu foretages digitalt,

og der skal ikke længere indsendes skøder i papirform


Højere elpris er en betingelse

for lokal biogasproduktion

BioenergiSyd, som blev stiftet i efteråret, optager

fortsat medlemmer. Foreningen arbejder for biogas- og

bioenergianlæg i Sønderborg og Aabenraa kommuner.

Men det er op ad bakke, erkender formand Michael

T. Sangild.

Med den gældende elpris er Regeringens Grøn Vækst-plan om 40

nye, danske biogasanlæg inden 2020 urealistisk.

- Økonomien hænger simpelthen ikke sammen med de nuværende

energipriser. Vi skal have afregningsvilkår, der minder om

vilkårene i Tyskland. Får vi ikke det, bliver det ved snakken og de

fine hensigter, siger formand for BioenergiSyd, gårdejer Michael

T. Sangild, Tågholm ved Rødekro.

Han fastslår, at landmændene i Sønderjylland gerne vil producere

grøn energi til samfundet.

- Men det er en betingelse, at politikere og samfund er villig til at

betale den pris, det koster at producere klimavenlig energi som en

rentabel forretning, siger bioenergiformanden, der også er bestyrelsesmedlem

i LandboSyd.

55 øre oveni

Beregninger foretaget af LandboSyd’s bioenergiekspert, planteavlschef

Helge Lorenzen, viser, at den gældende elpris 74-76 øre

pr. kWh ikke muliggør etableringen af rentable biogasanlæg.

Indregnet i den gældende, pristalsregulerede elpris er 44-46 øre i

statstilskud.

- Alle de beregninger, jeg kender til, viser, at der mindst skal 44-55

øre ekstra oveni den gældende elpris. Først ved en elpris mindst

1,20 kroner pr. kWh vil der kunne etableres anlæg, hvor der er forretning

i tingene for landmændene bag biogasanlæggene.

Lokale beregninger med tilslutning til fjernvarme viser endda, at

det er nødvendigt med en elpris 1,20-1,25 kroner pr. kWh ved

salg af el samt varme afregnet til 250-300 kroner pr. mWh.

- Man skal jo huske, at den investerede kapital skal forrentes

fornuftigt, ligesom risikoen også skal dækkes ind. Og ikke mindst

set i lyset af de store omkostninger, der kommer som led i Grøn

Vækst-planens krav om flere efterafgrøder, er landmændene nødt

til at finde alternative indtægtsmuligheder.

En fornuftig biogas-afregningsmodel skal - set med mine øjne

– ikke være en ekstra udgift men i stedet give et – i forhold til

risikoen - fornuftigt bidrag til de nuværende indtægter i landbruget,

nævner Helge Lorenzen.

Foreningens formål

NYT

At arbejde for etablering af et eller flere fælles biogasanlæg

i området

At fremme udvikling og brug af andre former for bioenergi

efter medlemmernes ønsker

At være talerør for de biogasinteresserede medlemmer,

herunder også varetage de politiske interesser såvel lokalt

som nationalt

At indsamle viden og erfaring fra andre lignende foreninger

og formidle resultaterne til foreningens medlemmer

Bestyrelsen udgøres af fem landmænd. Fmd. Michael

Sangild, Thorkild Fink, Martin Lambert Pedersen, Søren

Wollesen og Ole F. Grønnebæk

Ønsker man at høre mere, kan man kontakte Helge

Lorenzen, LandboSyd, tlf. 74 36 50 69

Bred tilslutning

At interessen for biogas og bioenergi er til stede blandt landmændene

i Sønderborg og Aabenraa kommuner, vidner tilslutningen

til BioenergiSyd om.

I skrivende stund har 75 personer indskudt hver 5.000 kroner som

led i indmeldelsen.

Samtidig har midler fra SydEnergi, LAG i Aabenraa og Sønderborg

samt fra LandboSyd sikret en samlet startkapital godt

920.000 kroner.

- LandboSyd støtter med 100.000 kroner fra foreningens udviklingspulje.

Det gør vi, fordi der er tale om en fremadrettet investering

til alles ve og vel. Vi har en klar interesse i, at vi får skabt

mulighed for, at landbruget bliver storleverandør af grøn energi.

Samtidig leverer vi rådgivning til kunder og medlemmer området.

Og vi både har og får værdifuld viden området via vores

engagement i BioenergiSyd, siger LandboSyd’s formand Mogens

Dall.

15


Ann-Profil-09:Layout 1 5/15/09 8:49 AM Side 1

Se mere : www.landbogruppen.dk

Ønsker du at sælge/købe ejendom?

LandboGruppen SYD

Mogens Nielsen

Agrarøkonom

Tlf.: 7436 5126

Tlf.: 7436 5139

mon@landbogruppen.dk lnh@landbogruppen.dk

LandboGruppen SYD

Lena Nymann Heisel

Sekretær

Uanset om du ønsker at sælge dit livsværk eller planlægger

at investere vej mod det multifunktionelle landbrug,

kræver det indsigt og mange grundige overvejelser, før du

kan træffe de rigtige beslutninger.

Hos LandboGruppen Syd giver vi dig det samlede overblik i

alle faser - fra de første overvejelser om at købe eller sælge,

til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.

Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger

for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi,

men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer,

fremtiden byder .

- Så du kan roligt forvente dig mere af os!

SYD

Din professionelle landbrugsmægler

Magasinet er produceret af Friis Media, tlf.: 74 56 11 01 . www.friismedia.com

More magazines by this user
Similar magazines