Masser af Budget Tror på en fremtid - LandboSyd

Til samtlige jordbrugere i Sønderjylland
Tror på en fremtid
som svineproducent
Side 8-9
Masser af
økologi på Dybbøl Banke
Side 5
Nr. 4 December 2009 . 11. årgang
til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere
Budget
sender vigtigt signal til kreditorer
Side 8-9
NYT

LandboSyd December 2009
December 2009 - 11. årgang
Udgives af LandboSyd, Peberlyk, 6200 Aabenraa, e-mail: info@landbosyd.dk, www.landbosyd.dk
Tlf. +45 7436 5000 . Fax +45 7436 5001
Redaktionsudvalg: Mogens Dall, Gunnar Fink og Jacob Lund-Larsen
Redaktør: Jacob Lund-Larsen
Ansvarshavende redaktør: Gunnar Fink
Produktion: Friis Media
Oplag: Udsendes til samtlige jordbrugere m.fl. i Sønderjylland. Oplag 7.300.
Få styr på arbejdsmiljøet
LandboSyd og Grønt Netværk Sønderjylland er gået
sammen om at afholde aftenmøde, hvor der fokuseres på
arbejdstilsynsscreening, den grønne smiley og ledelse i
krisetid.
Her den 12. januar 2010 afholder LandboSyd et møde om arbejdsmiljø
og ledelse. Det sker kl. 18.30 hos Lanbo Syd i Aabenraa og
arrangeres i samarbejde med Grønt Netværk Sønderjylland.
Et af punkterne på dagsordenen er, at Arbejdstilsynet fortæller om
kravene til godt arbejdsmiljø og muligheden for at få den grønne
smiley, der betyder, at arbejdsmiljøet er i superligaklasse på arbejdspladsen.
Alle virksomheder, der har ansatte, skal have lavet en arbejdsmiljøscreening.
En medarbejder fra Arbejdstilsynet kommer og fortæller
om, hvordan tilsynet foretager en arbejdsmiljøscreening, der kan
resultere i en grøn smiley, som gælder i to år.
En times besøg
Arbejdsmiljøkonsulent Dennis Calender fra LandboSyd vil i løbet
af aftenen fortælle om, hvad landmanden skal gøre for at opnå den
grønne miljø-smiley.
- I mange tilfælde vil landmanden kunne få en god oplevelse ud af
Arbejdstilsynets besøg, hvis han har forberedt sig, og han har alle
papirer i orden, forklarer han.
På mødet vil Grønt Netværk Sønderjylland desuden orientere om et
medlemstilbud til nye medlemmer. Medlemstilbuddet giver en times
besøg af LandboSyds arbejdsmiljøkonsulent Dennis Calender, der
under besøget enten kan lave mindre opdateringer af APV’en eller
afklare, hvad der skal gøres for, at virksomheden kan opnå en grøn
smiley.
FARVER
Bl : Pantone 540 ¯ C 100, M 47, Y 0, K 47
Gr¿n: Pantone 355 ¯ C 100, M 0, Y 91, K 6
NYT
til medlemmer, kunder og samarbejdspartnere
Er arbejdsmiljøet i orden på din arbejdsplads, eller trænger det til et løft?
Ledelse i krisetid
Samme aften afholdes en workshop, hvor LandboSyd, Arbejdstilsynet,
GNS og DLBR Agrisafety er til stede. Her har man mulighed
for en uforpligtigende samtale med workshoppens deltagere.
Aftenen afsluttes med et foredrag af kommunikationsdirektør Eva
Sand, Sydbank, som vil fortælle, hvordan der opnås et godt arbejdsmiljø
i en krisetid.

Behov for en offensiv finanssektor
Vi oplever god aktivitet og
træk på rådgivning. Til gavn
for medlemmer og kunder.
Der er stadig store udfordringer i
vores eget ejendomsmæglerfirma
LandboGruppen. Ejendomshandelen
er næsten gået i stå.
Det er ikke så meget potentielle
købere og sælgere, der savnes.
Finansieringen er barrieren.
Mogens Dall.
Både kreditforeninger og banker er
tilbageholdende. Der er ellers ydet
bankpakker og garantiordninger fra Regeringen. Netop med det formål at
kunne holde gang i erhvervslivet.
Offensive og ansvarlige
Omvendt oplever vi, at rentemarginalen og bidragssatserne er hævet
betragteligt.
Resultatet er, at finansverdenen tjener pæne beløb, mens det øvrige
erhvervsliv ofte ikke kan få finansieret sunde projekter.
Landbruget er ikke tjent med længere tids stilstand. Når selv fornuftige
investeringer ikke kan foretages, har begge parter et problem. Når en investering
kunne styrke den enkelte bedrift, bør og skal den gennemføres
til alles fordel.
Det er på tide, beslutningstagerne i finanssektoren bliver mere offensive
– og samtidig ansvarlige - i deres udlånspolitik.
Kommunal dialog
Kommunevalget i vores område fik vindere og tabere. Det gælder nu om
at komme i dialog med kommunalpolitikerne.
LHN, SLF og LandboSyd er alle inviteret til en dialog med Haderslev,
Tønder, Sønderborg og Aabenraa kommuner.
I januar er LandboSyd vært ved et orienteringsmøde for udvalgsmedlemmer
i kommunernes teknik- og miljøudvalg. For såvel nyvalgte som
genvalgte kan der være behov for en opdatering.
Vores opgave bliver at få kommunalpolitikerne til at forstå de udfordringer
og problemstillinger, vi har i landbruget. Vi skal forklare samfundsinteresserne
i landbruget og komme med vores bud på løsninger.
Vi skal have landbruget på dagsorden. Sammen skal vi finde løsninger og
ikke begrænsninger. Alle fire kommuner er landkommuner, og landbruget
er en hjørnesten i dem alle.
NYT
Mere synlighed
På delegeretmødet i Landbrug & Fødevarer slog jeg et slag for mere
synlighed i pressen. Landbruget burde spille med samme kort som vore
modstandere. Vi skal bruge DR og TV2 som vores alliancepartnere.
Indenfor områder som bioenergi, biogas og halmfyring ser vi tydeligt, at
politikerne svigter.
Hvorfor kan vi ikke bruge landsdækkende medier til at stille de kritiske
spørgsmål?
Landbruget har en rigtig god sag.
Der er flere vindere: Miljøet, beskæftigelsen, danskerne og landbruget.
Svaret fra formandskabet var: ”Vi tror på faglige argumenter og forhandlinger”.
Det er jeg ikke uenig i. Synes blot ikke, det gør det alene.
Så længe den brede offentlighed ikke kender til politikernes ubeslutsomhed
på området, så længe offentligheden ikke får fortalt dilemmaet
og konsekvenserne af politikernes handlinger, lige så længe eksisterer
problemet ikke for politikerne.
Udover den indsats der sker fra Axelborg, er der derfor behov for, at vi i
de lokale foreninger gør en indsats og prøver at fortælle og synliggøre
problematikken i medierne.
Mange udfordringer
En tak til alle medarbejdere for året der gik. Et år med store udfordringer
slutter. Vi vil gå ind i 2010 med et styrket LandboSyd til gavn for alle.
Tak for godt og konstruktivt samarbejde.
Året 2009 vil blive husket for, at verden ændrede sig dramatisk.
Vi alle gennemlever lige nu den største økonomiske krise siden 1930.
Midt i den skal vi huske, at der findes vigtigere ting i livet.
Helbred og ens nærmeste.
Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår til alle,
med venlig hilsen
Mogens Dall
3

LandboSyd December 2009
Bælgplanter skal stå prøven som proteinkilde
Forsøgene med økologiske afgrøder på Dybbøl drives i
samarbejde mellem LandboSyd og Skov- og Naturstyrelsen
Sønderjylland, der lægger arealerne til.
Spæd interesse for avl af soja- og vinterhestebønner
blandt økologer. I de kommende sæsoner kan forsøg og
praktisk dyrkning give et fingerpeg om, hvorvidt bønner
dyrket i dansk jord er en af fremtidens proteinkilder.
For 15 år siden var økologisk majs en eksotisk sjældenhed på dansk
jord. I dag præger majs både markplaner og landskab overalt.
Sådan kan det også - et stykke hen ad vejen - komme til at gå med
vinterhestebønner og sojabønner. Afgrøder, der i dag betragtes som
eksotiske her i landet, men som har potentiale til at blive væsentligt
mere udbredte.
Bælgplanterne sojabønner og hestebønner er særligt interessante i
økologisk sammenhæng. Økologiske mælkeproducenter må nemlig
ty til at indkøbe dyr protein, som bælgplanterne er rige på. Soja ligger
med protein på 30-45 %, mens hestebønner typisk ligger lige over 30
% råprotein.
- Vi har et ønske om at få selvforsyningsgraden af proteinholdigt
foder op på de økologiske malkekvægbedrifter. Det kan vi få, hvis vi
får succes med at dyrke hestebønner til foder. Og til konsumbrug er
sojabønner ligeledes interessante, forklarer økologisk planteavlskonsulent
Birgitte Popp Andersen og souschef Poul Erik Nielsen, Landbo-
Syd’s planteavlskontor.
Forsøg i gang
LandboSyd er i dag involveret i forsøg med vinterhestebønner sammen
med Dybbøl Landbrug, der hører under Skov- og Naturstyrelsen.
Formålet er at få klarlagt, om vinterhestebønne har dyrkningsegenskaber
og udbytter, der gør afgrøden interessant for danske økologer.
Hestebønnerne er i forsøget sået den 30. september i en dybde på 6-7
cm med en rækkeafstand på 24 cm. Forsøget skal radrenses to gange i
foråret med 14 dages mellemrum.
- Vi får ikke et entydigt svar gennem forsøget. Men måske et fingerpeg
om, hvorvidt vinterhestebønne er et interessant bekendtskab. Og vi vil
gerne i kontakt med planteavlere, der kunne være interesseret i at gøre
sig erfaringer på området i praksis, pointerer Birgitte Popp Andersen.
- Vi ved, tilføjer Poul Erik Nielsen, at der er landbrug, som går i gang
med at dyrke sojabønner i indeværende dyrkningssæson. Og det er i
høj grad den praktiske dyrkning, der skal vise, om det går godt.
Væsentlig prisdannelse
Konsulenterne understreger, at de store dyrkningsmæssige udfordringer
primært ligger i det danske klima, sorterne og i den manglende
erfaring med dyrkning af vinterhestebønner og sojabønner.
En helt afgørende faktor bliver naturligvis også priserne. Man
kan f.eks. for sojas vedkommende forvente udbytter på maksimalt to
tons pr. hektar. Ved sådanne udbytteniveauer vurderes det, at sojabønner
kan være et godt alternativ til kornafgrøder.
Som en ekstra bonus tilføres jorden, hvor planterne vokser, kvælstof.
Det skyldes, at der er tale om bælgplanter, som er i stand til at fiksere
frit kvælstof fra atmosfæren.
- Hvis man gerne vil i gang, skal man afsætte mindst fem hektar jord.
Og så skal man have afsætningssiden på plads først, pointeres det.
LandboSyd hjælper gerne interesserede bønneavlere i gang, ligesom
planteavlskontoret også gerne vil formidle kontakter mellem planteavlere
og potentielle aftagere af protein til foder eller konsum.
Birgitte Popp Andersen tlf. 74 36 50 80.
Poul Erik Nielsen tlf. 74 36 50 75.
Vidste du at:
Bælgplanter er ikke egnet til dyrkning på lavbundsjord eller meget uens jord.
De har pælerod, og trives ikke godt på sammenkørt jord eller jord med en tæt
pløjesål
Bælgsæd bør ikke dyrkes på arealer med et stort ukrudtstryk
Sojabønner er en kortdagsplante. Den har derfor vanskeligt ved at blomstre
på vore breddegrader, hvor vi har lange, lyse sommerdage
Forædlingsmæssigt arbejdes på at gøre sojabønner daglængdeneutral. Særligt
i Østrig er man langt fremme i udviklingen på europæisk plan
Hestebønner er følsomme for angreb af bladlus, hvor det koster mere udbytte
end et luseangreb i korn
Jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor og kalium bør ikke være for lavt
til bælgplanterne, da det kan gå ud over deres evne til at fiksere kvælstof
Kilder: DJF & Dansk Landbrugsrådgivning

NYT
Økologisk lokomotiv med forpligtelser
Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland driver over
200 ha økologisk landbrugsjord, og råder samlet over
400 ha økologiske arealer. En faglig udfordring, som
bruges til naturpleje og til at give folk oplevelser,
fortæller skovfoged John Callesen. LandboSyd er den
primære rådgiver.
Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland er en af LandboSyd’s store
kunder på økologisiden.
I de seneste tolv år har skovfoged John Callesen og hans stab
nemlig haft til opgave at passe og drive de økologiske arealer, der
i dag udgør cirka 400 hektar. Heraf er halvdelen tilskudsberettiget
landbrugsjord.
- Som offentlig jordbesidder er vi forpligtet til at løse en række
politisk bestemte opgaver. Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland
skal således være et regionalt, økologisk lokomotiv, der er med til
at fremme den økologiske udvikling, forklarer John Callesen.
Dette sker eksempelvis gennem forsøg, som drives i samarbejde
med LandboSyd, og gennem økologisk naturpleje, der giver afgræsningsmulighed
for 250 sønderjyske kreaturer. Dertil kommer
driften af godt 200 hektar økologisk jordbrug i Sønderjylland
Spændende udfordring
De økologiske arealer ligger spredt i Sønderjylland. På de fredede
arealer på Dybbøl banke er cirka 150 ha i omdrift – halvdelen med
græs - mens den anden halvdel drives som økologisk planteavlsbrug
og med forsøg.
Ved Frøslev Mose udføres naturpleje på 130 hektar økologisk
græs, hvor plejen består i afgræsning, mens man ved Nørskovgaard
driver Haderslev Dyrehave på ca. 120 ha, hvor kronvildt og dåvildt
ligeledes er økologisk.
John Callesen er den daglige leder af landbruget under Skov- og
Naturstyrelsen, Sønderjylland. Og skovfogeden, der er opvokset på
en gård i Uge ved Tinglev, kalder det en spændende faglig udfordring
at drive økologisk planteavl.
- Vi har hen ad vejen skullet lære en masse. Og i den proces er
ikke mindst økologirådgiver Birgitte Popp Andersen, LandboSyd’s
planteavlskontor, et værdifuldt bekendtskab. Her får vi sparring, ny
viden og gennemtænkte markplaner.
Samtidig er det udmærket at være lidt oppe i årene, fordi økologisk
landbrug minder en del om den barnelærdom, jeg fik hjemme på
gården, husker John Callesen.
Kræver fokus
Han erkender, at hans skepsis overfor, om ukrudtet i markerne ville
tage overhånd uden sprøjtning, er gjort til skamme.
- Vi har lært, at vi skal have hænderne helt nede i jorden. F.eks.
kan en mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af strigling
eller radrensning måske ikke lade sig gøre om morgnen, men
kl. 14 samme dag.
John Callesen er den daglige leder af landbruget under
Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland.
Den der fingerspitzengefühl skal man dyrke ekstra meget som
økologisk planteavler, understreger skovfogeden.
Kornet sås i dobbelt rækkeafstand, så der er plads til radrenseren.
Og på Dybbøl banke sås i nord/sydgående retning, så mest mulig
sol kan trænge ned til det kløverudlæg, der udlægges i vårsæden
efter to gange blindstrigling og en radrensning.
Kløveren fikserer kvælstof fra luften og tilfører derved jord og
afgrøder næring.
Faste aftagere
Kornarterne, der avles, er gamle arter som vinterspelt, emmer,
eenkorn, stauderug, ølandshvede, havre og almindelig vinterhvede.
Kornet afsættes primært til bageriet Aurion i Hjørring. Også Bioland
Gut Rosenkrantz i tyske Neumünster og Skærtoft Mølle på Als er på
kundelisten.
Alt sælges fra eget plantørreri på basis af kornanalyser, som viser, at
varen lever op til strenge kvalitetskrav.
- Vi driver landbrug, fordi vi har en række forpligtelser. Vi skal
passe vore fredede arealer ved Dybbøl, og udføre naturpleje ved
Frøslev, samtidig skal Skov- og Naturstyrelsen også give oplevelser
til publikum – f.eks. i dyrehaven.
Men vores tilgang til den økologiske planteavl er professionel. Og
vi ligger med udbytter, der svarer til 2/3 af konventionelle udbytter.
Til gengæld er afregningsprisen væsentlig bedre, så isoleret set er
planteavlsdriften en fornuftig forretning, slutter John Callesen.
5

LandboSyd December 2009
Medarbejdernyt
Fratrædelser
Juniorkonsulent Tommy S. Hansen, Kvæg-regnskabsgruppe 1 er
fratrådt pr. 30. sept. 2009 i forbindelse med at han har fået nyt job i
Aabenraa Kommune.
Sekretær i ejendomsafdelingen Birthe Pedersen er ligeledes fratrådt
pr. 30. sept. 2009.
Ejendomskonsulent Lisbet Hommelhoff er fratrådt pr. 30. november
2009.
Sekretær i ejendomsafdelingen Doris Fisker Boysen fratræder pr.
31. december 2009.
Som vi tidligere har orienteret om, har vi på grund af situationen i
landbrugserhvervet været nødt til at reducere i medarbejderstaben,
og vi er naturligvis kede at skulle sige farvel til dygtige og kompetente
medarbejdere.
Realkredit
DLR Kredit yder realkreditfinansiering
til alle landbrugsformål
Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte
Område 61
Jens Hasling Frandsen
»Agentoft«
Jelsvej 37
6630 Rødding
Tlf. 70 24 34 61
Fax: 70 24 35 61
E-mail: jhf@dlr.dk
Område 64
Jens Peter Kaad
Tandsgårdvej 6
Tandslet
6470 Sydals
Tlf. 70 24 34 64
Fax: 70 24 35 64
E-mail: jpk@dlr.dk
Ved vurdering af
ejendomme med
stor svineproduktion
medvirker desuden
Frode Jensen
Tyrstingvej 3, Ring
8740 Brædstrup
Tlf. 70 24 34 25
Fax: 70 24 35 25
E-mail: foj@dlr.dk
Område 63
Bendix Nielsen
Harres 63
6261 Bredebro
Tlf. 70 24 34 63
Fax: 70 24 35 63
E-mail: bn@dlr.dk
Ved vurdering af
ejendomme med
stor kvægproduktion
medvirker desuden
Herluf Jørgensen
Boldingvej 17 A
6752 Glejbjerg
Tlf. 70 24 34 28
Fax: 70 24 35 28
E-mail: hj@dlr.dk
Vi vil gerne sige tak for et godt samarbejde til de medarbejdere, som
forlader os, og håber snart der kommer mere gang i hjulene igen.
Gunnar Fink
er realkredit
Nyropsgade 21 · 1780 København V
Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00
www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

Direktørens klumme
Hvordan ligger
landet?
Efter nogle forholdsvis
stille måneder efter sommerperioden
er der nu
igen stor aktivitet indenfor
rådgivningen, herunder
også på baggrund af udefra
kommende forhold.
Kommunerne har sat øgede
ressourcer ind på at få has
på puklen af miljøansøgninger
inden 01.10.2010
bl.a. for at få del i den
pulje, staten har bevilliget
for at fremme sagsbehandlingen.
Da der i de enkelte
sager ofte er behov for
justeringer og tilpasninger fra landmandens side, giver det travlhed
hos vore miljørådgivere.
Grøn vækst-planen stiller ligeledes nye krav, herunder nye regler
og normer, som skal indpasses på bedriften, ligesom de fleste landmænd
skal på sprøjtekursus.
Endelig er der fortsat stor travlhed omkring revidering af landmandens
budgetter, der skal bruges overfor banker og realkreditinstitutter,
som naturligt følger udviklingen hos deres kunder på tæt
hold.
Renteudviklingen har gennem året været positiv, og den korte rente
(F1 og tilsvarende) ligger nu under 2 %.
Det indikerer betydeligt lavere finansieringsomkostninger i 2010.
Mange LandboSyd-kunder har haft gavn af en konsekvent strategi
på finansieringsområdet, og det vil uden tvivl også gælde i 2010.
Trods den positive renteudvikling er der fortsat nogle store udfordringer
med at få indtjeningen op på et
acceptabelt niveau.
Omsætningen af produktionsejendomme er fortsat på et lavt
niveau, men der er efterhånden et ”opsparet behov” for, at der sker
noget. Ikke kun på den lange bane i form af bedre produktionsvilkår
og forhåbentligt bedre afregningspriser, men også på kort
sigt, her og nu.
Der er mange ejendomme, som er til salg. Enten fordi økonomien
ikke hænger sammen længere, fordi landmandsfamilien ønsker at
gå på pension, eller fordi man, trods rimelig økonomi, synes, de
nuværende vilkår er for meget op ad bakke.
NYT
Derfor forventer vi, at der i 2010 bliver større aktivitet på ejendomsmarkedet.
Prisniveauet bliver et andet og lavere, end vi har
kendt de seneste år, og det giver nye muligheder for dem, som
trods alt fortsat brænder for at være landmænd, herunder også de
unge landmænd, der hidtil har haft det svært i konkurrencen med
de etablerede landmænd.
Der bliver behov for at se på nye generationsskiftemodeller og
nytænkning indenfor ejerformer og finansieringssammensætning.
Effektiviseringer og rationaliseringer: Jeg nævnte i sidste nr.
af bladet, at vi har iværksat en større plan for effektiviseringer og
besparelser i LandboSyd.
Den største virkning får vi først i 2010, men allerede i indeværende
år, kan vi se effekten i form af reducerede omkostninger.
Vi forventer derfor at kunne præstere et fornuftigt regnskabsresultat
pr. 31.12.2009, trods en lidt lavere omsætning i forhold til
budgettet. Ligeledes sker der ingen stigninger på vore timepriser i
2010, og på nogle områder vil vi kunne reducere priserne.
Trods spareplanen, har vi fortsat en topmotiveret medarbejderstab,
med spidskompetencer indenfor en række betydende områder.
Medarbejdere som ved, hvor skoen trykker, og som gerne vil
være med til at stikke kursen ud i en vanskelig tid, og manøvrere
mellem forhindringerne.
Godt Nytår
- med tak for et godt og konstruktivt samarbejde gennem året..
Gunnar Fink
Als og Sundeved
læplantningslaug
Der er mulighed for læplantning
til foråret 2010-2011 med statstilskud.
Der plantes 3 og 6-rækkede med
40 % statstilskud.
Peter Christiansen, Mjelsgaard,
tlf. 7449 0621, mobil 2027 4999
7

LandboSyd December 2009
Fordobler FRATS-anlæg:
Tror på en fremtid som svineproducent
- Jeg betragter omkostningerne til miljørådgivning som en nødvendig investering, siger Torben Heisel, Kassøgaard, der nu udvider
sin FRATS-produktion fra 250 til 500 dyreenheder.
Torben Heisel, Kassøgaard i Kassø, er i gang med at
opføre nyt staldanlæg. LandboSyd’s miljørådgivning
har været en nødvendig og god investering, vurderer
svineproducenten.
Et nyt staldanlæg, der udvider FRATS-produktion fra 250 til 500
dyreenheder, er en realitet på Kassøgaard i Kassø ved Rødekro næste år.
Og selvom erhvervsklimaet i Danmark er køligt, tror gårdejer
Torben Heisel på en fremtid for dansk svineproduktion.
- Ellers turde jeg naturligvis ikke gå i gang. Det er jo en betydelig
udvidelse. Og jeg håber selvfølgelig på, at investeringen sker på det
rigtige tidspunkt, siger Torben Heisel.
Griber chancen
Den 42-årige svineproducent understreger, at han udmærket er klar
over, at mange kolleger ikke har samme chance for at udvide, som
han har fået.
Der er således mange hindringer, som skal forceres. Miljømæssigt
og finansielt.
- Nu har jeg fået chancen, og den udnytter jeg selvfølgelig. Men det
sker i respekt for de kolleger, der står i den stik modsatte situation,
vil jeg gerne understrege, siger Torben Heisel.
Kompliceret sag
Svineproducenten fra Kassø har da også selv oplevet, hvor kompliceret
det er, at få en miljøgodkendelse igennem.
Torben Heisel ansøgte tilbage i 2005 Sønderjyllands Amt om en
miljøgodkendelse. Og i oktober 2009 fik han en endelig godkendelse
fra Aabenraa Kommune, som overtog sagen fra amtet.
- En miljøsag består af virkelig mange elementer og kan være ret
kompliceret. Derfor har jeg investeret i miljørådgivning hos Landbo-
Syd. Det er miljøchef Britt Bjerre Paulsen, der har kørt mit sagsfor-

løb fra begyndelsen. Og det har hun gjort sikkert og professionelt.
Det er nok de færreste landmænd, der kan håndtere en miljøsag
uden rådgivning. Jeg turde ikke. Og jeg betragter omkostningerne til
miljørådgivningen som en nødvendig investering, forklarer Torben
Heisel.
Ingen klager
Han tilføjer, at selvom sagsforløbet har været langstrakt, har det
været en positiv oplevelse.
- Ingen har klaget, og det har til dels også været selvforskyldt, at
sagen er trukket ud, fordi jeg har ændret mit projekt undervejs.
I løbet af 2010 forventer han, at udvidelsen fra de nuværende 250
dyreenheder til de miljøgodkendte 500 dyreenheder er en realitet.
Produktionen er en FRATS-produktion, hvor 7 kg’s grise opfedes
til slagtevægt. Aftageren er slagteriet i Brørup. Samtidig er der mulighed
for at afsætte produktion syd for grænsen.
Køler gyllen
Svineproducenten fra Kassø har i ansøgningsforløbet haft forskellige
overvejelser omkring miljøteknologi.
For at imødekomme myndighedernes miljøkrav har han besluttet, at
der installeres gyllekølingsanlæg i de nye stalde.
Derved opnås en reduktion i ammoniakfordampningen på cirka 30
procent – eller som tommelfingerregel 7 procents ammoniakreduktion
pr. grad, gyllen nedkøles.
Samtidig genvindes varmen fra den nedkølede gylle og udnyttes
som gulv- og rumvarme hos de mindste grise samt til opvarmning af
fodervand i staldene.
For at reducere ammoniakfordampningen yderligere, er samtlige
gyllebeholdere i projektet med fast teltoverdækning.
Biogas i spil
Foruden gyllekøling har et gård-biogasanlæg været seriøst overvejet.
Anlægget var således en del af projektbeskrivelsen undervejs i
sagsforløbet.
Annonce rød:Layout 1 20/03/07 14:45 Side 1
Erling Knudsen
El
AG Electric A/S
Aut. El-installatør og Ingeniørfirma
Kathale 18, 6200 Aabenraa
Tlf. 73623800 Fax. 73624133
info@ag-electric.dk
NYT
Torben Heisel med staldtegningerne, der i løbet af foråret bliver
en realitet på Kassøgaard.
Men i sidste ende faldt idéen til jorden, fordi jeg ikke helt turde tro
på, at forsyningssikkerheden på affaldssiden var god nok.
Biogas er dog fortsat interessant, selvom rammevilkårene for gyllebaserede
anlæg pt. ikke er til stede.
- Vi skal have afregningsvilkår, der ligner forholdene i Tyskland, før
det bliver rigtig interessant. Men hvis jeg skal være med, skal det
være i et projekt med et større anlæg sammen med andre landmænd,
slutter den miljøbevidste landmand.
-
9

LandboSyd December 2009
Budget er vigtigere end nogensinde
Det sender et godt signal til kreditorerne, hvis man
selv tager initiativ til en fremskrivning af likviditet
og resultat i form af et budget. Derved kan budgettet
anvendes offensivt og proaktivt overfor långivere,
pointerer cheføkonom Henrik Fogh Vester.
Et budget er langt mere end tørre tal på papir. Et budget er således et
væsentligt styringsværktøj på moderne landbrugsbedrifter.
Og bruges værktøjet rigtigt, kan det anvendes offensivt og proaktivt
i forhold til kreditorerne.
Det understreger cheføkonom Henrik Fogh Vester fra LandboSyd’s
driftsøkonomiafdeling.
Vigtigt overblik
Cheføkonomen forklarer, at en generel øget usikkerhed om faktorpriser
og renten har gjort det endnu mere vigtigt at fremskrive
bedriftens økonomi, så man derved får en idé om den kommende
tids likviditetsudvikling.
Vi oplever, at landmændene – også for deres egen skyld - får større
og større behov for at vide, i hvilken retning virksomheden bevæger
sig, forklarer Henrik Fogh Vester.
Likviditetsbehovet hænger sammen med, at landbrugenes størrelse,
omsætning, og balance efterhånden har bevæget sig op i en klasse,
hvor der ofte er tale om store likviditetsmæssige udsving.
- I disse virksomheder er det vigtigt at vide, hvor man står. Og man
skal have overblik over, hvor stor en likviditetsramme, der vil være
nødvendig i den kommende periode, understreges det.
Et godt signal
Henrik Fogh Vester nævner videre, at der vil være landmænd, der
ikke før har lavet budget, som vil blive mødt med et ønske om
budget fra kreditorer.
- Vi opfatter situationen sådan, at långiverne er blevet en del mere
forsigtige med udlån til landbrug. Og de bryder sig ikke om at
bidrage med yderligere likviditet, hvis der er stor usikkerhed om det
samlede behov, eller der er tale om store uforudsete likviditetsbehov.
Det gør, at budgetlægning er et grundlæggende værktøj for alle landbrug.
Det sender simpelthen et godt signal til kreditorerne, at man
selv har taget initiativ til en fremskrivning af likviditet og resultat i
form af et budget. På den måde kan budgettet anvendes offensivt og
proaktivt overfor långivere, pointerer cheføkonomen.
Svært at ramme priser
Han indrømmer dog også, at der kan argumenteres imod budgetlægning.
Nogle kan således pointere, at et budget fortrinsvis udarbejdes
for långiverens skyld, og at papiret ikke er mere værd end de
forudsætninger, der bruges.
- Et stykke af vejen er det også rigtigt. De seneste år har bekræftet
os i, at det kan være vanskeligt at forudsige effektivitet og pris på et
særligt sikkert grundlag, påpeger Henrik Fogh Vester.
Han slår på den baggrund fast, at budgettet skal ses som en produktionsplan
- udarbejdet på baggrund af de bedst kendte forudsætninger
på budgettidspunktet.
Kun ved at have en produktionsplan kan man vurdere betydningen
af ændrede priser, ændret produktion eller aktive til- og fravalg,
påpeger cheføkonomen.
Handling efter resultat
De fleste budgetter, der udarbejdes, dækker de kommende 12
måneders produktion.
- Vi kommer dog ud for perioder, hvor det budgetterede resultat for
det kommende år ikke viser et økonomisk tilfredsstillende resultat.
Det har eksempelvis været tilfældet for budgetter 2009, der alle
- stort set uden undtagelse – viser negativt resultat, fortæller Henrik
Fogh Vester.
I den situation er det vigtigt at kunne skue lidt længere ud i fremtiden
og vurdere bedriftens økonomiske sammenhængskraft ved
anerkendte forudsætninger.
På den måde får landmanden en idé om, hvorvidt bedriften med den
nuværende produktionskapacitet og omkostningsstruktur kan servicere
gælden på betryggende vis og sikre ejer en fornuftig indtjening.
Der kan så laves handlingsplaner afhængig af resultatet.
- Det viser også, at man som ansvarlig indehaver tager aktiv stilling
til udviklingen af sin egen bedrift, pointerer cheføkonomen.
Brug opfølgningerne aktivt
En ting er at bruge sit budget aktivt.
Men de løbende opfølgninger kan faktisk være ligeså
væsentlige, påpeger Henrik Fogh Vester.
- Budgetopfølgningerne skal bruges mindst ligeså aktivt.
Og det er rigtigt glædeligt, når vi oplever nye budgetkunder,
der næsten ikke kan vente med at få opfølgningerne,
fordi de tillægges lige så stor værdi som selve
budgettet, fortæller han.
Og ifølge cheføkonomen er der mange gode grunde til, at
landmand og konsulent i samarbejde laver budgetopfølgninger
i meget større omfang end hidtil.
- Vi arbejder på at gøre det muligt at bruge opfølgningerne
til et prognoseværktøj i større omfang. På den måde kan
landmanden ikke bare se, hvordan den forgangne del af
året er gået. Han får også en idé til, hvor årets resultat
bevæger sig hen, slutter han.

Få professionel hjælp i kriser
Gunnar Glindvad
Kristensen
LandboSyd har erfarent team, som kan rådgive medlemmer
og kunder sikkert og juridisk korrekt gennem en
vanskelig tid.
Der findes ikke standardløsninger i krisetider. Enhver krise skal således
håndteres individuelt i den konkrete situation.
LandboSyd har et team på fem erfarne specialister, der hjælper medlemmer
og kunder med konkret krisehåndtering. Dette sker i samarbejde
med landmandens øvrige rådgivere.
Kriseteamet udgøres af økonomikonsulenterne Henrik F. Vester, Bent
Sørensen og Gunnar Glindvad Kristensen samt af jurist Kristian Nørr
Olsen og ejendomskonsulent Henning Paulsen.
Individuel vurdering
Teamet har erfaring for, at landmanden i nogle situationer ikke længere
har lyst til at fortsætte og gerne vil ud af erhvervet. I andre tilfælde er
der måske ikke mulighed for at fortsætte, fordi både driftsresultater og
gældsbyrde umuliggør dette.
Andre gange er der tale om mere midlertidige problemer eller en situation,
der kan reddes med nogle justeringer og aftaler med kreditorerne.
- Derfor er det vigtigt, at hver enkelt sag vurderes og håndteres i samarbejde
med et professionelt rådgivningsteam, som ved hvilke værktøjer,
der holder juridisk, og som har mulighed for rent praktisk at blive gennemført,
pointerer de fem rådgivere.
Betalingsstandsning
Teamet opridser her kort, hvilke muligheder man har for at håndtere en
krisesituation. Et af de kendte kriseværktøjer er en betalingsstandsning.
Værktøjet kan bruges, hvis en landmand er kørt fast økonomisk.
Det er landmanden selv, der skal anmelde betalingsstandsningen over
for skifteretten, der så beskikker et tilsyn, som er en advokat.
Under betalingsstandsningen må der ikke betales gammel gæld. Det
er en forudsætning, at driften af ejendommen kan give likviditet til at
betale de forpligtelser, der opstår i betalingsstandsningsperioden, såsom
løn, udgifter til foder, el, vand, gødning m.m.
NYT
Henning Paulsen Kristian Nørr Olesen Henrik F. Vester Bent Sørensen
En betalingsstandsning kan løbe i tre måneder og kan under særlige
omstændigheder forlænges til et år.
Flere løsningsmodeller
Hvis bedriften i øvrigt er ”sund”, og der er fornuftige driftsresultater, kan
en frivillig akkord eventuelt være en løsning.
Ved akkorden skal kreditorerne acceptere, at gælden nedskrives med en
procentsats. Et andet kriseværktøj er brugeligt pant. Her har en kreditor
med pant i fast ejendom mulighed for at få dækket en restance eller for
at sikre pantet eksempelvis i tilfælde af vanrøgt. Det er panthaveren, der
skal anmode fogedretten om, at ejendommen tages til brugeligt pant.
Et af de øvrige værktøjer, der kan anvendes konkret i krisehåndtering, er
en tilbagetrædelseserklæring.
Her er tale om en erklæring fra en kreditor om at ville træde tilbage til
fordel for en anden kreditor.
Konkurs og gældssanering
Et definitivt kriseværktøj er konkursbehandling. Ved en konkurs mister
landmanden rådigheden over sin bedrift og formue.
Konkursboet har som opgave at skaffe den bedst mulige dækning til
kreditorerne. Som led heri vil bedriften blive realiseret enten via salg i
fri handel eller ved tvangsauktion.
LandboSyd’s kriseteam understreger, at konkursbehandling ofte er
sidste udvej.
Men lempelige regler om gældssanering i forbindelse med en konkurs
betyder, at konkurs kan være værd at overveje.
LandboSyd’s fem kriserådgivere uddyber gerne de forskellige muligheder
og konkrete kriseværktøjer over for medlemmer og kunder.
Gunnar Glindvad Kristensen kan kontaktes på tlf. 74 36 50 11.
Henning Paulsen kan kontaktes på tlf. 74 36 50 52.
Kristian Nørr Olsen kan kontaktes på tlf. 74 36 51 47.
Henrik F. Vester kan kontaktes på tlf. 74 36 51 48.
Bent Sørensen kan kontaktes på tlf. 74 36 50 47.
11

LandboSyd December 2009
Små justeringer kan give store resultater
Per Schmidt (t.v.) er ikke i tvivl om, at det har skabt resultater i
staldene, at ventilationsanlægget er blevet finjusteret. Nu passer
temperaturen nemlig, kan han konstatere sammen med svineproduktionsrådgiver
Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning.
Hos svineproducent Birger Jensen ved Gram har en gennemgang
af klimastaldenes ventilationsanlæg minimeret
halebidsproblemer markant. Samtidig har fokus på foder
skubbet tingene i den rigtige retning.
Problemer med halebid er et velkendt fænomen hos grise. Problemerne
hænger typisk sammen med dårlig trivsel hos grisene. Det kan dog være
vanskeligt at stille en konkret diagnose for, hvorfor halebidsproblemerne
opstår.
Hos svineproducent Birger Jensen i Jenning ved Gram har man tidligere
på året oplevet betydelige problemer med halebid.
Derfor blev svineproduktionsrådgiver Jacob Dall, LandboSyd
Svinerådgivning, tilkaldt.
Det skulle vise sig at være en god idé. I dag er halebidsproblemerne
nemlig reduceret markant.
Følsomme grise
Et af de områder, der blev tjekket, var ventilationsanlæggene og klimacomputerne
i de 18 sektioner i klimastalden.
- Vi ved, at selv mindre temperaturudsving påvirker grisenes trivsel.
Og vi ved, at fabriksindstillingerne på klimacomputerne ikke altid er
præcise nok, fordi forholdene er individuelle i forskellige stalde og i
forskellige staldafsnit, forklarer Jacob Dall.
Han tilføjer, at de færreste svineproducenter giver sig tid til at justere
deres anlæg ind efter, der er kommet grise i stalden. Samtidig kan indstillinger
og følere ”skride” i kalibreringen og derved blive unøjagtige.
Påkrævet finjustering
Hos Birger Jensen gennemgik Jacob Dall derfor alle staldafsnit med
sit måleudstyr. Temperatur og luftfugtighed blev målt. Og resultaterne
fra klimacomputernes temperaturmæssige top- og bundmålinger blev
studeret.
Målingerne viste, at ventilationsanlægget og klimacomputerne skulle
finjusteres. Udsvingene i temperaturen gennem døgnet var for store.
Der var samtidig problemer med at få staldene 100 procent tørre igen
efter vask. Og det påvirkede alt sammen grisenes trivsel negativt.
- Det var i hvert fald min formodning. Og den viste sig at holde stik,
forklarer Jacob Dall.
Skabt resultater
Svineproducent Birger Jensen og hans medhjælper Per Schmidt er ikke
i tvivl om, at det har skabt resultater i staldene, at ventilationsanlægget
er justeret.
- Samtidig har vi også sammen med Jacob Dall rettet fokus mod vores
foder. Noget der har betydet, at vi har reduceret fytase-indholdet. Disse
justeringer har tilsammen givet os produktionsmæssig fremgang.
Resultatet er, at vi har en bedre tilvækst. Der er mere drev i tingene nu,
og det hele glider lidt bedre end tidligere, konstaterer Birger Jensen.
Det er aftalt, at staldanlægget i Jenning cirka hver tredje måned bliver
gennemgået af Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning. Af og til sammen
med besætningsdyrlægen.
- Vi har aldrig tidligere benyttet os af svinerådgivningen på den måde.
Men resultaterne fortæller os, at vi skal fortsætte ad den vej, konstaterer
Birger Jensen og Per Schmidt.
Nybygning / ombygning
tømrerarbejde
sNedkerarbejde
murerarbejde
Industri / Landbrug / Private boliger
Jens søndergaard
Tømrer-, snedker- og
byggeforreTning
Bjerndrupvej 16 . Bjerndrup . 6240 Løgumkloster
Tlf. 74 74 41 26 . www.js-byg.dk

Handelserfagrupper er en succes
Deltagerne mødes tre gange årligt til status på råvarer og
finansiering. Grupperne har eksisteret i fire år, og aktuelt
deltager 140 landmænd. Der kommer løbende flere til
– du kan også være med.
LandboSyd’s handelserfagrupper er en succes. Det vidner en
deltagelse på ikke færre end 140 landmænd om. Og der kommer
hele tiden nye landmænd med i grupperne, fortæller rådgiverne bag
konceptet.
- Man er meget velkommen i grupperne, understreger Jens Schjerning,
der sammen med cheføkonom og kollega Klaus Moltesen Ravn
er det faglige omdrejningspunkt i handelserfagrupperne. Netop nu har
LandboSyd et attraktivt tilbud til landmænd, der overvejer at komme
med i en gruppe. Første møde fås således til halv pris.
Tre gange årligt
Handelserfamøderne har eksisteret i ca. 4 år, og de er oprettet efter
deltagelse på AgroMarkets kursus. Der er tale om et fast koncept, hvor
deltagerne mødes tre gange årligt til status på råvarer og finansiering.
Der behandles ligeledes andre emner, som har relevans til virksomhedens
drift.
- Mange er glade for at mødes og blive informeret på denne måde.
Vi får også løbende flere deltager med, typisk ved mund til mund
metoden eller andre signaler i landskabet, som Jens Schjerning siger.
- Det er, tilføjer han, et sundt tegn på, at den indsats og rådgivning, vi
dagligt laver, også er noget, kunderne efterspørger.
Jens Schjerning
Cheføkonom
Mobilnr. 21 42 56 20, jes@landbosyd.dk
___ Ja, tak jeg vil gerne komme til næste handelserfamøde
på LandboSyd, Pederlyk 2, 6200 Aabenraa.
Tidspunkt: 8. marts 2010 kl. 9.15 til 12.00 med
efterfølgende frokost. Pris 425 kr.
Navn:
Adresse:
Mail:
Tlf.:
Specialer:
• Rådgiver & skribent AgroMarkets
• Strategi vedr. risikoafdækning
• Finansiering
• Afdækning og konvertering af lån
• Valutastyring og afdækning
• Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller)
• Specialist i tekniske analyser
NYT
Egne specialer
Undervisningen ledes typisk af cheføkonomerne Klaus M. Ravn
og Jens Schjerning, der har hver deres speciale. Klaus er ekspert på
råvarer og Jens på finansiering.
- Vi kan sagtens supplere hinanden på områderne. Men en gang imellem
tager vi indledere ind udefra for at få noget inspiration, forklarer
Jens Schjerning.
Det faste koncept koster 850 kroner pr. gang. Deltagerne får efterfølgende
frokost og bilag sendt pr. mail. Og man må som gruppemedlem
– og indenfor rimelighedens grænse – ringe til eksperterne.
Halv pris
Som nævnt har LandboSyd netop nu et godt tilbud til landmænd, som
gerne vil prøve konceptet og høre de to handelseksperter på området.
”Nye” deltagere kan således komme med 8. marts 2010
kl. 9.15–12.00, hvor der afsluttes med frokost hos LandboSyd.
- Klip nedstående talon ud og send den ind til os, eller tilmeld dig
via vores hjemmeside, lyder opfordringen.
Man er også velkommen til at ringe på tlf: 74 36 50 05 eller skrive
en mail til Klaus: kmr@landbosyd.dk eller Jens: jes@landbosyd.dk
Klaus Moltesen Ravn
Cheføkonom
Mobilnr. 23 26 14 40, kmr@landbosyd.dk
Specialer:
• Rådgiver & skribent AgroMarkets
• Strategi vedr. risikoafdækning
• Specialist i tekniske analyser
• Råvarespecialist (korn, soja, energi, gødning,
el, raps, svine/oksekød, mælk mv.)
Til:
LandboSyd
Peberlyk 2
6200 Aabenraa
KLIP HER
Porto
13

LandboSyd December 2009
Digital tinglysning giver problemer
Udstykningssager og arealoverførsler ved
landbrugshandler er for komplicerede til nyt elektronisk
tinglysningssystem, der er beregnet til parcelhushandler.
– De lange ventetider er utilfredsstillende, pointerer
LandboSyd’s jurist Kristian Nørr Olsen. Men man må
væbne sig med tålmodighed.
Siden den digitale tinglysning trådte i kraft 8. september, har der
været store problemer med at få tinglysningen gennemført, når der har
været tale om landbrugshandler, herunder særligt udstykningssager og
arealoverførsler.
Det pointerer LandboSyd’s jurist Kristian Nørr Olsen.
Kristian Nørr Olsen.
- Problemerne skyldes til dels, at Tinglysningsretten i Hobro ikke havde
mandskab til at behandle det store antal tinglysningsfuldmagter, som
blev modtaget. Dette medførte en lang behandlingstid.
Dette er dog, efter det oplyste, ved at være løst, fortæller han.
Beregnet til parcelhushandler
Det helt store problem ligger i, at det nye digitale tinglysningssystem
ikke er udformet til at kunne håndtere landbrugshandler, herunder
udstykninger og sager om arealoverførsler.
- Systemet er beregnet til tinglysning af parcelhushandler, og landbrugssagerne
er typisk meget mere komplicerede.
Ved henvendelse til Tinglysningsretten har medarbejderne i Ejendomsafdelingen
i LandboSyd ikke altid kunnet få et entydigt svar på
de konkrete spørgsmål, der er opstået. Opstartsfasen er derfor meget
problemfyldt, forklarer juristen.
3.000 sager
Hos Ejendomsafdelingen i LandboSyd har man en række sager, hvor et
endeligt skøde er tinglyst som byrde med frist til endelig registrering i
matriklen.
Den endelige registrering er sket i Kort & Matrikelstyrelsen, og Kort &
Matrikelstyrelsen har fremsendt det endelige skøde til Tinglysningsretten
til endelig tinglysning.
Men den endelige tinglysning har ladet vente på sig, og det er ikke
muligt at få oplyst, hvor langt sagerne er, og hvornår endelig tinglysning
vil kunne finde sted.
- Dette er meget utilfredsstillende og til stor gene for kunderne, der ikke
kan få frigivet købesummerne. Vi har fået oplyst, at der i Tinglysningsretten
ligger ca. 3.000 utinglyste sager af denne art.
LandboSyd har erfaret, at banker og kreditforeninger ligeledes har store
problemer med at få tinglyst pantebreve i fast ejendom.
Øget brugerbetaling
Den digitale tinglysning vil efter LandboSyds opfattelse medføre øget
brugerbetaling. Den digitale tinglysning indebærer, at rådgivere og
landinspektører i dag skal lave en større del af tinglysningsarbejdet, end
tidligere.
- Der vil derfor blive anvendt mere tid og flere ressourcer hos rådgivere
og landinspektører, og dette kan kun resultere i større udgifter for
brugerne. Vi opfordrer vore kunder til at have tålmodighed, indtil
tinglysningssystemet fungerer optimalt og sagsbehandlingstiden er
nedbragt, understreger Kristian Nørr Olsen.
IT har afløst papir
• Den 8. september 2009 trådte den digitale tinglysning i
kraft for så vidt angår tinglysning i tingbogen vedrørende
fast ejendom
• Al tinglysning i tingbogen skal derfor nu foretages digitalt,
og der skal ikke længere indsendes skøder i papirform

Højere elpris er en betingelse
for lokal biogasproduktion
BioenergiSyd, som blev stiftet i efteråret, optager
fortsat medlemmer. Foreningen arbejder for biogas- og
bioenergianlæg i Sønderborg og Aabenraa kommuner.
Men det er op ad bakke, erkender formand Michael
T. Sangild.
Med den gældende elpris er Regeringens Grøn Vækst-plan om 40
nye, danske biogasanlæg inden 2020 urealistisk.
- Økonomien hænger simpelthen ikke sammen med de nuværende
energipriser. Vi skal have afregningsvilkår, der minder om
vilkårene i Tyskland. Får vi ikke det, bliver det ved snakken og de
fine hensigter, siger formand for BioenergiSyd, gårdejer Michael
T. Sangild, Tågholm ved Rødekro.
Han fastslår, at landmændene i Sønderjylland gerne vil producere
grøn energi til samfundet.
- Men det er en betingelse, at politikere og samfund er villig til at
betale den pris, det koster at producere klimavenlig energi som en
rentabel forretning, siger bioenergiformanden, der også er bestyrelsesmedlem
i LandboSyd.
55 øre oveni
Beregninger foretaget af LandboSyd’s bioenergiekspert, planteavlschef
Helge Lorenzen, viser, at den gældende elpris på 74-76 øre
pr. kWh ikke muliggør etableringen af rentable biogasanlæg.
Indregnet i den gældende, pristalsregulerede elpris er 44-46 øre i
statstilskud.
- Alle de beregninger, jeg kender til, viser, at der mindst skal 44-55
øre ekstra oveni den gældende elpris. Først ved en elpris på mindst
1,20 kroner pr. kWh vil der kunne etableres anlæg, hvor der er forretning
i tingene for landmændene bag biogasanlæggene.
Lokale beregninger med tilslutning til fjernvarme viser endda, at
det er nødvendigt med en elpris på 1,20-1,25 kroner pr. kWh ved
salg af el samt varme afregnet til 250-300 kroner pr. mWh.
- Man skal jo huske, at den investerede kapital skal forrentes
fornuftigt, ligesom risikoen også skal dækkes ind. Og ikke mindst
set i lyset af de store omkostninger, der kommer som led i Grøn
Vækst-planens krav om flere efterafgrøder, er landmændene nødt
til at finde alternative indtægtsmuligheder.
En fornuftig biogas-afregningsmodel skal - set med mine øjne
– ikke være en ekstra udgift men i stedet give et – i forhold til
risikoen - fornuftigt bidrag til de nuværende indtægter i landbruget,
nævner Helge Lorenzen.
Foreningens formål
NYT
At arbejde for etablering af et eller flere fælles biogasanlæg
i området
At fremme udvikling og brug af andre former for bioenergi
efter medlemmernes ønsker
At være talerør for de biogasinteresserede medlemmer,
herunder også varetage de politiske interesser såvel lokalt
som nationalt
At indsamle viden og erfaring fra andre lignende foreninger
og formidle resultaterne til foreningens medlemmer
Bestyrelsen udgøres af fem landmænd. Fmd. Michael
Sangild, Thorkild Fink, Martin Lambert Pedersen, Søren
Wollesen og Ole F. Grønnebæk
Ønsker man at høre mere, kan man kontakte Helge
Lorenzen, LandboSyd, på tlf. 74 36 50 69
Bred tilslutning
At interessen for biogas og bioenergi er til stede blandt landmændene
i Sønderborg og Aabenraa kommuner, vidner tilslutningen
til BioenergiSyd om.
I skrivende stund har 75 personer indskudt hver 5.000 kroner som
led i indmeldelsen.
Samtidig har midler fra SydEnergi, LAG i Aabenraa og Sønderborg
samt fra LandboSyd sikret en samlet startkapital på godt
920.000 kroner.
- LandboSyd støtter med 100.000 kroner fra foreningens udviklingspulje.
Det gør vi, fordi der er tale om en fremadrettet investering
til alles ve og vel. Vi har en klar interesse i, at vi får skabt
mulighed for, at landbruget bliver storleverandør af grøn energi.
Samtidig leverer vi rådgivning til kunder og medlemmer på området.
Og vi både har og får værdifuld viden på området via vores
engagement i BioenergiSyd, siger LandboSyd’s formand Mogens
Dall.
15

Ann-Profil-09:Layout 1 5/15/09 8:49 AM Side 1
Se mere på: www.landbogruppen.dk
Ønsker du at sælge/købe ejendom?
LandboGruppen SYD
Mogens Nielsen
Agrarøkonom
Tlf.: 7436 5126
Tlf.: 7436 5139
mon@landbogruppen.dk lnh@landbogruppen.dk
LandboGruppen SYD
Lena Nymann Heisel
Sekretær
Uanset om du ønsker at sælge dit livsværk eller planlægger
at investere på vej mod det multifunktionelle landbrug,
kræver det indsigt og mange grundige overvejelser, før du
kan træffe de rigtige beslutninger.
Hos LandboGruppen Syd giver vi dig det samlede overblik i
alle faser - fra de første overvejelser om at købe eller sælge,
til alle dokumenter er underskrevet, og handlen er afsluttet.
Vores tværfaglige baggrund giver os de bedste forudsætninger
for at rådgive dig, ikke kun om ejendommens værdi,
men også om de muligheder, begrænsninger og potentialer,
fremtiden byder på.
- Så du kan roligt forvente dig mere af os!
SYD
Din professionelle landbrugsmægler
Magasinet er produceret af Friis Media, tlf.: 74 56 11 01 . www.friismedia.com