Den almindelige dels - RASMUSSEN / Data

Kapitel 1-Indledning Strafferet
1.3.2 Sanktionernes indhold
· Som ”straf” betegnes de retsfølger der udgør normalreaktioner og i almindelighed
fastsættes i et proportionalitetsforhold til lovovertrædelsen.
· Sanktioner kan indeles efter følgende:
(i) Advarsel (advarsel i politisager, tiltalefrafald, betinget dom, tilhold, advarsel ved
vilkårsovertrædelse).
(ii) Økonomiske indgreb (bøde, konfiskation, fortabelse af arveret, visse vilkår i betinget
dom).
(iii) Forsorg i frihed (tilsyn mv. knyttet til tiltalefrafald, betinget dom og prøveløsladelse
eller anordning i medfør af §§68 og 69).
(iv) Arbejdspligt (samfundstjeneste).
(v) Frihedsstraf og anden kriminalforsorg i anstalt (hæfte, fængsel, forvaring,
optagelseshjem).
(vi) Lægelig behandling (§§ 68 og 69, visse tillægsvilkår i betinget dom)
(vii) Rettighedstab (§§ 78 og 79, tilsvarende særlovsbestemmelser, fortabelse af arveret)
(viii) Oprejsning til den forurettede (mortifikation, kundgørelse af dom, erstatningsvilkår i
betinget dom).
(ix) Afkald på reaktion (skyldafgørelse uden tillægsstraf efter § 89, strafbortfald,
undladelse af at pålægge foranstaltning efter § 68, det rene tiltalefrafald, politiets
rapportundladelse).
Systemets mest afgørende skillelinie er den der går mellem frihedsberøvelse og andre retsfølger.
1.3.3 Kompetencespørgsmål
· Det er et princip i strafferetten at straf og retsfølger der kan sidestilles hermed kun kan
pålægges af domstolene. Men bøde og konfiskation kan også ske ved indenretlig vedtagelse
eller ved vedtagelse over for politiet eller anden administrativ myndighed.
· De fleste afgørelser om ændring eller ophævelse af sanktioner træffes af administrativ
myndighed.
4