Jyllinge Sogn Kirkenyt - Jyllinge Kirke

2
Ikonerne i dåbsværelset
For mange er ordet ikon lig med små symboler på computerskærmen.
Men ordet ikon betegner egentlig et helligt billede
i den ortodokse kristne tradition. I de senere år er interessen
for ikoner og ikonmaleri blomstret op i Danmark som en del
af en fornyelse i kirken, hvor der også tales til andre sanser
end hørelsen.
Her i Jyllinge har vi en meget anerkendt ikonmaler i den
klassiske tradition, nemlig Ingrid Nørholm. Hun har stillet
fire af sine smukke ikoner til rådighed til ophængning i dåbsværelset
i Jyllinge Kirke.
Det er vi meget taknemlige for. Ikonerne er ikke bare en
smuk udsmykning af dåbsværelset, men også en indgang til
en urgammel kristen tradition, hvor troen ikke først og fremmest
handler om dogmer og meninger, men om sansning,
oplevelse og fordybelse.
Ikontraditionen går helt tilbage til kristendommens første århundreder.
De ældste kendte og stadig eksisterende ikoner er
fra 5-600-tallet og kan ses i Skt. Katharina-klosteret i Sinai i
Ægypten. De klassiske ikoner males efter helt bestemte regler,
både mht. motiver og farver. Alt er symbolsk, og maleren
skal ikke lægge sin personlige tolkning ind; men gengive traditionen
så fuldendt som muligt. Derfor kan man ikke se på
en ikon, om den er fra 500-tallet eller fra 2012.
Ikonen repræsenterer et vindue fra den himmelske virkelighed.
Ikke til den himmelske virkelighed fra os, men omvendt
fra himlen til os. Derfor er ikoner malet med det, man kalder
”det omvendte perspektiv”: så det opleves ikke som at vi står
og ser ind i billedet; men som at billedets personer ser på os
og inddrager os i deres virkelighed.
Derfor er øjnene en meget vigtig del af ikonerne. Det vigtige
er ikke, at vi står og ser på Kristus eller Jomfru Maria med
barnet. Det vigtige er, at de ser os og drager os ind i den himmelske
virkelighed. Derfor skal man egentlig ikke hverken
forsøge at forstå eller tolke ikonerne. Man skal standse op
over for dem, falde til ro i lyset fra dem, fordybe sig i den
virkelighed, man inddrages i og lade sig se af det guddommelige.
Vi er set af Gud. Gud har fundet os og drager os ind
i sin virkelighed. Vi behøver slet ikke at stille det spørgsmål,
om der er plads til Gud i vores virkelighed. For det er ikke
os, der er centrum. Centrum er Gud i den virkelighed, som
er bag ikonet.
De fire ikoner, der nu hænger i dåbsværelset i Jyllinge Kirke,
er fire klassiske motiver, som Ingrid Nørholm oplyser følgende
om:
Til venstre for døren hænger ”Den lidende
Gudsmoder”: Jomfru Maria ser
sorgfuld på betragteren og løfter sin
højre hånd for at vise hen til Jesus, som
i forskrækkelse taber sin ene sandal og
griber om hendes hånd, søgende efter
hjælp. Der er i motivet, hvis original er
fra 1500-tallet og fra Kreta, en forudanelse
om Jesu lidelse og død.
Over døren hænger den meget smukke
Kristus-ikon, der stammer fra en frise,
hvor Maria og Johannes Døberen står
hver på sin side af Jesus. Også denne
ikon er fra ca. 1500.
Til højre for døren hænger en ikon, hvis
original er malet i 1411 af den russiske
ikonmaler Andrej Rublev, som er en af
de fornemste ikonmalere. Hans motiv
kaldes Den Hellige treenighed. Den
forestiller egentlig Gud, som besøger
Abraham i Mamrelund sammen med
to engle og spiser sammen med ham.
Her er det ”omvendte perspektiv” meget tydeligt: vi inviteres
inden for til at deltage i måltidet, sammen med Gud, de
to engle og Abraham. Motivet ses som et gammeltestamentligt
forbillede for treenigheden: Fader, Søn og Helligånd, og
netop denne afbildning anses for den meste fuldendte fremstilling
af dette tema.
Endelig hænger så på sidevæggen over
bænken en ikon, der forestiller Jesu
fremstilling i templet lige efter fødslen.
Originalen er fra 1547. Også her er det
omvendte perspektiv meget tydeligt.
Alle er velkomne til at gå ind og opleve ikonerne, når kirken
er åben. Vi håber, at mange vil bruge dem, som de er tænkt:
til bøn og eftertanke og til at lade sig se og inddrages i den
himmelske virkelighed, som de repræsenterer.
Kaj Bollmann, sognepræst