Download pdf

TUREN GÅR TIL
BARCELONA
& COSTA BRAVA
AF OLE LOUMANN
5. UDGAVE

TT Grafik
Av. d'Isabel
Gran Via de Les Corts
C. de la Botànica
Carrer de Sants
Carrer de Santa Eulàlia
Avinguda de Diagonal
Passeig de la Zona Franca C. de Badal
Ronda de Dalt
Ctra. d'Esplugues
Camp Nou
(FC Barcelona)
PLAÇA DE
ESPANYA
Espanya
MONTJUÏC
C. de Tarragona
Ronda del Litoral
Via Augusta
Av. de Josep Tarradellas
Parc de Montjuïc
PLAÇA DE
LESSEPS
Lesseps
Travessera de Gràcia
Avinguda de Diagonal
Passeig
de Gràcia
PLAÇA DE
CATALUNYA
Gran Vía de Les Cort Catalanes
Ronda de
Pau Carrer
Avinguda del Paral.lel
Paral-lel
Ronda del General Mitre
C. de l’Hospital
Diagonal
Carrer d’Aragó
EL
RAVAL
Catedral de Barcelona
Liceu Jaume I
PLAÇA
SANT JAUME
Drassanes
La Rambla
Tibidabo
Pass. de
Gràcia
Catalunya
Fontana
Vallcarca
Passeig de Sant Joan
Joanic
Sagrada Familia
Passeig de Colom Estació de França
RAMBLAEN
GRÀCIA OG TIBIDABO
BARRI GÒTIC
La Barceloneta
Travessera de Dalt
EIXAMPLE
LA RIBERA
Ronda de Dalt
Carrer de Sardenya
La Sagrada Familia
Av. de Meridiana
Ciutadella –
Vila Olímpica
Hospital de
Sant Pau
PLAÇA DE
LES GLÒRIES
CATALANES
Bogatell
Vall d’Hebron
Glóries
Vila Olímpica
Av. de l'Estatut
Ronda del Guinardó
Llacuna
BARCELONAS KYST
Av. de Meridiana
Avinguda de Diagonal
Selva
de Mar
Maresme –
Fòrum
Diagonal Mar
Passeig Garcia Faria
N
Barcelona
0 500 1000 1500 m
Passeig de Valldaura
Carrer de Guipúscoa
Ronda del Litoral
Besòs Mar
O COSTA BRAVA > 138

INDHOLD
O ..................... O .. O .. O .. O .. O .. O .. O .. O .. O .. O
SLUPPET LØS I BARCELONA 5
BAG OM BARCELONA OG COSTA BRAVA
Barcelona i dag 6
De unge, de rige og de mindre frie 8
Força Catalunya 10
Øjne på oplevelser 12
Gaudís cirkler 14
Appetit på Cataloni en 16
Fra kanonkamp til krig i cyberspace 18
Vigtige Årstal 20
24 timer i Barcelona 23
Oaser på den vilde kyst 24
RAMBLAEN 27
BARRI GÒTIC 35
LA RIBERA 45
EL RAVAL 53
EIXAMPLE 63
MONTJUÏC 75
GRÀCIA OG TIBIDABO 83
BARCELONAS KYST 91
COSTA BRAVA 101
PRAKTISKE OPLYSNINGER 117
Sådan forbereder du dig 117, Rejse og ankomst 119, Sådan kommer du rundt
119, Overblik – sådan klarer du dig 121, Hvis uheldet er ude 122, Lokale forhold
123, Årets gang 124, Hvor vil du bo? 125, Hvor vil du spise? 125, Hvad
vil du lave? 126, Shopping 126, Om aftenen og natten 127, Særligt interessant
for ... 127.
MINIPARLØR 128
SPISEKORTET 131
SYMBOLER 133
REGISTER 135
OVERSIGSTKORT COSTA BRAVA 138
METRO- OG SPORVOGNSKORT 139

4 BAG OM

SLUPPET LØS I
BARCELONA
JEG ELSKER at stå på Plaça de Catalunya
– dette kaotiske trafikale omdrejningspunkt
midt i Barcelona fyldt med mennesker på vej
i alle retninger. Kun på Café Zürichs fortovspladser
sidder de kaffedrikkende stille bag
solbrillerne, nipper til deres café con leche
og betragter det store lærred i bevægelse.
Voyeurerne mister, som jeg, ikke et nanosekund
med at stjæle indtryk.
Jeg elsker ikke pladsen, fordi den på nogen
måde er smuk eller indbydende, men
pga. de forventninger, den vækker. Pladsen
er en affyringsrampe for denne dags enestående
oplevelser.
Hvis jeg skyder mig selv af mod vest, lander
jeg i den moderne bydel Eixample, med
brede boulevarder og fornemme huse, der
stråler i det stærke middelhavslys, som arkitekten
Gaudí mente, gav catalanerne en helt
særlig sans for skønhed. Myriader af restauranter
og tapasbarer er her også – mange
flere, end jeg nogensinde kan nå at besøge.
Selv om jeg støtter mig til guidebog og
bykort, vil jeg ofte lade mig friste til at improvisere.
Netop sådan finder jeg nye steder med
uforglemmelige menukort eller uundværlige
ting på hylderne. I Eixample er der altid en
butik mere, endnu en bar og yderligere en
modernista - bygning, man må se.
Slipper jeg mig selv løs mod øst, er det et
helt andet Barcelona, jeg dumper ned i. Her
venter en labyrintisk middelalderbydel med
RAVAL-KVARTERET BUGNER AF SMÅ SHOPS
MED BLANDT ANDET STREETWEAR, RETRO-TØJ
OG GOTH-OUTFIT.
snævre, krogede gader, der både kan føre til
snuskede pisserender eller til hippe caféer,
små listige designershops og forunderlige
kulturpaladser. Man zigzagger sig gennem
halvskumle gyder, og pludselig åbenbares et
prægtigt Picasso-museum. Eller man overraskes
af et flot designerhotel få hundrede
meter fra en ældgammel bohemebar eller en
endnu virksom ludergade.
Pulsåren i den gamle bydel er fodgængerboulevarden
Ramblaen, der ikke som mange
andre bystrøg er en tur langs forudsigelige
butikskæder, men hver gang en unik oplevelse
af gøgl og mennesketeater.
Ad Ramblaen kan man lade sig drive ud til
Barcelonas kyst, der åbenbarer sig som en
eksplosion af lys, havbrise og endeløse vidder
få hundrede meter fra middelalderkvarterets
mørke labyrint.
Her venter en helt anden verden med
partystemning og easy going strandliv langs
Europas bedst tilrettelagte storbykyst. Seks
kilometer med playas og fodgængerpromenader
leder op til Vila Olímpica – kyststrækningen
er Barcelonas Los Angeles-distrikt symboliseret
ved importerede tropiske palmer,
Frank Gehrys store, guldglinsende fiskeskulptur
samt hippe lounge -clubs, cocktailbarer og
tjekkede restauranter, hvor man kan lade sig
opvarte med lækker middelhavsgastronomi
serveret praktisk taget i vandkanten.
Ikke noget bedre sted at slå sig ned for
at kigge på stjernerne og de fjerne lys fra fly
på nattehimlen, mens man glæder sig over,
at luften er lun, natten ung, og man selv lige
er landet. O
> INDHOLD
5

BAG OM BARCELONA
BARCELONA I DAG
SMUKKE BYGNINGER og romantiske gårdhaver,
hvor god mad og vin nydes til sprød
guitarmusik suppleret med klip fra stemningsfyldte
caféer fyldt med kunstnere og
lidenskabelige mennesker. Den får ikke for
lidt på klichéerne om den varmblodede by
Barcelona, personificeret i kunstmaleren
Juan Antonio, som to amerikanske kvinder
Vicky og Cristina lader sig forføre af i filmen
”Vicky Cristina Barcelona” fra 2008. På trods
af den skønmaleriske fremstilling er instruktøren
Woody Allens syn på Barcelona dog
repræsentativt for manges syn på byen.
CATALANSK KLASSE
Ud over skønhed skabt af bl.a. stærke farver
fra arkitekten Gaudís bygninger i samspil
med et solrigt klima og et blinkende Middelhav
har Barcelona de sidste tyve år gennemgået
en forbilledlig udvikling fra nedslidt
industriby til trendy metropol for arkitektur,
design m.m. Især omdannelsen af et seks km
nedslidt kystområde til strandpromenader,
boliger og pladser med skulpturer har vakt
international beundring.
Ikke bare, hvad angår ikon-bygninger
samt design- og mode, er Barcelona flyvende.
I 2009 lykkedes det igen Ferran Adrià at opnå
PÅ TRODS AF DEN SKØNMALERISKE FREMSTILLING ER INSTRUKTØREN
WOODY ALLENS SYN PÅ BARCELONA DOG REPRÆSENTATIVT FOR MAN-
GES SYN PÅ BYEN.
6 > INDHOLD
titlen som verdens bedste kok ifølge tidsskriftet
Restaurant Magazine, og i hans kølvand er
fulgt en stribe andre mad-ekvilibrister. Også
i fodbold er Barça nærmest verdensmestre,
idet los azulgrana (de blå- og rødstribede) i
2009 vandt hele tre mesterskaber – herunder
Champions League.
93% af barcelonerne selv hævder, at de er
godt tilfredse med at bo i byen. På plussiden
er det offentlige transportsystem, den lave
kriminalitet og den ret problemløse integration
af indvandrere. 75% er dog kede af den
stærke støj- og luftforurening fra Barcelonas
store bilpark.

SLANGER I PARADISET
Den største bekymring er imidlertid arbejdsløsheden
affødt af finanskrisen. Den har
primært sin rod i nedsmeltningen af byggesektoren,
hvor flere store entreprenører og
mange underleverandører er krakket, hvilket
har fået ledigheden til at eksplodere. Mange
er desuden plaget af stigende renter på boliglånene,
hvilket især rammer den lavere
middelklasse. Høje boligpriser gør det svært
for selv mennesker med jobs og gode uddannelser
at få ordentligt tag over hovedet. En
FAKTA OM CATALONIEN
Indbyggertal: 7,5 mio. (Spanien 47 mio.).
Areal: 32.000 km 2 (ca. som Belgien).
Hovedstad: Barcelona.
Befolkning: Ca. 85% spaniere, 15% indvandrere.
Sprog: Spansk og catalansk.
Styreform: Parlamentarisk demokrati.
Hovederhverv: Turisme og industri.
Arbejdsløshed: 17% (2010).
Befolkningstæthed: 234 pr. km 2 .
JEAN NOUVEL HAR TEGNET DET 144 M HØJE
TORRE AGBAR (> 6 ). PARC DE L’ESPANYA INDU -
STRIAL FEJRER BYENS INDUSTRIELLE FORTID.
del barcelonere er desuden harme over, at
byen er blevet en turistby på bekostning af
livskvaliteten for dens indbyggere, men myndighederne
har lyttet til kritikken og bl.a. indført
en lov, der har konverteret op mod 600
ejendomme, der før blev udlejet til turister
for korte perioder, til boliger med permanente
lejemål. Et lille skridt i den rigtige retning,
så byen ikke blot på film og for turister kan
udgøre et lidenskabernes eksperimentarium,
men også blive et sted, hvor byens egne borgere
kan udleve deres drømme. O
Største byer: Barcelona: 1,6
mio., L’Hospital de Llobregat:
261.000, Badalona: 221.000.
Religion: 90% er katolikker.
Levealder: Mænd 78 år, kvinder 84 år.
Antal børn pr. kvinde: 1,4.
BNP pr. indb. 2009: Catalonien 26.800
euro, Spanien 22.800 (DK 40.400).
Klima: Subtropisk klima ved Middelhavet,
tempereret oceanisk klima i Pyrenæerne.
> INDHOLD
7

BEFOLKNING OG SAMFUND
DE UNGE, DE RIGE
OG DE MINDRE FRIE
DET ER EN HED FREDAG AFTEN I JULI. Barcelona
koger, og mange er søgt ud til strandene
langs Vila Olímpica, hvor man kan håbe
på en sval brise. Cristina og Sonia – to catalanske
singlepiger i starten af trediverne – er
på vej til beachparty på Playa de Bogatell.
“Forhold kan være meget komplicerede, og
man lever godt alene”, mener Cristina. Hun
synes, børn passer dårligt til hendes livsrytme.
Sonia er enig: “Jeg vil måske gerne stifte familie,
hvis jeg møder drømmefyren, men det er
ikke en forudsætning for lykke”, mener hun.
Det gode liv for dem er at være sammen med
vennerne, gå på restaurant, hænge ud på caféerne
i Born- og Raval-kvarteret og i ny og
næ tage på en rejse til udlandet.
DET FEDE JOB, DET FRIE LIV
Cristina og Sonias synspunkt er typisk for de
yngre generationer i Spanien. Mange fravælger
børn, for der skal være plads til at nyde
livet. I forhold til generationen af unge efter
dem er Cristina og Sonia privilegerede. De
har faste job med gode lønninger og nåede
at købe lejlighed, inden boligpriserne eksploderede
fra ca. 2002.
Sonia er engelsklærer og har netop opnået
en attraktiv fastansættelse med en månedsløn
på ca. 2.000 euro. Cristina har en lederstilling
i en skokæde, der ejes af hendes forældre.
Hun er en typisk repræsentant for den
catalanske businessmodel, der er baseret på
mange mindre, familiedrevne firmaer. Catalanske
virksomheder fremstiller det meste;
fra møbler og belysning, beklædning og plastvarer
til vin og cava.
EN ØKONOMISK MOTOR
Catalonien er en af Spaniens rigeste regioner.
Barcelonas største arbejdsplads er Seatbilfabrikkerne,
som ejes af Volkswagen. Også
turisme og byggeindustri er økonomisk tunge
KÆRLIGHEDEN TRIVES, MEN UNGE SPANIERES
DRØMME OM AT STIFTE FAMILIE SÆTTES OFTE
PÅ STANDBY PGA. SKYHØJE BOLIGPRISER.
8 > INDHOLD
erhverv. Men flertallet af catalanere ønsker
imidlertid ikke fortsat at betale mere til den
spanske statskasse, end de modtager retur.
Ud over høje boligpriser klager catalanerne
over, at de, til forskel fra andre områder i
Spanien, skal betale dyre motorvejsafgifter.
Og hvorfor kan fx Andalusien tilbyde bedre
ældrepleje, end vi har råd til her? spørger
de. For at højne levestandarden fik lokalregeringen
i 2006 gennemført en ny selvstyreordning
(> 10), der gør, at regionen nu selv
kan forvalte en større andel af de opkrævede
skatter.
Selv om siesta fortsat er udbredt, har catalanere
ry for at arbejde hårdere og holde
bedre på pengene end andre spaniere. De
forklarer selv deres særegenhed med, at de
er styret lige meget af seny og rauxa – altså
af “sund fornuft” og “kreativt kaos”.
“1.000 EURO-GENERATIONEN”
“1.000 euro-generationen” er unge, nyuddannede
i tyverne, der blot tjener ca. 1.000
euro om måneden. Lave lønninger og skyhøje

ejendomspriser gør deres drøm om egen bolig
urealistisk. I Barcelona er der forsvindende
få lejeboliger. For at sikre sig en skal man
have fast job, hvilket er umuligt for flertallet
af unge, der kun ansættes på korttidskontrakter.
Mange lever en slags evigt ungdomsliv,
mens de bor hjemme hos forældrene eller deler
lejlighed med ligestillede. Deres situation
indbyder ikke til at få børn. Spanske kvinder
føder i snit kun 1,1 barn pr. kvinde, hvilket er
nær verdensrekord i lav befolkningstilvækst.
Undtagelsen er de relativt mange børn, der
fødes i indvandrermiljøerne.
DE NYE CATALANERE
Ca. 45% af Cataloniens 7 mio. indbyggere
stammer fra andre egne af Spanien. Mange
kom som flygtninge under borgerkrigen i
30’erne. I 50’erne og 60’erne søgte yderligere
hundrede tusinder, fra fattige landområder
i bl.a. Murcia, Andalusien og Extremadura,
lykken som industriarbejdere i Catalonien.
Forfatteren Vázquez Montalbán, hvis familie
kom til Barcelona som krigsflygtninge i
1930’erne, beskriver i bogen Pianisten, hvordan
flere fattige familier fra hans forældres
hjemegn Galicien delte én ussel lejlighed i en
faldefærdig bolig i Barcelonas Raval-kvarter.
Her var mange enlige kvinder, der levede af
prostitution, mens manden var arbejdsløs
eller i fængsel. Vázquez Montalbáns beskrivelser
passer meget godt på nutiden, blot
med den forskel, at de forarmede i dag er
af primært afrikansk og asiatisk oprindelse.
Omkring 10% af Cataloniens befolkning er
indvandrere fra tredjeverdenslande, men tallet
for fx Raval-kvarteret når op på ca. 20%.
AHMEDS DILEMMA
Hvis bolig og økonomi er et problem for catalanere,
oplever mange indvandrere situationen
som fortvivlende. Ahmed på 25 år kom
fra Marokko i 2006 for at prøve arbejdslykken
i Barcelona. Dengang var det ikke svært
at finde arbejde i Catalonien – heller ikke for
indvandrere, der let kunne ansættes i byggeriet
eller som hushjælp hos catalanske familier.
Ahmed fik arbejde for et byggefirma
på deltid og levede en årrække af en månedsløn
på 400 euro. Da det firma, Ahmed
var ansat i, krakkede i 2008 som følge af
finanskrisen, mistede han sit job og optræder
i dag i statistikken over de ca. 30% af
Cataloniens indvandrere, der er arbejdsløse.
Problemet er, at Ahmed ud over sit arbejde
også har mistet sin opholdstilladelse.
Indvandrere får nemlig i første omgang kun
et års opholdtilladelse, som to gange kan forlænges
med to år, forudsat at de er i arbejde.
Først efter fem år mistes opholdstilladelsen
ikke i tilfælde af arbejdsløshed. Ahmed
står derfor p.t. i et svært dilemma: Skal han
frivilligt rejse hjem til Marokko, eller er det
bedre at vente på at blive smidt ud af Spanien,
hvor han endnu håber på, at et job mirakuløst
viser sig. O

BEFOLKNING OG SAMFUND
FORÇA CATALUNYA
MAN KAN NÆSTEN HØRE en knappenål
falde til jorden på den menneskefyldte Plaça
Sant Jaume, i sekunderne inden den 11-årige
pige stiger til vejrs i det otte mand høje mennesketårn.
Vild jubel bryder løs, da hun når
toppen og i perfekt balance strækker armen
som hilsen til mængden. Catalanerne opfandt
disse mennesketårne – castellers – da de for
over tusind år siden skulle forsvare deres land
mod araberne og lynhurtigt havde brug for
at stable en udsigtspost på benene.
I dag er catalanerne stadig optaget af store
byggerier og bedrifter, der skal bevise, at de
er noget særligt. I 1992 fik de OL til Barcelona
og stjal således for en stund fuldstændig
billedet fra Madrid. Intet er større for catalanerne,
end når deres forgudede fodboldhold,
Barça, tæver arvefjenden Real Madrid og løber
med det spanske fodboldmesterskab, som
det senest skete i 2009 og 2010.
FOR FÆDRELANDET
Nogle hævder, at catalanerne stadig – som da
de opfandt els castellers – er i krig mod resten
af Spanien. Den bekymrende virkelighed
10 > INDHOLD
for det konservative, katolske Spanien er, at
Cataloniens røde eller nationalistiske flertal
gang på gang kræver flere kompetencer overflyttet
fra Madrid.
Efter 7 år med en rød-grøn koalition ved
magten vendte catalansk politik, da det borgerlige
nationalistiske parti CiU vandt regionalvalget
i 2010. Den dårlige håndtering af
den økonomiske krise samt uenigheder i koalitionen
fik vælgerne til at fælde en hård dom
over socialistpartiet, PSC. CiU vandt valget
på bl.a. løfter om mere økonomisk magt til
Catalonien, slankning af den offentlige sektor
og nedbringelse af arbejdsløsheden.
Barcelona har som den eneste by i Spanien
haft uafbrudt socialistisk styre siden
1979, men også her blæser vinden ifølge en
meningsmåling fra 2011 de borgerliges vej.
ØGET SELVSTYRE
Den nye selvstyreordning blev vedtaget i det
spanske parlament i 2006 med 189 stemmer
for og 154 imod. Blandt nej-sigerne var, ud
over PP, også ERC, der fandt de økonomiske
indrømmelser for små og ikke kunne accep-

tere Madrids fortsatte suverænitet over catalanske
havne og lufthavne. Juni 2006 blev
den udvandede selvstyreordning så endeligt
vedtaget ved en folkeafstemning i Catalonien,
hvor 74% stemte ja.
Catalonien kan nu beholde en større del af
skatter og moms, der før gik til den spanske
statskasse. Desuden har det regionale retsvæsen
fået mere kompetence – ligesom Catalonien
for første gang i 300 år kan smykke
sig med titlen nation.
SABELRASLEN OG BOYKOT
Den spanske højrefløj har tordnet mod det
øgede selvstyre, som den anser for begyndelsen
til enden på det spanske rigsfællesskab.
Så højt gik bølgerne, at general Mena Aguado
i 2006 truede med at invadere Catalonien
i forsvaret for spanske interesser. Han blev
straks fyret, men andre grupper organiserer
boykot af catalanske varer. Catalansk cava
gik en overgang seks procent ned i national
omsætning pga. en boykot iværksat i protest
mod det catalanske separatistparti ERC’s leder
Carod Rovira.
DET SUCCESRIGE FODBOLDHOLD BARÇA (>
10) ER MED TIL AT SPARKE DEN CATALANSKE
NATIONAL FØLELSE FREMAD.
I frustration over Madrids nej til at anerkende
catalanske landshold i sport udtalte Carod
Rovira, at så ville Catalonien heller ikke
støtte Madrids kandidatur til OL i 2012, hvilket
gjorde ham grundigt upopulær over det
meste af Spanien.
PARLA CATALÀ?
Det hedder også i selvstyreordningen, at catalanerne
bør kende catalansk – men der
må ikke diskrimineres mod dem, der taler
spansk. Netop den balancegang er jævnligt
genstand for stridigheder. Er det fx diskrimination,
når børn fra spansktalende familier
kun tilbydes undervisning på catalansk i folkeskolerne?
Det mener i hvert fald enkelte
forældre, der kører retssager mod regeringen
for at forsømme undervisning på spansk.
Sandt er det, at catalansk har vundet fornyet
udbredelse siden diktaturet, hvor det
var totalt forbudt. Catalansk er i dag altdominerende,
ikke bare på gade- og butiksskilte,
men også på offentlige kontorer og i al undervisning
fra børnehaver til universiteter.
Uanset om man kommer fra Andalusien eller
Afghanistan, skal man være flydende på
català, hvis man har ambitioner om at blive
skolelærer, politibetjent eller ansat andre steder
i det offentlige. “Unfair”, mener nogle
blandt de ca. 35% af befolkningen, der ikke
taler sproget. – “Helt rimeligt, for vi er i Catalonien.
Kan de ikke lide sproget, kan de bare
rejse”, mener andre.
BARÇA – MERE END EN KLUB
Også fodboldklubben FC Barcelona bakker op
om Cataloniens selvstyre og udbredelsen af
det catalanske sprog. Barça deltager i en politisk
platform, der lobbyer for øget selvstyre til
regionen. Klubben sender også udenlandske
spillere som Samuel Eto’o og Lionel Messi på
skolebænken for at lære catalansk.
Barça blev grundlagt i 1899 og var fra
begyndelsen synonym med catalansk nationalisme.
Under Francos diktatur var klubbens
stadion et af de få steder, man kunne lufte
politiske slagord og svinge det forbudte nationalflag.
Så længe Barça har tur i den, vil
klubben fortsat være et vigtigt instrument til
at catalanisere tilflyttere og skabe sympati for
Cataloniens regionalpolitiske ambitioner. O
> INDHOLD
11

KUNST OG KULTUR
ØJNE PÅ OPLEVELSER
TAG BLOT EN SLENTRETUR på Ramblaen
eller i Barri Gòtic for at se, hvordan performancekulturen
stortrives i Barcelonas gader.
Levende statuer forestiller alt fra en havfrue
til John Wayne. I en gyde bag domkirken
frontalangriber en operasanger de gamle
middelaldermure med sin skingre sopran.
Og midt på pladsen tænder en humørfyldt
transvestit af som Carmen i flamencodans.
FRA GADETEATER TIL
SHAKESPEARE
Når kendte catalanske teatergrupper som Els
Comediants, La Fura dels Baus eller Tricicle
går i aktion, bliver showet endnu mere imponerende.
Els Comediants har rod i gadeteater
og benytter ofte groteske karnevalsfigurer og
knaldfyrværkeri i deres forestillinger, der kan
have en skov, en metrostation eller en hel
bydel som scene.
Tricicle er en tremandsgruppe specialiseret
i humørfyldt mimeteater, der kan forstås
på tværs af sprogbarrierer. Det samme kan
La Fura dels Baus, der er kendt for eksperimenterende
fysisk teater. De to sidstnævnte
grupper kan opleves i den såkaldte “Teaterby”
på Montjuïc-bjerget (> 76). Her optræder
også Teatre Lliure, som er en af Spaniens mest
velrenommerede grupper og kendt for sine
kvalitetsopsætninger af tekstbaseret klassisk
og nutidigt drama.
FIND VERDENSKUNSTEN
Barcelonas arkitektur er verdensberømt for
især Antoni Gaudís modernista-bygninger (>
14). Men med til modernismen hører også en
maler som Ramon Casas, der især er kendt
for sine portrætter og karikatur tegninger af
kendte Barcelona-personer.
Casas opholdt sig ofte i Paris, hvor han
bl.a. blev inspireret af de franske impressionister.
Indflydelsen fra malere som Toulouse-
Lautrec og Edgar Degas ses bl.a. i Casas’ berømte
billede af ham selv og bartenderen
Pere Romeu på en tandem (dette og andre
af Casas’ vigtigste værker kan ses på MNACmuseet,
> 76). Billedet er en munter karikaturplakat,
hvor det især er personernes forenklede
bevægelses- og ansigtsudtryk, der
er lagt vægt på – der er med andre ord ikke
tale om realisme, men dekorativ kunst med
et stærkt personligt udtryk.
Samme fokus på øjeblikkets festlighed,
farver og bevægelse ses også i en serie rekla-

meplakater, Casas designede for cavafirmaet
Codorniu (> 17).
Tandembilledet malede Casas i 1897 som
dekoration til caféen Els Quatre Gats (> 42).
En kopi af billedet kan den dag i dag ses på
væggen i caféen, der, efter 75 år i mørke, genåbnede
i 1978. Els Quatre Gats var omkring
1900 mødestedet for Barcelonas kunstneriske
elite, med Ramon Casas i spidsen. Det
var her, den unge Picasso indledte sin karriere
med nogle Toulouse-Lautrec-inspirerede
plakater og menukort.
Picasso boede i Barcelona, fra han var 14
til 23 år, og malede bl.a., under sin blå periode,
scener fra byens triste arbejderkvarterer.
Hans billeder fra denne tid kan ses på Museu
Picasso (> 47).
TØJET I ØJET
Frække former og friske farver er også nøgleord
i catalansk mode og design, der er med
helt fremme i den europæiske elite. Hvert år i
februar afholdes i Barcelona Pasarella Gaudí,
som er en designerbegivenhed på linje med
de årlige modeshows i Milano, Paris og London.
På podiet defilerer modellerne forbi med
de nyeste kollektioner fra Antoni Miró, Lydia
Delgado, Josep Font m.fl.
Antoni Miró, der er kendt for sine sobre
og simple kollektioner, blev i 1987 hædret
som bedste spanske designer. I 1992 kreerede
han det spanske OL-teams klædedragter, og
i 2002 åbnede han haute couture-hotellet
MED DALÍ PÅ COSTA BRAVA
Salvador Dalí slog sine folder i Figueres og
Cadaqués på Costa Brava, hvor områdets
særlige lys og landskaber indgår i hans billeder.
Dalí er Spaniens fremmeste repræsentant
for surrealismen, men blev i 1936 smidt
ud af bevægelsen for sine fascistiske standpunkter.
Dalí-museet i Figueres (> 105) er en
attraktion i verdensklasse. Også andre steder
på Costa Brava har kendte kunstnere etableret
kolonier. Fx i Tossa de Mar (> 107), hvor
Marc Chagall en kort overgang i 1930’erne
slog sig ned og bl.a. efterlod en flot akvarel
til byens museum.
Miró Hotel i Bilbao, hvor Miró har stået for
bygningens indvendige design.
Anderledes ungdommelig, outreret og
indimellem gay-præget herremode finder
man hos en designer som Celestino Muñoz,
hvis vovede kreationer sælger så godt, at designeren,
ud over tre butikker i Barcelona (>
43, 73), nu også har åbnet shops i Madrid og
på Gran Canaria.
Lydia Delgado, en tidligere balletdanser
ved Liceu-operaen, gik efter sin læretid hos
Miró i 1990’erne solo og er i dag en af Spaniens
mest feterede modeskabere. Hendes
ungdommelige og dristige kollektioner kan
bl.a. prøves i hendes butik i gaden C. Minerva
21 (> 89).
Javier Mariscal satte i 1980’erne sit bemærkelsesværdige
aftryk på designerbarer,
diskoteker og restauranter som Torres de
Ávila, Velvet og Gambrinus. Taget på sidstnævnte
forsynede han bl.a. med en munter,
syv meter lang hummer-skulptur.
Mariscal startede sin karriere med at udgive
undergrundstegneserier. I 1988 opfandt
han den olympiske maskot Cobi, og siden har
han skabt et hav af karismatiske skulpturer,
indretningskoncepter, logoer m.m.
Mariscal står også bag det fashionable
designerhotel Gran Hotel Domine Silken i
Bilbao, ligesom han er initiativtager til Palo
Alto, den kreative værkstedsby af designere,
film producenter m.m., der er indrettet i en
gammel tekstilfabrik i Barcelonas Poble Noudistrikt.
O
STREET PERFORMERS BOLTRER SIG MED BYENS
MIDDELALDERMURE SOM BAGTÆPPE.
> INDHOLD
13

KUNST OG KULTUR
GAUDÍS CIRKLER
HUSE, DER MINDER OM vinderoderede
klippelandskaber, drypstenshuler og andre
irrationelle, men perfekte former, naturen har
skabt. Antoni Gaudí y Cornet (1852-1926)
kunne på genial vis aflæse den skjulte geometri
i naturen og overføre den til bygninger,
så de næsten forekommer levende. I korridorerne,
han tegnede til Park Güell (> 84), er
det næsten umuligt at skelne, hvor det naturskabte
ender, og Gaudís værk begynder.
Gaudí så Gud overalt i naturens fantastiske
former, og alle hans værker er religiøse symboler
udstyret med det kristne kors.
Gaudí er den ypperste repræsentant for
catalansk modernismo – en kunstnerisk retning,
der opstod i slutningen af 1800-tallet,
og især slog igennem inden for arkitekturen.
De mest kendte arkitekter var Antoni Gaudí,
Lluís Domènech i Montaner og dennes elev,
Puig i Cadafalch. Lignende bevægelser opstod
samtidig i England under navnet Arts and
Crafts, i Frankrig under navnet Art Nouveau,
i Tyskland som Jugendstil og i Danmark som
skønvirke. I Barcelona har stilen dog efterladt
flere spor end i nogen anden europæisk by.
14 > INDHOLD
GYLDNE TIDER
Modernismen blev næret af et opsving i catalansk
nationalisme, der var startet under navnet
La Renaixença (genfødsel, > 21). Målet
var at skabe en ny guldalder efter Cataloniens
storhedstid i 1200- og 1300-tallet. Kulturelt
og politisk ønskede borgerskabet at distancere
sig fra Madrid, som med forfatteren Pérez
Galdós’ ord ikke var andet end “… hovedstad
af navn. En bondetamp iklædt en gentlemans
frakke knappet over en laset, beskidt skjorte”
(fra romanen Fortunata y Jacinta, 1887).
Modernismen red også på den bølge af
rigdom, der var tilflydt Catalonien pga. industrialiseringen
og handelen med Amerika.
Den boomede samtidig med bygningen af
den nye bydel, Eixample, hvor arkitekterne
fik masser af plads at udfolde sig på. Desuden
var der Verdensudstillingen i 1888, hvor
Ciutadella-parken blev udstillingsvindue for
catalansk industri og håndværk.
GAUDÍS DOBBELTHED
Modernismo-paladserne, som Gaudí og hans
generation opførte, blev en måde at udstille