Download pdf

BEFOLKNING OG SAMFUND
DE UNGE, DE RIGE
OG DE MINDRE FRIE
DET ER EN HED FREDAG AFTEN I JULI. Barcelona
koger, og mange er søgt ud til strandene
langs Vila Olímpica, hvor man kan håbe
på en sval brise. Cristina og Sonia – to catalanske
singlepiger i starten af trediverne – er
på vej til beachparty på Playa de Bogatell.
“Forhold kan være meget komplicerede, og
man lever godt alene”, mener Cristina. Hun
synes, børn passer dårligt til hendes livsrytme.
Sonia er enig: “Jeg vil måske gerne stifte familie,
hvis jeg møder drømmefyren, men det er
ikke en forudsætning for lykke”, mener hun.
Det gode liv for dem er at være sammen med
vennerne, gå på restaurant, hænge ud på caféerne
i Born- og Raval-kvarteret og i ny og
næ tage på en rejse til udlandet.
DET FEDE JOB, DET FRIE LIV
Cristina og Sonias synspunkt er typisk for de
yngre generationer i Spanien. Mange fravælger
børn, for der skal være plads til at nyde
livet. I forhold til generationen af unge efter
dem er Cristina og Sonia privilegerede. De
har faste job med gode lønninger og nåede
at købe lejlighed, inden boligpriserne eksploderede
fra ca. 2002.
Sonia er engelsklærer og har netop opnået
en attraktiv fastansættelse med en månedsløn
på ca. 2.000 euro. Cristina har en lederstilling
i en skokæde, der ejes af hendes forældre.
Hun er en typisk repræsentant for den
catalanske businessmodel, der er baseret på
mange mindre, familiedrevne firmaer. Catalanske
virksomheder fremstiller det meste;
fra møbler og belysning, beklædning og plastvarer
til vin og cava.
EN ØKONOMISK MOTOR
Catalonien er en af Spaniens rigeste regioner.
Barcelonas største arbejdsplads er Seatbilfabrikkerne,
som ejes af Volkswagen. Også
turisme og byggeindustri er økonomisk tunge
KÆRLIGHEDEN TRIVES, MEN UNGE SPANIERES
DRØMME OM AT STIFTE FAMILIE SÆTTES OFTE
PÅ STANDBY PGA. SKYHØJE BOLIGPRISER.
8 > INDHOLD
erhverv. Men flertallet af catalanere ønsker
imidlertid ikke fortsat at betale mere til den
spanske statskasse, end de modtager retur.
Ud over høje boligpriser klager catalanerne
over, at de, til forskel fra andre områder i
Spanien, skal betale dyre motorvejsafgifter.
Og hvorfor kan fx Andalusien tilbyde bedre
ældrepleje, end vi har råd til her? spørger
de. For at højne levestandarden fik lokalregeringen
i 2006 gennemført en ny selvstyreordning
(> 10), der gør, at regionen nu selv
kan forvalte en større andel af de opkrævede
skatter.
Selv om siesta fortsat er udbredt, har catalanere
ry for at arbejde hårdere og holde
bedre på pengene end andre spaniere. De
forklarer selv deres særegenhed med, at de
er styret lige meget af seny og rauxa – altså
af “sund fornuft” og “kreativt kaos”.
“1.000 EURO-GENERATIONEN”
“1.000 euro-generationen” er unge, nyuddannede
i tyverne, der blot tjener ca. 1.000
euro om måneden. Lave lønninger og skyhøje