25.07.2013 Views

Download pdf

Download pdf

Download pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SLUPPET LØS I

BARCELONA

JEG ELSKER at stå på Plaça de Catalunya

– dette kaotiske trafikale omdrejningspunkt

midt i Barcelona fyldt med mennesker på vej

i alle retninger. Kun på Café Zürichs fortovspladser

sidder de kaffedrikkende stille bag

solbrillerne, nipper til deres café con leche

og betragter det store lærred i bevægelse.

Voyeurerne mister, som jeg, ikke et nanosekund

med at stjæle indtryk.

Jeg elsker ikke pladsen, fordi den på nogen

måde er smuk eller indbydende, men

pga. de forventninger, den vækker. Pladsen

er en affyringsrampe for denne dags enestående

oplevelser.

Hvis jeg skyder mig selv af mod vest, lander

jeg i den moderne bydel Eixample, med

brede boulevarder og fornemme huse, der

stråler i det stærke middelhavslys, som arkitekten

Gaudí mente, gav catalanerne en helt

særlig sans for skønhed. Myriader af restauranter

og tapasbarer er her også – mange

flere, end jeg nogensinde kan nå at besøge.

Selv om jeg støtter mig til guidebog og

bykort, vil jeg ofte lade mig friste til at improvisere.

Netop sådan finder jeg nye steder med

uforglemmelige menukort eller uundværlige

ting på hylderne. I Eixample er der altid en

butik mere, endnu en bar og yderligere en

modernista - bygning, man må se.

Slipper jeg mig selv løs mod øst, er det et

helt andet Barcelona, jeg dumper ned i. Her

venter en labyrintisk middelalderbydel med

RAVAL-KVARTERET BUGNER AF SMÅ SHOPS

MED BLANDT ANDET STREETWEAR, RETRO-TØJ

OG GOTH-OUTFIT.

snævre, krogede gader, der både kan føre til

snuskede pisserender eller til hippe caféer,

små listige designershops og forunderlige

kulturpaladser. Man zigzagger sig gennem

halvskumle gyder, og pludselig åbenbares et

prægtigt Picasso-museum. Eller man overraskes

af et flot designerhotel få hundrede

meter fra en ældgammel bohemebar eller en

endnu virksom ludergade.

Pulsåren i den gamle bydel er fodgængerboulevarden

Ramblaen, der ikke som mange

andre bystrøg er en tur langs forudsigelige

butikskæder, men hver gang en unik oplevelse

af gøgl og mennesketeater.

Ad Ramblaen kan man lade sig drive ud til

Barcelonas kyst, der åbenbarer sig som en

eksplosion af lys, havbrise og endeløse vidder

få hundrede meter fra middelalderkvarterets

mørke labyrint.

Her venter en helt anden verden med

partystemning og easy going strandliv langs

Europas bedst tilrettelagte storbykyst. Seks

kilometer med playas og fodgængerpromenader

leder op til Vila Olímpica – kyststrækningen

er Barcelonas Los Angeles-distrikt symboliseret

ved importerede tropiske palmer,

Frank Gehrys store, guldglinsende fiskeskulptur

samt hippe lounge -clubs, cocktailbarer og

tjekkede restauranter, hvor man kan lade sig

opvarte med lækker middelhavsgastronomi

serveret praktisk taget i vandkanten.

Ikke noget bedre sted at slå sig ned for

at kigge på stjernerne og de fjerne lys fra fly

på nattehimlen, mens man glæder sig over,

at luften er lun, natten ung, og man selv lige

er landet. O

> INDHOLD

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!