Download pdf

SLUPPET LØS I
BARCELONA
JEG ELSKER at stå på Plaça de Catalunya
– dette kaotiske trafikale omdrejningspunkt
midt i Barcelona fyldt med mennesker på vej
i alle retninger. Kun på Café Zürichs fortovspladser
sidder de kaffedrikkende stille bag
solbrillerne, nipper til deres café con leche
og betragter det store lærred i bevægelse.
Voyeurerne mister, som jeg, ikke et nanosekund
med at stjæle indtryk.
Jeg elsker ikke pladsen, fordi den på nogen
måde er smuk eller indbydende, men
pga. de forventninger, den vækker. Pladsen
er en affyringsrampe for denne dags enestående
oplevelser.
Hvis jeg skyder mig selv af mod vest, lander
jeg i den moderne bydel Eixample, med
brede boulevarder og fornemme huse, der
stråler i det stærke middelhavslys, som arkitekten
Gaudí mente, gav catalanerne en helt
særlig sans for skønhed. Myriader af restauranter
og tapasbarer er her også – mange
flere, end jeg nogensinde kan nå at besøge.
Selv om jeg støtter mig til guidebog og
bykort, vil jeg ofte lade mig friste til at improvisere.
Netop sådan finder jeg nye steder med
uforglemmelige menukort eller uundværlige
ting på hylderne. I Eixample er der altid en
butik mere, endnu en bar og yderligere en
modernista - bygning, man må se.
Slipper jeg mig selv løs mod øst, er det et
helt andet Barcelona, jeg dumper ned i. Her
venter en labyrintisk middelalderbydel med
RAVAL-KVARTERET BUGNER AF SMÅ SHOPS
MED BLANDT ANDET STREETWEAR, RETRO-TØJ
OG GOTH-OUTFIT.
snævre, krogede gader, der både kan føre til
snuskede pisserender eller til hippe caféer,
små listige designershops og forunderlige
kulturpaladser. Man zigzagger sig gennem
halvskumle gyder, og pludselig åbenbares et
prægtigt Picasso-museum. Eller man overraskes
af et flot designerhotel få hundrede
meter fra en ældgammel bohemebar eller en
endnu virksom ludergade.
Pulsåren i den gamle bydel er fodgængerboulevarden
Ramblaen, der ikke som mange
andre bystrøg er en tur langs forudsigelige
butikskæder, men hver gang en unik oplevelse
af gøgl og mennesketeater.
Ad Ramblaen kan man lade sig drive ud til
Barcelonas kyst, der åbenbarer sig som en
eksplosion af lys, havbrise og endeløse vidder
få hundrede meter fra middelalderkvarterets
mørke labyrint.
Her venter en helt anden verden med
partystemning og easy going strandliv langs
Europas bedst tilrettelagte storbykyst. Seks
kilometer med playas og fodgængerpromenader
leder op til Vila Olímpica – kyststrækningen
er Barcelonas Los Angeles-distrikt symboliseret
ved importerede tropiske palmer,
Frank Gehrys store, guldglinsende fiskeskulptur
samt hippe lounge -clubs, cocktailbarer og
tjekkede restauranter, hvor man kan lade sig
opvarte med lækker middelhavsgastronomi
serveret praktisk taget i vandkanten.
Ikke noget bedre sted at slå sig ned for
at kigge på stjernerne og de fjerne lys fra fly
på nattehimlen, mens man glæder sig over,
at luften er lun, natten ung, og man selv lige
er landet. O
> INDHOLD
5