7 gode historier - KAB

14
fodbold ligesom sin lillebror, men at
moren havde sagt nej, fordi hun var
usikker på, om det blev respekteret,
at pigen havde tørklæde på og ikke
kunne spille med bare arme og ben.
Hanne Frøslev fortalte moren om pigeprojektet,
og da der i forvejen var
opbygget et tæt tillidsforhold imellem
dem, var det nok til, at pigen
fi k lov til at gå til fodbold.
Fodbold for sjov
SSP-koordinator i Rødovre Kommune,
Jan Andersen, der ligesom Lars
Kruse har siddet i projektets baggrundsgruppe,
peger på en anden
vigtig årsag til, at det i den grad
lykkedes at få tag i pigerne: nemlig
at det i første omgang bare handlede
om at mødes om noget og have
det sjovt sammen. Der blev hver
uge arrangeret ’fodbold for sjov’ for
pigerne i boligområdet, og fodboldaktiviteter
for piger indgik også i
Store Legedage, sommeraktiviteter
og andre begivenheder i området.
Først langt senere begyndte man
gradvist at sluse
pigerne over i den
lokale boldklub,
hvor de begyndte
at spille rigtige
kampe.
På det tidspunkt løb projektet så
til gengæld ind i problemer. Det
kneb med at skaffe trænere, der
både havde den nødvendige fodboldfaglige
baggrund og de pædagogiske
færdigheder, som også var
nødvendige for at kunne håndtere
konfl ikter og få pigerne til at fungere
sammen i en gruppe.
Trænerproblemet blev løst, og
Boldklubben Vest kunne i efteråret
2005 tilmelde to pigehold til turneringsfodbold
under SBU, Sjællands
Boldspil Union.
Pigerne gik fra nederlag til nederlag
i turneringen, uden at det tog
modet fra dem. ”Selv om de har
tabt alle kampe i efterårssæsonen,
har de ikke givet op, men derimod
bedt om at træne mere og troet på
sejr næsten hver gang,” fortæller en
af trænerne i evalueringsrapporten.
Samtidig skete der noget andet
med pigerne. En lærer på skolen
bemærkede undervejs: ”Pigerne
identifi cerer ikke længere kun sig
selv som tyrker, kurder eller pakistaner,
men nu også som piger, der
– på tværs af etnisk tilhørsforhold
– spiller fodbold.”
Nye sociale færdigheder
”Pigerne ’voksede’ undervejs, de
fi k mere overskud i hverdagen
og virkede gladere”
Projektet skulle ikke alene give
pigerne gode fritidsvaner. Målet var
også, at pigerne gennem oplevelser
med fodbolden skulle styrke deres
selvværd og udvikle sammenhold,
kammeratskab og ansvarsfølelse for
hinanden og for
gruppen. Lærere
på skolen oplevede,
at pigerne,
der deltog i fodboldprojektet,
voksede undervejs,
de fi k mere overskud i hverdagen
og virkede gladere. Helt konkret
oplevede skolen væsentligt færre
konfl ikter blandt pigerne, samtidigt
med at pigerne ikke længere gav så
hurtigt op over for udfordringer.
Alle omkring projektet er enige
om, at det er afgørende, at man
formår at tilknytte voksne med de
Fakta om pigerne i projektet
Pigerne var mellem 6 og 15 år og de fl este havde tyrkisk/kurdisk,
dansk, arabisk, somalisk eller kinesisk baggrund.
Af de 66 piger, der deltog i fodboldtræningen, var der
• 32 piger, der gik i SFO eller anden fritidsordning, da projektet
startede
• 34 piger, der ikke havde plads i SFO eller anden fritidsordning
• 4 piger, der blev meldt ind i SFO eller klub i løbet af projektet
• 49 piger, der ikke havde kontakt til foreningslivet
• 23 piger, der i løbet af projektet blev meldt ind i Boldklubben
Vest