7 gode historier - KAB

More documents

Recommendations

Info

Kontingentfri klub trak børn og unge ind fra gaden Byudvalgssamarbejdet i Lundtoft egadekvarteret har sponsoreret et vellykket forsøg med at gøre den lokale fritids- og ungdomsklub kontingentfri. Et forsøg med ’kontingentfri klub’ har været med til at trække mange børn og unge, som ellers holdt til på gaden, ind i den lokale fritids- og ungdomsklub i AKB’s bebyggelse i Lundtoftegade på Ydre Nørrebro. Det fl erårige forsøg var sponsoreret af lokale byudvalgsmidler. AKB’s bebyggelse i Lundtoft egade på Da ’Projekt Kontingent- Ydre Nørrebro, med de markante højhuse fri Klub’ blev søsat i 2001, ved Bispeengbuen, blev opført i slutnin- havde klubben i fl ere omgen af 1960’erne. Afdelingen har knapt gange været millimeter fra 750 boliger og huser ca. 1.500 beboere. at blive lukket for stedse. Det boligsociale arbejde i bebyggelsen er integreret i kvarterløft et i Nørrebro Park Klubben kørte i realiteten på Kvarteret, der er et sammensat område halvt blus. Medlemstallet var med boligbebyggelser fra forskellige raslet ned. Og ungdomsklub- tidsperioder og ca. 16.000 beboere. Ydre ben var præget af massive Nørrebro har en af landets højeste koncen- problemer i forholdet til de trationer af mennesker med indvandrer- unge rødder fra kvarteret. eller fl ygtningebaggrund. En stor gruppe unge – de fl este med indvandrerbaggrund – var på kollisionskurs med klubben, som ikke ville lade dem benytte faciliteterne på grund af deres adfærd. Modsat hævdede de unge, at de opførte sig som de gjorde, fordi de ikke var velkomne i klubben. Ikke bare klubben, men hele kvarteret omkring Lundtoftegade havde oplevet perioder med 16 voldsom uro og ballade, hærværk og tyverier. Ny ledelse – nyt syn på klubbens opgave En ny leder af fritids- og ungdomsklubben kom til – og med ham også et ændret syn på klubbens opgave i forhold til de unge. Klubbens fornemste opgave måtte være at skabe et tilbud, som var i stand til at rumme så mange som muligt af lokalmiljøets unge. Også de allerdårligst stillede unge. Tre år senere var situationen vendt 180 grader. Medlemstallet var nærmest eksploderet, og hovedparten af de unge utilpassede ’rødder’, som tidligere havde skabt så store problemer i klubben og lokalmiljøet, var nu fuldt integrerede i klubben. Ja, enkelte af dem var endda blevet ansat som medarbejdere i klubben. Samtidig var der sket et markant fald i omfanget af hærværk og kriminalitet i kvarteret. Et målbevidst udviklingsarbejde Den forvandling, som klubben på få år gennemgik, var resultatet af et meget målbevidst forsøg på at tilpasse klubben til de anderledes vilkår, der gælder for en fritids- og ungdomsklub, som skal fungere midt i et socialt og kulturelt brændpunkt som Lundtoftegadekvarteret. Et kvarter, hvor mere end seks ud af ti unge har indvandrerbaggrund. Noget af det, folk i og omkring klubben tilskriver størst betydning, er: • En mere rummelig og fl eksibel pædagogik • Stor lydhørhed over for de unges ønsker til en klub • Forsøget med kontingentfri klub • Ansættelsen af tidligere ’rødder’ som klubmedarbejdere • Etablering af en særlig klub i klubben for unge piger • Satsning på en veludstyret computercafé • Et tæt samarbejde med Lundtoftegadebebyggelsen og andre aktører i lokalmiljøet.
Medlemstallet tredoblet på tre år ”Projekt Kontingentfri Klub” gik i gang i foråret 2001. Små tre år senere var medlemstallet i både fritids- og ungdomsklubben mere end tredoblet. Alt i alt et par hundrede børn og unge var blevet medlemmer. Og blandt dem mange, som netop havde allermest behov for et godt klubtilbud. Især i fritidsklubben fi k kontingentfritagelsen stor betydning. De drenge, som tidligere havde løbet rundt uden for klubben – og engang imellem havde sneget sig ind – begyndte nu at komme fast i klubben. For dem fi k kontingentfritagelsen kolossal betydning. Det var dem, man før lukkede ude, siger afdelingsleder i fritids- og ungdomsklubben, Martin Schrøder. Det var ikke nødvendigvis, fordi forældrene ikke kunne betale. Lige så ofte er det et spørgsmål om, at forældrene ikke fi nder det ’naturligt’ at betale for et kommunalt fritidstilbud til børnene. En del mellemøstlige familier – selvfølgelig ikke alle – mener dybest set, at når børnene forlader fritidshjemmet som tiårige, kan de sagtens passe sig selv og hinanden i gården. Det gælder først og fremmest drengene, som får lov til at løbe rundt i lokalmiljøet, mens pigerne som oftest bliver holdt tættere til familien. Udgående medarbejder Tove Bruhns fra socialcentret på Nørrebro, som har fulgt udviklingen i Lundtoftegadekvarteret på tæt hold, er en varm fortaler for kontingentfrie klubber: ”I den sammenhæng vi taler om her, er de penge, som kommunen eventuelt skulle punge ud med, ikke noget at skrive hjem om. At indføre kontingentfritagelse i alle klubber vil være en både god og lønlig samfundsinvestering.” Kontingentfritagelsen har ikke, som nogen måske kunne have troet, haft en negativ effekt på de unges ’ansvarsfølelse’ over for inventar og lignende. Tværtimod faldt klubbens udgifter til ødelagte ting og hærværk. Tilsvarende oplevede AKB Lundtoftegade et markant fald på hærværkskontoen, da klubben begyndte at trække børn og unge ind fra gaden. Regler uden detaljerede regelsæt ”Klubbens fornemste opgave er at skabe et tilbud, som er i stand til at rumme så mange som muligt af lokalmiljøets unge.” ”At indføre kontingentfritagelse i alle klubber vil være en både god og lønlig samfundsinvestering.” Et af klubbens vigtigste kendetegn er en stemning præget af gensidig anerkendelse og respekt, men ikke accept af hvad som helst. Sådan skrev et forskningsteam fra Danmarks PædagogiskeUniversitet, som i et halvt år fulgte dagliglivet i klubben. Klubben har forsøgt at opbygge så fl eksible rammer som muligt. Jo færre nagelfaste regler, desto bedre. Netop stive regler havde tidligere været kilde til voldsomme og ofte unødvendige konfl ikter i klubben. En nedskreven regel er nu engang en regel, og har man sagt ’a’ , må man også sige ’b’. Men at sætte hårdt mod hårdt er under ingen omstændigheder en farbar vej i et område som Lundtoftegade. Det havde historien vist. I stedet 17
Page 1 and 2: 7 gode historier Boligselskabet AKB
Page 3 and 4: Indhold Forord 4 Indledning: En ind
Page 5 and 6: En indsats der gør en forskel Næp
Page 7 and 8: Ryk frem til start og indkasser 5.0
Page 9 and 10: Medarbejderne arbejder med at motiv
Page 11 and 12: Et lille åndehul på Nørrebro Et
Page 13 and 14: SpiderWoman, Yasmin, Fatima og alle
Page 15: ette personlige egenskaber, hvad en
Page 19 and 20: gen og situationen i lokalområdet.
Page 21 and 22: det og troen på fremtiden i behold
Page 23 and 24: Junior Artisterne på Den Tømte Fi
Page 25 and 26: Indvandrerbørn strømmer til idræ
Page 27 and 28: Kontakter Når rødderne kommer på
Page 31 and 32: Fotos: Svend Erik Andersen, Mariann

7 gode historier - KAB

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?