7 gode historier - KAB

18
forsøgte klubben målrettet at skabe
et sted, hvor de fl este kunne føle
sig hjemme, og hvor stemningen
– de uskrevne regler – skabte et
velfungerende miljø og en rimelig
omgangstone.
Tidligere ’rødder’ som klubmedarbejdere
Ansættelsen af tidligere ’rødder’
som klubmedarbejdere har haft
stor betydning for stemningsskiftet
i klubben. De unge medarbejdere,
som tidligere selv var med til at
skabe spændinger i klubmiljøet,
fungerer nu som en slags bindeled
mellem de unge og pædagogerne.
Den respekt, som ungemedarbejderne
nyder i miljøet i Lundtoftegade,
fordi de er opvokset og hører
hjemme her, trækkes med ind i
klubben og er med til at skabe en
god stemning mellem
de unge og de
voksne, en ’aura’ i
klubmiljøet.
Det er lykkedes
at skabe en frugtbar
cocktail af
unge, ungemedarbejdere og klubpædagoger,
hvor alle er tilfredse
og anerkender hinandens behov og
egenskaber, mener klubbens leder.
At være tidligere rod eller kende
lokalmiljøet som sin egen bukselomme
er ikke nødvendigvis en
kvalifi kation i sig selv. Klubben går
efter de, som har noget individuelt
at byde på. De, som vil noget andet
med deres liv. De, som har viljen og
er på rette vej.
Den status og tillid, som de unge
får gennem ansættelsen i klubben,
kan så til gengæld netop være det,
der giver dem et godt skub ind i
voksentilværelsen.
Tøsepigerne –
en klub kun for piger
Tøsepigerne er noget helt særligt.
En klub i klubben kun for piger. En
særlig fritidsklub for de piger, hvis
forældre ikke tillader, at de kommer
i en klub domineret af drenge. Tidligere
gik der næsten ingen tosprogede
piger i klubben.
I pigeklubben føres tilsyn med
de unges fremmøde – et særsyn
i danske klubber i modsætning til
”Et af klubbens vigtigste kendetegn
er en stemning præget af
gensidig anerkendelse og respekt,
men ikke accept af hvad
som helst.”
fritidshjem og skolefritidsordninger,
men et ønske fra forældrene til de
tosprogede piger. Etableringen af
pigeklubben er et eksempel på, at
klubben tager de unge og deres
særlige behov i Lundtoftegadekvarteret
alvorligt – og samtidig et eksempel
på klubbens vilje til også at
komme børnenes forældre i møde.
Pigerne fi k et fristed uden for hjemmets
rammer – og forældrene fi k
den tryghed, de efterlyste.
Succesen har inspireret klubben
til endnu en knopskydning: Tøsepigernes
Ungdomsklub, en særlig klub
for de fjorten til attenårige piger.
Computercaféen –
klubbens fl agskib
I kælderen under klubben ligger
computercaféen: Ungdomsklubbens
ét og alt, fritidsklubbens væsent-
ligste aktivitet og
Tøsepigernes torsdagsbeskæftigelse.
Computercaféen er
klubbens stolthed
og fl agskib, når
det gælder aktiviteter.
Der er plads til godt og vel
femogtyve spillende, chat’ende og
surfende unge.
Satsningen på en veludstyret
computercafé er endnu et kontant
eksempel på klubbens vilje til at
komme de unge og deres ønsker i
møde.
Tæt samarbejde med lokalområdets
øvrige aktører
Klubben har et tæt samarbejde med
andre aktører i lokalområdet.
F.eks. indgår lederen af klubben
sammen med Lundtoftegadekvarterets
beboerrådgiver, formanden for
afdelingsbestyrelsen i AKB Lundtoftegade,
en udgående medarbejder
fra socialcentret og nærpolitiet i
en ’bekymringsgruppe’, som følger
kvarterets problembørn tæt.
Den positive udvikling, som Lundtoftegadekvarteret
har oplevet de
senere år, er ikke kun et resultat af,
at klubben er lykkedes med at åbne
dørene og skabe et klubmiljø, som
kan rumme nogle af kvarterets ’hårde
drenge’. Det skyldes i høj grad
også, at andre rundt om klubben
har ydet deres til at ændre stemnin-