Hele bladet - Foreningen Norden

Fortællinger i brødbanken
Af Martin Schjönning
Museer fra Narsaq til Tallinn går, under dansk ledelse, sammen i et
kæmpemæssigt uddannelses- og formidlingsprojekt om en kernesag i
nordisk madlavning. Og Danmark skal have en brødbank!
»Passar på att skriva ner några ärvda
kakrecept. De har gått i släkten sen
1700 talet«. Sådan indledes et af de
mange bidrag til den svenske internet-brødbank.
Banken indeholder
et væld af historier, opskrifter og
andre tekster om noget der i dén
grad er aktuelt for alle: Brød.
Brødet optager en enorm plads i
vores nordiske madkultur – hvilket
den halvanonyme person, under
navnet Boel, henviser til med sin
indledning: Brødkulturen er nedarvet.
Tænk blot på knækbrød, der
i sin tid gav folk mad på bordet i de
lange vintermåneder. Behovet for
sådan et brød fór vild i teknologijunglen,
men vi spiser det stadig
med største fornøjelse.
Knækbrød er blot en strøtanke i
den idéstrøm, der undslipper Lykke
L. Pedersen, mens vi taler om projektet
Brød i Norden. Lykke, der
leder det vidtstrakte og alsidige projekt,
er inspektør og seniorforsker
på Nationalmuseet. Inden længe
har vi også rundet fænomenet rugbrødsgrænsen
– den usynlige linie
der skrår gennem Skandinavien og
viser hvor de nødvendige afgrøder
kan gro. Vi kommer også omkring
de nyeste tendenser: Detox-bølgen
og slankemaden, hvis funktion og
kalorieindhold er langt vigtigere
end dets smag.
Brød i Norden skal altså forstås i
den bredest tænkelige forstand: Fra
ældgamle opskrifter til moderne
molekylær-madlavning. Etableringen
af en dansk pendant til den
svenske brødbank er derfor et af
hovedelementerne i projektet, for
det er ikke kun publikum, der skal
undervises.
Også efteruddannelse
»Der er en masse museer i Norden,
hvor der sidder én ansat. De museer
skal have mulighed for at dele og
tage del i hinandens viden«, siger
Lykke L. Pedersen.
Derfor kommer Brød i Norden
også til at fungere som en efteruddannelse
af museumsfolkene. »Vi
skal blive bedre til at bruge de digitale
medier. Internettet kan samle
museerne. Man løfter jo bedre i
flok«.
Lykke L. Pedersen er også bestyrer
for Nationalmuseets Etnologiske
Undersøgelser (NEU), der
har indsamlet levnedsbeskrivelser
og erindringer
fra alle slags
danskere siden
1939.
»Vi har
90.000 erindringer
som
gerne vil publiceres«,
siger
hun. »Nu skal
vi fokusere
på hvordan vi
aktiverer materialet.«
Naturligvis
handler det
ikke om brød
alene, men
brødet er dog
så essentielt for
den nordiske hverdag, at det kan
fungere som den lille prisme man
beskuer helet igennem.
»Bare tag den undervisningsrelevante
del af det. Brød kan danne
rammen om tværfaglige projekter
indenfor historie, biologi, hjemkundskab,
samfundsfag, geografi
og så videre«.
De første seminarer for museumsfolk
starter til foråret, og de
næste par år kan resultatet ses på
museer i hele Norden og i Estland.
Den svenske brødbank er tilgængelig
indtil årsskiftet 2010/11 på
http://brod.nordiskamuseet.se, og
nationalmuseets hjemmeside får
snart en blog specifikt om projektet.
Brød i Norden støttes af Kulturkontakt
Nord. n