Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

Nord NuNr. 1 Januar 2005Danmark iførertrøjenNorden som enmagtfuld regionkan kræveindflydelseFrode Sørensen,landsformandI2005 vil Danmarkkomme til at sidde forbordenden ved alle nordiskeministerrådsmøder.På Nordisk Råds sessioni Stockholm i begyndelsenaf november i åroffentliggjorde den danskeregering sit program for det nordiske formandskab.Formandskabsprogrammet er i højgrad præget af Foreningen NORDENs anbefalingerfra oplægget "Norden i bevægelse -bevægelsernes Norden", som foreningen havdesendt i juni til den danske samarbejdsministerFlemming Hansen, mens regeringens formandskabsprogramvar ved at blive udformet.Danmark overtager formandskabet på et gunstigttidspunkt, da det nordiske samarbejdenetop nu er mere i fokus, end det har været imange år. Norden er i bevægelse. Det giverstore forpligtelser for Danmark.Den styrkede folkelige opbakning til det nordiskesamarbejde, som en nyligt offentliggjortopinionsundersøgelse fra Gallup viste, er etgodt udgangspunkt for et aktivt og fremadrettetformandsprogram, der allerede fra førstefærd vil have folkelig legitimitet.Fortsættes side 4Rejs i Norden2005Indstik midt i bladetDanmarks program:Viden, dynamikog samarbejde.Græsrods-Norden erogså på vej fremad– for fulde sejlLedende artikelSe side 3SigrúnStefánsdottir"Danskemedierignorerernordisknyhedsstofpga konfliktmangel"Nordisk Råds informationschefer kritisk.Se side 32FlemmingHansenOp med 15 pctom åretØresundsbroennu i økonomiskbalanceMinisteren for nordisksamarbejde er tilfreds.Se side 30ThomasSuensonFemer Bæltbroen:Nyt“hade-objekt”.Men svenskerne vil haveden!Se side 31

JANUAR 2005INDHOLDNordnuUDGIVER:Foreningen NORDENMalmøgade 32100 København ØTlf. 3542 6325 | Fax 3542 8088landskontoret@foreningen-norden.dkwww.foreningen-norden.dkANSVARSHAVENDE REDAKTØROle Oxholmredaktion@foreningen-norden.dkDESIGN & LAYOUTCamilla Brink Nielsencamilla@foreningen-norden.dkREJS I NORDEN- INDSTIK MIDT I BLADETRejs i Norden2005DANMARKFÆRØERNEISLANDNORGESVERIGEFRANKRIGRUSLANDESTLANDFINLANDSKOTLANDTRYKA/S Dagbladet Politiken TrykOPLAG16.000ISSN-NUMMER0901-4950Nord Nu udkommer i marts, juni,oktober og december.Artikler og indlægudtrykker ikke nødvendigvisForeningen NORDENs holdningIndlæg, læserbreve, arrangementsomtalem.v. til Nord Numodtages pr. e-post eller på diskettemed print af teksten vedlagt.Redaktionen forbeholdersig ret til at forkorte indlægRedaktionen sluttet9. december 2004Foreningen NORDEN er enfolkelig forening, der siden 1919har arbejdet for øgetsamarbejde på kryds og tværsaf de nordiske landegrænser4 Danmark i dennordiske førertrøjeLandsforeningens formand om detdanske formandskabsprogram7 Nordiske musikdageStort udbud af ny ung musik9 Læs og rejs!Anette Jensen om nye nordiske læsekredse10 Øresundsbroen i økonomisk balanceFlere og flere kører over broen, siger trafikministeren11 Femer Bælt-broen som nyt “hadeobjekt”Thomas Suenson om problemerne omkring broplanerne12 Konfliktmangel styrer nyhedsstrømDe danske medier får på puklen af Nordisk Ministerråds informationschef14 Bogomtaler16 MedlemstilbudMOTTO: KENDSKAB GIVER VENSKAB2 Nord nu |Nr. 1 Januar 2005

Norden i en ny tidNorden er i bevægelse. Den danske regeringhar i sit program for formandskabet i2005 i Nordisk Råd fra første færd og linieunderstreget, at det, det handler om, er Nordeni en ny tid, og at det, det drejer sig om, erviden, dynamik og samarbejde. Kort og godt.Det frivillige Norden har også hjulene i gang,og Foreningen NORDEN i Danmark harmed flid haft markant indflydelse på udformningenog indholdet i væsentlige dele af dendanske regerings officielle program, der bl. a.markerer sig som folkeligt forankret med aktivdeltagelse af græsrødderne i det nordiske samarbejde.Det hedder direkte, at sikringen af en fortsatstærk rolle for de frivillige organisationer i forholdtil de officielle nordiske samarbejdsorganervil blive prioriteret. Det vil ske med respektfor den historiske kendsgerning, at detnordiske samarbejde begyndte som et folkeligtsamarbejde, hvor bl. a. Foreningerne Nordenhar skabt et usædvanligt stærkt fundament fornordisk samarbejde og samhørighed. Dét erunikt i internationalt samarbejde. Formandskabetvil tage initiativ til en konference omden rolle, de frivillige organisationer kan spillesom brobyggere i det nordiske samarbejde.Konferencen tilrettelægges af ForeningenNORDEN i Danmark (se også s. 4)."Historiens Dag" for familienAf forfatteren Søren SørensenI1919, da Foreningerne Norden blev stiftet,var historien et af de centrale punkter pådagsordenen. Historien var på én gang bindeledog skilsmissegrund mellem de nordiskelande. Blot 14 år tidligere var unionenmellem Sverige og Norge blevet opløst, ogtrods trekvart århundredes skandinavisme varhadet til "danskerne" som fortidens undertrykkereen levende del af det svenske højresagitation.Der var mange misforståelser og fejlslutningerat rydde af vejen, og der var derforbrug for et historisk fagnævn i det følgendetrekvarte århundrede. Siden blev den historiskefagkundskab kastet på skraldemosen.At rejse - med omhuRejser er og har altid været en af de vigtigsteaktiviteter for mennesket. Der er såmange gode grunde til at rejse, og så meget atopnå, for den enkelte og for samfundet. Forretningsrejser,pilgrimsrejser, opdagelsesrejser,missionsrejser, (ud)dannelsesrejser, idrætsrejser(incl."hals- og benbruds-vinterturister" ogrejsende med overvægt af golfkøller), flugtrejser(fra kreditorer, dårlige ægteskaber eller lovenslange arm), og de ægte "one-way-travellers"uden returbillet, dvs folkevandringer ogpolitiske flygtninge. - For ikke at tale omdem, der rejser for "at tilfredsstille den romantiske,grundløse længsel, der ligger dybt ihjertet på de fleste mænd og kvinder for atNu bliver den imidlertid fundet frem igen.Kulturminister Brian Mikkelsen har nemligsat historien på den kulturpolitiske dagsorden,han har indstiftet en Historiens Dagog anbragt den på datoen den 22. maj. Det eren søndag, og det skal ikke bare være en dagfor alt folket, den skal også være for hele familien."Målet er, at vi alle får et bedre kendskabtil vores kulturarv og en større bevidsthedom, hvad historien betyder, og hvordanden binder os sammen som familie og somfolk", siger ministeren.Ansvaret for gennemførelsen er lagt ud i Kulturarvsstyrelsen,og her har man ansat GitteLildholdt som koordinator for Historiens Dag.Ministeren forestiller sig at man fejrer dagenved et lokalt arrangement, eller ved at familiernetager på udflugt til historiske steder, fortidsminder,museer, hvad det nu kan være. Skolernefår tilbud om et særligt udarbejdetundervisningsmateriale, en avis med ideer tilhvad der kan foregå i ugen op til den 22. maj.undgå de feterede, spektakulære steder udenforbindelse med hverken videnskab, politikeller handel, og kun vil sætte fod, hvor få civiliseredehar trådt"* .Hvilket naturligt leder tanken videre til voregen tids turistrejsende, som hovedsageligdrager ud for at træde der, hvor flest muligtandre også har trådt - og stadig gør det. Destore vidders ensomhed og stilhed er her ikkepå agendaen.Også på andre punkter afspejler ForeningenNORDENs anbefalinger sig i programmet,og Foreningen NORDEN får de fleste aktivitetsopgavertil understøtning af det danskeformandsår.Samvirket mellem de officielle og de folkeligenordiske samarbejdspartnere har altid væretpræget af frugtbar gensidig forståelse, praktiskbistand og beredvillig opbakning. Denfortsatte fremdrift understreges bl. a. i dissefælles danske initiativer, forsigtigt støttet afden optimisme, nylige opinionstal giver. Mednutidens erfaringer som ballast sætter ForeningenNORDEN i Danmark målrettet kursenmod fremtidens arbejdsopgaver. Nordener på vej fremad for fulde sejl.Kulturarvsstyrelsen vil næppe af sig selv læggevægt på det nordiske, men klart er det for enhverhistorisk kyndig hvor stor en del afnetop kulturarven der er nordisk. Venskabsbykædenopstod i en bestemt historisk situation,i mange egne er nogle af de vigtigstehistoriske minder knyttet til nordiske konfliktereller fredsbestræbelser, fra vikingetiden tilvore dage.Netop når ministerens stikord er kulturarv, vilman til Historiens Dag kunne knytte historieni bred forstand, økonomiske, kulturelleog sociale forhold i ikke mindre grad end politiske.Foreningen NORDENs lokalafdelingerm.v. får her på et sølvfad serveret engod mulighed for en dialog med de mange lokalhistoriskinteresserede.Der har dog altid været - og er det i stadighøjere grad - en type turistrejser, som har andremålrettede formål, kulturrejser. De kaldessådan, fordi bureauerne for længst har opdaget,at der er et stort publikum til oplevelsesrejsertil historiske destinationer, til de storekunstmuseer i store hovedstæder, til internationaleoperahuse og koncertsale, og tillige tilsådanne områder, som byder på kulinariskeoplevelser par exellence.De store vidder såvel som kultur- og oplevelsesrejserer ikke mindst kendetegnende for demuligheder, der tilbydes af ForeningenNORDENs lokalafdelinger i indstikket midti bladet. Rejs! i Norden - rejs med omhu, oggod fornøjelse.*Den engelske forfatter Evelyn Waugh.Nr. 1 Januar 2005 | Nord nu 3

Danmark i den nordiskeForeningen NORDEN har fremsat enrække forslag til aktiviteter, der understøtterdet danske formandskab for Nordisk Råd i2005. Forslagene er hilst velkommen af dendanske regering, der nu forsøger at skaffe dennødvendige finansiering, så det samlede programkan gennemføres.Børn i hverdagens NordenForeningen NORDEN gennemfører i foråreten kampagne for skoleelever i 5.-6. klasse, dervil arbejde med en belysning af hverdagssituationerfor at skabe interesse blandt skolebørnfor forskelle og ligheder i de nordiske landeog den enkeltes dagligdag.Ud fra definerede hverdagssituationer belyses,hvordan hverdagen er sammensat og fungereri de forskellige nordiske lande.Børnene vil tage udgangspunkt i dagligdagen,som f.eks.: Hvilken mad spiser man? Hvordanvasker man op? Hvordan indretter mansit værelse? Forhold til forældre og familie?Hvordan er skoledagen? Fritidsinteresser? Familietraditioner?Hvilke højtider fejrer manog hvordan? Hvordan tror man unge i de andrenordiske lande er? Osv.Eleverne vil bl.a. skulle udarbejde en en minutlang film om et særligt emne, som vilindgå i Stockholm Junior Festival og evt. visesi de nordiske TV-kanaler.Projektet gennemføres som en del af Nordeni Fokus i alle de nordiske hovedstæder, menvil i København få særlig opmærksomhedsom en del af formandskabsprogrammet.Projektet vil på denne måde gøre sprogligforståelse til en nødvendig, levende del af aktiviteterne,så eleverne oplever nordisk kommunikationpå en anderledes måde end viatraditionel indlæring.FormandskabetsfyraftensmøderMed udgangspunkt i formandskabsprogrammetbehandles en række emner ved fyraftensmøderi Udenrigsministeriet i København (kl.17-18.30):· Danmarks og Nordens rolle i den globaleudvikling.· Fokus på forskning, videnskab og innovationi Norden.· Fjernelsen af de nordiske grænsehindringer.ved de nordiske samarbejdsministressærlige repræsentant i arbejdet medfjernelse af grænsehindringer i Norden,...fortsat fra forsidenDe seneste års styrkedenordiske samarbejde ierhvervslivet med etutal af fusioner og samarbejdsoverenskomstermellem store virksomhederi Norden er ligeledeset godt grundlagfor et ambitiøst formandsprogram.Ogsådet væsentligt styrkedegrænseregionale samarbejde,ikke mindst iØresundsregionen, børpræge formandsprogrammet.Den markante udvidelse af EU, hvor ti nyemedlemslande indtrådte 1. maj i år, så EU idag består af 25 lande, vil medføre en højeregrad af regionalisering af EU-samarbejdet.De nordiske lande må holde sammen om fællesværdier, så vi, som små lande, for alvor kanvære med til at sætte dagsordenen i Europaog dermed få væsentlig indflydelse på beslutningerne.Det bør ikke mindst inspirere detdanske formandskab til et højt nordisk ambitionsniveaui 2005, som vil være det første år,hvor Norden må forholde sig til den nye europæiskevirkelighed, og hvor grundstenenefor det fortsatte nordiske samarbejde skallægges.· Nordisk miljøpolitik: Fælles nordisk strategifor en holdbar udvikling - et bæredygtigtNorden.Konference om det frivilligeNordens forhold og vilkårDe nordiske landes folkestyrer bygger på borgernesmedbestemmelse, medansvar og aktiveengagement i samfundets udvikling. Det nordiskesamarbejde har en unik folkelig legitimitetog bygger, ligesom de deltagende lande,Af Frode Sørensen,tidl. minister, landsformandfor Foreningen NORDENog medlem af Nordisk Råds danske delegationBefolkningen kræver mere nordisk samarbejde,erhvervslivet kræver mere nordisk samarbejdeog den internationale udvikling gøryderligere mere nordisk samarbejde nødvendigt.I Foreningen NORDEN mener vi, at ovennævntefaktorer giver det bedst tænkelige udgangspunktfor et visionært dansk formandsprogram,der samtidig gør dem til skamme,som mener, at Danmark har været fodslæbendei forhold til et aktivt nordisk samarbejde.Mange nordiske samarbejdsområder er inde ien god udvikling, men der er behov for, atformandskabet fremhæver og udstikker retningsliniernefor de særlige indsatsområder.på folkelig deltagelse i beslutningsprocesserne.I 1990'erne gennemførte ForeningerneNORDENs Forbund en række møder, NordensFolkelige Forsamling, som bl.a. medførte,at Nordisk Råd i 1999 lagde op til ettættere samarbejde mellem frivilligsektorenog de officielle nordiske samarbejdsorganermed rapporten "Håndslag til det frivilligeNorden". Nordisk Ministerråd holdt i septembersamme år en konference om udviklingenaf samarbejdet mellem frivilligsektoren4 Nord nu | Nr. 1 Januar 2005

ørne- og ungdomsfilm. På Frederiks Bastiongennemføres en række seminarer ogkonferencer omkring Nordisk Films fremtidog filmprisen:· Hvad skal vi med en ny filmpris· Nordisk Films fremtid· Nordisk Filmmaraton· Nordiske amatør- og undergrundsfilm -glemt eller skjulte reserver?· Hvordan sikres en fremtidig udvikling aftalenter?Norden i fremtiden- samlet eller splittet?Det nordiske samarbejde står over for storeudfordringer i et nyt udvidet Europa. Somregion har de nordiske lande meget at vindeved at stå sammen i den europæiske udvikling.Hver for sig er de nordiske lande små ien europæisk sammenhæng, men sammenkan Norden være med til at sætte dagsorden ieuropæisk politik. Alligevel ser vi, at noglenordiske lande prioriterer et stadigt tætteresamarbejde med landene omkring Østersøen,især de baltiske lande, og den nordvesttligedel af Rusland. Andre nordiske lande fokuserermere vestover og bliver samtidig mere engagereti forhold til sine nærområder. Nogleaf de nordiske lande er med i EU, andre stårudenfor. Danmark står centralt i denne problemstilling,hvor Danmark har historiske erfaringermed Vestnorden og har været megetaktiv i udviklingen af de nye demokratierrundt om Østersøen, ligesom Danmark harlang erfaring med samarbejdet i Europa.I en konference i oktober undersøges, hvordanden fælles nordiske fremtid vil se ud idette spændingsfelt og hvorledes en fortsatnordisk samhørighed sikres.Landene i Vestnorden er på mange måderbærere af den oprindelige kultur og medstærke historiske traditioner. Dette belyses isammenhæng med den vestlige kulturs hastigepåvirkning.I tilknytning til konferencen holdes udstillingermed kunstnere fra Vestnorden i DenNordatlantiske Brygge, Frederiks Bastion,Det Færøske Hus, Grønlændernes Hus, ogDet Islandske Kulturhus.Prins Gustav - ensemblet sang Bellman på Hovedbanenved de nordiske dage i november sidste år...fortsat fra side 5Norden har behov for en dynamisk udviklingudadtil, ikke mindst i forhold til den europæiskeudvikling. Med optagelsen af de nyelande i EU, som vel at mærke ikke mindst varet fælles nordisk projekt, bliver der mereplads til et nordisk fremstød. EU udvides idisse år i bredden, hvilket betyder, at EU ikkesamtidig i samme grad kan udvides i dybden.Virkeliggørelsen af unionen med fælles statsborgerskabi en føderal enhed er ikke foreløbigen europæisk mulighed med så mangelande som deltagere. Ensartethed som et europæiskmål møder da også skepsis i alle denordiske lande. Visionen om fremtidens Europabør være, at Europa skal finde sin styrkei samarbejdet mellem forskellighederne. Ambitionenmå være at skabe et Europa, hvorfolk lever i fredelig sameksistens med forskellighederneog respekten for hinandens værdier.I de kommende år vil omdrejningspunktet forEU være baseret på de bløde værdier. Deninternationale handel og økonomi bliver mereog mere liberaliseret, så ingen grænser hindrerdens bevægelighed - ikke engang EU's.Det første centrale område inden for EU-udviklingenbliver demokratiet, den internemagtfordeling og beslutningsprocesserne. Ogher har de nordiske lande noget at byde på.Norden har en model for folkestyre og forvaltning,som har været og fortsat er misundtaf andre. De nordiske lande har allerede samstemmendelagt vægt på åbenhed og nærhedsom væsentlige elementer i denne udvikling.Det andet store område inden for EU-udviklingenbliver social- og arbejdsmarkedspolitikken.Den sociale velfærdsmodel, som denordiske lande har opbygget, vil være et forbillede.En nordisk arbejdsmarkedspolitik,der er etableret i snævert samarbejde med -også internationalt set - stærke faglige organisationerpå såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside,vil påvirke udviklingen i EU.Norden - en magtfuld regionVi har mange værdier til fælles med de andrenordiske lande. Det giver os en tro på, at vigennem et styrket nordisk fællesskab kanvære med til at påvirke udviklingen - så er viikke længere en lille ubetydelig prik på deteuropæiske landkort. Vi bør begynde at se påos selv som en magtfuld region, der med storvægt kan kræve indflydelse. Når regionernebliver styrket og Norden samtidig udgør denmest homogene region i Europa, vil det væredårlig realpolitik ikke at udnytte det nordiskesamarbejde mere effektivt i de kommende år.Den tidligere omtalte undersøgelse lavet afGallup viser da også klart, at befolkningerne ide nordiske lande støtter et tættere nordisksamarbejde inden for EU, og den svenskeudenrigsminister har da også i forlængelse afundersøgelsen klogelig sagt, at vi nu må koncentrereos om det nordiske samarbejde indenfor EU.Det unikke folkelige sammenhold, der er opbyggetmellem de nordiske lande, og som giverdet nordiske samarbejde sin helt speciellelegitimitet, bør gives højeste prioritet for derigennemat sikre, at vi på alle områder styrkerog videreudvikler de nordiske folks samarbejdeindadtil. Ligeledes må en opfølgning afdet folkelige krav, der er til mere nordisksamarbejde i forhold til EU, gives høj prioritetunder det danske formandskab for derigennempå alle områder at sikre en styrkelseog videreudvikling af de nordiske folks samarbejdeudadtil.Vi skal med al kraft være med til at påvirkeudviklingen i Europa med nordiske værdier.Som små lande må vi stå sammen om at øveindflydelse, hvis vi vil have gennemslagskraft.Hvis vi udnytter det nordiske potentiale, vilder blive én vinder i stedet for fem tabere.Nordiske Dage påhovedbanegårdenMed baggrund i de gode erfaringer fra novembersidste år inviteres alle organisationer,foreninger, institutioner m.fl., som arbejdermed nordiske forhold eller bilaterale nordiskeområder, i november til 2-3 dages nordiskmarked på Københavns Hovedbanegård, hvorde forskellige deltagere præsenterer deres tilbudog aktiviteter.De nordiske dage vil udover informationstilbudindeholde optræden med nordiskekunstnere, kunstudstilling, konkurrencer,quiz, "nordisk talerstol" m.m.Hvad kom der ud af detdanske formandskab?Et panel af politikere, journalister, samfundsdebattørerog foreninger kommenterer ogvurderer i en konference i december på FrederiksBastion i København det danske formandskab.6 Nord nu | Nr. 1 Januar 2005

Nordiske MusikdageEt mangfoldigt udbud af ny,Lena WillemarkungSnorri Sigfus Brigissonnordisk musikArrangørerne af Nordiske Musikdage harønsket at vise forskelligheden - at dennordiske musik indeholder mange stilarter oggenrer. På festivalen 18-28 november i København,Malmø og Helsingborg blev derspillet nordisk musik af op mod 80 komponister,heraf en hel del unge kunstnere - dettemåske fordi de nordiske komponistforeningerhavde bedt deres yngste medlemmer om atvære med i udvælgelsesprocessen af festivalensværker.Selve temaet Norden - Verden indeholdt trekoncertaftener med åbningskoncert i RadiohusetsKoncertsal med Radiosymfoniorkestretsom en vægtig musikalsk institutionog med et program af svensk, norsk og danskmusik. Danmark blev repræsenteret med heleto værker gennem modernisten Axel Borup-Jørgensens værk Marin, og tidligere prismodtageraf Nordisk Råds Musikpris Pelle Gudmundsen-Holmgreensdugfriske værk fra2002, Koncert for violin og orkester.Mystikken og det uforklarlige som musikalskudtryk var fremherskende i den norske komponistLasse Thoresens instrumentalværkEmergence for orkester og solobasun, somindledte aftenens program. Fra mørke til lysmed en nærmest atmosfærisk stemning ogmed inspiration fra den samiske joik repræsenteretaf de to solobasuner, fremmanedemusikken stemninger, der henviste til Thoresensåndelige og musikalske kilder, der straktesig fra vesteuropæisk kunstmusik til skandinaviskfolkemusik - joiken - til østlig religion.Et af aftenens absolutte højdepunkter var KarinRehnqvist nykomponerede værk TeileDich Nacht skrevet for sopran og kor, dermed Radiokoret som baggrund og med densvenske sangerinde Lena Willemark stod foraftenens mest intense oplevelse. Med nærværog kropssprog fængslede sangerinden medden særprægede form for svensk hyrdesang,der kaldes kulning - en slags musikalsk kalderåb,der blev brugt til at kalde køerne hjem,og som blev udført i en improviseret sangstil ihøje skingre toner, der fik en til at glemme altom skønsang. For interesserede i svensk folkemusiker violinisten og sangeren Lena Willemarket nærmere bekendtskab værd. Hun erfødt i 1960 i Dalerne i Sverige, hvor manfinder det kraftigste udspring af svensk folkekultur,og er opvokset med kulningen som enstærk folkemusikalsk tradition. Lena Willemarker i dag én af Sveriges mest kendte folkemusikereog har optrådt i mange forskelligesammenhænge senest i samarbejde med symfoniorkestre.Der eksisterer stærke kulturelle bånd mellemVestnorge og Island, og det har især kunnespores indenfor litteraturen i form af sagaerog ballader. Netop dette dannede rammen omet af arrangementerne på Borup Højskole,hvor den islandske komponist Snorri SigfusBrigisson med sit værk Fegurd Varaldar MunHverfa havde sat musik til et digt af én af Islandskendte poeter fra 1600-tallet, HallgrimurPetursson. Også dagens anden kompositiontog udgangspunkt i dette tema med dennorske komponist Magna Åms værk Dan talandeharpo, som var en musikalsk fortolkningaf en norsk middelalder-ballade fraVestnorge. Begge kompositioner blev påsmukkeste vis fremført af den forholdsvis nyligtdebuterede danske sopran Signe Asmussen,der med sin vidunderlige klang alleredehar vundet et stort publikum.Temaet Norden - Verden blev på fornemmestevis afsluttet med værker af de sidste treprismodtagere af den Nordiske Musikprishenholdsvis den islandske komponist HaukurTómasson, der modtog prisen i år, den færøskekomponist Sunleif Rasmussen, 2002, ogden finske komponist Kaija Saariaho, 2000.Prisen uddeles hvert år - henholdsvis det eneår til en udøvende kunstner og det andet år tilen komponist (information om Nordisk RådsMusikpris på www.nomus.org.)Også udenlandske orkestre var inviteret til atfortolke den nordiske musik, bl.a. var detfranske Ensemble Alternance, Paris, indbudttil at spille nordiske værker af danske, finskeog svenske komponister. Det er specielt gennemde udenlandske orkestre, at vi kan profilereden nordiske musik udadtil og med temaetNorden - Verden som en slagsfællesnævner for festivalen bliver den nordiskemusik spillet af de bedste internationaleensembler, og samtidig giver det internationalopmærksomhed omkring den nordiske musik,mente en af hovedmændene bag festivalen,Jens Brincker, tidligere musikanmelder iBerlingske Tidende og nyligt pensioneretuniversitetslektor fra musikvidenskabeligt Institutpå Københavns Universitet.Om interessen for nordisk musik er blevetstørre kan der indtil videre kun gisnes om,dog er det sikkert, at Nordiske Musikdagebliver holdt næste gang i Reykjavik i 2006.Nr. 1 Januar 2005 | Nord nu 7

Lokalafdelingernes aktivitetsprogrammerVed beklagelige tekniske og menneskelige fejl kom nedenståendelokalafdelingers programmer ikke med i oktober-udgaven af Nord Nu.De bringes her:FYN - ASSENSFormand:Tir. 8. feb.Karen ValeurBjergegyden 9Sønderby Bjerge, 5631 Ebberuptlf. 6474 1060.Sang og buffetNordisk sangaften med nordisk buffet.Gymnasierektor Kaj Nørholm, Glamsbjerg.Mødested: Vor Frue Kirkes Huskl. 19.30.Ons. 16. mar.GeneralforsamlingLokalafdelingens årlige generalforsamling,suppleret med underholdning ellerforedrag.Mødested: Endnu ikke fastlagt. Kl. 19.Lør-søn. 21. -22. majUdflugt til SverigeWeekendtur til Tanum, Sverige,som opfølgning på emnet "helleristninger".BOGENSEFormand:Man. 7. feb.Svend-Erik Errebo-HansenÆbeløgade 125400 Bogensetlf. 6481 2075.Foreningens 60 års dagI anledning af Bogense afdelingens 60 årsfødselsdag holder vi reception på rådhusetfra kl. ca. 19.45 koncert med Pia Raug. Vihåber at få besøg fra vores venskabsbyer.Mødested: Bogense Rådhus kl. 19.Man. 7. mar.Generalforsamling/Gyldensten GodsLokalafdelingens årlige generalforsamlingholdes i kantinen ved avlsbygningerne.Efter generalforsamlingen fortællerlensgreve Frants E. Bernstorff-Gyldensteenom godsets historie og drift.Mødested: Gyldensten Gods kl. 19.April–majTur til KøbenhavnVi planlægger bl.a. besøg i de underjordiskekæmpehaller, hvor Glasmuseet Cisternernei Søndermarken har skiftendeudstillinger.Juni–juliTur til SvelvikI år er det 100 år siden unionen mellemNorge og Sverige blev opløst. Dette ønskervores norske venskabsby Svelviksammen med nabokommunen Sande atmarkere. Der vil bl. a. blive arrangeret enudstilling af kunst og kunsthåndværk frade forskellige venskabsbyer.Vi arbejder på at arrangere en otte-dagestur til Svelvik/Oslo i slutningen af juni(uge 26).BROBYFormand:Ons. 12. jan.Ib HansenØstergade 59Allested, 5672 Brobytlf. 6269 1096.På ski over GrønlandOle Klausen, Glamsbjerg, om Per Johansenog hans tur tværs over Grønlandsindlandsis. I samarb. m. Allested-VejleForedragsforening.Mødested: Allested-Vejle skoles aulakl 19.MartsGeneralforsamlingLokalafdelingens årlige generalforsamling.Mere senere.GLAMSBJERGFormand: Poul Riis SvendsenGlenshøjparken 755620 Glamsbjergtlf. 6472 1868.Tir. 18. jan.SamerneSamerne - oprindelig befolkning, men etniskminoritet. Smagsprøver på samiskespecialiteter. Pris: Kr. 50.-Mødested: kl 19.30.Tir. 8. martsGeneralforsamlingLokalafdelingens årlige generalforsamling.Mødested: Glamsbjerg Fri- ogEfterskole kl 19.30.Ons. 1. juniSofiero, SverigeEndages udflugt til Sofiero slot og rhododendronparkved Helsingborg.Tilmelding til Helge: Tlf. 6473 1651.TOMMERUPFormand:Tor. 3. martsRuth Møller HansenAssensvej 344, Frankfri5690 Tommeruptlf. 6475 1378.GeneralforsamlingEfter lokalafdelingens årlige generalforsamlingfortæller foreningens tidligereformand Gert Andersen, Dianalund, omog viser lysbilleder fra rejser til Sct. Petersborgi Rusland.Mødested: Lilleskov Teglværk kl. 19.AARUP-VISSENBJERGFormand:Frode MoestrupTranevænget 75492 Vissenbjergtlf. 6447 1354.Tor. 20. januarArkæologi og royal sikkerhedVicekriminalkommisær Erling Bott fortæller.Han har været bodyguard for prinserne,og han er også amatørarkæolog.I samarb. m. Aktive Ældre, Aarup.Pris: Kr. 50.- incl. kaffe.Mødested: Aaruphallen kl. 19.Tor. 10. martsGeneralforsamlingLokalafdelingens årlige generalforsamling.Mødested: Sognelokalerne,Vissenbjerg, kl. 19.30.

Øresundsbroen nu iøkonomisk balanceIllustration fra bogen“Til nordisk nytte”Flere og flere kører over broenTrafikminister Flemming Hansen, derogså er minister for nordisk samarbejde,oplyste i et pressemøde i december, at trafikkenpå Øresundsbroen efter en periode medstagnation nu stiger med 12-15 pct om året.Pendlingen alene øges med 15-20 pct omåret, og arbejdspendlingen i bred forstandnærmer sig 10.000 om dagen. Faktisk er ØresundsregionenNordens største arbejdsmarked,sagde ministeren. IT-virksomheder er ivækst i regionen med omkring 10.000 ITvirksomheder.Oven i dette kan man med 14universiteter og højere læreanstalter kan mantale om en vidensregion, der viser evne til atskabe vækst trods modgang fra høje oliepriserog vigende optimisme om den globale økonomi.Det betyder en så væsentlig forbedring i broensøkonomi, at der nu er balance mellembudgetindtægter og faktiske indtægter.Øresundsregionen har en fremtrædende pladsi det danske formandskabsprogram. Detunderstreges af det trykte programs forside,der prydes af et billede af Øresundsbron.Grænsegængeraftale– Regeringen vil bruge Øresundsregionensom et nordisk forbillede under formandskabet,men samtidig også sætte ind over for debarrierer, der stadig måtte eksistere for vækstog mobilitet, når det gælder borgere og virksomhederi regionen. Grænsehindringernehar hidtil drejet sig om skat og arbejdsmarkedsbidragog har i første omgang hovedsageligværet et rent dansk/svensk problem. Manskal dog huske på, at de dansk/svenske forhandlingeri årevis har været fastlåste, mentakket være en reel forhandlingsvilje hosbegge parter kom der en grænsegængeraftale,som gør det lettere at pendle i Øresundsregionen.Trafikken til og fra Bornholm gennem Sverigeer også stigende, og en række uhensigtsmæssighedervedr. især hunde og katte etc. itransit er løst.Ministeren har anmodet alle organisationer iDanmark om at indberette eksempler, hvortingene ikke fungerer ordentligt og hensigtsmæssigt.De nordiske samarbejdsministressærlige repræsentant for fjernelse af grænsehindringer,fhv. statsminister Poul Schlüter(75), fortsætter endnu et år på denne post.Der er i Nordisk Ministerråds Sekretariat oprettetet beskedent sekretariat til støtte forSchlüter.Flemming Hansen nævner andre initiativer,der er eller vil blive iværksat indenfor det nordiskesamarbejde, og som vil have en positivvirkning for Øresundsregionen.· En styrket informationsindsats om grænsehindringer· Forbedrede muligheder for (hurtigt) at få etpersonnummer· Internordisk jobformidling i de nordiskegrænseregioner· Fokus på grænsehindringer forerhvervslivet, navnlig for små ogmellemstore virksomheder.· Gensidig anerkendelse af uddannelser· Opkvalificering af myndighederneskendskab til nordiske regler og rettighederEn revision af den nordiske gymnasieaftale ernu gennemført, og et virtuelt nordisk skattekontorer under etablering.Ministeren vil gøre en indsats for at intensiveremediernes opmærksomhed omkring detnordiske samabejde. Jeg var faktisk lidt pikeretover at opdage, at ud af ca 130 journalisterfra de nordiske lande til Nordisk Råds sessioni Stockholm var kun akkrediteret tre fra Danmark!10 Nord nu | Nr. 1 Januar 2005

For DKK 30 milliarder bro– og ingen kunder?Af Thomas SuensonMen svenskerne – de vil bare have den forbindelse!Femer Bæltforbindelsen fra Rødby til Puttgardeni det fjerneste nordøstlige hjørne afHolsten er blevet populær - som hadeobjekt.Den danske trafikminister har fået travlt medat forsvare projektet, uanset EU-opbakningog verbal støtte fra tyske politikere."Der kommer ingen biler på den." – "Denbliver dyrere at bygge, end de siger – det gørdet altid." – "Renteforudsætningerne holderikke. Den kan aldrig betales tilbage."Der står stive vindstød imod Femer Bælt-forbindelseni den danske debat for øjeblikket.Men når de sure danske eksperter og avisreporterekaster sig over projektet, vækker detingen genklang i Malmø. Hos Sydsvenska Industri-och Handelskammare er adm. dir.Stephan Müchler overbevist om, at det er etaf de mest tungtvejende infrastrukturprojekterfor fremtiden."Faktisk er det med på en liste over 20 infrastrukturprojekter,som erhvervslivet i Sydsverigeanser for at være vigtigst i perioden2004-2015," siger Stephan Müchler.Kontinent kommer nærmere "Det kan dagodt være, at den ikke vil rykke meget af dettunge gods væk fra de fremragende færger,der allerede findes mellem Sydsverige ogkontinentet. Men for persontrafikken og i etvist omfang for højværdigodset vil det betydeet afgørende ryk i den rigtige retning. For os iSydsverige vil en times mindre rejsetid til byernei Nordtyskland betyde en vældig udvidelseaf regionen. Lübeck, Hamborg og Berlinkommer på en helt anden måde inden forrækkevidde."For Stephan Müchler er Femer Bælt-projektetet godt eksempel på, at de nationale projekterstid er forbi inden for samfundsplanlægningen.Misfornøjet minder han om,hvordan den store, strategiske trafikplan iSverige stod fast som grundfjeldet - lige indtilden dag, da en bilfabrik truede med at forladeTrollhättan. Så flyttede planerne for en betragteligdel af milliardinvesteringerne til detområde "overnight". Og han minder om,hvordan det nationale Luftfartsverket bremserfor en udvikling af lufthavnene i Øresundsregionen,hvor Sturup Lufthavn vedMalmø efter hans mening har sin helt naturligeplads sammen med Københavns Lufthavni Kastrup under én ejer.Naturlige markeder"De naturlige markeder følger ikke længerelandegrænserne. Når Toyota har placeret sig iMalmø, er det fordi hele Norden udgør etmarked for dem. For Unilever er det Nordeuropa,som er ét marked. Det er et paradigmeskift,der gavner metropoler som København-Malmøog Gøteborg." Og derfor er detogså, at en liste over afgørende vigtige infrastrukturprojekterfor Sydsveriges erhvervslivomfatter to danske arbejder, nemlig motorvejsforbindelsenfra Helsingørs færger til motorvejen(Kongevejsforbindelsen) og - FemerBælt-forbindelsen.Hvad hedder den egentlig?Er det Femer Bælt? FehmarnBelt? Eller Femern Bælt?Godt spørgsmål. På dansk: Femer Bæltforbindelsen,opkaldt efter farvandetmellem Lolland og Femern, det snævrestestrøg af Østersøen. Men hvorfor er der sånogle, der skriver Femern Bælt? Jo, iDanmark kan man ønske et nyt navn,hvis det, man har, ikke passer én. Fordiden tyske form af Femer Bælt er FehmarnBelt (og fordi lobbygrupperne bag projektetbad om det), udsendte Dansk Sprognævni 2001 en kundgørelse om, at FemernBælt herefterdags må anses for atvære en korrekt betegnelse. Så i øjeblikketer der to gangbare versioner af navnet,ligesom majonæse / mayonnaise er ligeberettigedeudgaver af den populærespise. Et trøstens ord fra Shakespeare:What's in a name .. "Et navn er kun etnavn; tingen forbliver dog sig selv."Femern / Fehmarn (dansk og tysk gengivelseaf oldslavisk Vi-Imbra) var fraca.1130 til 1864 en del af den danskekonges rige.Den danske trafikminister, Flemming Hansen,forsvarede Femer Bælt-forbindelsen iform af en 20 km lang skråstagsbro til bilerog deltog i en konference i Rødby, to kilometerfra de travle færgelejer, i begyndelsen afnovember. Rødbys borgmester er en af hanstrofaste støtter, ligesom entreprenørbranchen(- og EU, der gerne ser broen bygget og vilstøtte finansielt med op til 20 pct). Blandt derestungeste argumenter er de to succeshistorierStorebæltsbroen og Øresundsbron.Men det overbeviser ikke kritikerne, som tællerfremtrædende trafikforskere, politikere,økonomer og bankfolk. De siger, at Storebæltsforbindelsenimødekom et længe opsparetbehov for at knytte landet sammen, og atØresundsbron forbinder to centre og derforvil vise sin værdi på sigt, selv om udviklingener gået langsommere end forudset. HvorimodFemer Bælt-forbindelsen vil forbinde to udkantsområder,og det er der ingen dynamik i.Endsige private investorer til.Tyske politikere taler pænt om projektet, menskeler øjensynligt en del til de andre påtrængendeinfrastrukturinvesteringer, som Tysklandhar brug for at gøre. I sommeren 2004 opgavman indtil videre at bruge penge på jernbanesystemetmod nord.Gods? Nej. Forsigtigvis medregner prognosernefor Femer Bælt-forbindelsen ikke retmeget af det gods, som i dag passerer de sydsvenskehavne på vej til kontinentet.Henrik Holm, chef for DFDS Transport AB,datterselskab af Danmarks største transportvirksomhedog den største godsoperatør fraSverige til Kontinentet, bekræfter, at godstransportener lagt an på at køre løse traileretil havnene, fortrinsvis Trelleborg og Malmø,og sejle dem til Tyskland eller Polen, hvortrækkere står og venter på at bringe dem tilbestemmelsesstederne i Europa. Det hører tilundtagelserne, at chaufførerne følger medover. "Der skal særdeles gode overfartsprisertil at konkurrere med dette - ikke blot desamme priser, men lavere på en ny bro," sigerHenrik Holm, som oplyser, at hans firma påårsbasis ekspederer 70.000 trailere via svenskehavne og kun 9.000 via Øresundsbron ogRødby-Puttgarden, især hastende og værdigods.DFDS Transport i Sverige beskæftigeromkring 2000 mennesker på 31 kontorer i 28byer og omsætter ca. 5 milliarder SEK.Trafikmønsteret er nogenlunde det sammefor Schenker og DHL, som også er storeoperatører mellem Sverige og kontinentet. Iøjeblikket er store kontinentale vognmandsfirmaerved at etablere kontorer i de svenskefærgehavne som leverandører til de speditionsvirksomheder,som arrangerer transporterne- et bevis på, at disse trafikker er særdelesrobuste.Nr. 1 Januar 2005 | Nord nu 11

Noget om at dyrke venskab"Uden konflikterMen er det virkelig nødvendigtmed konflikter?Nordisk Råds informationscheftager danske redaktører i skoleer er ikke nok konflikter til at gøre det"Daktuelt at sende en journalist til NordiskRåds session", sagde en dansk nyhedsredaktørfor nylig i et seminar (Frederiks Bastion30. september, red.) om mediedækningenaf nordiske temaer.En dansk parlamentariker reagerede på udsagnetog præsenterede nogle af de temaer,der blev drøftet i sessionen i Stockholm i år:• Parlamentarikerne er optaget af at fjernegrænsehindringer,• at kæmpe mod kvindehandel,• at sikre nye politiske samarbejdsmodeller,og• at gennemføre en ny kurs for samarbejdetmed de baltiske stater og Nordvestrusland.• Folk i Norden drikker for meget, men alligeveldiskuteres sænkning af alkoholafgifterne.• Norden må stå samlet om forskning og innovation,mener politikerne, som gerne viletablere en kraftfuld nordisk forskningsindsats.• Bæredygtig udvikling er ikke kun et miljøspørgsmål. Det berører både den økonomiskeog sociale udvikling i Norden.Har disse temaer ikke nok konflikter i sig,spurgte parlamentarikeren.Det er i en nøddeskal den evige diskussion,når det drejer sig om de danske mediersdækning af det nordiske samarbejde. Findesder konflikter nok? Sidste gang Nordisk RådAf informationschef Sigrún Stefánsdóttir"Indenfor rammerne af detnordiske samarbejde vrimlerdet med højst aktuelle projekterog debatter. Der er dynamikog samtidig en flerkulturelforankring. Der ersamarbejde på forskellige niveauer,både formelt og uformelt.Uden alt dette ville Nordenvære uendelig mangegange svagere og mere farveløs.Sammen er vor stemmestærk. Her findes der utalligehistorier, hvis bare man giversig tid til at sætte sig ind i sagen".havde session i Danmark, i efteråret 2001,viste dansk presse sessionen mindre interesseend pressen fra de øvrige nordiske lande.Danske journalister skrev mindre end dereskolleger både i Sverige og Norge. Finskpresse var mest aktiv - sammen med Island,hvis man sætter det i forhold til antal indbyggerei Island. Dette er kun en af mange bekræftelserpå, at danske journalister somhovedregel ikke anser det nordiske samarbejdefor interessant nok, fordi det manglerkonflikter.Dette rejser mange spørgsmålDet største og allervigtigste emne er, hvordanNordisk Råd og Nordisk Ministerråd ser udfra den almindelige danske journalists synsvinkel.Giver det associationer i retning afstøv og gamle festmåltider?Hvis svaret er ja, så er det på tide, at de to rådser nøje på image og ansigt udadtil. Det ersærdeles vigtigt, fordi det indenfor rammerneaf det nordiske samarbejde vrimler med højstaktuelle projekter og debatter. Der er dynamikog samtidig en flerkulturel forankring.Der er tale om samarbejde på forskellige niveauer,både formelt og uformelt. Uden altdette ville Norden være uendelig mangegange svagere og mere farveløs. Sammen ervor stemme stærk. Her findes der utallige historier,hvis bare man giver sig tid til at sættesig ind i sagen.Heldigvis er de fleste projekter, som sættes igang i nordisk regi, værd at omtale positivt.Mange af dem er store af omfang, og samarbejdetbygger på konsensus-princippet. Akkurati dette ligger noget af problemet for enpresse, som kræver konflikt og "action". Mediernevil have resultater at skrive om her ognu. Men til trods for dette skulle der væremuligheder nok for at sætte fokus på nordisketemaer, især i de tilfælde, hvor parlamentarikernegiver sig tid til at involvere sig og talepolitik.Politisk venstrehåndsarbejdeEn norsk parlamentariker sagde engang, athun måtte indrømme, at mange nordiske parlamentarikereså på deltagelsen i Nordisk Rådsom venstrehåndsarbejde - ikke på grund af12 Nord nu | Nr. 1 Januar 2005

ingen historie!"mangel på interesse eller af ond vilje, menmere på grund af tidsnød. Deltagelsen i detnordiske samarbejde kommer oveni en alleredetravl arbejdsdag i Folketinget, Althingi,Stortinget, Riksdagen eller Eduskunta, forikke at tale om EU-engagementet. Konsekvensenkan nogle gange blive, at der manglerpolitisk substans og dynamik i den nordiskedebat - selve kernen i den gode historie.I lærebøger i journalistik kan man læse, at derfindes flere elementer bag nyheder end konflikter.Konsekvens er et andet vigtigt element.Det vil sige hvilken betydning har historien.Nærhed. Jo tættere på modtageren, jostørre interesse. Det findes også plads for dengode historie, for eksempel om litteraturprisvindere,musikprisvindere, positive resultater igrænsehindringsarbejdet.Hvad er grunden til, at danskerne tilsyneladendeviser mindst interesse for nordiskesager? Måske overskygger EU-samarbejdetfællesskabet i Norden. Måske er de nordiskeorganer ikke uadvendte nok, eller måske erdet nordiske samarbejde ikke dynamisk nokefter dansk smag. Her mangler et klart svar.Man kan kun håbe, at nyhedsredaktørerne ihvert fald ville begynde at se på sessionsprogrammetfør de dømmer, at der ikke findes etindhold.Det nordiske samarbejde er en af de ældste ogmest omfattende former for regionalt samarbejdei verden.• Gennem det nordiske samarbejde kan vigøre det mere attraktivt at bo, arbejde ogdrive virksomhed i vor del af Europa.• Vi kan mindske den negative virkning af, atlandene hver for sig er små.• Vi kan give nordiske værdier større internationalgennemslagskraft.• Vi kan værne sprog, historie og traditioner ien stadig mere globaliseret verden, samle denordiske og ligesindede lande om fællesholdninger i internationale fora og tilbydeen platform for fælles praktisk optrædenover for andre lande.På grund af alt dette samarbejder vi nordisk.Men for at vi kan få samarbejdet til at udviklesig og opnå resultater, er det grundlæggende,at vi bryder os om hinanden. E-post og SMSer fine kommunikationsværktøjer, men dekommer ikke i stedet for personlig kommunikation.Nordisk Råds session er det størsteforum for nordisk debat. Den er vigtig. Hermødes parlamentarikere og ministre, bådeformelt og uformelt. Her skabes grundlagetfor det videre arbejde. Her træffes beslutninger.Og her mødes også journalister frahele Norden. Her kan også de danske journalisterdanne nordiske netværk og hente nyheder.I denne sammenhæng er værd at mindeom Nordisk Ministerråds og Nordisk Rådsfælles hjemmeside www.norden.org, hvor derfindes mængder med information og nyhederfra det nordiske samarbejde.FordummendeI det gamle islandske sprog findes der et ordsprog,som siger: "heimskt er heimaalid barn".Det kan oversættes til, at det menneske, somikke kommer ud, "fordummes" til slut. Eftermin mening ligger der meget i dette. Hvisdanske redaktører beslutter at afstå fra atdække det, som foregår indenfor det nordiskesamarbejde, bliver danske journalister mindreog mindre kyndige om sagen og ikke længerei stand til reelt at dømme om, hvorvidt derfindes konflikter eller andre nyhedselementeri det nordiske, som kunne være af interessefor den danske borger. For at understregedette synspunkt vil jeg slutte med at henvisetil Hávamál fra vikingetiden, hvor mangekloge ord er skrevet der har lige så stor betydningi dag som da de blev skrevet:Overskriften er - At dyrke venskabVed du en ven,som vel du trorgå ofte ham at gæstefor krattet grorog ukrudt mandshøjtpå vej, der ej betrædes.Nr. 1 Januar 2005 | Nord nu 13

Interessante parallelle skolehistorie-forløbDanmark-NorgeSammenligninger mellem skoleudviklingeni de nordiske lande er ikke hverdagsforeteelser.I 1995 udkom Anders Lindboms"Medborgerskapet i välfärdsstaten", ensammenligning mellem forældreindflydelsen iSverige og Danmark.Nu foreligger en anden betydelig sammenligning,som tilmed dækker hele udviklingen ide to lande, Norge og Danmark. Det er OddAsbjørn Mediås: "Enhetsskolens utvikling iDanmark og Norge".Udgangspunktet er kirkeordinanserne efterreformationen og de to landes første egentligeskolelove, der kom på samme dato i 1739 ogmed samme indhold. Derfra trækkes linienop til nutiden. Lovgivningsmæssigt og administrativtkunne Danmark og Norges følgesad indtil 1814, men det interessante er herefter,hvorledes udviklingen forløber parallelt,hvor der er forskelle, og hvor der er lighedspunkter,og hvordan det ofte er de sammekræfter, der virker ind på udviklingen. Der ermere, der binder sammen, end der skiller, ogderfor har nordiske skolefolk let ved at talesammen.Bogen slutter med nogle betragtninger overfolkeskolen i det 21. århundrede med en påvisningaf, hvordan markedsfilosofien prægerskolelovgivningen i begge lande.I et bilag stilles formålsparagrafferne i de tolandes skolelove over for hinanden, og skolestrukturerneer illustreret gennem diagrammer.Forfatteren er en fremtrædende norsk skolemand,der gennem 28 år har været skolechef(da. skoledirektør) og syv år skoledirektør (entilsvarende dansk stilling findes ikke). Hanhar et betydeligt forfatterskab bag sig, bl.a."Grundskolen som nasjonbygger" (2003)sammen med Alfred Oftedal Tellhaug. Haner dr. philos. på en afhandling om det norskeskoledirektørembede.Det nordiske understreges også af, at bogenudkommer på norsk på Aalborg Universitetsforlag,og har en forsidetegning af en 6½ årigdansk dreng, Rune.Odd Asbjørn Mediås:Enhetsskolens utvikling i Danmark og Norge.Allmueskolen/folkeskolen/grunnskoleni utviklingfra de første skolelover og fram til år 2003.Aalborg Universitetsforlag,2004.228 sider.Pris 225 dkr.Island set af islandske og danske malereJohannes Larsen Museet i Kerteminde harudgivet en fortræffelig lille bog om Island,"Sagaøen, set af danske og islandske kunstnereigennem 150 år", forfattet af ErlandPorsmose, i forbindelse med den udstilling,der netop er sluttet i Kerteminde, åbner påSophienholm, Lyngby-Taarbæk kommunesudstillingsbygning, lørdag 22. januar, og visesi Reykjavik på Hafnarborg i april og maj.Flere af de islandske landskabskunstnerehavde nære forbindelser til Kerteminde-malerne,deriblandt naturligvis ikke mindst JohannesLarsen, som er genstand for endnu enbogudgivelse fra museet, "Sagafærden, Islandoplevet af Johannes Larsen 1927-1930". Dener netop udkommet og er skrevet af IslandskenderenVibeke Nørgaard Nielsen (se ogsåNord Nu nr 4/2000) og er resultatet af etstykke detektivarbejde og en del held. Derføjes ny viden til om Johannes Larsen, blandtandet fordi det er lykkedes Vibeke NørgaardNierlsen at finde en korrespondance mellemJohannes Larsen og hans hustru Alhed, hanssønner og venner i Danmark og Island. Bogenomtales mere specifikt i næste udgave afNord Nu.Vibeke Nørgaard Nielsen:Sagafærden, Islandoplevet af Johannes Larsen 1927-1930.Johannes Larsen Museet,Kerteminde. 2004.Pris: Kr. 248.-Erland Porsmose: Sögueyjan- Sagaøen, set af danske ogislandske kunstnere igennem 150 år.Johannes Larsen Museet,Kerteminde. 2004.Pris: Kr.68.-14 Nord nu | Nr. 1 Januar 2005

Optakt til et nordiskkulturrejsebibliotekDen Sønderjyllands-baserede masseproducentaf mange forskelligartede publikationer,H. E. Sørensen, Skærbæk, er godt påvej til at færdiggøre et nordisk kulturrejsebibliotek.Hidtil har han skrevet rejsebøger omIsland og Norge. Nu er der i serien også kommeten bog om Finland, og en tilsvarende omSverige er planlagt udgivet i 2006.Bogen om Finland omfatter godt 200 sider,incl. et omfattende billedmateriale, heraf endel i farver, alle fotograferet af forfatteren.Godt et dusin sider behandler Åland, derteknisk er en del af det finske rige, men harudstrakt selvstyre og eget medlemskab afNordisk Råd. Som de øvrige er den fremadskridendefortælling formuleret i et letflydendesprog, krydret med mange anekdotiskeindslag, og beretningen er personligt præget ielskværdig jeg-form. Det giver nærvær ogmedleven.Bogen er i modsætning til sin umiddelbareforgænger, bogen om Norge, forsynet med etindeks (dog uden at omfatte illustrationerne),hvilket er glædeligt. Til gengæld er der ikkenogen indholdsfortegnelse, hvilket besværliggørorienteringen i tekstmassen for dem, derikke læser bogen fra ende til anden - hvilketkan anbefales.Nu venter vi på Sverige - og måske også påFærøerne og Grønland?H. E. Sørensen: Finland- en kulturhistorisk rejse.Forlaget Melbyhus,6780 Skærbæk.208 sider.Kr. 298.-Samerne - et urfolks fortid og nutidDet er en meget smukt gennembearbejdetfagbog om samerne, som forfatteren harbegået, og som nu tilbydes biblioteker og skolebibliotekerover hele landet. Jeg mener heltklart, at den må være et "must" på alle bibliotekerneshylder.Henning Asp-Poulsen giver indledningsvis etrids over dette enestående naturfolks tidligstehistorie, hvor helleristninger, åndemanere,trommedans, offerpladser og hellige kilderomtales.Dernæst får læseren et indblik i den nyerehistorie - fra ca. 1500-tallet - og Asp-Poulsenformår med en heldig hånd at vægte og mixeligedele tør eksakt viden med mere kuriøseog underholdende myter, overleveringer oghistorier - som f. eks. historien om samen,Lars Nilsson, der i 1693 blev kendt skyldig ihekseri og gøres brændt på bålet.Religionen, både den oprindelige og senereden af de "plagsomme" missionærers merepåduttede ditto, får sine selvstændige afsnit.Alt beskrives med stor grundighed og seriøsitet.Den sidste halvdel af bogen er samernes historiefra anden verdenskrig og frem til i dag.Tyskernes ubarmhjertige taktik - "denbrændte jords" - gik forfærdeligt hårdt udover samerne, og efterkrigstidens moderniseringog assimilering af det oprindelige naturfolkhar været en meget stor udfordring forderes egenart.Bogen er velkomponeret i passende, korte afsnitmed kursiverede overskrifter i marginen,der hjælper til overblik og et indtryk af overskuelighed.Bogen har et fyldigt register og forslag tilsupplerende læsning. Den er righoldigt illustreretmed mange glimrende farvefotos.Bogen kan anvendes i folkeskolen fra ca. 7.-8.klasse - men er i øvrigt også yderst anbefalelsesværdigtil voksenbibliotekets lånere.Mogens BilleMedlem af Foreningen NORDENSsskolenetværk for Københavns amt.Henning Asp-Poulsen:"Samerne - et urfolk i nord".Brudstykker af samernes fortid og nutid.Forlaget Bellis,Ålborg. 2004.Kr. 225.-Nr. 1 Januar 2005 | Nord nu 15

Foreningen NORDENsNord NuPostbesørget blad0900 KHCForening NORDEN 2005MEDLEMSBEVISMedlemstilbudForeningen NORDENS BogsalgskatalogForeningen NORDENsBogsalgBogsalg2005Foreningen NORDENs Bogsalgskatalog medomtale af over 60 bøger eller mindre publikationerrevideres løbende. Noget bliver udsolgt, andetkommer til. Kataloget kan rekvireres fralandskontoret. Det er gratis.For alle bøger tillægges eksped.-gebyrkr. 10.- & porto.Her er nogle smagsprøver:Natur i NordEt pragtværk, flot og rigt farveillustreret, en gennemgang af nordiske naturreservater og nationalparkerfra Østersøen i syd til Ishavet i nord, fra Finland i østtil Grønland i vest, redigeret, formgivet og billedsammensat afKjell Samuelsson.Medlemspris kr. 200.-, ikke-medlemmer kr 400.-.Til nordisk nytteEt storstilet, værdifuldt værk med artikler af fremtrædendenordiske politikere og medlemmer af Nordisk Råd i stort format,elegant farveillustreret med typiske nordiske motiver.Norsk, svensk og dansk tekst. Kr. 50.-En af de meget flotte illustrationer fra“Til nordisk nytte”Medeltida kyrkoarkitektur i NordenEn smuk lille bog (78 sider) med en oversigt, der sammenfatter fire nordiskelandes udvikling på den tid, da de politiske forhold og kirken gjorde områdettil en enhed. Mange billeder. Guldtryk og kirketegninger på forsiden. 10 kr.-Norden under 2. VerdenskrigAf Karl Molin, Henrik S Nissen, Magne Skodvin, Hannu Soikkanenog Jörgen Weibull. Bogen fortæller om de nordiske demokratiersstatus 1939, den politiske udvikling, den økonomiske udvikling, socialeforhold, censur og opinionsudveksling, planlægning af efterkrigstidenog det nationale og demokratiet. Med litteraturoversigt og kort. Afsnit pådansk, svensk og norsk. 223 sider, pris 10 kr.Aka Høegh plakat:”Solen og Månen”Mål: 42x62 cmkr. 35,- inkl. portoKontakt Foreningen NORDENs Landskontor,Malmøgade 3, 2100 København Ø.Tlf. 3542 6325,e-post: landskontoret@foreningen-norden.dk