IT-strategi - Marie Kruses Skole

IT-strategi 2004 – 2005 

Marie Kruses Skole 

_________________________________________________________________________________________________________ 

IT-strategi 


Version 2.6 

23. april 2004 

C:\DOCUME~1\MDR\LOKALE~1\Temp\fcctemp\IT-strategi v 2.6.doc 

Side 1



_________________________________________________________________________________________________________ 

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse..............................................................................................................................2 

1. Indledning ....................................................................................................................................3 

2. Det dobbelte formål med IT.........................................................................................................4 

2.1. Forventninger til IT...................................................................................................................4 

2.2. Formål med IT-strategien..........................................................................................................6 

3. Status for IT .................................................................................................................................7 

3.1. Skolens IT-situation i dag .........................................................................................................7 

3.2. Aktuelle kapacitetsproblemer ...................................................................................................7 

4. IT-strategiens opbygning ...........................................................................................................10 

5. IT-pædagogiske målsætninger for MKS....................................................................................11 

5.1. Overordnede overvejelser .......................................................................................................11 

5.2. Erfaringer med nytten af IT ....................................................................................................12 

5.3. Marie Kruses Skoles mål ........................................................................................................15 

6. Organisatoriske aspekter ............................................................................................................20 

6.1. Kompetenceudvikling .............................................................................................................20 

6.2. Kommunikation og beslutninger.............................................................................................21 

7. Tekniske elementer i IT-løsningen ............................................................................................22 

7.1. Computere og andet hardware ................................................................................................22 

7.2. Serverstruktur og netværk.......................................................................................................23 

8. Tre IT-modeller..........................................................................................................................25 

8.1. Den minimalistiske IT-model .................................................................................................25 

8.2. Den pragmatiske IT-model .....................................................................................................27 

8.3. Den visionære IT-model .........................................................................................................29 

9. Evalueringskriterier....................................................................................................................32 

Bilag 1. IT-plan for Marie Kruses Skole............................................................................................34 

Bilag 2. Kompetenceudvikling på Marie Kruses Skole.....................................................................37 

Bilag 3. Bærbare computere og ADSL på Marie Kruses Skole.........................................................39 


Side 2



_________________________________________________________________________________________________________ 

1. Indledning 

Marie Kruses Skole står over for en række væsentlige pædagogiske og organisatoriske udfordringer i de 

kommende år. Alene en vedtaget gymnasiereform og en ny folkeskolelov giver skolen nye handlemuligheder. 

Skolen anser i den forbindelse IT som ét vigtigt redskab til at implementere de vedtagne love på skoleområdet 

og give eleverne på Marie Kruses Skole de nødvendige kompetencer til at kunne begå sig i erhvervslivet og i 

kommende studieforløb. 

Undervisning i og brug af IT er allerede i dag en grundlæggende forudsætning for og et ”redskab” i gennemførelsen 

af moderne undervisning og sikring af elevernes kompetencer. Da Marie Kruses Skoles nuværende ITkapacitet 

imidlertid både er af ældre dato og meget begrænset set i forhold til antallet af elever og lærere, 

hæmmes elevernes udviklingsmuligheder. 

Denne IT-strategi beskriver indledningsvist skolens nuværende IT-mæssige situation. Med afsæt heri formuleres 

skolens pædagogiske og organisatoriske mål i relation til IT samt mulige løsninger til opnåelse af disse mål 

i form af tre modeller. De tre modeller sigter mod forskellige ambitionsniveauer, hvad angår de pædagogiske 

mål for eleverne, med heraf afledte konsekvenser for behovet for lærernes kompetenceudvikling, for teknologien 

og sikkerheden, for økonomien mv. 

Med reference til skolens ledelse er IT-strategien udviklet af skolens IT-udvalg bestående af ledelses- og lærerrepræsentanter 

og drøftet i skolens Samarbejdsudvalg, Pædagogiske Råd samt elevråd. Som led i arbejdet 

har IT-udvalget søgt inspiration til pædagogiske mål og anvendelse af IT på en række uddannelsesinstitutioner, 

og derudover har udvalget fået bistand til strategien af eksterne konsulenter. 

På baggrund heraf udgør dette dokument skoleledelsens oplæg til beslutning i bestyrelsen. 

Frank Christensen 

Rektor 


Side 3



_________________________________________________________________________________________________________ 

2. Det dobbelte formål med IT 

I dette afsnit beskrives de forventninger, samfund og politikere har formuleret til brug af IT bl.a. gennem allerede 

eksisterende love og vejledninger. Grundtanken i strategien er, at IT dels er et redskab for eleverne til daglig 

brug, dels er et middel der kan understøtte varierede undervisningsformer. Dette dobbelte formål med eleverne 

i centrum afspejler sig gennem hele IT-strategien. 

2.1. Forventninger til IT 

Man kan spørge sig selv: hvorfor er det overhovedet relevant at anvende IT på Marie Kruses Skole ? 

Hertil er at bemærke, at IT er relevant af 2 grunde. For det første anser skolen i dag brug af IT for at være et 

helt almindeligt pædagogisk redskab på linie med papir og blyant, som alle elever og lærere skal lære at anvende, 

og som ikke kun bruges til at spille med eller surfe på Internettet med. 

En udviklet IT-viden og flersidede IT-færdigheder anses for vitale kompetencer at besidde for alle i såvel studiemæssige 

som konkret erhvervsmæssige sammenhænge i dag. Det vil derfor kunne blive afgørende for 

tiltrækningen og fastholdelsen af såvel kvalificerede lærere som nye elever, at Marie Kruses Skole råder over 

tilstrækkelig IT-kapacitet og gennembearbejdede planer for anvendelsen af og undervisningen i IT. 

For det andet er IT et nyttigt middel til – eller en platform for - pædagogisk nytænkning og anvendelse af varierede 

arbejdsformer, der kan styrke elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Disse synspunkter 

vil blive uddybet i kapitel 5. 

Dette dobbelte formål med IT illustreres i nedenstående figur. 

Figur 1. Det dobbelte formål med IT. 


Styrkelse af elevernes kompetencer 

Arbejdsredskab 

Undervisning i og med IT 

Side 4 

Platform 

for udvikling



_________________________________________________________________________________________________________ 

Bredt formuleret er forventningerne i det politiske system til IT i undervisningen også opdelt med det dobbelte 

formål for øje; nemlig forventninger til elevernes konkrete IT-kompetencer og forventninger til IT-anvendelsen i 

undervisningen. 

For så vidt angår gymnasiet og elevernes konkrete kompetencer i brugen af IT, fremgår det allerede i dag af 

gymnasiebekendtgørelsen, at IT skal anvendes i undervisningen som et redskab. 

Eleverne i gymnasiet skal have færdigheder i at anvende IT-udstyr og derved have grundlag for ITanvendelsen 

i de forskellige fag; såvel humanistiske som samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag. 

IT betragtes som en del af undervisningen i de enkelte fag og inddrages i den udstrækning, det naturligt kan 

medvirke til de fagspecifikke formål 1. 

På folkeskoleområdet er en ny folkeskolelov netop vedtaget og danner grundlag for en styrkelse af fagligheden 

og kvaliteten og for mulighederne for en fleksibel og rummelig skole. Det er regeringens mål, at IT skal 

integreres i fagene på alle trin og alle niveauer, hvor det er naturligt, at IT kan medvirke til at leve op til kravene 

om øget faglighed og kvalitet. Ikke mindst i de mindre klasser skal IT integreres systematisk som en naturlig 

del af undervisningen. 

IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj i den danske folkeskole, og eleverne skal bruge computeren 

som et personligt redskab, hvor de kan lære med de værktøjer, de selv og lærerne har valgt for at nå målene. 

Samtidig skal undervisningen forberede eleverne til at begå sig i en international verden, hvor IT spiller en 

stadig større rolle. Kendskab til og beherskelse af IT så tidligt som muligt som dagligt værktøj giver børn og 

unge de bedste betingelser for at kunne begå sig arbejdslivet og som borgere i samfundet. 2 

Med det dobbelte formål for øje med IT som både et konkret arbejdsredskab og som en platform til at understøtte 

varierede undervisningsformer ud fra konkrete vurderinger af relevansen heraf er disse overordnede 

politiske mål og krav om IT i undervisningen i meget fin overensstemmelse med Marie Kruses Skoles værdier 

og mål. Mål om at tilbyde individuelt tilpasset og varieret undervisning, der tilgodeser fagligheden og fordybelsen, 

og at styrke elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer såsom selvstændighed, samarbejdsevne, 

demokratiforståelse mv. 

Det er imidlertid ikke muligt med den nuværende IT-kapacitet tilnærmelsesvist at leve op til disse love og forventninger 

og dermed give skolens elever den nødvendige IT-viden og -færdigheder. Det redegøres der kort 

for i det efterfølgende afsnit 3. 

1 Gymnasiebekendtgørelsens bilag 8, §§ 1 – 3. 

2 Undervisningsministeriet: IT i folkeskolen 


Side 5



_________________________________________________________________________________________________________ 

2.2. Formål med IT-strategien 

I fortsættelse af forrige afsnit er det overordnede formål med at formulere og implementere en IT-strategi på 

Marie Kruses Skole at sikre en IT-kapacitet, struktur og organisation, der understøtter opfyldelsen af skolens 

pædagogiske målsætninger for eleverne. 

Skolens målsætninger for det IT-pædagogiske arbejde fremgår af afsnit 5. 

Med afsæt i skolens værdigrundlag 3 og med henblik på at opfylde de pædagogiske mål for elevernes kompetencer 

skal IT-strategien være et sammenhængende og langsigtet planlægningsværktøj, der kan sikre fornuftige 

organisatoriske, økonomiske og teknologiske dispositioner. 

IT-strategien beror på og vil afhænge af de formulerede målsætninger og værdier for skolens virke. Ændringer 

i målsætninger vil kunne afstedkomme ændringer i IT-strategien og handlingsplanerne. Der er således ikke 

tale om et statisk dokument, men om en dynamisk strategi og handlingsplaner, som vil skulle ajourføres med 

jævne mellemrum. 

I det efterfølgende afsnit 3 beskrives status for skolens nuværende IT-mæssige situation. Herefter redegøres 

der for IT-strategiens opbygning i kapitel 4; og i kapitel 5 for skolens målsætninger for det IT-pædagogiske 

virke. I kapitel 6 beskrives en række organisatoriske aspekter på MKS, der skal tages hensyn til ved udformningen 

af IT-strategien, og efter et teknisk kapitel 7 præsenteres i kapitel 8 tre modeller for implementering af 

IT på skolen med afsæt i 3 forskellige ambitionsniveauer. 

3 Skolens værdigrundlag kan ses på www.mks.dk 


Side 6



_________________________________________________________________________________________________________ 

3. Status for IT 

3.1. Skolens IT-situation i dag 

Marie Kruses Skole råder i dag (primo 2004) over 32 ældre stationære computere til IT-undervisning placeret i 

IT-lokalerne i tilknytning til skolens bibliotek. Hertil kommer 8 ældre stationære computere placeret i biblioteket 

samt nogle få computere i indskolingen. Dvs. skolen har 48 computere til rådighed til såvel IT-undervisning af 

over 620 hovedskoleelever og ca. 275 gymnasielever som til anvendelse af IT i fagene for de samme elever. 

Kun de 32 computere samt de 8 i biblioteket er på skolens netværk. 

Skolen har for nylig fået stillet 5 bærbare computere til rådighed for Team Danmark elever. Derudover har 

formentligt de fleste elever adgang til computer hjemmefra. 

For lærernes vedkommende har skolen opstillet 6 stationære computere i det såkaldte ”Pædagogisk Værksted” 

samt 4 ældre stationære computere i et nærliggende lokale kaldet ”Sprog-øen”, som er på skolens netværk. 

Hertil kommer 15 ældre stationære computere fordelt i grupperum over hele skolen, som ikke er på skolens 

netværk, samt 2 bærbare computere til brug for alle Endvidere antages de fleste lærere at have en 

computer hjemme. 

Administrationen har for nyligt fået 11 nye stationære computere, der er oprettet på et separat administrativt 

netværk. 

Der er i dag kun i meget begrænset omfang opstillet computere i klasselokaler. Brug af IT – herunder skolens 

intranetsystem ”First Class” - og undervisning af eleverne i IT foregår derfor i de to IT-lokaler. Lærernes adgang 

til skolens intranet (”First Class”) er i praksis ofte begrænset til de 10 stationære computere i Pædagogisk 

Værksted og i ”Sprog-øen”. 

3.2. Aktuelle kapacitetsproblemer 

Det er skolens holdning, at kvaliteten af den IT-understøttede undervisning på Marie Kruses Skole kan forbedres 

betydeligt, selv uden den store pædagogiske nytænkning. Der kan ske ved at løse nogle aktuelle hovedproblemer: 

• Kapacitetsproblemer i IT-lokalerne: 

IT er i dag et helt almindeligt skriveredskab i en lang række fag. For unge mennesker i dag er computeren 

ganske normal at anvende til en lang række funktioner i meget større omfang, end for blot få år siden. 

Antallet af stationære computere er derfor i sig selv et helt utilstrækkeligt antal til over 900 elever på en 

moderne skole. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at det er overordentligt vanskeligt for den enkelte lærer og 

elev at ”komme til” i IT-lokalerne, som skal reserveres i god tid i forvejen; dvs. at tilgængeligheden af ma- 


Side 7



_________________________________________________________________________________________________________ 

skinerne er meget lille. Der er behov for en meget mere fleksibel og let tilgængelig løsning til såvel undervisning 

som brug af IT. 

Denne begrænsede kapacitet er meget ufleksibel for den enkelte lærer i hans / hendes planlægning, hvilket 

gælder både planlagt undervisning og spontant opståede behov. Herved vanskeliggøres implementeringen 

af hovedskolens IT-plan, og opfyldelsen af målene for elevernes IT-viden og færdigheder kan ikke 

gennemføres. 

Endvidere er den begrænsede kapacitet eksempelvis problematisk i IT-lektioner, hvor den enkelte elev 

skal indlære procesorienterede skrivefærdigheder, at der er så få computere, at der må sidde elever to og 

to – eller klassen undervises over 2 omgange i det samme, hvilket er spild af tid. 

Problemet med de få computere forstærkes af, at det hvert år i forbindelse med terminsprøver og skriftlige 

eksaminer samt særlige projektuger, som tilsammen strækker sig over flere uger, er nødvendigt at holde 

IT-lokalerne lukket for andre, således at der ikke kan foregå almindelig IT-undervisning her. Derved begrænses 

kapaciteten yderligere. 

Dette relaterer sig til det andet hovedproblem; nemlig strukturproblemet 

• IT-lokalernes placering og indretning: 

IT-lokalerne er placeret i direkte sammenhæng med skolens bibliotek. Dette afstedkommer en lang række 

konflikter imellem de to funktioner, som forstyrrer hinanden; bl.a. fordi brugen af IT-lokaler og de herved 

opståede praktiske problemer såsom printerproblemer, password-problemer, scannerproblemer, bookning 

af lokalerne, uhensigtsmæssig elevadfærd mv. tager meget af bibliotekarernes tid. Dette tilsyn er der ikke 

afsat timer til for bibliotekarerne. 

Endvidere er udluftnings – og ventilationsmulighederne meget ringe foranlediget af computernes store 

varmeafgivelse sammenholdt med, at kun 2 små vinduer kan åbnes. Med 40 elever (ofte mange flere) i de 

små lokaler, bliver arbejdsforholdene dårlige. 

• Computernes stand i IT-lokalerne: 

Mange af computerne har i dag en levealder på over 5 år; hvilket præger dem en del. Bl.a. er deres maskinkraft 

knapt stor nok til at håndtere de ønskede programmer, der omfatter fællesprogrammer såsom antivirus, 

styresystemer mv. og en lang række fagprogrammer. 

Maskinerne er desuden præget af slid ved mange elevers brug af dem. Deres stand medfører i praksis 

nogle situationer, hvor lærerne skal bruge dyr forberedelses- og undervisningstid på fornyet opstart af 

”uvillige” maskiner, manglende opkobling til netværket mv. 


Side 8



_________________________________________________________________________________________________________ 

• Kapacitetsproblemer på Pædagogisk Værksted mv: 

Skolen råder over 10 PCére til skolens lærere tilknyttet Pædagogisk Værksted (og ”Sprogøen”). Derudover 

er 15 PCére fordelt til lærerne i forskellige faglokaler og grupperum, idet ingen af disse dog er på 

skolens netværk. 

Dette antal er allerede i dag utilstrækkeligt til forberedelse af undervisning, kommunikation på skolens intranet 

(”First Class”-systemet); alene fordi de ofte er i brug. 

Sammenfatning: 

Sammenfattende råder skolen i dag over for få, for svært tilgængelige og nedslidte computere i forhold til 

de helt aktuelle behov for ”IT-redskaber” blandt lærere og elever. Det skønnes således, at den eksisterende 

IT-plan (bilag 1) inden for de nuværende rammer kan opfyldes ca. 25 %. 

Endelig er kun en vis del af computerne på skolens netværk. Derved skabes en alvorlig ”flaskehals” for udfoldelsen 

af elevernes bestræbelser og læring. Alene af den grund og inden for de nuværende pædagogiske 

rammer er det tvingende nødvendigt at revurdere IT-situationen. 

Der er således grundlæggende behov for dels let tilgængelig og fleksibel computerkapacitet til såvel elever 

som lærere i meget større omfang end i dag, dels udbygning af skolens netværk. 

Og i overensstemmelse med tankerne om det dobbelte formål med IT ønsker Marie Kruses Skole også at 

muliggøre nye pædagogiske tanker og muligheder med brug af IT i takt med, at disse muligheder konkretiseres 

på skolen. I de efterfølgende afsnit redegøres derfor for skolens IT-pædagogiske fokusområder og 

konkrete mål og krav til lærere og elever. 


Side 9



_________________________________________________________________________________________________________ 

4. IT-strategiens opbygning 

Inden afsnittet om de pædagogiske målsætninger forklares kort, hvordan strukturen i dokumentet er opbygget. 

Marie Kruses Skoles IT-strategi er som tidligere nævnt opbygget med udgangspunkt i de IT-pædagogiske 

målsætninger, jf. afsnit 5. Disse målsætninger har sammenhæng med en række organisatoriske aspekter, der 

er nævnt i afsnit 6. Og endelig vil de IT-pædagogiske og organisatoriske målsætninger have en effekt på skolens 

infrastruktur – dvs. fysiske bygninger, lokaler mv. – og de endelige valg af konkrete teknologiske løsninger. 

Sammenhængen illustreres som nedenfor i figuren 

Figur 2. IT-strategiens opbygning 

Organisatoriske mål 

Som grundlag for skolens IT-strategi er det vigtigt først at formulere de pædagogiske mål, der bygger bl.a. på 

en behovsanalyse, som IT-udvalget har gennemført i 2001 samt helt aktuelle høringer blandt skolens Pædagogiske 

Råd og skolens Samarbejdsudvalg. 


Pædagogiske mål 

Side 10 

Tekniske løsninger



_________________________________________________________________________________________________________ 

5. IT-pædagogiske målsætninger for MKS 

I dette afsnit beskrives indledningsvist en række overordnede pædagogiske betragtninger om IT som understøttende 

faktor, således som det bl.a. fremgår af skolens lovgrundlag. Herefter omtales nogle erfaringer, andre 

uddannelsesinstitutioner har gjort sig ved indførelse af IT, og endelig konkretiseres Marie Kruses Skoles 

egne IT-pædagogiske målsætninger. 

5.1. Overordnede overvejelser 

Med afsæt i den vedtagne folkeskolelov, den nye gymnasiereform og i skolens værdigrundlag står elevernes 

faglige, personlige og sociale udvikling i centrum på Marie Kruses Skole. 

På Marie Kruses Skole har der altid været tradition for at lægge vægt på faglighed, og i skolens værdigrundlag 

er det formuleret således: ”Vi lægger vægt på kerne-fagligheden; dvs. formidling af kernen - det væsentligste i 

hvert fag”. 

I de senere år er det fremherskende syn på elevernes læring imidlertid blevet kombineret med en antagelse 

om, at læringen også skal bygge på elevernes egne erfaringer, være problemorienteret og tværfaglig. At eleverne 

så at sige selv konstruerer deres viden. 

Dette rummes imidlertid inden for begrebet faglighed, som det er formuleret i skolens værdigrundlag; nemlig: 

”Ved faglighed forstås både det at lære om noget og det at lære at lære”. 

Det er ikke længere selvindlysende, at Marie Kruses Skole alene skal bygge på den traditionelle ”fagfaglighed”; 

bl.a. fordi der er sket et skifte med større vægt på den enkelte elevs behov og færdigheder. Men 

også fordi kravene til den enkelte elevs færdigheder og kompetencer er udvidet til at omfatte evnen til at lære 

nyt og håndtere forandringer og kompleksitet. 

Som det bl.a. fremgår af gymnasiets formålsparagraf § 1: 

”Undervisningen i gymnasiet skal udgøre en helhed og skal sikre, at eleverne får både almendannelse og generel 

studiekompetence med henblik på at gennemføre videregående uddannelse. Som et led i dette skal både skolen 

som helhed, de enkelte fag og undervisningen … fremme elevernes ansvarlighed, selvstændighed, kreativitet og 

samarbejdsevne, samtidig med at elevernes beredskab til at håndtere forandringer styrkes… og inddrage aspekter, 

der styrker elevernes internationale forståelse.” 

I formålsbeskrivelsen i den nye gymnasielov kan man endvidere læse i § 2: 

”Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almenuddannelse, 

viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem 

samspillet mellem fagene. Eleverne skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at 

fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. 

Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne 

skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og til deres egne udvikling. Uddannelsen 

skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.” 


Side 11



_________________________________________________________________________________________________________ 

Og endelig fremgår det af formålsparagraffen i folkeskolelovens § 1, at: 

”Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, 

arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. 

Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, 

fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og 

handle 

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andres kulturer og for 

menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og 

pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, 

ligeværd og demokrati.” 

Af skolens værdigrundlag fremgår det da også, at der lægges vægt på bl.a. lærernes og elevernes samarbejdskompetencer 

og evne til at begå sig i sociale sammenhænge, og at vi på Marie Kruses Skole udviser 

omsorg for den enkelte i respekt for fællesskabet. 

At traditionel klasseundervisning ikke kan tilgodese den individuelle videnopbygning, er imidlertid ikke rigtigt. 

Der foregår megen god klasserumsundervisning på Marie Kruses Skole. Problemet kan dog være dels at fastholde 

hele klassens opmærksomhed i gennem længere tid, dels at lærerens og elevernes opfattelse og forståelse 

af det gennemgåede lærestof ikke altid er sammenfaldende. 

Løsningen herpå er varierede undervisningsformer, så eleverne ikke så at sige kører træt i den koncentrationskrævende 

klasseundervisning, og som kan tilgodese mindre gruppers fælles fordybelse og forståelse af 

lærestoffet. Det fremgår som konsekvens heraf i skolens værdigrundlag, at vi lægger vægt på at skabe mulighed 

for forskellige arbejdsformer med dette for øje: klasseundervisning, gruppearbejde, tværfagligt samarbejde 

og projektarbejde. 

Dog således at skolen fastholder fokus på det faglige – det indholdsmæssige - i undervisningen. 

5.2. Erfaringer med nytten af IT 

I dette afsnit belyses, hvordan IT gør en forskel i forbindelse med undervisning, og hvilke erfaringer andre 

uddannelsesinstitutioner har gjort sig, der tilsiger, at intentionerne om brug af IT i undervisningen kan virkeliggøres 

med godt resultat – og hvilke faldgruber, man skal være opmærksom på. 

Private gymnasier 

Marie Kruses Skole har kontaktet nogle private gymnasier i Danmark, som har arbejdet med IT i undervisningen. 

Det drejer sig primært om Johannesskolen, der har haft trådløst netværk og bærbare computere i 3 år, og 

Kildegårds Gymnasium, der startede med bærbare computere og trådløst netværk i 1997. 

Johannesskolens ca. 150 gymnasieelever er på 3. år udstyret med bærbare computere, som de selv betaler. 

Der er endvidere indkøbt en række bærbare til lærerbrug, således at de lærere, der arbejder projektorienteret 

med en klasse, har en computer til rådighed. Der er også et klassesæt af bærbare computere, der kan lånes i 

perioder af andre af skolens klasser efter behov. 


Side 12



_________________________________________________________________________________________________________ 

Johannesskolens IT-strategi har bl.a. som mål, at eleverne skal arbejde med IT i alle fag, og i projektarbejder 

og tværfagligt samarbejde skal eleverne kommunikere elektronisk med hinanden og med lærerne bl.a. gennem 

arbejde med processkrivning og logbog. Eleverne skal i forbindelse med fremlæggelser lære at bruge 

præsentationsprogram og lave hjemmeside, og i forbindelse med undervisningsforløb skal eleverne søge information 

på nettet og kvalitetsvurdere den. 

Denne strategi er netop blevet evalueret. Det viser sig, at godt halvdelen af lærerne og ¾ af eleverne generelt 

er glade for de bærbare computere. Eleverne synes, det er et rigtigt godt redskab til at tage notater på og i det 

hele taget holde orden i deres ting, og halvdelen af eleverne synes godt om interaktive opgaver. 

Evalueringen viste dog også, at hos enkelte lærere og i enkelte fag anvendes IT stort set ikke. Det skyldes, at 

IT ikke passer til eksamenskravene, og at lærerne finder det er for tidskrævende. I erkendelse af, at det ikke er 

lige let at integrere IT i alle fag hele tiden, er det første mål derfor ændret til, at IT skal integreres mest muligt, 

hvor det er hensigtsmæssigt, i alle fag. 

Eleverne synes, det er et problem, at der er så stor forskel, og de giver udtryk for, at de ønsker IT integreret 

mere i de enkelte fag og computerne inddraget oftere og mere systematisk. Lærerne synes, at eleverne ofte 

bruger computeren til andet end undervisning i timerne, så for at få arbejdsro og koncentration kræver de nogle 

gange, at computerne er lukkede. 

På Kildegaards Gymnasium har alle ca. 80 gymnasieelever og lærere udleveret en bærbar computer. Eleverne 

betaler selv for computeren. Her bruges IT jævnligt og i alle fag, og mange har lavet egne hjemmesider til 

fagene; ligesom man er startet på elektronisk retning af opgaver. Der er ikke formuleret en egentlig strategi, 

idet udviklingen primært er båret af ”ildsjæle” eller ”spydspidser”, der støtter deres kolleger – hovedsagligt 

gennem sidemandsoplæring og ”learning by doing”. 

Man tillægger IT stor vægt på Kildegaards Gymnasium, hvor computeren betragtes som redskab på linie med 

en blyant, der bare skal virke. Det betyder bl.a. at det tekniske skal fungere, og at man indgår sikre serviceaftaler 

om drift, vedligehold og reparation af den tekniske platform og af. Ligesom det betones, at man ikke skal 

købe for billig hardware, da for mange nedbrud i teknikken kan medføre skuffede forventninger. 

Som det ses, er der indtil videre kun indsamlet og formuleret ganske lidt vedrørende IT på de private gymnasier. 

Marie Kruses Skole har derfor indhentet informationer fra den øvrige sammenlignelige uddannelsesverden, 

hvor der efterhånden er høstet en del erfaringer. 

Forsøgsprogrammet ”Det virtuelle gymnasium” 

Skole har behandlet en rapport fra forsøgsprogrammet ”Det virtuelle gymnasium” 2002/2003 4, som handler om 

udvalgte aspekter fra 79 forskellige udviklingsprojekter med afsæt i brugen af IT på 60 gymnasier. 

4 Udviklingsprojektet ”Det virtuelle gymnasium” afvikles under Uddannelsesstyrelsen med 60 medvirkende gymnasier 

og i alt 79 udviklingsprojekter. De foreløbige resultater er beskrevet i følgeforskningsrapporten, der ligger til grund for 

de i denne strategi opridsede konklusioner. ”Det virtuelle Gymnasium - en følgeforskningsrapport for skoleåret 

2002/2003” af Helle Mathiasen, hæfte nr. 45, Uddannelsesstyrelsen, september 2003. 


Side 13



_________________________________________________________________________________________________________ 

Rapporten berører netop spørgsmålet om, hvilke IT-anvendelser der understøtter udvikling af elevkompetencer 

ud fra forskellige måder at organisere undervisningen på. 

Desuden behandles begrebet undervisningsdifferentiering forstået som det princip for undervisningen, hvor 

vejen ad hvilken den enkelte elev når det fælles mål, er knyttet netop til den enkelte elev. Udgangspunktet for 

undervisningsdifferentiering er altså at gøre forskel ud fra den antagelse, at hver elev er unik og har et individuelt 

beredskab til at iagttage omverdenen med og lære – og få stillet opgaver af forskellig sværhedsgrad. 

Udover at ”digitalisere” velkendte teknologier som skrive-, regne- og tegneredskaber, ordbøger, notemapper 

mv. – som computeren er velegnet til, jf. en tidligere rapport fra 1999 5 - tilbyder computeren i forbindelse med 

visse undervisningsformer beskrevet nedenfor i kombination med princippet om undervisningsdifferentiering 

gode muligheder for at støtte undervisningen. 

Som undervisningsforløb, hvor IT opfattes som meget aktuelt, er ikke mindst projektarbejder og processkrivning 

fremtrædende eksempler blandt elever og lærere i forsøgsprogrammet. Ligesom eleverne og lærerne er 

af den opfattelse, at IT støtter tværfagligt organiserede undervisningsforløb og kommunikationen i den forbindelse. 

Endvidere er IT relevant i forbindelse med prøver og eksaminer, hvor skriftligheden er i fokus. 

Kort sagt opfattes IT som relevant i undervisningsforløb, hvor den skriftlige kommunikation er et væsentligt 

fundament for undervisningen, for den undervisningsrelaterede kommunikation og for den løbende og afsluttende 

evaluering. Ikke mindst kombineret med principper for undervisningsdifferentiering. Her er IT et oplagt 

medie for den undervisningsrelaterede kommunikation, idet IT kan støtte undervisningsformer til glæde for 

såvel de stærke som de svagere elever 6 . 

Såvel elever som lærere foretrækker tilstedeværelseskommunikation, når det drejer sig undervisningsrelateret 

kommunikation, da det er hurtigere end skriftlig kommunikation, og det er muligt at korrigere fejlfortolkninger 

hurtigere. 

Ifølge eleverne er ikke-tilstedeværelsesorganiseret undervisning derfor en organisationsmåde, de gerne vil 

fortsætte med, men ikke i hverken enkelte timer eller halve år. De ser denne organisationsform – f.eks. i form 

af projektforløb - som et godt alternativ til den traditionelle klasserumsundervisning i kortere, sammenhængende 

periode i løbet af skoleåret. Også de fleste lærere, der har organiseret deres undervisning som tværfaglige 

forløb, mener at IT støtter en sådan tværfaglig undervisningsrelateret kommunikation. 

5 ”Bærbare computere i gymnasiet – en perspektivering på baggrund af erfaringer fra Holstebro Gymnasium og HF i 

perioden 1995 - 1999”, Uddannelsesstyrelsen 1999 

6 ”IT bygger bro mellem klassens kloge og svage”, artikel i Berlingske Tidende 13. april 2004 med reference til Birgitte 

Holm Sørensen, leder af forskningsprogrammet ”Medie og IT i læringsperspektiv” på Danmarks Pædagogiske Universitet. 


Side 14



_________________________________________________________________________________________________________ 

Tilsvarende holdning har forsøgslærerne, som mener at produkterne er stor relevans, men af en anden art. 

Derfor giver lærerne udtryk for en vis skepsis hvad angår den faglige fordybelse, som de mener bedre tilgodeses 

gennem traditionel klassebaseret lærerformidlet undervisning. 

Elever og lærere mener, at de forskellige organisationsformer udover den traditionelle klasseundervisning 

udvikler kompetencer såsom det at kunne samarbejde, være ansvarlig over for de andre i gruppen og have 

selvdisciplin, kunne planlægge, koordinere og formidle mv. Alle er enige om, at klassebaseret lærestyret undervisning 

fortsat er vigtig af hensyn til den faglige fordybelse. 

Rapporten fastslår da også, at det afhænger af det konkrete tema for undervisningen, hvilken organiseringsform 

– og herunder anvendelse af IT - der sikrer den bedste kombination mellem faglig fordybelse og de øvrige 

relevante kompetencer. Pointen er her, at flere elementer af kompetenceudviklingen hos eleverne er i fokus 

udover de faglige kompetencer, jf. de indledende betragtninger ovenfor i afsnit 5.1. vedrørende gældende 

lovgrundlag og skolens mål om såvel faglig som social og personlig udvikling hos eleverne. 

Det skal endelig nævnes, at GL har indsamlet en række erfaringer fra Norge og Sverige med udgangspunkt i 

”den virtuelle skole”; forstået som skoler med fortrinsvis ikke-tilstedeværelsesforløb 7 . Her er det entydigt erfaringen, 

at sådanne skoler løber en risiko, for at svage elever bliver svagere og ”gemmer sig i projekterne”, 

mens stærke elever bliver bedre. Dette understreger vigtigheden af at medtænke, hvordan undervisningsdifferentieringen 

skal finde sted. 

Afslutningsvist viser erfaringerne samstemmende for både elever og lærere, at IT er nyttigt som arbejdsredskab 

(skrive, regne, tegne, informationssøgning mv.), som det er vigtigt at kunne, om end det skal benyttes 

med omtanke i timerne for at bevare koncentrationen i klassen. Det kræver således selvdisciplin og ansvarlighed 

at benytte IT. 

Det er vigtigt at notere sig, at IT ikke ”gør noget” i sig selv, men kan være en katalysator som kan effektivisere 

en række organisationsformer og læreprocesser betragteligt på det praktiske plan. 

Desuden viser erfaringerne, at der med IT ikke er tale om et enten eller – men snarere et både og. IT er ikke 

målet i sig selv, men et nyttigt og effektivt middel – en platform – hvormed den enkelte lærer eller lærerteam 

kan organisere og tilrettelægge sin undervisning ud fra konkrete pædagogiske og didaktiske vurderinger med 

fokus på, at IT er mest effektiv og har sin styrke i forløb, hvor skriftligheden har betydning. 

5.3. Marie Kruses Skoles mål 

Skolens grundlæggende antagelse om IT i undervisningen indbefatter et billede af IT som et nyttigt og centralt 

redskab til dels at effektivisere den vante undervisning og dagligdag, dels en platform for pædagogisk nytænkning. 

7 Hans Laugesen, uddannelsespolitisk konsulent i GL; ”Muligheder og barrierer i fleksibel undervisning”, februar 2004 


Side 15



_________________________________________________________________________________________________________ 

Udgangspunktet for skolens IT-pædagogiske mål er, at IT integreres i det omfang, det understøtter læreprocessen. 

Brug af IT er således ikke et mål i sig selv, men ét helt centralt redskab blandt flere pædagogiske midler 

til at styrke og udvikle undervisningen. 

På baggrund af bl.a. ovenstående erfaringer har skolen formuleret en række overordnede, IT-pædagogiske 

målsætninger. Begrebet ”IT-pædagogiske målsætninger” skal forstås som pædagogiske målsætninger for 

brugen af IT og undervisning i IT på Marie Kruses Skole. 

Vi ønsker, at IT skal være et pædagogisk arbejdsredskab, som eleverne skal lære at anvende i relevant omfang 

i alle fag. 

Vi ønsker endvidere, at IT skal medvirke til at 

o Udvikle varierede arbejdsformer, som styrker elevernes motivation, fordybelse, medansvar, samarbejdskompetencer, 

evne til problemløsning og kritiske sans. 

o Styrke elevernes evne til at udvælge og forstå informationer og omsætte disse til brugbar viden. 

o Støtte elevernes og lærernes udveksling af faglige og pædagogiske ideer og løsninger. 

o Etablere netværk og samarbejdsrelationer på tværs af fysiske grænser for derved bl.a. at styrke elevernes 

kendskab til sprog og egen og andres kultur. 

o Stimulere elevernes evne til at formidle og visualisere faglige emner. 

Herunder uddybes disse overordnede pædagogiske fokusområder, idet der tages udgangspunkt i en kort statusbeskrivelse 

i dag suppleret med formuleringer om mål og krav til lærere og elever. 

5.3.1. Varierede arbejdsformer 

Status i dag: 

I dag anvendes primært lærerstyret klasseundervisning på Marie Kruses Skole suppleret med varierede arbejdsformer 

såsom individuelt arbejde, gruppearbejde, tværfagligt samarbejde og projektarbejder. Det individuelle 

arbejde kan endvidere understøttes af programmeret undervisning; ligesom procesorienteret skrivning 

bringes i anvendelse. Som hovedregel er der fysisk tilstedeværelse af såvel lærere som elever i undervisningen. 

Mål: 

Målet er at integrere fleksibel og lettilgængelig IT i alle fag i relevant omfang og styrke de eksisterende, varierede 

arbejdsformer i undervisningen på hele skolen. Brug af computer som et naturligt redskab skal give mere 

fleksibilitet og kvalitet i undervisningen, muliggøre større ansvarlighed hos eleverne og sikre bredere kompetencer 

hos eleverne; herunder såvel konkrete IT-kompetencer som faglige, sociale og personlige kompetencer. 

Marie Kruses Skole har som det centrale element i IT-strategien udarbejdet en konkret IT-plan, se bilag 1. 


Side 16



_________________________________________________________________________________________________________ 

Nedenfor gennemgås hovedtrækkene kort i denne plan, som indledningsvist lægger vægt på at lære eleverne 

at anvende computeren som et pædagogisk arbejdsredskab og i stigende omfang integrere IT i forbindelse 

med varierede undervisningsformer. 

I de mindste klasser op til 3.klasse skal eleverne være fortrolige med computerens almene betjening, kunne 

bruge simple funktioner i tekstbehandling og tegne- og maleprogrammer. I 4 - 6. klasse skal eleverne udvikle 

sikkerhed i brugen af tekstbehandling, udvide brugen af fagspecifikke programmer, regneark mv. samt kende 

til informationssøgning og elektronisk kommunikation. 

I 7. – 9. klasse skal brug af computer blive en naturlig del af elevernes arbejds- og udtryksform, og de skal 

have sikkerhed i brug af tekstbehandling, regneark, informationssøgning og elektronisk kommunikation gennem 

skriftlige arbejder og rapporter, tværfaglige samarbejder/gruppearbejder og projektorienteret undervisning. 

Bearbejdelsen af det færdige produkt kræver løbende rettelser og ændringer, som lettes betydeligt gennem 

brug af computer. 

I gymnasiet skal alle elever inden udgangen af 1.G have modtaget undervisning, der sikrer at de har et solidt 

kendskab til brug af tekstbehandling, regneark, informationssøgning, til skolens lokale netværk og kommunikations- 

og administrationssystemet (intranet) ”FirstClass”. 

IT skal anvendes i alle fag i gymnasiet i relevant omfang, og i projektarbejder og gruppearbejder skal eleverne 

og lærerne kunne samarbejde, kunne kommunikere elektronisk med hinanden, give respons på hinandens 

arbejder og bidrage med konstruktive forslag. 

Eleverne er ansvarlige for føring af elektronisk logbog på de aktuelle konferencer, og læreren fungerer som 

vejleder både virtuelt over nettet og ved fysisk tilstedeværelse i forbindelse med projekter og procesorienteret 

skrivning. 

5.3.2. Informationssøgning 

Status i dag: 

Undervisningen baseres ofte på informationer fra (fag)bøger og aviser, mens eleverne primært søger information 

via Internettet. 

Mål: 

Med henblik på at styrke elevernes evne til at udvælge og forstå relevante informationer og omsætte disse til 

brugbar viden skal eleverne i højere grad udvikle en kritisk sans over for materiale indsamlet på Internettet, 

både hvad angår mængde og kvalitet. Ligesom eleverne selvstændigt skal kunne udvælge og vurdere hjemmesider 

og informationer, der ikke på forhånd er givet af læreren. 

Eleverne skal endvidere kunne søge relevante bøger fra skolens bibliotek og søge og bestille bøger og andre 

materialer fra landets biblioteker. 


Side 17



_________________________________________________________________________________________________________ 

Som nævnt ovenfor under ”varierede arbejdsformer” påbegyndes den strukturerede tilgang til informationssøgning 

i hovedskolens 4. klasse og for gymnasiets vedkommende i forbindelse med indslusningsprojektet i 

1.G., som suppleres med en ”netdag” om søgning og kvalitetsvurdering af informationer på nettet. 

Informationssøgning og kildekritik i relation til Internettet skal integreres fleksibelt i al undervisning, hvor det er 

relevant og aktuelt. 

5.3.3. Ideudveksling 

Status i dag: 

I dag er elevernes og lærernes udveksling af faglige og pædagogiske ideer og løsninger primært samtalebaseret; 

dog med mulighed for centralt oprettede virtuelle rum (såkaldte ”konferencer”) for alle klasser, lærere og 

elever med mail-adresse. 

Mål: 

Elevernes og lærernes muligheder for udveksling af faglige og pædagogiske ideer og løsninger via de virtuelle 

rum på intranettet skal styrkes med henblik på at understøtte de varierede undervisningsformer. Der lægges 

vægt på en fleksibel og decentral anvendelse af virtuelle rum, hjemmesider og ”elektroniske opslagstavler” for 

alle teams, faggrupper, projekter og tværfaglige forløb. 

Undervisningsmateriale skal kunne placeres elektronisk i en datastruktur, så der er nem tilgang til det. 

For så vidt angår lærer – lærer udveksling af ideer forventes det, at lærerne udveksler oplysninger om aktuelle, 

nyudviklede undervisningsforløb og kursuserfaringer i de virtuelle rum for teams, faggrupper mv. Herved 

understøttes videnopsamling og -deling både fagligt og tværfagligt. 

5.3.4. Netværksskabelse 

Status i dag: 

I dag er elevernes og lærernes muligheder for at etablere netværk og samarbejdsrelationer på tværs af fysiske 

skel og grænser omfattet af undervisningen i fremmedsprog, udvekslings- og studierejser til udlandet samt 

enkelte e-baserede temasamarbejder (såsom det EU-støttede COMENIUS eller YMY). 

Mål: 

Den internationale dimension ved skolens arbejde styrkes ved øget brug af netbaseret kontakt, idet samarbejdspartnere 

findes på nettet til bl.a. curriculumbaseret e-samarbejde, hvor curriculum skal opfattes som ”fagligt 

forpligtende undervisningsforløb”. I forbindelse med udvekslingsrejser kommunikeres med skrift, lyd, video 

og faste billeder via Internettet. 

5.3.5. Formidling 

Status i dag: 

I dag afleveres skriftlige opgaver typisk som udprintede dokumenter; i enkelte tilfælde suppleret med skærm- 


Side 18



_________________________________________________________________________________________________________ 

præsentationer eller video. 

Mål: 

For at stimulere og støtte elevernes evne til at formidle og visualisere faglige emner skal layout indgå i undervisningen. 

Projektopgaver i de større klasser kan afleveres elektronisk/digitalt i varierende former: dokumenter, 

hjemmesider, grafiske præsentationer, skærmpræsentationer eller video. 


Side 19



_________________________________________________________________________________________________________ 

6. Organisatoriske aspekter 

I forbindelse med anvendelsen af IT og virkeliggørelsen af de IT-pædagogiske målsætninger vil en række 

organisatoriske aspekter berøre hele skolen. I denne forbindelse er der valgt at sætte fokus på personalepolitiske 

elementer samt kommunikation. 

6.1. Kompetenceudvikling 

Skolens overordnede politik er at rekruttere, fastholde og udvikle kompetente og engagerede medarbejdere. 

Som et væsentligt led i denne politik anser vi det for vigtigt at have tilstrækkelig, lettilgængelig og fleksibel ITkapacitet 

til rådighed for lærere og øvrige medarbejdere. Det gør vi ud fra en betragtning om, at brug af IT i 

dag er et helt almindeligt redskab til brug i såvel pædagogiske sammenhænge som i forbindelse med kommunikation 

mellem medarbejdere på skolen. 

Vi forventer, at lærerne anvender IT i alle fagene og som et centralt medie for kommunikation. Derfor er det et 

helt naturligt led i skolens personalepolitik, at lærerne skal modtage den uddannelse, vejledning og øvrige 

kompetenceudvikling, der er nødvendig for at opfylde disse forventninger. 

En række lærere i hovedskolen har allerede gennemført ”Skole-IT”, og flere er i gang. I gymnasiet har fire 

lærere bestået ”Gymnasie-it”, og udvalgte dele af ”Gymnasie-IT” indgår som en obligatorisk del af nyuddannede 

gymnasielæreres pædagogiske uddannelse. 

På baggrund af en evaluering med lærere, der har gennemført disse kurser, er det vurderingen, at arbejdsbelastningen 

i forbindelse med dem har været alt for voldsom til, at flere lærere skal gennemføre disse. Kurserne 

har desuden den svaghed, at de på grund af den stramme tidsplan let kommer til at dreje sig om tænkte undervisningsforløb 

i tænkte klasser, i stedet for konkrete forløb. 

I stedet vil skolen gennemføre en trestrenget efteruddannelsesstrategi bestående af et tilbud til primært nye 

lærere om introduktion efterfulgt af et særligt MKS-IT forløb evt. suppleret med workshops i specialprogrammer 

for viderekomne. 

Introduktionen har til formål, at deltagerne opnår grundlæggende kendskab til og fortrolighed med at arbejde 

inden for en MKS platform og brugergrænseflade, mens MKS-IT er et modulopbygget forløb, som er tilpasset 

MKS forhold og programmer, herunder First Class. Lærernes arbejdsbyrde kan lettes betragteligt ved, at der 

tages udgangspunkt i de konkrete programmer, skolen anvender. Tidsplanen for gennemførelse af forløbet vil 

gøre det muligt at tage udgangspunkt i/planlægge konkrete undervisningsforløb. 

Endelig råder skolen råder over ressourcepersoner, som har specialiseret sig inden for særlige områder af IT, 

og ildsjæle, som kunne tænkes at ville kaste sig over nye områder. Skolen stiller efter aftale timer til rådighed 

for deltagende lærere og vejledere i særligt målrettede IT-workshops. 


Side 20



_________________________________________________________________________________________________________ 

Vejledningen af lærerne forestås af egne lærerkræfter. En nærmere redegørelse for planerne om kompetenceudvikling 

fremgår af bilag 2 . 

Skolen opstiller minimumskrav til IT-kompetencer, som er en forudsætning for ansættelse ved skolen. Lærere, 

som ikke i forvejen honorerer disse krav, skal gennemgå et forløb, der sætter dem i stand til dette. 

De IT-kompetencer, eleverne skal være i besiddelse af, skal afspejles i kompetenceudviklingen af lærerne. 

Herunder skal alle lærere kunne benytte intranetsystemet ”FirstClass”, som er den forpligtende 

kommunikationskanal på skolen. 

6.2. Kommunikation og beslutninger 

Hovedmediet for kommunikation på skolen er skolens intranetsystem ”First Class”. 

Forpligtelsen til at anvende ”First Class” omfatter formel kommunikation i relation til faste mødefora såsom 

Samarbejdsudvalg, Sikkerhedsudvalg og andre fast nedsatte udvalg. Det vil sige, at bl.a. mødeindkaldelser, 

mødereferater og anden væsentlig information for udvalgene skal kommunikeres via konferencer på ”First 

Class”, der er offentlige tilgængelige for alle ansatte. 

Herved sikres entydig dokumentation og gennemsigtig kommunikation af væsentlige, organisatoriske diskussioner 

og beslutninger. Endvidere kan information gives og modtages for de relevante personer, når de kan 

finde tid til det i en travl hverdag. Det forventes derfor, at alle medarbejdere løbende holder sig orienteret via 

deres mailboks (personlige og diverse konferencer) og kalender. 

Det fremgår entydigt af det gennemførte forskningsforløb, som er omtalt under IT-pædagogiske målsætninger, 

at IT opleves som meget relevant til kommunikation af administrativ karakter. Det drejer sig både om undervisningsrelaterede 

administrative rutiner såsom meddelelse af lektier, forløbsoversigt, planer mv. – og om 

kommunikation fra administrationen vedrørende fravær, karakterer, meddelelser fra ledelsen mv. 

Forudsætningen herfor er, at alle lærere og medarbejdere har let og fleksibel adgang til netværk såvel på skolen 

som hjemmefra. Herved understøttes endvidere lærernes daglige, fleksible arbejdstilrettelæggelse, kommunikation 

med eleverne og gennemførelse af undervisning med varierende arbejdsformer, herunder projektorienteret 

undervisning. Se bilag 3 vedrørende ADSL. 


Side 21



_________________________________________________________________________________________________________ 

7. Tekniske elementer i IT-løsningen 

For at give en forståelse af de tekniske aspekter af IT-strategien, som skal medvirke til opfyldelsen af de ITpædagogiske 

målsætninger, beskrives i dette afsnit de generelle tekniske elementer og overvejelser, som vil 

indgå i varierende omfang i de modeller for IT-løsninger, der fremgår af kapitel 8. 

7.1. Computere og andet hardware 

Udgangspunktet for skolens IT-løsning er såkaldte ”tynde”, stationære computere i de mindste klasser og 

bærbare computere til de ældste elever – alle styret af en central server. 

Til lærerne opstilles indledningsvist en række, ”tynde”, stationære computere til brug på skolen og efterhånden 

som lærerne gennemfører den fornødne kompetenceudvikling, kan der udleveres bærbare computere til fleksibel 

anvendelse på skolen og hjemmefra. 

En ”tynd” computer anvender ikke sin egen harddisk og kan anvendes fleksibelt af alle brugere på skolen, som 

er oprettet med eget password. Da den ikke har selvstændig harddisk, men alene består af en skærm, et tastatur 

og en lille sendeenhed, er den mindre udsat og sårbar overfor tyveri og hærværk. Det er således ud fra 

en praktisk synsvinkel en overordentlig hensigtsmæssig løsning; ligesom det er en billigere løsning end opstilling 

af computere med egen harddisk. Samtidig vil den for brugeren have samme funktionalitet som en almindelig 

computere med hensyn til adgang til programmer, svartider mv. 

Ligeledes vil bærbare computere af systemet blive opfattet som ”tynde” computere, når de logger på; dvs. at 

de ikke anvender deres egne harddisk. Der er derfor udpræget grad af valgfrihed, når eleverne (forældrene) 

køber bærbare computere, idet disses harddisk-kapacitet, størrelse af RAM, mærke, model, alder, mv. er af 

mindre betydning, da de ”styres” af skolens server, når de logger på. Når computerne ikke er logget på, vil de 

have normal funktionalitet med egen harddisk. 

Da alle brugergrænseflader og tilgange til skolens netværk dermed styres af en central server i overensstemmelse 

med en række vedtagne inddelinger af brugerne, er det endvidere overordentligt svært for eleverne at 

lave egne tilretninger, downloade uautoriserede programmer mv. Dvs. at den administrative vedligeholdelse, 

opretholdelse af tilstrækkelig sikkerhed og sikring af stabil drift af systemet, brugergrænseflader, programmer 

mv. er meget nemmere og mindre ressourcekrævende i en centralt styret løsning. 

Eleverne fra børnehaveklasserne til og med 7. klasse skal anvende stationære computere, da de - i overensstemmelse 

med målsætningerne nævnt i forrige afsnit – primært skal lære at anvende IT og skal instrueres i 

brugen af IT. 

Eleverne fra 8. klasse og opefter skal primært anvende bærbare computere, da de primært skal anvende IT i 

undervisningen som et pædagogisk arbejdsredskab i forbindelse med varierede undervisningsformer, herunder 

projektorienteret undervisning. Behovet for varierede undervisningsformer i de største klasser kan over tid 

tilgodeses med indførelse af trådløst netværk på skolen i takt med den didaktiske og pædagogiske modningsproces 

på skolen. 


Side 22



_________________________________________________________________________________________________________ 

I den mellemliggende periode, indtil forældrene har investeret i bærbare computere, vil skolen stille et antal 

klassesæt af bærbare computere til rådighed for 8. klasse til 3. G. Disse klassesæt vil kunne anvendes individuelt 

som ”tynde” computere eller som klassesæt, idet der forsøgsvist kan placeres trådløse netværk på plan 

2 i mellemgangene. Herved muliggøres gruppeundervisning og trådløst gruppe-/projektarbejde. 

Der kan placeres nogle få, ”tykke” computere (med harddisk) på skolen efter en konkret behovsvurdering. 

Der placeres et vist antal netværksprintere fordelt over hele skolen. 

7.2. Serverstruktur og netværk 

IT-modellen bygger på en centralt styret serverløsning, der muliggør en koncentreret anvendelse af ITressourcerne 

i vedligeholdelsen, administrationen af brugere og udviklingen af systemet. Den er endvidere 

sikkerhedsmæssigt langt at foretrække frem for en decentral struktur, som er meget vanskelig at styre. 

Der forventes ca. 1.000 brugere oprettet i systemet – både medarbejdere, lærere og elever – og op imod 200 

samtidige brugere. Da disse brugere kan forventes at anvende IT i stadigt større omfang og med stadig større 

datamængder, som skal transmitteres, er der lagt vægt på, at serverstrukturen og netværket har en fleksibel 

og skalerbar kapacitet. Nedenfor er den fuldt udbyggede serverstruktur på skolen illustreret. 

Domain-server, filserver, First Class-server, 

GAS- server, adm..server, BIB-server. 

Figur 3. Den fuldt udbyggede serverstruktur. 

Mange grundlæggende data og programmer ligger på de bagvedliggende servere såsom den administrative 

server med økonomiprogram mv., og som First Class-serveren. Den mellemliggende såkaldte ”Terminalserver” 

har som primær funktion dels at styre datatransmissionerne frem og tilbage mellem skærmene og de 

bagvedliggende servere, dels at styre brugernes rettigheder i systemet. 


Terminal-server suppleret med 

en CITRIX-server 

Side 23 

”Tynde” klienter (stationære og bærbare)



_________________________________________________________________________________________________________ 

CITRIX-serveren, der ligger sammen med Terminal-serveren i en fuldt udbygget løsning, optimerer en række 

funktioner herunder brugeradgangen via Internettet samt hastigheden af datatransmissionerne. Dvs. at lærere 

og elever får samme rettigheder og brugergrænseflader uafhængigt af, om de logger på systemet på skolen 

eller f.eks. via First Class hjemmefra og vil opleve samme kvalitet i svartider mv. Desuden optimer den administrationen 

af det samlede system. Denne servermodel vil alene være relevant i den ”visionære IT-model”, som 

omtales i kapitel 9. 

Den centralistiske struktur er overordentligt hensigtsmæssig både sikkerhedsmæssigt, IT-administrativt og 

ressourcemæssigt – og givet serverne har den rette størrelse og netværket er korrekt dimensioneret, vil brugerne 

ikke mærke nogen forskel fra de ”tynde” til de ”tykke” computere (med harddisk). 

Netværket kan opbygges med udgangspunkt i nogle centrale fordelingspunkter på skolen kaldet ”krydsfelter”. 

Disse centrale punkter forbindes indbyrdes med fiberledninger. Herfra fordeles trafikken med kobberledninger 

ud til de enkelte lokalers stik. 

Etablering af dette netværk er at betragte som en nødvendig basisinvestering, der stort set er uafhængig af 

omfanget og størrelsen af de valgte computer- og serverløsninger. Det skyldes, at skolen i dag kun i meget 

begrænset omfang har et netværk, og at arbejdslønnen til udlægning af kabler mv. stort set er den samme 

uafhængig af valgte materialer til netværket. 

Netværksetablering indgår derfor i alle de valgte IT-modeller. 


Side 24



_________________________________________________________________________________________________________ 

8. Tre IT-modeller 

I dette afsnit beskrives 3 modeller for implementering af IT-strategien på Marie Kruses Skole, idet de tre modeller 

hver afspejler et vist ambitionsniveau i forhold til opfyldelse af de IT-pædagogiske målsætninger for eleverne 

på Marie Kruses Skole. 

De tre modeller tager deres afsæt i det dobbelte formål med IT, jf. kapitel 2, samt tankerne om nytten af IT, jf. 

kapitel 5.2., og omfatter: 

• En minimalistisk model; hvor vægten er lagt på løsning af flaskehalsproblematikken med henblik på at 

give eleverne undervisning i IT som et pædagogisk arbejdsredskab. 

• En pragmatisk model, hvor der udover løsning af flaskehalsproblematikken gennem begrænset anvendelse 

af trådløse elementer muliggøres en delvis understøttelse af varierede undervisningsformer 

på skolen. 

• En visionær model, hvor fokus er på at IT - udover at være et arbejdsredskab – fuldt ud kan integreres 

i varierede undervisningsformer såsom projektarbejder mv. efter behov på eller udenfor skolen. 

Med afsæt i en kortfattet teknisk beskrivelse er de afledte pædagogiske konsekvenser af hver model beskrevet. 

Ligeledes er de organisatoriske og økonomiske konsekvenser på kort og langt sigt heraf belyst. 

8.1. Den minimalistiske IT-model 

Den minimalistiske model har vægten lagt på løsning af flaskehalsproblematikken nævnt i kapitel 2 med henblik 

på at sikre elevernes IT-kompetenceudvikling. 

Den minimalistiske løsning vil først og fremmest sikre lettilgængelig IT-kapacitet til eleverne fra børnehaveklasse 

til og med 7. klasse med fokus på IT som arbejdsredskab samt et antal bærbare computere til eleverne 

fra 8. klasse til 3. G primært med henblik på anvendelse af IT som arbejdsredskab til skriveprocesser og ved 

gruppearbejder. 

IT-lokalerne bibeholdes i deres nuværende udformning og anvendes af alle årgange til holdundervisning i brugen 

af IT og til hold, der laver netsøgning. 

Der etableres en enkel, central Terminal Serverløsning med tilhørende kabling på det meste af skolen, der kan 

håndtere op til 120 samtidige brugere. 

Pædagogiske konsekvenser 

Ved valg af denne løsning kan den eksisterende IT-plan stort set opfyldes i sin nuværende form, jf. bilag 1. 

Der lægges vægt på at lære primært de mindre elever at anvende computeren som et pædagogisk arbejdsredskab 

(skrive, regne, tegne, søge, notere mv.). 


Side 25



_________________________________________________________________________________________________________ 

Målsætningen om integreret brug af IT som et middel til at styrke varierede undervisningsformer i de større 

klasser og i gymnasiet kan kun i begrænset omfang opfyldes, og imødekommelse af spontant opståede behov 

for brug af IT i de større klasser og gymnasiet er vanskelig. 

Der er derfor behov for at nedtone ambitionerne til primært at omfatte holdundervisning i anvendelsen af IT i 

de mindre klasser fra børnehaveklasse til 7.klasse. Med etableringen af serverstrukturen med tilhørende kabling 

er grunden lagt for, at eksisterende computere kommer på netværk samt for en senere udbygning. 

Organisatoriske konsekvenser 

Med den minimalistiske model øges behovet for en styrkelse af IT-funktionen i forhold til den nuværende organisering. 

Dels behovet for at styrke det planlæggende og strategiske element, således at Marie Kruses Skole aktivt kan 

forholde sig IT-udviklingen frem for reaktivt at blive ”skubbet” i denne eller hin retning. Dels behovet for brugersupporten, 

som vil øges med den foreslåede IT-løsning. Den foreslåede løsning kræver desuden øgede 

kompetencer på servere og netværk. 

Nedenfor ses en skitse af de organisatoriske overvejelser. 

ITfølgegruppe 

IT-vejledere 

Pædagogiske vejledning: 

• Hjælp med fagprogrammer 

• Brugeruddannelse / kompetenceudvikling 

• Pædagogisk/didaktisk udvikling 

• Implementering af IT-planer 

Figur 3. IT-organisationen 


Skolens ledelse 

IT-leder 

Side 26 

Ansvarlig for IT-strategiens grundlag: 

• Opstilling af mål og krav 

• Økonomiske rammer 

• Overordnede politikker 

Ansvarlig for implementering af IT-strategi: 

• Udarbejdelse af handlingsplaner, budgetter og 

budgetopfølgning 

• Udarbejdelse af politikker og retningslinier 

• Leverandørhåndtering og indkøb 

• Løbende styring og prioritering 

• Kommunikation 

• Dokumentation 

• Brugersupport 

IT-supporter 

IT-helpdesk: 

• Incidents og fejlretning, software og hardware 

• Registrering 

• Brugeradministration 

• Brugersupport 

• Kommunikation



_________________________________________________________________________________________________________ 

Der er brug for en IT-leder, som primært bliver overordnet ansvarlig for implementeringen og for det planlæggende 

og styringsmæssige - og i en vis udstrækning også skal yde konkret servicering og support. 

Desuden er der brug for en dedikeret ressource - en IT-supporter - til at håndtere den øgede mængde af computere 

med fejlretning og teknisk support til brugerne. Og endelig er der brug for en serviceaftale med et eksternt 

firma om support på servere, netværk og computere. Serviceaftalen vil typisk bestå af et basisabonnement 

plus et "klippekort" til forbrug af bistand. 

Økonomiske konsekvenser 

Herunder er de skønnede, økonomiske konsekvenser ved den minimalistiske model beskrevet, idet det bemærkes, 

at der ikke er indhentet konkrete tilbud på de anførte arbejder. 

I skemaet er anført de skønnede anskaffelsesudgifter på IT-hardware med likviditetsvirkning samt de årlige 

afskrivningsomkostninger mv., der vil påvirke skolens resultatopgørelse hvert år. 

Investering Årlige afskrivninger mv. 

Kabling 560.000 

56.000 

TS-server (120 samt.brugere) 180.000 

60.000 

2 x 32 stat.tynde PC á 5.000kr (bh-7.kl) 220.000 

73.333 

4 netværksprintere á 12.000kr. 48.000 

16.000 

IT-lokaler eksist.tynde PC renoveres 10.000 

3.333 

15 tynde PC á 5.000kr., etage 3 75.000 

25.000 

56 bærb.PC á 10.000 kr.,elever (leasing) 112.000 

112.000 

185 licenser,Office á 350 kr. 64.750 

64.750 

Serviceaftaler (servere, net og PCére) 150.000 

150.000 

Opsætning mv. 100.000 

33.333 

I alt 1.519.750 

593.750 

I denne opstilling er indregnet tilskud fra Undervisningsministeriet på ca. kr. 100.000,- til IT-udstyr til de mindste 

klasser. 

Hertil kommer som ovenfor anført en årlig omkostning på kr. 300.000,- ved besættelse af en stilling som ITsupporter 

med f.eks. en datanomuddannelse. 

Der er herudover brug for 4 IT-vejledere til såvel vejledning af kolleger som pædagogisk IT-support, erfaringsopsamling 

og medvirken til implementering af IT-strategien mv. 

8.2. Den pragmatiske IT-model 

Den pragmatiske model har vægten lagt på løsning af flaskehalsproblematikken nævnt i kapitel 2 samt en 

delvis understøttelse af varierede undervisningsformer på skolen. 

Den pragmatiske løsning vil sikre lettilgængelig IT-kapacitet til eleverne fra børnehaveklasse til og med 7. 

klasse med fokus på IT som arbejdsredskab samt et afgrænset antal bærbare og stationære computere til 


Side 27



_________________________________________________________________________________________________________ 

eleverne fra 8. klasse til 3. G primært med henblik på anvendelse af IT både som arbejdsredskab og som pædagogisk 

hjælpemiddel i forbindelse med projektarbejder. 

De nuværende IT-lokaler bibeholdes i deres nuværende udformning og anvendes af alle årgange til holdundervisning 

i brugen af IT og til hold, der laver netsøgning. Hertil kommer etableringen af 2 ”søge-øer” udenfor 

det nuværende mediatek med 10 tynde, stationære computere, der muliggør fleksibel adgang til netværk, First 

Class mv. for alle eleverne. 

Der etableres afgrænsede, trådløse miljøer i Centralgangen og kantinen med henblik på muliggørelse af enkelte 

fleksible undervisningsforløb, projektarbejder, gruppearbejder mv. på skolen. Ligesom der etableres mulighed 

for afvikling af eksaminer trådløst i Centralgangen og i gymnastiksalene. 

Der etableres en central Terminal Serverløsning med tilhørende kabling på hele skolen, der kan håndtere op til 

200 samtidige brugere. Der etableres mulighed for tilslutning af 4 computere i alle klasser. 


Ved valg af denne løsning kan den eksisterende IT-plan opfyldes i sin nuværende form, jf. bilag 1. Der lægges 

vægt på at lære eleverne at anvende computeren som et pædagogisk arbejdsredskab (skrive, regne, tegne, 

søge, notere mv.). 

Målsætningen om integreret brug af IT som et middel til at styrke varierede undervisningsformer kan kun til 

dels opfyldes, idet ambitionen med denne model er at muliggøre lejlighedsvis/periodevis anvendelse af bærbare 

computere i de større klasser til afgrænsede projektforløb, tværfaglige forløb og lignende. Der er valgt et 

antal bærbare computere til deling blandt de større elever svarende til antallet på Borupgaard - nemlig 4 * 14 

bærbare computere - organiseret enten i klassesæt til egentlig holdundervisning eller til mindre grupper samt 

mulighed for at anvende disse i afgrænsede, trådløse miljøer på skolen. 

Hertil kommer forbedrede muligheder for eleverne til informationssøgning og lignende gennem etablering af 

”søge-øer” uden for mediateket, der kun er åbent i skoletiden. 

Gennem etablering af ADSL-forbindelser for lærerne sikres fleksibel adgang til netværk såvel på skolen som 

hjemmefra, hvorved deres daglige, fleksible arbejdstilrettelæggelse og undervisningsrelaterede kommunikation 

understøttes; jf. kapitel 6.2. og bilag 3. 

Med etableringen af serverstrukturen med tilhørende kabling er grunden lagt for, at alle stationære "tynde" 

computere og enkelte trådløse elementer kommer på skolens netværk. 


De organisatoriske konsekvenser er hovedsageligt som nævnt under den minimalistiske model, idet denne 

løsning kræver øgede kompetencer på servere og netværk. 


Side 28



_________________________________________________________________________________________________________ 

Som led i skolens sociale forpligtelser inden for ”Det rummelige arbejdsmarked” vil en fleksjob-stilling som ITmedhjælper 

til bistand for IT-chefen og IT-supporterne være relevant. En sådan stilling skønnes at beløbe sig 

til ca. kr. 150.000,- om året. 


Herunder er de skønnede, økonomiske konsekvenser ved den pragmatiske løsning beskrevet, idet det bemærkes, 

at der ikke er indhentet konkrete tilbud på de anførte arbejder eller elementer. 

I skemaet er anført de skønnede anskaffelsesudgifter med likviditetsvirkning samt de årlige afskrivningsomkostninger 

mv., der påvirker skolens resultatopgørelse hvert år. 


Kabling inkl. delvis trådløs 600.000 

60.000 


100.000 


73.333 


32.000 

IT-lokaler eksist.tynde PC + 10 ekstra 50.000 

16.667 


25.000 


112.000 

ADSL til lærere 300.000 

300.000 




2.217.750 


klasser. 

En IT-supporter med en uddannelse vil som tidligere nævnt fordre en årlig lønomkostning på ca. kr. 300.000,-., 

og en fleksjob-stilling som IT-medhjælper skønnes at beløbe sig til ca. kr. 150.000,- om året. 

Hertil kommer de 4 IT-vejledere som ovenfor nævnt. 

8.3. Den visionære IT-model 

Den visionære model har vægten lagt på såvel løsning af flaskehalsproblematikken nævnt i kapitel 2 som en 

bredt gennemført understøttelse af varierede undervisningsformer på Marie Kruses Skole i form af trådløst 

netværk, der muliggør fleksible undervisningsforløb, projektarbejder, gruppearbejder mv., på plan 2 og 3 på 

skolen jf. kapitel 5. 

Den visionære løsning vil både sikre lettilgængelig IT-kapacitet til eleverne fra børnehaveklasse til og med 7. 

klasse med fokus på IT som arbejdsredskab samt et større antal bærbare computere til eleverne fra 8. klasse 

til 3. G primært med henblik på anvendelse af IT både som arbejdsredskab og som pædagogisk hjælpemiddel 

i forbindelse med projektarbejder mv. 


Side 29 

64.750 

200.000 

66.667 

1.050.417



_________________________________________________________________________________________________________ 

Der etableres en Terminal Serverløsning kombineret med CITRIX-server samt tilhørende kabling - herunder 

trådløse elementer - der kan håndtere op til 200 samtidige brugere og 1000 brugere i alt, hvor både lærere og 

elever skal have adgang til skolens netværk på hjemme og på skolen. Alle elever fra 8. klasse og opefter alle 

har egen, individuelt finansieret bærbar computer, mens der etableres hjemmearbejdspladser for lærerne. 


Ved valg af denne løsning kan den eksisterende IT-plan opfyldes i sin nuværende form, jf. bilag 1, samt alle 

intentionerne nævnt i kapitel 5. Der lægges vægt på både at lære eleverne at anvende computeren som et 

pædagogisk arbejdsredskab (skrive, regne, tegne, søge, notere mv.) - og at opfylde målsætningen om integreret 

brug af IT som et middel til at styrke varierede undervisningsformer. 

Ambitionen med denne model er at muliggøre fuld fleksibel anvendelse af bærbare computere i de større 

klasser til projektforløb, tværfaglige forløb og lignende. Der opnås en funktionalitet med gode svartider uanset 

om, man befinder sig på skolen eller hjemme. 

Der er et antal bærbare computere til deling blandt de større elever, som har behov for at låne en bærbar 

computer - ikke mindst i en overgangsperiode frem til fuldstændig egenfinansiering af elevernes computere - 

svarende til antallet antallet på Borupgaard - nemlig 4 * 14 bærbare computere. 

Gennem etablering af ADSL-forbindelser for lærerne sikres fleksibel adgang til netværk såvel på skolen som 

hjemmefra, hvorved deres daglige, fleksible arbejdstilrettelæggelse og undervisningsrelaterede kommunikation 

understøttes; jf. kapitel 6.2. og bilag 3. 


Den udvidede computer-"maskinpark" i denne model er primært elevernes egne maskiner, som de principielt 

selv har ansvaret for; herunder vedligeholdelsen af dem. Udgangspunktet for IT-organiseringen er derfor den 

samme som i den pragmatiske model nævnt ovenfor. 

Også kompetenceudviklingsplanerne er de samme i denne model som ovenfor. 


Herunder er de skønnede, økonomiske konsekvenser ved den visionære model beskrevet, idet det bemærkes, 

at der ikke er indhentet konkrete tilbud på de anførte arbejder eller elementer. 

I skemaet er anført de skønnede anskaffelsesudgifter med likviditetsvirkning samt de årlige afskrivningsomkostninger 

mv., der påvirker skolens resultatopgørelse hvert år. 


klasser. 

Hertil kommer de samme personalerelaterede omkostninger som nævnt ovenfor i den pragmatiske model. 


Side 30



_________________________________________________________________________________________________________ 


Kabling og trådløst netværk 750.000 

75.000 


100.000 

CITRIX-server 300.000 

100.000 


73.333 


32.000 

IT-lokaler eksist.tynde PC + 10 ekstra 50.000 

16.667 


25.000 


112.000 

30 AV-projektorer á 10.000kr 300.000 

100.000 

ADSL til lærere 300.000 

300.000 




3.017.750 


Side 31 

64.750 

250.000 

66.667 

1.315.417



_________________________________________________________________________________________________________ 

9. Evalueringskriterier 

I afsnit 5 er de overordnede, IT-pædagogiske mål beskrevet. I dette afsnit beskrives de evalueringskriterier 

(målepunkter), som vil medvirke til at sikre fremdrift og opfyldelse af netop de IT-pædagogiske mål. Evalueringskriterierne 

er alene relevante for så vidt angår den pragmatiske og den visionære model, jf. forrige kapitel. 

Evalueringen af IT-strategien for Marie Kruses Skole opbygges med fokus på 4 områder: IT-infrastrukturen., 

lærerne, ledelsen og eleverne. 

Med afsæt i evalueringskriterierne på disse 4 områder, som løbende registreres og følges op på, gennemføres 

endvidere 3 eksterne evalueringer: en ”nulpunktsmåling”, en ”midtvejevaluering” og en afsluttende evaluering. 

1. Interne evalueringskriterier for IT-infrastrukturen (fysisk udstyr og fysiske rammer): 

• Tilstrækkelig kabling og serverkapacitet etableret inden 1.9.2004. 

• En stationær ”tynd” computer for hver 6.elev i HSK klasselokaler (børnehaveklasse til og med 

7.klasse) inden 31.12. 2004. 

• Borde og stole til de stationære computere i klasselokalerne inden 31.12.2004. 

• ADSL-forbindelse til alle lærere i HSK og GYM inden 31.12.2005 (som ovenfor). 

• Stationære ”tynde” computere opstillet i skolens IT-lokaler inden 1.9.2004. 

• Stationære ”tynde” computere opstillet i grupperum mv. inden 1.9.2004. 

• 2 klassesæt af bærbare computere indkøbes inden 1.9. 2004 og 2 yderligere klassesæt indkøbes inden 

1.2.2005. 

• En bærbar computer for alle elever fra og med 8. klasse til og med 3. G. inden 1. august 2006, som 

elevernes forældre finansierer (visionær model). 

• Etablering af trådløst netværk inden 1. august 2005 (visionær model). 

2. Interne evalueringskriterier for lærernes IT-anvendelse: 

• Alle lærere skal have gennemført ”Skole-IT”, ”Gymnasie-IT” eller ”MKS-IT” inden 1.7.2006. 

• Pædagogiske vejledere til støtte, erfaringsopsamling og videndeling i HSK og GYM skal være udpeget 

inden 1.5.2004 

• IT anvendes i alle fag i HSK i relevant omfang, jf. IT-planen af 1999 m/supplement af 2001, inden afslutning 

af skoleåret 1.7.2006. 

• IT anvendes i alle fag i GYM i relevant omfang, jf. målbeskrivelser i IT-strategien inden afslutning af 

skoleåret 1.7.2006. 

• IT anvendes i alle tværfaglige og projektorienterede undervisningsforløb fra 6. klasse til 3.G til infosøgning, 

kommunikation, processkrivning, logbog og aflevering/præsentation af opgaver inden skoleårets 

afslutning 1.7.2007 (visionær model). 

• IT via First Class skal anvendes til intern kommunikation, kalender mv., jf. IT-strategien, fra 1.8.2004. 

• IT skal i GYM anvendes til administrative opgaver såsom årsskema, daglige skemaændringer mv. fra 

1.8.2004. 


Side 32



_________________________________________________________________________________________________________ 

3. Interne evalueringskriterier for skolens ledelses opbakning: 

• Ledelsesperson med ansvar for implementering og udvikling af IT-strategien, herunder beskrivelse af 

projektplan mv., er udpeget inden 1.6.2004. 

• Skolens ledelse afsætter fornødne ressourcer til implementering af strategien (personalemæssigt/timemæssigt, 

økonomisk mv.). 

• IT-følgegruppe med ledelsesperson og pædagogiske vejledere er udpeget inden 1.6.2004; herunder 

udarbejdelse af kommissorium og stillingsbeskrivelser. 

• Ansvarlig person for IT-udstyr udpeges inden 1.6.2004. 

• IT-strategien er kommunikeret til alle medarbejdere på Marie Kruses Skole inden 1.6.2004. 

• Ledelsen sikrer opfølgnings-/evalueringsmekanismer og -metoder på opfyldelsen af mål og kriterier 

samt fornødne revisioner af strategien inden 31.12.2004. 

4. Interne evalueringskriterier for elevernes opfyldelse af strategien: 

• Jf. IT-strategien med tilhørende planer i HSK og GYM. 

Ekstern evaluering af IT-strategien: 

Som led i implementeringen af IT-strategien lægger skolens ledelse stor vægt på, at der gennemføres en ekstern 

evaluering heraf. Den eksterne evaluering har til formål at vurdere den overordnede målopfyldelse af Marie 

Kruses Skoles IT-strategi. 

• Partner, metode, spørgeskema mv. for ekstern evaluering af IT-strategien udvælges inden 1.9.2004. 

• Der gennemføres ”nulpunktsmåling” inden 1.10.2004 

• Der gennemføres ”midtvejevaluering” 31.12.2005. 

• Der gennemføres endelig evaluering 1.7.2007. 


Side 33



_________________________________________________________________________________________________________ 

Bilag 1. IT-plan for Marie Kruses Skole 

Klassetrin Emne IT-fagligt indhold Ansvarlig Tidspunkt 

Bh.kl Tegne en tegning Computerens betjening 

Børnehavekl.lærere Foråret 

Spille spil 

Betjene mus 

Ny klasselærer 

Kendskab til tastatur 

Logge på med brugernavn 

Åbne og lukke program ved hj.a. ikon i 

egen opsætning. 

Arbejde med programmerne: 

Memory 

Billedlotteri 

Paint Brush 

IT-lærer 

Start 2001/02 

1. kl. Skrive en lille tekst, som 

udskrives. 

Ti-fingersystem 


Tekstbehandling 

Introduktion til Word 

Logge på med brugernavn og kode 

Slette, linieskift og piletaster 

Gemme og hente på H-drev 

Udskrive 

Introduktion til 10fingersystem 

”10 Finger” – eller lignende legeprogram 

2. kl Skrive et brev Tekstbehandling 

Lay-out 

Kendskab til værktøjslinie 

Vis udskrift 

Markere tekst og tekstdele 

Vælge skriftype og størrelse 

Vælge overskrift 

Højrestille/venstrestille 

Regler for tegn/mellemrum 

3. kl. Invitationer til skolebal. 

skrives af efter original. 

Billede indsættes fra 

Clipart 

4. kl 

Ændring i indlæst tekst. 

4. kl 10-fingersystem 

som selvstændigt fag. 

10-fingersystem 

”10 Finger” - program 


Lay-out 

Centrering 

Indsætte billede fra Clip-Art 

Placering og tilpasning 

10-fingersystem 

TastArthur el.lign. 


Ændring i takst 

Formatering 

Klippe, kopiere, sætte ind 

Stavekontrol, koble til og fra 

Gemme og hente på forskellige drev 

Linieskift 

Side 34 

Dansk 


Dansk 


Dansk 


Kursus IT-lærer 

Foråret 

Start 2001/02 

Okt/nov. 

Sept/okt. 

Hele året 

IT-lærer Hele året



_________________________________________________________________________________________________________ 

4. kl Regnskab Regneark 

Oprette et regneark 

Anvende tal , tekst og simple formler 

4. kl Dankatalog Info-søgning 

5.kl Mønstertegning Tegneprogram 

Tegne mønster 

5. kl Introduktion til nettet 

Simpel søgning 


Introduktion til nettet 

E-mail- Skolekom 

Nettikette 

Søgning 

Benytte browser 

Introduktion til børnesøgeprogrammer. 

5. kl Skriftlig emneopgave Tekstbehandling 

Oprette og fjerne tekstspalter 

Benytte fortrydknappen 

Tabeller 

Scanning 

Indsætte billeder og ombryde 

5. kl Regneark Regneark 

Finde gennemsnit 

Sortere 

Centrere 

Formateringsknapper 

Mere avancerede formler 

6. kl Opslag til skolefest 

Prisskilte til forårsfest 

Opslag om fastelavn 

6. kl Regnskab for 

6./7. klasses 

fest 

Lay-out 

Sidetal 

Top-bundtekst 

Baggrund 

Word-Art 

Publisher 

Regneark 

Wordtekst i regneark 

Udvide brug af regneark 

6. kl. Internetjagt Søgning på Internettet 

Søgemåder 

Søgemaskiner 

6. kl Forfatterweb Søgning på forfattere 

6. kl Perspektivtegning Tegneprogram 

Perspektivtegning 

Side 35 

Matematik Efter jul 

Bibliotek Hele året 

Start 2001/02 

Håndarbejde Hele året 

Bib.+IT-lærer 

Biologi og geografi 

Hele året 

Start 2001/2002 

Hele året 

Start 2001/2002 

Matematik Hele året 

Start 2001/02 

Kursus IT-lærer Januar 

April 

Januar 

Matematik Februar 

Hjemkundskab Slutning af skoleåret 

Bib Hele året 

Sløjd Hele året



_________________________________________________________________________________________________________ 

7. kl. Præsentation PowerPoint 

Begynder-introduktion 

Digital-kamera 

Kopiering af tekst og billede til et andet 

program 

7. kl Søgning på Internettet 

Præsentation af forskellige portaler 

Herunder Skoda 

7. kl Klassens egen hjemmeside 

til brug ved udveks- 

ling 


Oprette hjemmeside på skolens intranet. 

Opdatering ved dukse-ordning 

7. kl Statistik Regneark 

Diagrammer og tabeller 

Statistik efter eget råmateriale 

8. kl Præsentation Power Point 

Udbygge kendskab til PowerPoint 

Billedbehandling 

Hente billeder fra Internettet 

Kendskab til ophavsregler 

Lyd 

8. kl Emnearbejde Internetsøgning 

Foretage præcise søgninger 

Kritisk vurdering af hjemmesider 

8. kl Udveksling E-mail 

Vedlægge fil 

Downloade fil 

Oprette adressebog 

8. kl Statistik 


Regneark 

Fortsat statistik efter pensum 


8. kl Layout til skriftlig eksamen Tekstbehandling 

Valg af teksttype og opsætning i forhold til 

genre 

9. kl Præsentation PowerPoint 

Fortsat 

9. kl Mundtlig fremstilling Benytte computer 

Som støtte til den mundtlige fremstilling 

10. kl Berlin Internetsøgning 

Foretage præcise søgninger 

Kritisk stillingtagen til hjemmesider 

Ophavsret 

Side 36 

Kursus – IT-lærer Inden projekt 

Kursus IT-lærer Inden projekt 

Start 2001/02 

Klasselærer Sidst på året 

Sproglærer 



Kursus IT-lærer Inden projekt 

Engelsk 

Historie 

Sproglærer 

Klasselærer 

Hele året 

I løbet af året 

matematik Hele året 

Dansk 


Sidst på året 

IT-lærer Inden projekt 


Samfundsfag 

Tysk 

Ifølge 10.klasses 

årsplan 

Start 2001/02



_________________________________________________________________________________________________________ 

Bilag 2. Kompetenceudvikling på Marie Kruses Skole 

1. Introduktion 

Af IT-planen fremgår det hvilke kompetencer eleverne skal besidde, og dermed er planen en afspejling af hvad 

lærerne skal kunne. 

Introduktionen er primært beregnet for nye lærere og øvrige medarbejdere, der ikke kender de særlige forhold, 

som gør sig gældende på Marie Kruses Skole. Forløbet kan afvikles på en formiddag/eftermiddag i skolens ITlokaler 

ved egen lærerkraft. Det forventes at skulle afholdes én til to gange om året for nye lærere. 

2. MKS-IT 

MKS-IT er udviklet på grundlag af MKS-læreres erfaringer med Skole- og Gymnasie-IT. Den gennemførte 

evaluering viste således tydeligt, at begge kurser både er for teoretiske og for tidskrævende i forhold til udbyttet 

heraf. 

I MKS-IT består af vejledning i forbindelse med moduler og udmønter sig i udarbejdede og gennemførte ITbaserede 

forløb. Det vil sige, at lærerne skal anvende IT i konkret undervisning på skolen, og samtidig dokumenteres 

gennemførelsen af uddannelsen automatisk gennem registrering af undervisningsforløbets ”produkter” 

og skriftlige evaluering. 

I modsætning til Skole-IT og Gymnasie-IT´s 8 moduler udgøres forløbet af i alt 3 + 2 moduler, der gennemføres 

i løbet af en 2-årig periode af alle, der ikke har gennemført skole-IT, gymnasie-IT eller ækvivalerende forløb. 

Der er udvalgt 5 moduler fra de eksisterende uddannelser, som vurderes at være særligt relevant for 

MKS. 

3 moduler er obligatoriske for alle - det drejer sig om det tværfaglige „Projektarbejde og IT“, „Internettet i undervisningen“ 

og „Fremstilling af egne undervisningsmaterialer“. Disse forløb indgår i den minimalistiske og 

den pragmatiske model. Derudover er der en række valgfri moduler, som kan oprettes i forbindelse med den 

visionære model. 

Der opstilles en konkret kompetenceudviklingsplan for den enkelte lærer. 

Obligatoriske moduler (minimal og pragmatisk 

model): 

• Projektarbejde og IT 

• Internettet i undervisningen 

• Fremstilling af egne undervisningsmaterialer” 


Valgfrie moduler (visionær model): 

- Digitale billeder- digitalisering af verden 

- Fremstilling af egne web-sider 

- Indsættelse og bearbejdning af data 

- Multimedier 

- Sprog og IT 

-Tekstarbejde og -produktion 

- Fleksibel undervisning 

Side 37



_________________________________________________________________________________________________________ 


- Fagmoduler 

De enkelte moduler udarbejdes i grupper, typisk bestående af 3-4 lærerne. Ved udarbejdelsen af hvert forløb 

er der tilknyttet en erfaren vejleder. Vejlederen opretter en konference på FirstClass, hvor gruppen kan udveksle 

ideer og stille spørgsmål til vejlederen. I hvilket omfang, gruppen vil benytte det virtuelle rum på konferencen, 

er op til gruppen selv, men alle lærere skal have prøvet arbejdsformen i løbet af forløbet. 

For at sikre et alsidigt kendskab til brugen af IT i undervisningen forventes det, at de 3 „IT-genrer“: tekstbehandling 

med indsættelse af illustrationer, informationssøgning samt skærmpræsentation skal være benyttet. 

Efter modulets gennemførelse lægges det udarbejdede materiale, en målbeskrivelse samt en forløbsevaluering 

på FirstClass, således at også andre lærere kan gøre brug af erfaringerne. Forløbet er gennemført, når 

man har bidraget med materiale fra 5 moduler, og tilfredsstiller ovenstående krav til benyttelse af IT-genrer og 

virtuelle rum. Dette dokumenteres vha. lærerens portefølje på FirstClass. 

Det IT-understøttede, projektorganiserede gruppearbejde er valgt som gennemgående arbejdsform, da det er 

en arbejdsform, som også eleverne forventes i stigende grad at skulle beherske. Det er en naturlig og 

intenderet følge af denne arbejdsform, at lærerne også kommer til at beskæftige sig med sider af IT, som de 

traditionelt ikke har haft brug for. På den måde fremmes lærernes almene kendskab til IT. 

Det påregnes at udpege 4 lærere som vejledere. 

Side 38



_________________________________________________________________________________________________________ 

Bilag 3. Bærbare computere og ADSL på Marie Kruses Skole 

Herunder redegøres for de lovgivningsmæssige og skattemæssige forhold ved indkøb af bærbare computere 

og etablering af bredbåndsforbindelser - også kaldet hjemmearbejdspladser og her omtalt som ADSL – til 

lærere og ledende personale på Marie Kruses Skole. Beskrivelsen bygger på redegørelser fra Undervisningsministeriet. 

I henhold til Undervisningsministeriet er det lovligt alene at stille hjemmecomputere til rådighed for medarbejdere 

- med eller uden medfinansiering - der har et helt klart arbejdsmæssigt behov herfor. I modsat fald er der 

tale om et ulovligt løntillæg, hvilket er i strid med de generelle tilskudsbetingelser for institutionerne. Dels er det 

i strid med reglerne om løn- og ansættelsesvilkår at yde ulovlige løntillæg, dels er det i strid med institutionernes 

formål at anvende midler til hel eller delvis finansiering af PC-udstyr til privat brug, som medarbejderne 

ikke har et arbejdsmæssigt behov for (personalegoder). 

Ved lov nr. 263 af 8. maj 2002 om ændring af ligningsloven blev der på visse betingelser indført skattefrihed 

for arbejdsgiverbetalte hjemmecomputere. Hvis arbejdstageren betaler arbejdsgiveren et beløb for at få stillet 

en hjemmecomputer til rådighed, gives der fradrag for denne udgift; dog højest 3.500,- årligt i den skattepligtige 

indkomst (dette beløb kan svinge efter lokale ligningsmyndigheders nærmere regler). Arbejdsgiverens andel 

af den samlede finansiering skal udgøre mindst 25 % af udgifterne. 

Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed 

til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren 

for at få stillet udstyret til rådighed, vil der dog blive medregnet et beløb på 50 % af udstyrets 

nypris ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst i de år, hvor udstyret er til rådighed. 

Personalestyrelsen har meddelt, at medarbejdernes bidrag til finansiering af hjemmecomputere skal ske ved 

træk i nettolønnen (betaling med beskattede kroner), og at det skal ske frivilligt for den enkelte medarbejder. 

Undervisningsministeriet har desuden meddelt, at forhold der ovenfor er anført vedrørende medarbejdernes 

medfinansiering af hjemmecomputer-ordninger gælder alle relationer (PC-udstyr, internetopkobling, bredbåndsforbindelser 

mv.) 

For så vidt angår bredbåndsforbindelser har ministeriet dog understreget, at arbejdsgiverbetalt bredbånd er 

skattefrit for medarbejderne, når denne har adgang til arbejdsstedets netværk. Men der gives ikke jf. ligningslovens 

§ 16. stk. 3 hjemmel til ligningsmæssigt fradrag for medarbejdernes evt. medfinansiering af bredbånd. 

Der opstilles en model for finansiering af ADSL til lærere og ledende personale, som er mest optimal for begge 

parter inden for en samlet beløbsramme på kr. 300.000,-. 


Side 39

IT-strategi - Marie Kruses Skole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?