på campingpladsen

Oldsagerne bæres i land.
vendt hjem fra ferien med ny viden
om stammens liv dengang for
6000 år siden, da jægerstenalderen
gik på hæld, og bondesamfundet
holdt sit indtog på vore hjemlige
kanter i det, arkæologerne kalder
for »sen Ertebølletid«.
Besøg i strandkanten
– Vi havde besøg på stranden
hver eneste dag, fortæller brandchef
Hans Dal, Fredericia, som
sammen med kollega Hans Erbs
fra den marinearkæologiske gruppe
stod for alt det praktiske omkring
sommertogtet i Lillebælt på
bopladsen, de selv lokaliserede
for få år siden, da de tog Gamborg
Fjord sådan på langs iklædt
frømandsdragt.
– Folk fra campingpladsen gik den
lange vej langs strandkanten hen
til vores lejr ud for bopladsen for at
følge med i, hvad vi lavede og
bragte i land. Selv tyskere og hollændere
har vi haft besøg af. Det
er da også hændt, at vi om aftenen
har haft nogle af fundene med
tilbage på campingpladsen og vist
dem frem og fortalt om, hvad de
har været brugt til og hvordan!
Udgravningsteamet var glade for
opholdet i gode omgivelser på
campingpladsen, hvor de nu mest
opholdt sig om aftenen og natten.
Om dagen stod 70-årige Asger
Sørensen fra Fredericia standby
og havde, som hovmester, aftensmaden
klar, når dykkerne og fagarkæologerne
returnerede efter
endnu en lang dags indsats.
– Dagsprogrammet var altid det
samme, fortæller Hans Dal. Morgenmad
klokken otte, når kiosken
var åben, og der kunne købes
franskbrød. Afgang med båd
klokken halv ni-ni, de cirka fem
minutters sejlads til pladsen, hvor
vi dykkede hele dagen til 18-
18.30, og de medbragte madpakker
bliver spist i strandkanten.
De gode fund
At undervandsarkæologi, som
endnu er en relativ ung disciplin
inden for arkæologien, er så
spændende, hænger sammen
med de gode fund, der gøres
søværts. Bopladserne stammer
typisk fra dengang, landet vippede
under frigørelse af presset
fra isen under sidste istid. Bopladserne
– også den ved Ronæs
Skov – blev populært sagt skyllet
bort og sat under vand. Tilbage lå
udsmidslaget, som generationer
af beboere havde kastet i havet,
som blev brugt som losseplads.
Her blev husgeråd og affald forsejlet
af et tykt lag gytje - det er
det, vi andre kalder for smadder –
som lukkede ilten ude og beva-
rede det organiske materiale det
ene årtusind efter det andet.
Når dette lag af gytje brydes – enten
af naturen eller arkæologerne
– dukker der oldsager op, hvis
mage ikke findes under udgravninger
på land, eller i bedste fald
kun sjældent. Nemlig oldsager af
organisk materiale.
– Vi har fundet mange knogler af
marsvin, sæler og hvaler, og også
harpuner. Og spæklamper lavet af
keramik med plads til olien fra
havdyrene og en væge i den ene
ende, fortæller Hans Dal og supplerer
med de gode fund af red-
>>
Camping-Fritid 87