på campingpladsen

More documents

Recommendations

Info

Oldsagerne bæres i land. vendt hjem fra ferien med ny viden om stammens liv dengang for 6000 år siden, da jægerstenalderen gik på hæld, og bondesamfundet holdt sit indtog på vore hjemlige kanter i det, arkæologerne kalder for »sen Ertebølletid«. Besøg i strandkanten – Vi havde besøg på stranden hver eneste dag, fortæller brandchef Hans Dal, Fredericia, som sammen med kollega Hans Erbs fra den marinearkæologiske gruppe stod for alt det praktiske omkring sommertogtet i Lillebælt på bopladsen, de selv lokaliserede for få år siden, da de tog Gamborg Fjord sådan på langs iklædt frømandsdragt. – Folk fra campingpladsen gik den lange vej langs strandkanten hen til vores lejr ud for bopladsen for at følge med i, hvad vi lavede og bragte i land. Selv tyskere og hollændere har vi haft besøg af. Det er da også hændt, at vi om aftenen har haft nogle af fundene med tilbage på campingpladsen og vist dem frem og fortalt om, hvad de har været brugt til og hvordan! Udgravningsteamet var glade for opholdet i gode omgivelser på campingpladsen, hvor de nu mest opholdt sig om aftenen og natten. Om dagen stod 70-årige Asger Sørensen fra Fredericia standby og havde, som hovmester, aftensmaden klar, når dykkerne og fagarkæologerne returnerede efter endnu en lang dags indsats. – Dagsprogrammet var altid det samme, fortæller Hans Dal. Morgenmad klokken otte, når kiosken var åben, og der kunne købes franskbrød. Afgang med båd klokken halv ni-ni, de cirka fem minutters sejlads til pladsen, hvor vi dykkede hele dagen til 18- 18.30, og de medbragte madpakker bliver spist i strandkanten. De gode fund At undervandsarkæologi, som endnu er en relativ ung disciplin inden for arkæologien, er så spændende, hænger sammen med de gode fund, der gøres søværts. Bopladserne stammer typisk fra dengang, landet vippede under frigørelse af presset fra isen under sidste istid. Bopladserne – også den ved Ronæs Skov – blev populært sagt skyllet bort og sat under vand. Tilbage lå udsmidslaget, som generationer af beboere havde kastet i havet, som blev brugt som losseplads. Her blev husgeråd og affald forsejlet af et tykt lag gytje - det er det, vi andre kalder for smadder – som lukkede ilten ude og beva- rede det organiske materiale det ene årtusind efter det andet. Når dette lag af gytje brydes – enten af naturen eller arkæologerne – dukker der oldsager op, hvis mage ikke findes under udgravninger på land, eller i bedste fald kun sjældent. Nemlig oldsager af organisk materiale. – Vi har fundet mange knogler af marsvin, sæler og hvaler, og også harpuner. Og spæklamper lavet af keramik med plads til olien fra havdyrene og en væge i den ene ende, fortæller Hans Dal og supplerer med de gode fund af red- >> Camping-Fritid 87
DANMARK DEJLIGST 88 Camping-Fritid Esben Mauritsen er udgravningens Benjamin og studerer arkæologi på Institut for Forhistorisk Arkæologi Moesgård – her med dagens fund af et stykke kronhjortegevir så frisk, som da det blev dumpet på lavt vand for 6000 år siden. >> skaber af træ, såsom økseskafter og lystre samt bearbejdede kronhjortegevirer. Marine Arkæologisk Gruppe, hvis få, men dygtige medlemmer – den faste kerne består faktisk kun af de to Hans'er, Dal og Erbs – har 30 års erfaring med marinearkæologi, og det er da også de to venner, der står bag det praktiske under årets kampagne. – Vi kommer ikke sovende til det. Der ligger et enormt pr-arbejde bag, når der skal skaffes penge til leje af skurvogn, flåder, pumper og campingopholdet og kosten. Vores budget ligger omkring 50.000 kroner for de to uger. Vi er
Page 1: DANMARK DEJLIGST 86 Camping-Fritid

på campingpladsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?