Skovdyrkeren 8 - Skovdyrkerforeningen

Skovdyrkeren
NORD-ØSTJYLLAND
Nr. 8
November 2011
Tema: Vand & vej

Skal jeg skove nu,
eller skal jeg vente?
Det seneste år har været præget af høje priser på stort
set alle effekter fra nåletræ. Lang- og korttømmer, som
begge anvendes til konstruktionstræ i byggesektoren,
er de bedst betalte produkter, og typisk prisdannende
for markedsprisen på de billigere produkter som: Emballagetræ
(til træpaller og anden emballage), cellulosetræ
(eksporteres til den svenske papirindustri) og
energitræ (anvendes til spånpladeindustrien eller som
biomassebrændsel).
Priserne ligger i dag på noget nær det højeste i de seneste
10 år. Vi fornemmer dog, at savværkerne er mindre
sultne end de har været. Dette hænger sammen med,
at der ikke er kommet den forventede store efterspørgsel
på færdigvaren, som man har gået og ventet på hele
året. Noget tyder derfor på, at der er risiko for et mindre
prisfald i det nye år. Heldigvis har vi stadig god afsætning
på alle effekter, og vi vil derfor opfordre alle til at
tage beslutningen om skovning nu.
Har du randbevoksninger, som er i opløsning? Tætte bevoksninger,
som trænger til tynding? Bevoksninger, som
du overvejer at skove og gentilplante? Eller er du i det
hele taget i tvivl, eller har spørgsmål, så tøv ikke med at
kontakte din skovfoged for en faglig vurdering.
2
Rasmus Grønborg Bak (rgb@skovdyrkerne.dk)
Klippegrønt sæson 2011
Vi er i skrivende stund, så småt startet op på lidt små-
leverancer af grønt. Dette ikke helt problemfrit – det virker
som om sidste år er længe siden og sorteringen ikke
helt er præcis nok. Det skal vi nu nok ved fælles hjælp få
styr på. Værre er det at specielt nordmannsgranbevoksningerne
flere steder er hårdt ramt af luseangreb – enkelte
kan ikke klippes før om 1-2 år! Derfor husk: Intet
kommer af intet! Hvilket her betyder at klippebevoksninger
skal holdes fri for skadedyr (lus, viklere, gråsnuder
m.m.) og ligeledes skal der som minimum gødskes i
det år man vil klippe. Spørg din skovfoged til råds!
Når det så er sagt, så har bevoksningerne haft en rigtig
fint vækstsæson (var der nogen som bemærkede at det
regnede lidt i sommerens løb?) og derfor er kvaliteten af
grøntet generelt rigtig fin.
Afsætningen er til dato gået lidt trægt. Vi har forsøgt at
gennemtvinge en ganske beskeden prisforhøjelse på alle
sorteringer, men har måttet sande at det kun har været
muligt at få hævet nordmannsgran en ganske lille smule.
Ellers ligger nobilis på det samme prisniveau som i den
forgangne sæson.
Jeg forventer ikke at der bliver problemer med at afsætte
den samlede nobilismængder for Skovdyrkerforeningen
Nord-Østjylland - men jeg forventer samlet set
en mangel på nordmannsgran-klip.
Bentes jubilæum
Ole Ruhwald (oru@skovdyrkerne.dk)
Den 1. oktober 2011 kunne personen bag en af kontorets
kendte stemmer, Bente Kallehauge Nielsen, fejre sit
25 års jubilæum i skovdyrkerforeningens tjeneste.
Dagen blev festliggjort ved et lille hyggeligt arrangement
på Fladbro Kro, hvor kolleger i foreningen og Bentes
nære familie mødtes under hyggelige former.
Bente selv causerede over de 25 års begivenheder og de
store omvæltninger der er sket i den forgangne tid.
Søren Ladefoged takkede på foreningens vegne Bente
for den trofaste og værdifulde indsats i det daglige.
Blandt de ting der blev fremhævet var Bentes professionelle
måde at håndtere medlemmerne på når de ringer
til kontoret. Flere har således ytret, at de føler sig
både venligt, professionelt og sympatisk behandlet af
foreningens ansigt udadtil.
Vi ønsker alle Bente et hjerteligt tillykke med jubilæet
og håber hun har lyst til at være med på holdet
i mange år endnu.

Et eventyr
Der var engang en landmand og skovejer. Ganske
erfaren var han, og ganske skovinteresseret også.
Han havde i mange år drevet med landbrug – både på
sand- og på lerjord. Ud over landbruget havde han en
del hektarer med juletræer og med nobilis til klip, og
også et mindre skovstykke. Så han vidste meget om
jord, om vand, om plantevækst og om det praktiske arbejde
med de forskellige driftsgrene.
Men ejendommen skulle overtages af næste generation,
og der var brug for en ny bolig og nye udfordringer.
Han var så heldig, at han kunne købe den skovejendom,
han havde gået og skelet til igennem mange år.
Og i den lå et hus, der med en renovering kunne blive
en rigtig fin bolig.
Men skoven var ikke uden problemer. Den var præget
af en række åse – og med lavninger ind mellem disse.
Ved overtagelsen lå der ganske meget træ i skoven fra
tidligere skovninger. Træet lå på åsene, men var ikke
kørt ud, fordi udkørselstraktorerne kørte i bløden i lavningerne.
Vejvedligeholdelsen var nemlig slet, og mange
overkørsler over vandløb og grøfter var kørt sammen
med dårlig fremkommelighed til følge.
Skoven var desuden meget præget af stormfald. Ikke
store sammenhængende stormfald, men det irriterende
spredte fald mange steder i skoven. Tankevækkende nok
var stormfaldet især koncentreret omkring de mange
lavninger. Her stod træerne nemlig en stor del af året og
soppede i vand, og blev derfor ustabile (se artiklen sidst
i dette nummer af Skovdyrkeren).
Den tidligere ejer havde ikke ment, at der var noget
at gøre ved disse kalamiteter. Han opfattede dem som
uheldige udslag af den natur, der nu engang var i hans
skov. Og i skoven herskede det, man nu om dage kalder
’naturlig hydrologi’.
v
a
n
d
&
v
e
j3

Men vor gode landmand vidste bedre. Han vidste fra
mange års praktisk erfaring med land- og skovbrug, at ’det
naturlige’ faktisk kunne ændres. At man ikke bare behøver
passivt at se på og acceptere de eksisterende forhold.
Så han tog fat med den store skovl. Der blev grøftet til
den store guldmedalje. På grund af det kuperede terræn
blev det mange steder til ganske dybe grøfter. Men vandet
kom væk. Dog ikke alt vandet, for man efterlod naturligvis
de eksisterende søer og en række mosearealer.
Men produktionsbevoksningerne blev afdrænet. Og der
blev lavet nye overkørsler med store, solide polyethylenrør.
Til sidst blev vejsystemet opgraderet – delvist
med genbrugsmaterialer overlagt med stabilgrus.
Dyrt? Javel, men forudsætningen for de næste mange
års pasning af skoven kom på plads. Nu kan man komme
til bevoksningerne på alle årstider. Ingen irriterende
fastkørsler. Intet træ, som får lov til at ligge og rådne op.
Man kan kort sagt arbejde rationelt med den ressource,
som findes i skoven.
Dertil kommer, at skoven nu er stabil på en helt anden
måde. Det tidligere spredte fald ses ikke mere, træerne står
fast (selv nåletræerne), og væksten er synligt forbedret.
Men ser det ikke forfærdeligt ud med alle de grøfter. Og
hvad med biodiversiteten? Man må indrømme, at det
et kort øjeblik så ganske forfærdeligt ud. Men tiden har
læget sårene. Efter få år skulle man kigge grundigt efter
for at få øje på grøfterne, hvis sider hurtigt blev dækket
af vegetation. Men biodiversiteten da? Vi ved det faktisk
ikke, men det generelle indtryk er, at skoven på alle
måder ser bedre ud end før. Frodig – og tilmed stabil. Og
på stenen i en af søerne lander stadig mose-ternen. Og
på skovens moser vokser stadig tranebær.
Det var vel et positivt eventyr – og det var oven i købet
fra det virkelige liv. Moralen er: Hold infrastrukturen
i din skov ved lige, det vil sige vejene og grøftesystemerne.
Så får du mere ud af din skov! Læs mere i de
følgende artikler.
Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)
Før (1996): Nygravede grøfter. Foto: Skovejeren. Efter (2011): Alt jævner sig. Foto: Per Hilbert
4

Skovens veje
2011 har taget hårdt på vejene mange steder. Men hvad kan man gøre for at undgå lignende problemer i
fremtiden? Og hvad gør man nu med de ødelagte veje?
Efter en sommer med regntid kan det se sådan ud.
Hvordan får man en vej
til at holde?
Det handler grundlæggende om bæreevne og om at
komme af med vandet. Derfor skal vejen ligge højt.
• Der skal være en god bærende masse af sten, fast
sand eller grus under slidlaget.
• Vejmaterialerne skal være tætlejrede og vandtætte,
så vejen ikke kan optage vandet.
• Der skal være profil på vejen, så vandet ledes bort
fra vejfladen og ud til siden.
Hvordan når man frem til at have sådan en vej efter en lang
regnperiode?
Nyanlæg af skovvej
En egentlig vejkasse graves kun, når der er fed muld, løs
jord eller meget våd jord. Er der en gammel vej eller et
vejspor i forvejen er det bedre at bygge vejen opad i stedet
for at grave vejen ned. Fast jord skal ikke graves af.
1
Her er lavet vejkasse. Et gammelt vejspor, men der var meget
løs muld som skulle tages af. Jorden er god til at lave rabat
af senere.
5

2
Materiale køres helt ud til forbrugsstedet.
5
Stabilgrus udlægges med en specialudlægger. Den lægger
gruset meget fint og jævnt ud og samtidig sørger den for, at
profilen bliver korrekt.
3
Materialerne jævnes og lægges straks i profil. Der tromles med
bælterne, og der laves rabat. Bemærk at rabatten skal have
samme profil som selve vejen, således at vandet kan løbe fra
vejen. Det gør også, at man senere kan slå rabatten. Biler skal
også kunne passere hinanden.
4
Det er meget vigtigt at tromle.
6
Udlæggeren sparer meget på grusmaterialerne. Men den vigtigste
faktor er det perfekte forarbejde. Korrekt udlægning af
vejsten og tromling sparer meget på gruset. Udlæggeren skal
køre 3-4 gange hen over strækningerne for at få fastkørt sporene
godt nok. Først herefter skal materialerne tromles fast.

Materialer og pris
Til vejkassen medgår ca. 0,9 m 3 sten pr. løbende meter
vej. Det er 1,8 tons sten eller 1,5 tons mursten eller 1,2
tons lecabeton. Som overfladebelægning kan anvendes
stabilgrus eller specialgrus med meget ler og mange små
knuste sten. Knust beton 0-32 mm. kan også anvendes.
Der anvendes ca. 0,15-0,25 m 3 pr. meter vej.
Skovdyrkerne Fyn har lavet en del veje for ejere til ca.
140 kr. + moms pr. løbende meter vej. Der er dog stor
forskel på udgangspunktet, og det er altid vigtigt at se
på mulighederne og omkostningerne, inden man begynder.
Kontakt din skovfoged for at få en vurdering.
Hvad siger reglerne?
Det står en skovejer ret frit at foretage vedligeholdelse
og anlæg af veje, når det er til gavn for selve skovdriften.
Ellers kræves der tilladelse. Man kan anvende traditionelle
råstoffer, men skal så betale afgift. Ved anvendelse
af genbrugsmaterialer skal der hverken betales afgift eller
søges tilladelse. Der må max. anvendes 1 meters lagtykkelse.
Det er nu lovkrav, at anvendelsen skal anmeldes til
kommunen senest 2 uger før projektstart.
Genbrugsmaterialerne skal være rene (forureningsfri),
sorterede (fri for malet træ, plastik m.m.), og så skal
de være forarbejdet. ’Forarbejdet’ er ikke et uvæsentligt
begreb, men det er heller ikke yderligere defineret.
Nedbrudte mursten er f.eks. tit både hele og halve, og
er de generelt løse, anses materialet for at være forarbejdet
– i daglig tale kaldet forknust. Dette materiale er
ofte blevet anvendt til vejbygning, og er accepteret. En
yderligere nedknusning er kun til skade, idet bæreevnen
falder markant. Materialet bliver i øvrigt ikke mere
rent eller mere miljøvenligt af at blive mere knust.
Efter at anmeldelsespligten er indført, må man forvente,
at en repræsentant fra kommunen kommer ud for at se
på projektet. Der kan være forskelle i vurderingen af det
konkrete materiale. En forhåndsgodkendelse kan derfor
være nødvendig. Generelt handler det dog også om at
arbejde ordentligt og pænt og at dække vejen rigtigt af
med slidlag og rabat. Lav aldrig depot af materialer, det
er ikke tilladt, og det er grimt.
Renovering af skovveje
Motivation til at gøre en forskel. Det er tit meget enkle
tiltag, som skal til. Her følger nogle få eksempler:
Er det en meget våd skov skal der tit graves grøfter med
afledningsmulighed og overkørsler for at kunne få en vej til at
holde. Det kan slet ikke betale sig at spare på dette arbejde.
Nej, nej, sådan skal det ikke gøres.
En god vej kan gøres meget bedre ved at afgrave rabatterne,
således at vandet løber af. Det er vandet i vandpytterne, som
laver hullerne i vejen.
Herefter skal der ikke ret meget materiale til at skabe en god vej.
Eksempel på en ganske almindelig skovvej. Alene afgravning
af rabatter i begge sider forbedrer en sådan vej enormt.
Steen Skieller, inkl. fotos (shs@skovdyrkerne.dk)
7

Et skovbrug uden grøfter – er
Grøft i funktion.
Sparet eller tabt?
Sommerens store nedbørsmængder har virkelig sat
landbrugets drænsystemer under pres. Og se, hvad der
sker, hvor belastningen bliver for stor, eller hvor dræn,
grøfter og vandløb ikke er vedligeholdt:
Afgrøder drukner og maskiner kører fast – med enorme
økonomiske konsekvenser!
Billedet er præcist det samme inde i skoven, når vi –
som det desværre ofte er tilfældet – nedprioriterer eller
måske ligefrem glemmer at vedligeholde grøftesystemet:
Bøgene bliver toptørre, asken får tidligere brunkerne,
rodsystemerne udsættes for skadelig traktose, og
skovvejene ødelægges med store reparationsudgifter til
følge. Jo, der er ofte en stor regning, der skal betales.
Problemerne i skovbruget er i virkeligheden nok større
end i landbruget, idet vi ikke ser konsekvenserne
med samme hurtighed og tydelighed som i landbruget.
Og fordi skaderne ikke kun indvirker på årets tilvækst
og høst, men fordi de negative virkninger kan holde
sig i mange år.
Det er desuden sjældent, at man præcist kan gøre skaderne
op. Hvor meget er kævlerne blevet deklasseret,
og hvor stort er tilvæksttabet egentlig i bevoksningerne?
Og kan der være andre årsager, der også spiller ind?
8
Udløb i vandløb.
Skovens grøfter
I mange skove finder man et sindrigt system af flere
grøftetyper: Hovedgrøfter, ledegrøfter, stikgrøfter og
afskæringsgrøfter. Samlet er deres funktion at bortskaffe
det overskydende vand med henblik på at undgå
skadevirkninger på træernes vækst.
Hovedgrøften fører normalt det overskydende vand til
vandløb eller søer. Disse recipienter har ofte en beskyttet
status ifølge Naturbeskyttelsesloven, hvilket betyder, at
man ikke uden dispensation kan ændre i deres tilstand.
I praksis betyder dette, at mens en oprensning af et eksisterende
grøftesystem til ”gammel bund” altid vil være
tilladt, så kræver en dybere oprensning eller en reel nygravning
tilladelse fra kommunen, som skal kontrollere
at recipienten ikke påvirkes negativt.
Gammel bund.

som et landbrug uden dræn!
Hvor ofte skal
grøfterne oprenses?
De åbne grøfter i skovene skal renses op med jævne
mellemrum. Bladene samler sig med forkærlighed i grøfterne
om efteråret, grene falder ned og er med til at
stoppe vandets frie løb, og siderne skrider lige så stille
ned, hvorved bunden hæves.
Man skal i øvrigt være opmærksom på, at hvis der opstår
en sø eller et vandhul på over 100 m 2 på grund af dårligt
vedligeholdte grøfter, kan man blive fanget af Naturbeskyttelsesloven,
der beskytter det nye naturområde.
I den situation kan det faktisk være ulovligt at åbne
grøfterne igen. Alene af denne grund bør man oprense
grøftesystemet jævnligt. Den økonomisk mest fordelagtige
model er at lade grøfterne oprense ca. hvert 5.-7. år.
Alle overkørsler bør tilses årligt og vandhække (gitre) til
opsamling af blade og grene bør rengøres. En tilstoppet
overkørsel kan betyde omfattende skade på skovvejen.
Tilstoppet overkørsel.
Den praktiske udførelse
En løbende oprensning hvert 5.-7. år vil betyde, at der
ikke når at etablere sig generende trævækst i og omkring
selve grøften. Gravemaskinen vil her typisk have
en præstation på 80 m pr. time. Mindre grøfter med en
overbredde på 1,5 m oprenses hurtigst, hvis maskinen
kan ”skræve” over grøften. Ved større grøfter er det
nødvendigt at køre på siden af grøften. Der bør kun anvendes
mindre specialmaskiner på bælter og udstyret
med profilskovl samt oprensningsskovl. En rendegraver
kan til nød bruges til oprensning omkring overkørsler.
En forsømt grøft vil altid kræve, at der sker en nedskæring
af etableret trævækst i og omkring grøften. Denne
manøvre, der tidligere kun var en udgift, kan i dag flere
steder gøres til en fornuftig forretning. Med fældebunkelægger
og flishugger kan opgaven måske udføres omkostningsneutralt
og i nogle tilfælde ligefrem give et tilskud
til selve oprensningen. Det sidste kræver, at man
hugger nogle 3-4 m brede bræmmer på grøftens sider
med en vis mængde træ. Efterfølgende kan disse lysåbne
arealer bruges til vildtpleje.
Nedskæring.
Dårlig forberedelse af oprensningen, hvor generende
trævækst ikke er skåret ned, vil betyde en lav præstation
på maskinen, der ofte ses at falde til ca. 40 m pr. time.
Den anvendte entreprenør bør altid have grønt lys for –
efter behov – at opgrave ikke fungerende overkørsler og
ilægge de praktiske 6 m polyethylenrør med en diameter
på Ø25 cm. (se billedet på næste side).
Endvidere kan der være gamle og meget flotte stenkister,
der bør renses og restaureres. Dette er bekosteligt og den
billigste løsning er en omføring med rør. Det er en fordel,
hvis nye overkørsler kan fyldes med stabilgrus eller knust
beton. Derved undgår man at overkørslen ”sætter sig”.
9

Polyethylenrør.
Skal jeg have grøfter
i min skovrejsning?
Det er meget sjældent, at der bliver etableret grøftesystemer
i nye skovrejsninger på landbrugsjord. Dels
fordi der – på grund af stadigt fungerende markdræn
– sjældent er vandstuvningsproblemer i de første år.
Dels fordi det ofte kan være dræbende for et i forvejen
dyrt skovrejsningsprojekt med flere omkostninger end
højst nødvendigt.
10
Man må imidlertid sige, at der oftest med fordel og uden
store omkostninger kan indlægges nogle hovedgrøfter
fra starten. Så indgår de i den samlede planlægning, og
operationen er oftest billigere at udføre i forbindelse
med plantningen frem for at skulle ind senere.
Man kan nemlig ikke altid regne med, at de eksisterende
dræn bliver ved med at virke. Ofte stoppes de til af
rødder fra den nye plantning efter måske 10 år, og der
opstår nye, uønskede vådområder. Når de første områder
oversvømmes, er det vigtigt at handle hurtigt for at
undgå trædød eller skader på de unge træers rodsystemer.
Så er det om at få lavet en plan for grøftningen og
dens praktiske udførsel. Rettidig omhu er vigtig. Netop
et år som i år kan bruges til at få opmærket behovene.
Alt i alt må vi konstatere, at lige så vel som megen nedbør
– især om sommeren – er en lykke for skovene, lige
så vigtigt er det at kunne bortskaffe det overskudsvand,
som træerne ikke kan bruge. Af hensyn til tilvækst,
sundhed og stabilitet.
Børge Nissen, inkl. fotos (bni@skovdyrkerne.dk)
Skove og naturejendomme – salg og vurdering
Aktuelle ejendomme:
Nordjylland:
Himmerland:
Midtjylland:
Sydjylland:
Østjylland:
Fyn:
Vestjylland:
Bornholm:
• Kirkebakke Skovbrug – 66 ha
• Kringelkær Skov og Dyrehave – 38 ha
• Store Hestlund – 79 ha
• Skovly Plantage – 27 ha
• Roland Mose – i alt 72 ha
• Dalby Skov Øst – i alt 13 ha
• Det Mørke Hoved – 36 ha
• Sydfynske småskove – i alt 31 ha
• Morud-skovene – i alt 168 ha
• Kærslund Plantage – 33 ha
• Gl. Skovgaard – 49 ha
Se mere på www.silvaestate.dk
eller kontakt Jesper Just Nielsen på: 21 36 56 96
S K O V- OG NATURE J E NDO MME. R Å D GIV NING O G F O RMIDL ING

Grøfterne og juraen
Vandløbslovens regler finder også anvendelse på
grøfter. Ifølge Vandløbslovens §3 er det som udgangspunkt
”tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet
på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige
dybde ved almindelig udgrøftning og dræning
med afløb til bestående vandløb”. Dette gælder både
land- og skovbrug.
Denne frie dræningsret gælder imidlertid kun med afløb
til vandløb, der ligger på eller støder op til egen
grund og kun til åbne, naturlige vandløb og således
ikke til rørlagte vandløb. Sidstnævnte kræver tilladelse
fra vandløbsmyndigheden, som er kommunen. Afledning
til et vandløb, der er beliggende på naboens
grund kræver også kommunens godkendelse – også i
situationer, hvor en sådan vandafledning måtte være
aftalt med naboen.
Vær opmærksom på, at der er særlige regler for ændret
afvanding, hvis der nedstrøms inden for en afstand
på 6 km findes et registreret dambrug.
Dræningsarbejder (både nyetablering af grøfter og
oprensning af eksisterende grøfter) kan imidlertid
kræve tilladelse efter anden lovgivning, særlig Naturbeskyttelsesloven
og Skovloven.
Der må således ikke i forbindelse med sådanne arbejder
ske en ændring af tilstanden af beskyttede
vandløb, søer, ferske enge og overdrev, strandenge og
strandsumpe samt moser o.l.
Definitionen af de beskyttede naturtyper er ens i
Naturbeskyttelsesloven og i Skovloven, men naturtyperne
er beskyttede uanset arealstørrelse, hvis de
er beliggende i fredskov.
Og i fredskov gælder beskyttelsen af vandløb også
selvom disse ikke er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens
§3. Almindelig vedligeholdelse i sådanne
vandløb er dog tilladt (se senere).
Særligt for træbevoksede moser gælder, at sådanne er
omfattet af beskyttelsen, hvis vegetationen er opstået
naturligt, mens moser, der er tilplantede og i almindelig
forstlig omdrift ikke er omfattet af beskyttelsen,
selvom bundflora, vandstandsforhold m.m. godtgør, at
der er tale om en mose. Denne er blot ikke beskyttet.
Det er kommunen, der er myndighed for de beskyttede
naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens
regler mens Naturstyrelsen er myndighed
for de beskyttede naturtyper, der er mindre end Naturbeskyttelseslovens
arealgrænser, hvis disse er beliggende
i fredskov.
Herudover vil enhver ændring af afvandingsforholdene
i Natura 2000 områder kræve forudgående anmeldelse
til Naturstyrelsen, hvis der er tale om fredskovspligtige
arealer og til kommunen, hvis der er
tale om ikke-fredskovspligtige arealer. Anmeldelse er
påkrævet i forbindelse med etablering af nye grøfter
men også i forbindelse med oprensning af eksisterende
grøfter.
Vedligeholdelse af vandløb i skov kan ske ved oprensning
med hånd eller maskine. En sådan vedligeholdelse
må dog ikke gå dybere end grøftens oprindelige
bund, og bredden må ikke øges eller brinkerne
ændres væsentligt.
Det anbefales at udføre vedligeholdelsen af vandløbene
i skov med jævne mellemrum (op til 10-20 år).
Såfremt der er gået meget lang tid siden seneste oprensning,
kan en oprensning til oprindeligt niveau
blive betragtet som en regulering af vandløbet, hvilket
kræver vandløbsmyndighedens tilladelse såvel
efter Vandløbsloven som – for beskyttede vandløb
– efter Naturbeskyttelsesloven.
Hans Maltha Hedegaard, Dansk Skovforening
(hmh@skovforeningen.dk)
11

Vandet og træernes vækst
Meteorologerne kalder den foreløbige del af 2011 for et ’vejr-rigt’ år. 2011 har nemlig i gennemsnit været
både mildere, vådere og mere solrig end et gennemsnitsår.
Normalt falder der i gennemsnit 490 mm regn i løbet
af årets første 9 måneder. I år faldt der 600 mm - dog
fordelte nedbøren sig meget forskelligt rundt om i landet.
På Lolland-Falster og i Midt- og Sønderjylland faldt
der over 800 mm. Hvad værre var: mens foråret var tørt
kom langt størstedelen af regnen i løbet af sommeren –
med de kendte store gener for landbruget til følge.
Vand giver mertilvækst
Trods de store problemer, regnen stedvist førte med
sig, er der i det mindste grund til at glæde sig over én
ting: Træerne voksede bedre end normalt. Generelt er
det nemlig sommernedbøren, som begrænser træernes
vækst i vores klima. Derfor har mange træer haft en rigtig
god sommer.
I Sverige, hvor man har haft en tilsvarende våd sommer,
har en opgørelse vist en ekstra tilvækst på flere
millioner kubikmeter. Det vil betyde en ekstra indtægt
til skovejerne, når denne tilvækst høstes.
Men for meget vand
giver problemer
Det overskydende vand, som træerne ikke kan bruge, skal
dog helst væk igen. Jorden må ikke blive vandlidende.
Som næsten alle andre vækster, vi kender – fra potteplanter
til landbrugsafgrøder – kan vores normale skovtræer
ikke leve med, at rodzonen er vandmættet (undtagelsen
er rødel). Rødderne har nemlig behov for ilt til
deres vækst. Hvor der ikke er ilt i jorden, dør de dybere
rødder, og vi får overfladiske, flade rodsystemer. Mest
følsom er bøgen.
12
Det betyder for det første, at tilvæksten nedsættes. Det
er jo umiddelbart mest af interesse for skovejeren, men
vores omverden kan også forstå argumenterne om, at det
samtidig betyder mindre produktion af biomasse, og det
giver mindre kulstoflagring. Vi taler om et tab på 15-25%.
Hertil kommer, at kvaliteten og dermed værdien af det
producerede træ ofte nedsættes på grund af ’fregner’,
’brunkerne’ og andre tilsvarende kalamiteter, som afspejler,
at træerne ikke har det godt.
Og måske værst af alt: Træerne bliver ustabile og udsatte
for stormfald, når de ikke er forankret ved dybe
rødder. Det betyder mindre robuste skove – trist både
for ejeren og for samfundet.
Høj vandstand giver et overfladisk rodsystem – her med
stormfald til følge. Foto: Jan Hjeds.
Endelig betyder tidvist højtstående grundvand, at træerne
bliver mere tørkefølsomme. Det kan umiddelbart
virke mærkeligt, men mekanismen er enkel: Når vi har
højtstående grundvand i en del af året, får vi et fladt
rodnet. I en efterfølgende tørkeperiode mangler træerne
så de dybe rødder, der kunne have hentet vand
op fra undergrunden.

Det er altså af mange grunde vigtigt, at der er nogenlunde
styr på vandet. Og det er hovedgrundene til, at
mange danske skove er grøftet. Grøftningen har været
det hjælpemiddel, som man har brugt for at skabe det
nødvendige rodrum for træerne.
Grøftning i skovene – især i bøgeskovene – er et vigtigt
hjælpemiddel til at sikre dybe rodsystemer. Foto: Per Hilbert,
Gunderslevholm.
De kommende vandplaner
Der er dog andre interesser i spil. Ud fra et ønske om at
skabe en biologisk bedre tilstand i vores vandløb foreslås
i de nye vandplaner (som ikke er vedtaget endnu)
at hæve vandstanden i mange vandløb – enten ved formindsket
grødeskæring eller ved udlægning af grus. Det
gælder også en række vandløb i skov.
I den forbindelse er det uhyre vigtigt at være opmærksom
på bevoksningerne langs de berørte vandløb. Det er
afgørende, at vandafledningen fra produktionsbevoksninger
af især bøg ikke forringes. Ellers risikerer man
– af de grunde, der er nævnt ovenfor – bevoksningernes
opløsning med tab af store biologiske og økonomiske
værdier til følge.
På fladt terræn skal man også være opmærksom på, at
en forringelse af afstrømningen i vandløb i det tilgrænsende
landbrugsland kan have en negativ virkning inde
i skoven i form af forsumpning.
Det er derfor vigtigt, at skovejerne – uanset om de er
landmænd eller ej – følger med i, hvad der sker med de
kommende vandplaner.
Vand giver også rigdom
– vådområder i skovene
Når alt dette er sagt, er det dog vigtigt at gøre opmærksom
på, at der også er store naturværdier knyttet til
vandløb og fugtige pletter i skovene. De ovennævnte
bekymringer gælder kun de 80-90% af skovene, der er
produktionsbevoksninger.
Vandløb og vådområder er levested for utallige organismer,
især smådyr og insekter, som igen er fødegrundlag
for en lang række fugle.
Vandet i skovene giver ikke kun problemer. Vandløb og vådområder
er vigtige biotoper for mange smådyr, insekter og
fugle. Og de øger skovenes herlighedsværdi. Foto: Per Hilbert,
Løndal
Så der må i skovbehandlingen blive tale om en balance,
hvor man sørger for, at produktionsbevoksningerne får
mulighed for en dyb og god rodudvikling samtidig med,
at man tager hensyn til og beskytter – og måske oven i
købet forbedrer – de reelle vådområder.
Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)
13

Gnav i nyplantninger
af løvtræ og frugttræer
Vintertid er tid for museskader. Når afgrøderne er borte fra markerne går musene i skoven og ind i husene.
Sne og ukrudt er et eldorado for en mus, der kan færdes uden risiko under sne og græs.
Musegnav på barken på den nederste del af stammen på
løvtræer kan være dødbringende for planterne. Særligt
udsatte er ask, ær og bøg. Skaden ses som lyse partier
på stammen lige over jordhøjde. Skaden kan optræde på
stammer op til ca. 10 cm i diameter, dog er det farligst
for planter under 3 cm. Det er ikke nok at stå ude på
vejen og se om træerne er gnavet, for der ser du kun de
stammer der er fri for ukrudt/græs og skaden starter på
de planter der er dækket af græs rundt om stammen.
Den bedste sikring mod musegnav er rene kulturer, især
er det vigtigt at holde kulturerne fri for græs. Dette harmonerer
ikke så godt med de nye strømninger mod mindre
brug af kemikalier til renholdelse. Der er dog også
andre metoder til sikring mod musegnav.
Rodhalssmørring
Alle planter smørres hvert år. Hertil anvendes et midel,
der skal sprøjtes på stammen eller påsmøres med en langskaftet
pensel. Godkendt er midlet Gyllebo plantebeskyttelse.
Midlerne fås ved henvendelse til din skovfoged.
Eksempel på musegnav. Foto: Frands Fraas Nielsen
14
Udlægning af gift
for mus og mosegrise
Tidligere var det en almindelig og effektiv metode at
udlægge gift for mus og mosegrise, men midlerne er nu
ikke længere godkendt og dermed er det forbudt.
Naturlig regulering
Mus har mange fjender. For at give disse fjender gode
fangstmuligheder er renholdelse nødvendig. Fjenderne
er rovfugle, som musvåger og ugler, desuden tager ræve
mange mus. Rovfugle og ugler har gode muligheder for
jagt fra ”siddepinde”, der er 2-3 m høje pinde/småtræer
med en tværpind foroven. Uglebestanden kan fremmes
ved opsætning af uglekasser.
Frugttræer og harer
Vi har solgt mange frugttræspakker til skovrejsninger og
til udplantning langs skovveje i gammel skov.
Disse træer er udsat for harebid – det er ærgerligt at se
et flot og frodigt frugttræ bidt over 30 cm over jorden.
For at sikre frugttræer kan de plantes i et vækstrør (60-
120 cm), eller et vækstrør kan skæres op og placeres om
stammen, eller træerne kan omvikles med kyllingetråd
– helst et par gange.
Frands Fraas Nielsen (ffn@skovdyrkerne.dk)

Skovdyrkerens skovmüsli
Det er oldenår i år og selvom din skovfoged måske taler
om selvforyngelse i den forbindelse, så kan der nok
blive lidt til overs til andre formål også. Bog kan spises
og smager dejligt – specielt hvis de bliver ristet. Man
skal dog ikke spise uanede mængder af dem, da de indeholder
nogle syrer.
Denne opskrift på en god skovmüsli kan anbefales.
Ud over bog kan du samle hasselnødder og måske blåbær
og æbler i din skov.
Focus ultra/Dash -
En løsning på alvorlige
græsproblemer?
Den 22. februar 2011 blev Focus Ultra ”offlabel godkendt”
til anvendelse i nordmannsgran, nobilis, bøg og
eg ved pyntegrøntsdyrkere og skovbrug. Det virkelig
spændende ved dette middel var at det hævdedes at
kunne bekæmpe Bjergrørhvene.
Bjergrørhvene (Calamagrostis epigeios) er en høj grov
græsart der kan holde nyplantede skovkulturer nede i
årevis. Hidtil har der ikke været nogen effektive midler
på markedet, slet ikke til brug i etablerede skovkulturer.
Jeg synes at vi siden 2005, især i skove der var hårdt
ramt af stormfald, har oplevet at bjergrørhvene har koloniseret
større og større arealer. Når bjergrørhvene ind-
Til venstre ses et ubehandlet område, læg mærke til de karakteristiske
aks på bjergrørhvenen. Til højre ses resultatet af en
sprøjtning med Focus ultra - nu kan man faktisk se granerne.
Foto: H. C. Graversgaard
Nyd din Skovdyrkermüsli til surmælksprodukter eller
med mælk på. Den er nem
at lave og kan holde sig i
omkring en måned, hvis
den bliver opbevaret i en
lufttæt beholder.
Se hele opskriften på vores
hjemmeside.
Søren Ladefoged
(sla@skovdyrkerne.dk)
Smag på din skov
vandrer i en nyplantet kultur kan den fuldstændig tage
magten fra træerne. I praksis har den eneste nogenlunde
brugbare metode været at slå græsset med kratrydder og
så efterfølgende at sprøjte med round up, afskærmet. Så
Focus Ultra var virkelig en nyhed - som skulle afprøves.
Ved flere gode medlemmer blev denne sommer foranstaltet
flere praksisnære sprøjteeksperimenter i skov- og juletræskulturer.
Vi har anvendt tågesprøjte, fordi det i realiteten
er det eneste redskab der kan færdes i skovkulturerne.
Jeg må sige at virkningen har været absolut tilfredsstillende.
Man skal være opmærksom på at selvom græssets
vækst standser umiddelbart efter sprøjtning, så indtræder
den synlige virkning først efter ca. 5 ugers forløb (man
kan altså godt nå at tænke at ”skidtet virker sgu ikke”).
Vi har brugt Focus Ultra i max. docering; 5 liter/ha, og
tilsat spredemiddel Dash 0,5 liter/ha. Midlet er off label
godkendt til brug i nordmannsgran, nobilis, eg og bøg.
Vi har for eksperimentets skyld prøvet det af også i sitkagran
og ahorn. Ahorn fik lidt ”sørgerande” rundt om
bladene, men det har rettet sig over sæsonen. Øvrige
arter har ikke vist reaktioner på sprøjtningen.
Det ser ud til at vi har fået et middel der kan løse græsproblemer
i vores skovkulturer - i særdeleshed ser det ud til at
det hidtil uløselige problem Bjergrørhvene har fået kam til
sit hår. Snak med din skovfoged - måske kan I redde nogle
af de mange græsbundne kulturer på din ejendom.
H.C. Graversgaard (hcg@skovdyrkerne.dk)
15

Medlemstilbud: Ädellöv. Virke och förädling
Skovdyrkerne har tætte kontakter til
det svenske skogsforskmiljø. Det er jo
praktisk eftersom dansk skovforskning
og -formidling jo er skrumpet til et
minimum, gennem de seneste år.
Svenskerne ser muligheder i skovbruget,
både i nåleskovssektoren men i tiltagende
grad også i løvskovsdyrkningen.
For at udbrede kendskabet til løvtræets
kvaliteter, muligheder og tekniske egenskaber
har SLU (Sveriges Lantbruksuniversitet)
udgivet en lille (196 sider), rigt
illustreret bog om ”ædelløvtræ”.
Bogen handler om det der er inde i
træerne, altså træet/veddet/tømmeret.
Ask, avnbøg, bøg, eg, elm, fuglekirsebær,
lind og løn beskrives grundigt
og meget smukt illustreret. Men også
træets brede anvendelighed fra energiråstof
til violinfinér gives der solid
information om.
Der er mange herlige illustrationer i
bogen, blandt andet vises hvordan
plankernes udseende ændres jo længere
plankesaven kommer ind i kævlen..
Bagerst i bogen er et lille afsnit om de
enkelte træarters fysiske egenskaber.
Bogen er skrevet på svensk, det skal
man ikke lade sig kyse af, det er ikke
svært at følge med i teksten, blandt andet
fordi bogen er så rigeligt illustreret.
”Ádellöv” er en bog for både skovfolk,
skovejere og skovdyrkere. Det er inspirerende
at træets skønhed og anvendelighed
rækker langt ud over den tid
Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger
Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C
Tlf. 33 24 42 66 - info@skovdyrkerne.dk
www.skovdyrkerne.dk
det står i skoven. Bogen giver skovdyrkeren
perspektiv i arbejdet i skoven.
De fleste kan glædes ved det smukke
træ, i møbler, gulve og brugsgenstande.
Vi skovdyrkere glædes over træerne i
skoven. Bogen viser den smukke sammenhæng
der er mellem dyrkning og
videreforarbejdning.
Illustration fra bogen.
Bogen er en herligt inspirerende julegaveidé
til skovdyrkeren. Bogen koster
295 kr. + moms og porto på 41 kr.
Bogen bestilles ved kontakt til vores
kontor, pr. mail, telefon eller fax:
sno@skovdyrkerne.dk, tlf. 86 44 73 17,
fax 86 44 81 87. Hvis man af gavetekniske
årsager ønsker bogen sendt til en
anden adresse (hvor gavekøberen ikke
bor), så kan det også lade sig gøre.
H.C. Graversgaard
(hcg@skovdyrkerne.dk)
Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert
Redaktion: Tine Nordentoft Petersen
Forsidefoto: Bert Wiklund, bwfoto.dk
Tryk: P. J. Schmidt A/S
ISSN 2245-0904
Magasinpost MMP
ID- nr. 42856