SAMSPIL - og andre noveller af Jørn Staus Jacobsen ... - Hjem

Først da bulldozeren gennembrød herreafdelingens vindue til
Parkallé, gik det op for den gamle, at ikke alt var, som det plejede.
Hans fordums interesse for verden omkring blev vakt for en stund,
da den store maskine som et kæmpe fastelavnsris krydsede alléen.
Støt og roligt satte den kurs mod parkens kunstfærdige
smedejernsgitter og lagde det ned.
Blomster, buske og stauder blev revet op med rode for at indgå i
det brogede virvar af under- og overtøj, der var på slæb, i alle
størrelser og nuancer.
Afrevne hoveder, lemmer og torsoer af plast strittede i alle
retninger. De kilometerlange guirlander af imiteret løv, som
chefdekoratør Hansen for et øjeblik siden var blevet rost for, holdt
sammen på det hele.
Overlærer Olsen stirrede stift frem for sig, da dozeren fejede den
tapre landsoldat ned fra dens sokkel og maste den til skrot under
sine larvefødder.
Ødelæggelsen stoppede brat ved roden af parkens hundredårige
bøgetræ.
Et tæppe af efterårsløv dalede ned over maskinen, der gav et
opgivende prust fra sig. En sky af sort dieselos lagde sig som en
paddehat over de nøgne grene.
Overlærer Olsen rejste sig fra sin bænk, rystede uforstående på
hovedet og sjokkede hjemad.
- Det var satans! Det må jeg sige. Det var godt nok satans,
mumlede han.
11