SAMSPIL - og andre noveller af Jørn Staus Jacobsen ... - Hjem

- Var det en løve, lød det forskræmt fra flere sider.
- Ja. Junior ramte den, svarede Annette.
Nogle så sig forskrækket omkring. Hvis Junior havde forfejlet
sit mål, var de selv i fare. Et såret rovdyr var særlig farligt.
- Så havde Benny alligevel ret, sagde Verner og kikkede sig
omkring.
Benny var der ikke.
- Lad mig komme til, sagde Hanne. - Jeg er sygeplejerske.
Hun bøjede sig ned over Malenes livløse ansigt og tog en dyb
indånding. Så pustede hun luft ind mellem hendes blege læber og
lagde en hånd over hendes hjerte. Efter et par minutter lød de
forjættende ord:
- Hun lever.
- Skal jeg afløse dig, spurgte Ole.
- Lad mig, sagde Bent.
- Ja tak, svarede Hanne og rejste sig.
Bent lagde sig på knæ og fortsatte genoplivningen.
Fru Viljoen og de fire piger var kommet til.
- Der er en ambulance på vej, sagde hun.
- Det er ikke løven, sagde Hanne til Henrik. - Jeg har arbejdet
med voldsramte kvinder og set den slags mærker mange gange.
Det er mærker efter kvælertag.
De danske gæster, ventede spændt på yderligere forklaring.
- Du mener da ikke ..., sagde Lone.
- Det er jo forfærdeligt ..., supplerede Pia.
68