SAMSPIL - og andre noveller af Jørn Staus Jacobsen ... - Hjem

- Vi havde lige slukket lyset og lå og snakkede, da vi hørte et
mægtigt brag, sagde Kate med nervøs stemme. - Da vi kom ud på
terrassen, var der allerede flere samlet omkring hende. Det er så
forfærdeligt. Jeg håber, at Malene kommer sig, og at ingen af os er
skyld i ulykken.
Hun holdt en hånd for munden, som fortrød hun, hvad hun
havde sagt.
- Mit alibi er lige så dårligt som Johns, sagde Verner. - Jeg
håber, at min alder udelukker mig fra mistanke.
Per lo, mens andre nøjedes med at smile.
- Det tror jeg godt, jeg kan love dig, sagde Henrik.
- Næste, lød det utålmodigt fra Per.
- Vi sad og så dagens videooptagelser, da vi hørte pigerne
skrige, sagde Ole. - Jeg gik hen til vinduet og så Junior affyre
skuddet. Bagefter fik jeg øje på Malene, der lå i modsat retning.
Ærlig talt troede jeg, at han havde skudt hende.
- Så er der mig tilbage, sagde Siv. - Bent og jeg havde et par
ting, der trængte til at blive talt igennem. Som det er de fleste
bekendt, har Malene gjort alt, hvad hun kunne for at fordreje
hovedet på vore mænd. Og Bent er ikke den eneste, der har opført
sig fuldstændig fjollet.
- Fordi du er jaloux, behøver du ikke blande os ind i det, råbte
Per rød i hovedet.
Han havde rejst sig. Lone kom Siv til undsætning.
- Sæt dig ned Per og hold mund. Siv har fuldstændig ret. Ikke så
få har opført sig ualmindelig tåbeligt.
73