SAMSPIL - og andre noveller af Jørn Staus Jacobsen ... - Hjem

- Jeg opfordrer alle til at fortælle, hvad de har hørt og set, sagde
Annette. - Dels for at bearbejde chokket og for at få klarlagt, hvad
der er sket. Jeg giver ordet til Henrik.
Henrik rømmede sig. Han vidste ikke, hvor han skulle gøre af
hænderne, men løste problemet ved at stikke dem i lommerne.
- Lad os forsøge at få rede på den sidste times tid: altså fra vi
forlod grillpladsen, og til vi hørte skuddet. Hvem begynder?
Lone rakte en finger i vejret.
- Per og jeg var sammen hele tiden. For at sige det rent ud
skændtes vi, fra vi kom ind ad døren, til skuddet lød. Vi trak
gardinet fra vinduet og så Malene ligge livløs på plænen. Henrik
og Annette var allerede på vej derhen.
Hun så på Per for at få bekræftet, hvad hun havde sagt. Han sad
og stirrede på John, der virkede nervøs og bleg.
- Jeg har intet at tilføje. Men det har John måske?
John gengældte Pers krigeriske blik.
- Jeg gik direkte ned til personaleboligen. Uden at se eller høre
noget mistænkeligt. Jeg gik straks i seng og faldt i søvn med det
samme. Det er selvfølgelig ikke det bedste alibi, at jeg var alene.
- Fuldstændig rigtigt, lød det bidende fra Per.
John stirrede vredt tilbage.
Henrik så sig omkring. Jeppe rakte en hånd i vejret.
- Jeg fulgtes med Hanne hjem. Vi var begge faldet i søvn.
Hanne vågnede ved lyden af skuddet og vækkede mig.
- Det samme her, fortsatte Thomas. - Vivian vækkede mig. Vi
tog tøj på og gik ud for at se, hvad der var sket.
72