Dit Liv - Domea

DomeaMagasinet for alle lejere og deres familier • Bolig • Indretning • Underholdning • Mad • Inspiration 

MORTEN 

GRUNWALD 

Jeg fi k det gule kort 

MAGASINET 

dit hjem – dit liv 

CHRIS MACDONALD LENE HANSSON INDRETNING 

APRIL 2008

BENDT WIKKE MARKETING A/S 

“Energi-rigtig vaskemaskine 

og god vaskeevne” 

Test dokumenterer: Miele bedre end gennemsnittet 

på vaskeevne, el- og vandforbrug samt overholdelse 

af temperatur* 

Vasker, skyller og skåner tøjer – med mindre vand- og strømforbrug. 

Det er en helt ny patenteret teknologi, du finder i vores nye 

Profitronic-serie af vaskemaskiner med kapacitet på 5,5 og 6,5 kg. 

• Større vaskeeffekt via Hydromatic PLUS 

• SoftCare-tromle beskytter mod unødigt slid og fastklemte bh-bøjler 

• Lys i tromle under fyldning og tømning 

• Forbedret driftsøkonomi 

• Fleksibel og nem betjening med genvejsknapper 

Mieles høje kvalitet sikrer lang levetid og mange problemfri 

programforløb. Serien indeholder også tørretumblere med 

SoftCare-tromle. 

Ring og hør mere om vores effektive løsninger. 

Miele A/S • Erhvervsvej 2 • 2600 Glostrup • Tlf. 43 27 15 00 • www.miele.dk 

Test 

dokumenterer: 

Miele bedre end 

gennemsnittet* 

Vaskemaskine PW 6065 er blevet 

testet* op imod tilsvarende maskiner 

af 4 andre fabrikater. 

*) Test foretaget på vaskemaskiner fra 

5 forskellige fabrikanter. De enkelte 

resultater er sammenlignet med et 

gennemsnit af samtlige deltagende 

fabrikater. Målinger foretaget på en 60 

graders vask ved fuld fyldning. 

Test dokumenterer: Miele bedre end 

gennemsnittet på vaskeevne, el- og 

vandforbrug samt overholdelse af temperatur.

40 

Hele Danmarks Sundhedscoach I Københavns Sydhavn 

CHRIS MACDONALD NYE BOLIGER 

Er beboerdemokratiet 

kommet for at blive? 

Beboerdemokratiet opfattes af mange som en naturlighed, men der er ingen andre 

lande end i Danmark, hvor det er beboerne selv, der på et det årlige afdelingsmøde 

træffer beslutninger om forhold i deres boligafdeling. 

Jeg håber meget, at beboerdemokratiet er kommet for at blive, men husk at intet 

fungerer af sig selv, derfor er det vigtigt, at man møder op på beboermøderne og 

er med til at vælge en afdelingsbestyrelse, og kommer med forslag til bestyrelsens 

fremtidige arbejde. 

Det er jo en fantastisk ting at have medindfl ydelse på sit boligområde, og være med 

til at præge udviklingen, og det er du som beboer i en almen bolig. 

Inde i bladet kan du læse et interview med nogle afdelingsbestyrelsesmedlemmer 

der fortæller hvordan de er blevet valgt, og hvad de gerne vil arbejde for. 

Beboerdemokratiet er jeres, pas godt på det. 

Med venlig hilsen 

Karin Thomsen 

INDHOLD 

54 

PLADS TIL BØRN 

Legepladser 

04-09 Morten Grunwald 

22 

10-13 Fremtidssikring af boliger 

14- 15 Råderetten 

16-20 Lene Hansson 

21 Lokale hjemmesider 

22-24 Plads til børn 

26-29 Det moderne bad 

30 Sjov for børn 

32-35 Sushi for begyndere 

36 Vin & druer 

38 Kurser 

40-44 Chris MacDonald 

46-47 Digitale signaler 

48-50 Beboerdemokrati 

52 Store rabatter 

54-59 Indretning i Sydhavnen 

60-65 Inspiration til boligen 

66 Adresser & kolofon 

67 Brandulykker i boliger

04 

DOMEA MORTEN GRUNWALD

Jeg fi k det 

GULE KORT 

En diagnose på type 2-diabetes og et møde med urtelægen Alain Mességué fi k 

Morten Grunwald til at hoppe på kondicyklen og gå på smalkost. I dag, snart ti år 

senere, har han smidt 40 kg, lagt medicinen væk og slidt den første cykel op. 

05

06 

DOMEA MORTEN GRUNWALD

Af: Helle Bay Eriksen 

Morten Grunwald åbner selv døren til det lyse, moderne 

dobbelthus, som ligger med vid udsigt over Øresund. Han 

er høj og meget slankere end sidste gang, vi så Benny i 

en Olsenbanden fi lm. Øjnene glimter bag de mørke, markante 

briller. Jakkesættet, ligeledes i sort, får modspil af 

et par uhøjtidelige gummisko. De hvidpudsede vægge i 

skuespillerinden Lily Weiding og Morten Grunwalds hjem 

er prydet af moderne kunst. 

”Vi har stor fornøjelse af at kigge på billederne hver dag” 

fortæller han. 

Domea er på besøg hos Morten Grunwald for at høre hans 

egen version af historien om kiloene, der blev væk og den 

livsstilsændring, som har fået nationens bevågenhed. 

”DU HAR SIRUP I BLODET” 

Overvægten kom snigende over fl ere år med hårdt arbejde 

og en usund livsstil: 

”De sidste år på Østre Gasværks Teater var meget krævende. 

Jeg arbejdede 14-15 timer om dagen, og når jeg 

var færdig ud på aftenen, gik jeg ned i baren og fi k en 

guldøl og en Ritter Sport. Bagefter gik jeg hjem og tømte 

køleskabet. Samtidig havde jeg slidt mine hofter ned, så 

jeg ikke kunne løbe mere, og derfor svulmede jeg op.” 

mindes Morten Grunwald. 

Da vægten var på sit højeste, indspillede Morten Grunwald 

den sidste Olsenbanden fi lm: ”Olsenbandens sidste stik”. 

”Jeg kunne ikke passe mit kostume, og de var nødt til at 

07

08 

DOMEA MORTEN GRUNWALD 

få syet en ny jakke til mig ude på B&W! siger han og smiler. 

”Der blev heller ikke danset så meget i den fi lm. Jeg 

havde sved på panden og hjertebanken.” 

I 1998 stoppede Morten Grunwald som teaterdirektør 

på Østre Gasværks Teater, og kort tid efter fi k han stillet 

diagnosen type 2-diabetes. 

”Overlægen sagde til mig ’du har ikke sukker i blodet, du 

har sirup’. Det var som et rødt kort for mig, eller i hvert 

fald et gult,” fortæller han og indrømmer, at sygdommen 

var udslagsgivende for, at han radikalt ændrede sin måde 

at leve på. 

”Før jeg fi k diagnosen tænkte jeg: ’nu er jeg over 60, 

og så får man lidt mere pondus’. Sådan undskyldte jeg 

over for mig selv. Det var nok det, at jeg fi k diabetes, som 

gjorde, at det blev et enten eller. Hvis man ikke gør noget 

ved det, så dør man jo af det,” siger Morten Grunwald 

nøgternt. 

”Jeg fi k fat i kattens hale, da det hele var ved at tage 

overhånd. Jeg er glad for, at jeg fi k lagt min livsstil om og 

indarbejdet nogle ritualer som den daglige motion.” 

CYKELTURE OG NUL SUKKER 

Lægerne lod Morten Grunwald forstå, at han kunne eliminere 

sygdommen, hvis han satte ind med motion og sund 

kost. Han meldte sig ind i et motionscenter, men det var 

først, da han fi k sin egen kondicykel, at han for alvor kom 

i gang: 

”Jeg tager to gange en halv time på cyklen hver dag, og 

jeg kan ikke undvære det. Hvis jeg har snydt en aften, 

fordi jeg har været ude, så tager jeg to gange tre kvarter 

næste dag, fordi jeg ikke vil skylde en halv time. Det 

er afgørende for mit velbefi ndende,” fortæller Morten 

Grunwald. 

Også kostvanerne har været udsat for en revision: 

”Brød får jeg kun om morgenen. Jeg spiser ikke kartofl er, 

ris og den slags med meget stivelse. Jeg spiser kød, fi sk 

og grøntsager. Der fi ndes så mange vidunderlige grøntsager 

og rodfrugter. Jeg drikker vand og lader guldøllerne 

stå, men jeg tager dog et glas vin i ny og næ. Og 

selvfølgelig holder jeg mig fra sukker og kager. Jeg kan 

skam leve ganske underholdende, når bare jeg husker 

min motion,” understreger Morten Grunwald. 

De nye spisevaner er resultatet af et helsebringende ophold 

hos naturlægen Alain Mességué. Et bekendtskab, 

der blev et andet afgørende vendepunkt i Morten Grunwalds 

liv. 

40 KILO LETTERE 

Hustruen, Lily Weiding, havde været med nogle veninder 

på et kurophold i Milano hos Alain Mességué og kom 

hjem og fortalte begejstret om det. Til hendes store overraskelse 

blev Morten Grunwald så inspireret, at han også 

tog af sted. 

”Jeg fi k færten af hans metoder og fi losofi , som i og for 

sig er meget enkle: Du skal balancere dit kalorie- og proteinindtag 

dagligt. Han undersøgte mig og regnede ud, 

at jeg havde haft et kalorieindtag på cirka 2400 kalorier 

om dagen. Han satte mig på en diæt, der indeholdt 1100 

kalorier om dagen, fordelt på tre små retter, tre gange 

om dagen. Alt var regnet ud på en brevvægt. Derudover 

skulle jeg drikke to til tre liter vand og noget urtete, som 

han havde komponeret til mig. På de otte dage tabte jeg 

ni kilo.” 

På de ti år, der er gået, siden Morten Grunwald i 1998 fi k 

sin diagnose og til nu, er der røget cirka 40 kilo af sidebenene. 

I dag ville det ikke være noget problem for ham, at 

iklæde sig Bennys gulternede blazer. 

”Jeg har generobret min ungdomskampvægt og pacifi - 

ceret min diabetes, samtidig med, at jeg har gennemgået 

tre hofteoperationer, ”fortæller han. 

At Morten Grunwald er en rollemodel for andre, er han 

bevidst om. Derfor bruger han nu en del af sin tid på foredrag 

om diabetes og livsstil. Han synes, det er vigtigt at 

udbrede budskabet om, at der kan gøres noget ved sukkersygen: 

”Det kan lade sig gøre, og det er ikke så svært, hvis du tænder 

på projektet. Hvad du investerer får du tifold tilbage” 

FILM- OG BOGAKTUEL 

I april måned udkommer bogen: Spis bedre – lev bedre. 

Bliv Slank med Morten Grunwald. Det er en kogebog 

med lækre opskrifter fra Alain Mességué og hans forældres 

middelhavskøkken. 

”Jeg fortæller i forordet om mødet med Mességué og 

hans principper og fi losofi , som jeg synes er interessante 

at leve efter. Det er en køreplan til at lave udsøgte og raffi 

nerede retter,” siger Morten Grunwald. 

Ud over at holde foredrag om sin nye livsstil, så er Morten 

Grunwalds også stadig aktiv som skuespiller. Netop 

nu kan han opleves i fi lmen ”Hvid nat”, hvor han spiller 

Jacob, der er hovedpersonens far. En rolle som han blev 

nomineret til både en Bodil- og en Robertpris for. 

Selvom Morten Grunwald runder de 74 år i december, 

så er kalenderen foreløbig fyldt op. Morten Grunwald 

mener, at det i virkeligheden ikke er op til ham selv, hvor 

længe karrieren skal fortsætte: 

”Jeg siger som Michael Caine: ’det er ikke en branche, 

man trækker sig tilbage fra - det er branchen, der trækker 

sig tilbage fra én’.” 

BLÅ BOG: 

• Født den 9. december 1934 i Odense 

• Uddannet som skuespiller ved Odense Teaters elevskole 

samt Det Kongelige Teaters elevskole 

• Siden 1965 har han dannet par med skuespillerinden Lily Weiding 

• Har medvirket i 69 danske fi lm samt fl ere tv-serier 

• Fik i 1965 en Bodil for sin hovedrolle i fi lmen ”Fem mand og Rosa” 

• Spillede for første gang Benny i Olsenbanden i 1968 

• 1971-80 Direktør for Bristol Teateret 

• 1980-92 Direktør for Betty Nansen Teateret 

• 1992-98 Direktør for Østre Gasværks Teater 

• 2001-03 Filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut

I april udkommer bogen ”Spis bedre, lev bedre. Bliv slank med Morten Grunwald.” Bogen er dels en indføring i urtelægen Alain Mességués 

principper, men indeholder også en lang række opskrifter. Morten Grunwald har i forordet beskrevet, hvorledes Mességués fi losofi 

har hjulpet ham af med overvægt og diabetes-type 2. 

09

10 

DOMEA FREMTIDSSIKRING 

Fremtidssikring 

af boliger 

De boligafdelinger hos Domea som i dag og på sigt indeholder 

utidssvarende boliger og boligmiljøer kan nu få 

foretaget en fremtidssikringsanalyse. Boligafdelingerne 

får hermed mulighed for at vurdere, om de fortsat er attraktive 

og konkurrencedygtige, oplyser udviklingskonsulent 

John Engel fra Domea. 

Domea tilbyder alle boligafdelinger at få udarbejdet en 

fremtidssikringsanalyse. I udvælgelsesrapporten, der 

ligger forud for fremtidssikringsanalysen, har organisationsbestyrelsen 

sammen med Domea foretaget en 

indledende vurdering af boligafdelingens økonomiske, 

boligsociale og fysiske rammer. På den baggrund har de 

anbefalet, at der iværksættes en fremtidssikringsanalyse 

med det mål at skabe grundlag for revitalisering af boliger 

og boligmiljøer. 

Fremtidssikringsanalysen danner grundlag for en vurdering 

af behovet for udarbejdelse af en egentlig helhedsplan med 

ansøgning til Landsbyggefonden om tilskud til forebyggende 

indsatser, herunder huslejenedsættelse, genopretningsarbejder 

m.m. Landsbyggefonden har i de kommende 

år reserveret 2,4 mia. kr. pr. år til renovering mv. 

I udvælgelsesrapporten konkluderes det bl.a., hvordan 

afdelingens økonomiske råderum er i forhold til de bygningsfysiske 

opgaver, som afdelingen evt. står for at skulle 

beslutte at gennemføre inden for en kortere årrække, 

herunder fornyelse af fx køkkener og badeværelser samt 

udearealer. 

HVORFOR SKAL VI FREMTIDSSIKRE 

I dag bor befolkningen væsentlig større og bedre end for 

50 år siden. Der lægges fl ere ressourcer i boligen, og der 

stilles større krav til den. ”Et hjem” skal ikke kun være et 

sted, hvor man føler sig hjemme, det skal også vise os 

selv og andre, hvem vi er. Der skal således være kvalitet 

og individualitet. Boligens signalværdi er blevet en vigtig 

del af den enkeltes image, og de stigende forventninger 

til boligens og boligområders standard ses i alle dele af 

samfundet. 

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED 

Det fl eksible arbejdsmarked begynder at få betydning for 

vores krav til boligen. Mange har brug for at kunne indrette 

en hjemmearbejdsplads enten i et hjørne i stuen eller 

soveværelset, men allerhelst i et arbejdsværelse, hvor 

man kan lukke døren. Vi vil kunne forme vores bolig individuelt 

og accepterer ikke ensretning og standardløsninger. 

Der er også stigende tendenser omkring velstandsstigning 

og forventninger til kvaliteter i livet som værende 

tydelig, at vi tror på, at de vil fremtræde endnu mere klart 

i løbet af en kommende 20 års periode. 

FREMTIDSSIKRING AF ALMENE BOLIGER 

Domeas adm. direktør Jørn Ravn: ”Det er min opfattelse, 

at fremtidens almene bolig er vanskelig at sætte på én formel, 

fordi så mange parametre spiller ind. Det er dog helt 

sikkert, at den almene bolig også i fremtiden skal være attraktiv 

som bolig for den brede befolkning. Hvis de almene 

boliger skal være konkurrencedygtige, er der en række 

udfordringer, som må tages op. Dels den nødvendige fysiske 

genopretning af byggerier med byggeskader, nedslidning 

og lignende. Der skal også ske en modernisering 

af boligerne, som bringer dem op på en standard, der 

fremtidssikre dem i forhold de øgede krav til boligstandard, 

befolkningssammensætning og livsmønster. Målet 

for Domea er spændende boligområder med god arkitektur 

og tidssvarende indretning, attraktive fællesarealer

12 

DOMEA FREMTIDSSIKRING 

og fælles faciliteter. Bygningerne skal have velholdt og 

en tæt klimaskærm, velfungerende installationer og et 

sundt indeklima. Af hensyn til de handicappede og den 

stigende andel af ældre har tilgængeligheden stadig 

højere prioritet i arbejde med renoveringer. Det gælder 

både tilgængeligheden til og indenfor bebyggelsen og 

i den enkelte bolig. Aktuelt har kun godt 10% af de almene 

boliger adgang via elevator, og mange køkkener 

og badeværelser opfylder ikke de grundlæggende krav 

til tilgængelighed”. 

Fremtidssikringsanalysen indeholder også en beskrivelse 

om afdelingens status, herunder informationer om kommunen 

og det område, hvor afdelingen er placeret. Afdelingens 

beboersammensætning vurderes i forhold til 

tilsvarende oplysninger om borgerne i kommunen som 

helhed. De boligsociale aspekter vurderes i rapporten, 

herunder problemer med evt. graffi ti og hærværk, indbrud, 

brandforebyggelse mv. Udnyttelsen af evt. fælleslokaler/beboerhuse 

og fælles aktiviteter for beboerne for at 

skabe rammer for et godt socialt liv i afdelingen vurderes 

også. Bebyggelsens image i forhold til de øvrige bebyggelser 

i området samt kvaliteter og udfordringer i afdelingen 

indgår i helhedsvurderingen. Som eksempler på 

kvaliteter vurderes afdelingens beliggenhed i forhold til 

evt. bymidte, skoler og offentlige transportmidler, grønne 

fælles arealer og legepladser til børn, fælles vaskeri, beboerlokaler, 

spørgsmål om friarealerne er udnyttet hensigtsmæssigt, 

adgangsveje, parkeringspladser, containerplads, 

cykelparkering og udearealer er med i analysen. 

BOLIGERNES TILGÆNGELIGHED 

Mange boliger er opført på tidspunkter, hvor man ikke 

vægtede tilgængelighed på samme måde som i dag, 

hverken ved planlægning af boligernes indretning eller 

adgangsforhold. På baggrund af afdelingens beboersammensætning 

vurderes, om der også er behov for indretning 

af handicapvenlige boliger for ældre, som ønsker 

at forblive i egen bolig. En afdeling kan fx ved sammenlægning 

af et- og toværelses lejligheder etablere handicapvenlige 

boliger med køkken og baderum beregnet til 

kørestolsbrugere. I nogle tilfælde anbefales det, at der 

iværksættes termofotografering for at afdække mangler 

ved hulmursisolering, så behov for efterisolering af gavle 

og facader kan afklares. I nogle tilfælde kan en facaderenovering 

give bebyggelsen et arkitektonisk løft fx i forbindelse 

med udvendig efterisolering af facader og gavle. 

Det vurderes om badeværelser og køkkener er så nedslidte, 

at de trænger til en udskiftning. Det giver mulighed 

for, at lejerne kan benytte råderetten og selv stå for 

renoveringen. I nogle tilfælde kan der i forbindelse med 

analysen blive udarbejdet typetegninger for, hvordan forskellige 

lejligheder kan indrettes på forskellige måder til 

inspiration til beboerne. Det kunne være fl eksible boligplaner 

med varierende grader af åbenhed, så forskellige 

beboers behov i forhold til åbenhed og antal værelser 

kan tilgodeses. Samtlige vand og varme installationer, 

faldstammer, ventiler og termostater samt mekanisk 

ventilationsanlæg bliver vurderet. Energiforbruget bliver 

også vurderet i forhold til de muligheder, der er for at 

reducere CO 2 udslippet og opnå energibesparelse i forbindelse 

med efterisolering og isætning af højisolerede

vinduer, varmegenvinding, brug af solenergi, udnyttelse 

af passiv solvarme osv. 

VURDERING AF AFDELINGENS ØKONOMI 

I vurderingen indgår huslejeniveau i forhold til bebyggelsens 

standard, henlæggelser, driftsudgifter og udgifter til 

istandsættelse ved frafl ytning. 

Fremtidssikringsanalysen giver afdelingsbestyrelsen et 

billede af behovet for udarbejdelsen af en egentlig helhedsplan 

og ansøgning til Landsbyggefonden, hvorefter 

drøftelser med Landsbyggefonden giver en indikation af, 

om projektet kan gennemføres i sin helhed eller dele kan 

gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. 

De yder støtte til en bred vifte af renoveringsarbejder 

herunder, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende 

foranstaltninger, særligt udgiftskrævende 

opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring 

af almene boligorganisationers byggeri og 

bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til 

almene boligorganisationers byggeri. Landsbyggefonden 

kan i årene 2007 til 2012 inden for en samlet årlig 

investeringsramme på 2,4 mia. kr. give tilsagn om ydelsesstøtte 

til realkreditlån til fi nansiering af opretning, udbedring, 

vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning 

af lejligheder og miljøforbedringer i almene 

boligorganisationers byggeri. 

Yderligere information om fremtidssikring kan boligafdelingerne 

få på det lokale regionskontor, slutter udviklingskonsulent 

John Engel. (prc) 

13

14 

DOMEA RÅDERETTEN GIVER NU LEJERE HOS DOMEA NYE MULIGHEDER 

” 

Råderetten giver nu lejere hos 

DOMEA NYE MULIGHEDER 

Den enkelte lejer bestemmer selv, hvad der skal ændres 

og skal selv sørge for, at arbejdet bliver udført og fi nansieret. 

Der har tidligere været store begrænsninger på, hvad 

man som lejer måtte udføre i og omkring sin bolig i den 

almene boligsektor. Reglerne er på en række områder 

blevet ændret senest i 2005. Inden for den almene boligsektor 

kalder man disse regler for “Råderetten.„ 

Domea har altid haft et ønske om, at beboerne skulle 

have videst mulige rammer for indretning på den måde, 

som den enkelte ønsker at bo. 

RET TIL FORBEDRINGER INDEN FOR 

BOLIGENS FIRE VÆGGE 

Forbedringer i boligen gælder indretninger i både køkken, 

bad, entre og værelser. Forbedringsarbejderne kan 

f.eks. være opsætning af skabe, fl iser eller de mere omfattende 

arbejder som at indsætte et helt nyt køkken eller 

badeværelse. Alle forbedringer er kendetegnet ved, at 

de forbedrer boligens værdi. Hårde hvidevarer er ikke 

omfattet af råderetsreglerne. 

De kan anskaffes for helt egen regning og forbliver 

naturligvis lejerens ejendom og kan medtages ved en 

frafl ytning. 

Ud over retten til at udføre forbedringer i boligen har man 

også ret til dog uden godtgørelse at opsætte skille vægge 

og fjerne ikke-bærende skillevægge for at få andre muligheder 

for indretning af boligerne. 

Før 

Større frihed til at bestemme over egen bolig. 

Flere muligheder for at præge boligen efter 

egne ønsker og behov. 

” 

FORBEDRINGER ANMELDES TIL 

EJENDOMSKONTORET 

Alle forbedrings- og forandringsarbejder skal med deles 

skriftligt til ejendomskontoret, inden man går i gang. Nogle 

råderetsarbejder kan kræve byggetilladelse eller anmeldelse 

til kommunen. Ejendomskontoret ved, hvilke arbej der 

der kræver tilladelse til fra kommunen. Samtlige ændringer, 

forbedringer, forandringer m.v. skal udføres håndværkmæssigt 

korrekt og efter gældende regler, bygningsreglement 

osv. Forbedringsarbejdet må først sættes i gang, når man 

har modtaget accept fra ejendomskontoret. 

GODTGØRELSE 

Forbedringer udført under råderetten giver ret til økonomisk 

godtgørelse. Godtgørelsen udbetales af Domea 

ved lejerens frafl ytning. Udbetalingen afhænger af, om 

lejeren fl ytter, inden forbedringerne er afskrevet. 

DEN KOLLEKTIVE RÅDERET 

Forbedringer i boligen kan i nogle tilfælde også fi nde sted 

“over huslejen.„ Det sker ofte ved, at boligsel skabet optager 

realkreditlån. Afdrag og forrentning lægges så oven 

i huslejen for den enkelte bolig, indtil lånet er tilbagebetalt. 

Det forudsætter, at beboerne i en afdeling på et 

afdelingsmøde beslutter, at man vil åbne for f.eks. en køkken- 

eller badeværelsesmodernisering, ved at afde lingen 

optager et realkreditlån til fi nansiering af udgifterne til nyt 

køkken eller badeværelse. (prc) 

Efter

BRUG 

DIN RÅDERET 

I BOLIGEN 

Domea har spurgt fl ere banker, om de vil yde lån til modernisering 

efter råderetsreglerne. Kontorchef Michael Lammers, Alm. Brand 

Bank A/S har svaret positivt og skriver: 

Hvis du bor til leje i en almen bolig, har du nu fl ere muligheder 

for at præge din bolig efter dine ønsker og behov. 

Muligheden er skabt ved indførelse, af det man i den almene 

boligsektor kalder for råderet. 

Ideen med råderet er, at du har mulighed for at investere i 

forbedringer af din bolig. Da din investering forbedrer din 

boligs værdi, er du berettiget til at få værdien tilbage, hvis 

du senere skulle vælge at fl ytte fra boligen. Du skal dog 

huske, at værdien af dine forbedringer nedskrives over 

tid. Du skal også huske, at det ikke nødvendigvis er hele 

din investering, der kan betragtes som en forbedring. 

Helt forenklet vil en forbedring af din bolig med 50.000 

kroner, der nedskrives over en periode på 10 år, som udgangspunkt 

tabe 5.000 kroner i værdi om året. Det vil sige, 

at dit tilgodehavende ved frafl ytning af boligen efter 5 år, 

som udgangspunkt vil have en værdi på 25.000 kroner. 

Efter 10 år vil værdien være nedskrevet til 0 kroner. 

Reglerne for nedskrivning og godtgørelse af din forbedring, 

administreres af dit boligselskab, der også kan 

fortælle, hvilke forbedringer du må foretage i din bolig. 

Visse forbedringer kræver særlige offentlige tilladelser og 

skal derudover opfylde gældende regler. 

Inden du går i gang, er det derfor vigtigt, at du kontakter 

dit ejendomskontor, der kan fortælle dig, om dine planer 

kan omfattes af råderetten. Ejendomskontoret kan også 

fortælle dig, hvordan du kan forvente, at din forbedring 

bliver nedskrevet. Hvis du har fået de nødvendige godkendelser 

fra ejendomskontoret, og beslutter dig for at 

forbedre din bolig, skal du selv sørge for, at forbedringen 

kan betales. 

Investeringsbudget: 

Forbedring af badeværelse 35.000 kr. 

Godkendt håndværkerudgift 14.000 kr. 

Omkostninger til optagelse af lån 1.000 kr. 

Samlet investering 50.000 kr. 

Hvis du ikke har alle pengene selv, har du selvfølgelig mulighed 

for at optage et lån, såfremt din private økonomi 

tillader det. Nedenfor er vist et tænkt eksempel på, hvad 

det kan koste dig at låne. 

Ejendomskontoret har oplyst dig, at din forbedring i boligen 

kan afskrives over 10 år. Du optager et lån på 50.000 

Lånebeløb 50.000 kr. 

Månedlig ydelse før skat 807 kr. 

Løbetid 96 mdr. 

Kilde: www.almbrand.dk. Priser er oplyst pr. 3/3 2008. 

kroner, der afvikles over 8 år. Ved en afvikling af lånet over 

8 år sikrer du dig, at din investering hele tiden har en 

værdi, der nogenlunde modsvarer restgælden på dit lån. 

Det er også muligt at udnytte råderetten kollektivt. Det 

kan lade sig gøre, hvis din boligafdeling på et afdelingsmøde 

for eksempel beslutter, at alle der har lyst kan forbedre 

deres badeværelse. 

Den kollektive råderet har den begrænsning, at fællesskabets 

beslutning ikke nødvendigvis opfylder alle dine 

ønsker. 

Til gengæld har den kollektive råderet også den fordel, 

at det bør være muligt at forhandle om en rabat hos leverandørerne. 

Hertil kommer, at en eventuel fi nansiering 

ydes til boligafdelingen og derfor kan ydes på andre vilkår 

end, hvis lånet skal ydes til en enkelt lejer. Ved kollektiv råderet 

ejes forbedringerne i din bolig af boligafdelingen. 

Tilbagebetalingen sker ved forhøjelse af huslejen for de 

lejemål, der har modtaget forbedringen. Huslejeforhøjelsen 

bortfalder igen, når forbedringen er tilbagebetalt. 

Det gælder selvfølgelig også for kollektive forbedringer, 

at disse kan kræve særlige offentlige tilladelser og, at forbedringerne 

derudover skal opfylde gældende regler. 

Ved kollektive forbedringer vil hele planlægningen og 

udførelsen som regel foregå i en tæt dialog mellem afdelingsbestyrelsen, 

ejendomskontoret og boligselskabet. 

Det du skal tage stilling til, er om du ønsker de foreslåede 

forbedringer og den deraf følgende huslejeforhøjelse. 

Investeringsbudgettet vil ved kollektive forbedringer 

kunne blive påvirket af mængderabatter, som ovenfor 

anført. For at kunne sammenligne konsekvensen for din 

private økonomi, er det dog mest relevant at regne på 

den forventede huslejestigning, hvis du skal betale for en 

forbedring i din bolig der har en værdi på 50.000 kroner. 

Det forudsættes for sammenlignelighedens skyld, at forbedringen 

tilbagebetales over 8 år. 

Forbedring af bolig 50.000 kr. 

Månedlig huslejeforhøjelse i 8 år 654 kr. 

Løbetid 96 mdr. 

Kilde: Alm. Brand Bank. Priser er oplyst pr. 3/3 2008. 

Hvis du vil vide mere om dine muligheder er du meget 

velkommen til at besøge en af Alm. Brand Banks fi lialer. 

15

16 

DOMEA LENE HANSSON 

VEJEN TIL

SUNDHED 

er en rejse, der starter i dig selv 

17

18 

20 

DOMEA LENE HANSSON

Lene Hansson er opfostret på franskbrødsmadder 

og har prøvet alverdens slankekure for at 

slippe af med de overfl ødige kilo. Mødet med 

“Fit for Life„ principperne blev et afgørende 

vendepunkt, der betød et farvel til 20 kilo, men 

også til den medicin, hun som multiallergiker 

havde brugt i årevis. I dag er Lene Hansson 

Danmarks førende kostvejleder, kendt fra “Du 

er hvad du spiser„ og forfatter til 17 bøger om 

mad og sundhed. 


Lene Hansson tager smilende imod i sit smagfulde wellness 

center midt i København. Et fristed fra storbyens 

larm, med dæmpet belysning og sagte tale. 

Domea magasinet er på besøg for at høre om den personlige 

historie, der er baggrunden for Lene Hanssons 

brændende engagement i danskernes kostvaner. 

MULTIALLERGISK TEENAGER 

Der var intet opsigtsvækkende ved Lene Hanssons familie 

eller opvækst i Vallensbæk syd for København. Hun var en 

aktiv sportspige, der dyrkede atletik og ridning. Hjemme 

på opslagstavlen havde hendes mor sat Brugsens kostpyramide 

op. På middagsbordet stod der kartofl er, sovs 

og hakkebøffer. Tilbehøret var syltede asier og agurker. 

Sidst i 70’erne, da Lene Hansson var 14-15 år gammel, 

startede imidlertid et udmattende sygdomsforløb, som 

sundhedsvæsnet stod magtesløs overfor: 

“Jeg udviklede allergi, og desværre var det over for dyrehår, 

halm og græsfrø, så jeg kunne ikke ride mere og ej 

heller dyrke udendørsaktiviteter. Min mor trak mig troligt 

til lægen en gang om ugen, hvor jeg fi k indsprøjtninger. 

Mine arme lignede roemarker. Det blev værre og værre. 

Jeg blev allergisk over for mælkeprodukter og synte tiske 

materialer i tøj. Jeg kunne ikke gå i et indkøbscenter 

uden at få åndenød. Jeg fi k eksem på kroppen og til sidst 

leddegigt. Sådan gik det sin gang i syv år,” mindes Lene 

Hansson. 

Usund mad, medicinen og det faktum, at Lene Hansson 

ikke længere kunne dyrke så meget sport betød, at hun 

blev tykkere og tykkere. 

“Jeg var altid på udkig efter en slankekur. Jeg har prøvet 

pulverkure, stewardessekuren, ananaskuren, æggekuren, 

spist slankepiller og så videre. Men det virkede jo ikke på 

langt sigt.„ 

EN FRUGTKUR BLEV REDNINGEN 

Som 22 årig fi k Lene Hansson job som stewardesse, og på 

en tur til Canada stødte hun på bogen “Fit for Life„, der 

kom til at vende op og ned på hendes liv. 

“Da jeg så gik på denne her frugt- og grøntsagskur, skete 

der mirakler i min krop. Jeg tabte 20 kilo på tre måneder, 

og min astma, eksem og høfeber forsvandt af sig selv,” 

fortæller Lene Hansson begejstret. 

“Pludselig kunne jeg klappe min kammerats hund, uden 

at det begyndte at klø over det hele. Jeg kunne være 

sammen med heste, gå i tøjbutikker og spise stort set, 

hvad jeg ville uden at blive syg af det.„ 

Oplevelsen af at være sluppet af med de invaliderende 

aller gier og overvægten, gav Lene Hansson lyst til at 

dykke længere ned i teorierne bag “Fit for Life„. Jobbet 

som stewardesse gav mulighed for en udstationering i 

USA og Lene Hansson startede på ernæringsuddannelsen 

Life Science and Nutrition i Florida. På det tidspunkt 

var det ikke Lene Hanssons plan, at hun skulle komme til 

at leve af sin viden om kost og ernæring. 

EN LEVEVEJ VED ET TILFÆLDE 

Mens Lene Hansson var i fuld gang med uddannelsen, 

stødte hun på en artikel i Ude og Hjemme om “Fit for 

Life„ og danske versioner af opskrifterne. Det viste sig 

imidlertid, at retterne ikke var i overensstemmelse med 

principperne og derfor skrev Lene Hansson til bladet. 

Jornalisten på Ude og Hjemme endte med at bede Lene 

Hansson om at hjælpe med at udarbejde en opskriftsbog 

baseret på “Fit for Life„ principperne. 

Det blev til i alt 11 år hos Ude og Hjemme. Senere skrev 

hun også for B.T. om sundhed og helse. Den første egent– 

lige bog fra Lene Hanssons hånd “Naturlig Slank„ udkom 

i 1991 og blev hurtigt en bestseller. Siden er det gået slag 

i slag med helsecentre, kurhotel i Portugal, fl ere bøger og 

ikke mindst tv-programmet “Du er hvad du spiser„ hvor 

Lene Hansson har hjulpet mange mennesker med en livsstilsomlægning 

i løbet af otte uger. 

NYE SUNDE VANER PÅ OTTE UGER 

“Det er min erfaring, at otte uger er den tid, det tager 

for folk at få en ny vane og integrere den, så det bliver 

naturligt at leve sundt. Det er også den tid, det tager for 

kroppen at udskille de fl este affaldsstoffer efter dårlig livsstil,” 

siger Lene Hansson. 

Sundhed er efter Lene Hanssons mening noget meget 

individuelt: 

“Nogle dyrker meget motion og bliver sunde af det. 

Andre spiser meget sundt. Og nogle går meget op i det 

spirituelle og udstråler ro og harmoni. Det handler om at 

fi nde den sundhed, der passer til én, så man har det godt: 

En sund balance, hvor man får en halv times motion om 

dagen og ellers følger de offi cielle kostråd om at spise 

groft, masser af fi sk og få minimum 600 gram frugt og 

grønt om dagen. Jeg synes dog ikke, det er helt nok for at 

have en god syre-base-balance i kroppen. Der skal et kilo 

frugt og grønt til om dagen. Og så skal vi huske at drikke 

en masse vand, urtete og friske safter.„ 

Lene Hanssons personlige valg er at holde sig fra kød. 

“Jeg lever vegetarisk, men spiser fi sk og skaldyr. Det er 

det rigtige valg for mig, men det er ikke nødvendigvis det 

rigtige for andre.„ 

EN REJSE, DER STARTER MED ÉN SELV 

“For nogle er det en motivation at tænke på, at hvis jeg 

taber 10 kilo, så står jeg der i den fl otte sommerkjole,” 

siger Lene Hansson. 

19

20 

DOMEA LENE HANSSON 

“For andre kan det være at holde et skrækbillede op og 

prøve at forestille sig, hvordan ens liv ser ud om 10 år, hvis 

man forsætter med at leve, som man gør nu. Det er vigtigt 

at få et realistisk syn på, hvordan man gerne vil have 

det, og hvordan man vil se ud. Og så skal der sættes mål 

og en dato på. Det kan for eksempel være, at ‘om seks 

måneder vil jeg have tabt 10 kilo og have mere energi‚.„ 

opfordrer Lene Hansson. 

“Få fat på nogle gode opskrifter og kom i gang. Lav en 

dagbog så du kan følge med i, hvad der sker og blive 

bevidst om det velvære, du vil opleve.„ 

At det skulle være et problem at spise sundt, fordi resten 

af familien ikke er med på idéen om en livsstilsændring, 

afviser Lene Hansson: “Lav den mad du skal lave til dig 

selv og sæt lidt ekstra på bordet: noget pasta og lidt brød. 

Få ungerne til at spise lidt med, men pres dem ikke. De 

skal nok komme med. Det er et spørgsmål om tilvænning 

og de kopierer jo deres forældre. Under alle omstændigheder 

er det en rejse, der starter med én selv.„ 

SUND KOST IFØLGE LENE HANSSON: 

Spis dobbelt så mange basedannende fødevarer som 

syredannende. Frugt, grønt, kartofl er og syrnede mælkeprodukter 

er basedannende. Kød, fi sk, mælk, æg, ris, pasta, 

alkohol, sukker, te og kaffe er syredannende. På www. 

lenehansson.dk er der en oversigt over basedannende 

og syredannende fødevarer. 

Til et hovedmåltid spiser du enten proteiner (f.eks. kylling) 

eller kulhydrater (f.eks. pasta). De øvrige 2/3 skal så 

være basedannende (f.eks. grøntsager). 

Start dagen med at spise frisk frugt og drik frugtsafter. 

Hvis du kan, så spis helst kun frugt helt frem til frokost. 

Lene Hanssons nye bog 

sætter begrebet sygdom 

i et andet lys, end det du 

er vant til at høre og læse 

om. I bogen tager hun 

fat på ti folkesygdomme 

som allergi og diabetes 

og giver anvisninger til, 

hvordan man selv kan 

gøre en forskel med 

kost og motion.

Unik Eg Højglans 

Suveræne salater - bliver til i et suverænt køkken 

Én af Svanes modeller i højglans laminat kombinerer smukt egetræ med køkkenklassikeren hvid. 

Skuffe- og lågefronter har gribelister i eg. Samspillet mellem de to farver og materialer giver et 

spændende og nyt look med kvaliteten i orden. Den håndværksmæssige kvalitet understreges af 

de fingertappede samlinger i egetræsbordpladen. 

Det har længe været tanken, at hver eneste organisation 

og selvstændig boligafdeling skal have sin egen præsentationsside 

på internettet, – en såkaldt lokal hjemmeside. 

Domea har på et tidspunkt besluttet, at de forestår oprettelse 

af en lokal basis hjemmeside for alle og forsyner 

hjemmesiderne med data fra Domeas IT-systemer, så det 

altid er de nyeste systemer, der ligger på hjemmesiden, 

f.eks. information om ejendomme og boliger, bestyrelses 

medlemmer osv. 

Det er tanken, at man lokalt udvider siderne med fotos fra 

aktiviteter eller beboerinfo-sider, hvor man ligger beboer- 

Slip kreativiteten løs 

Line-skuffer i eg mikset med lågefronter 

med hvid laminat og vitrineskabe med 

alurammer og indbyggede spots giver 

et spillevende køkken med dristige 

detaljer. Den smukke og funktionelle 

kogeø har fingertappet gavl og rustfrie 

afsætningsknopper fræset ned i 

brodpladen. Design Eg Hvid er et 

klasseeksempel på, at Svane leverer 

eksklusive og gennemtænkte løsninger. 

Du kan vælge mellem mange andre 

laminater i Svanes designsortiment. 

Lokale hjemmesider på domea.dk 

Vinder af børnekonkurrencen 

i sidste Domea magasin 

Kasper Hansen 

Elbækparken 57 

7080 Børkop 

www.svane.com 

møde referater, husorden, udlejningsregler for beboerlokaler 

mv. ud. 

I dag regner man med, at mere end 80% af danskerne er 

brugere af internettet enten ved egen private PC, på arbejdspladsen 

eller ved at bruge offentlige tilgængelige 

PC'er på biblioteker eller internetcaféer. (prc) 

21

22 

DOMEA PLADS TIL BØRN – LEGEPLADS! 

• Overvægt defi neres som et BMI (Body Mass Index) på 

over 25. (BMI = vægt / højde i meter x højde i meter) 

• Antallet af overvægtige børn i EU skønnes at vokse 

med ca. 400.000 om året 

• Der er mindst 3 millioner svært overvægtige børn i Europa 

• Ca. 25% af de europæiske børn er overvægtige 

• Børn der ser over 1 times tv/spiller over 1 times computerspil 

pr dag, har mere end 3 gange højere risiko for at være 

mellem de 10% fedeste

LEGEPLADS! 

Plads til børn – 

Domea har rettet henvendelse til en række udbydere af inventar og udstyr til legepladser. Jeanette Fich Jespersen fra Kompan Instituttet 

og Morten Søltoft fra Samm-Sall har sagt ja til at give deres syn på ”legepladser med plads til børn” og ”hvordan vælger afdelingsbestyrelsen 

rigtigt første gang. 

Jeanette Fich Jespersen, cand.mag., chef for KOMPAN instituttet skriver: 

I øjeblikket slås politikere, sundhedsforskere og forældre 

over hele verden med det faktum, at alt for mange børn 

er overvægtige. Der sættes ind med kostvejledning og 

vægttræning - og det er alt sammen såre godt. Men tit 

overser man det nemme og nære i sin iver efter at forbedre 

børnenes sundhed: Børn elsker faktisk at bevæge 

sig! Hvis man har et velindrettet legeområde med den 

rigtige beliggenhed, er det stort set umuligt at holde 

børnene væk. Og al den energi, der forbrændes i fri leg 

udenfor, forbrændes med glæde. 

De grønne områder og parker, som fi ndes i vores nærhed, 

er et eldorado for børnenes aktivitet. Det kræver bare, 

at områderne bliver planlagt med en bevidsthed om, at 

de også skal være børnenes. Nærhed er som regel en 

forudsætning for, at børnene må bruge udeområderne. 

I det hele taget viser nærhed sig at være et alment menneskeligt 

princip, hvis man vil fremme brugen af parker 

og grønne områder. Og det er der al mulig grund til at 

gøre. Udover at øge motion, formindsker parker og natur 

også stress og fremmer helbredelsen efter sygdomsforløb. 

Forskning viser, at jo nærmere man bor på parker og 

grønne områder, jo mere bevæger man sig: Hvis mennesker 

bor med under 50 meter til et grønt område, bruger 

de det 3-4 gange om ugen. Hvis der er 300 meter til det 

grønne område, bruger man det 2,7 gange om ugen. 

Men hvis der er 1000 meter til området, bliver det kun 

brugt gennemsnitligt en gang om ugen. De små, grønne 

oaser er altså guld værd for bevægelsen. 

I en australsk undersøgelse viste det sig, at især de 8-12 

åriges motion blev mærkbart forbedret, da man satte et 

par basketballkurve op i et nabolag. Selve opfordringen 

til bevægelse, det at der er et redskab, styrker legen. 

Taler vi om yngre børn, og børn der måske ikke er de 

store sportsmennesker, kan redskaber eller legepladser 

på samme måde opfordre til bevægelse: Faktisk giver det 

at klatre, gynge, vippe, hoppe, balancere osv. et væsentligt 

tilskud til den fysiske aktivitet, som børn skal have 

mini mum 1,5 time af om dagen for at holde sig i form. 

Med de rette højintensive legeredskaber giver legepladsen 

også sved på panden. 

Glæden ved den frie leg er helt grundlæggende for 

børn. Børn har simpelthen ret til at lege, siger FN’s børnekonvention. 

Vi har som voksne pligt til at respektere 

denne ret: Vi skal give børnene plads til og mulighed for 

at bruge den. Ved at lave legeområder, der passer til de 

forskellige aldersgrupper og har et varieret udbud af aktiviteter 

såsom snurre rundt, gynge, klatre, vippe og spille 

boldspil, er man allerede kommet langt. Børnene har et 

sted at være aktive. Og forældrene har et sted, hvor de 

trygt kan lade børnene komme – og måske selv mødes 

indimellem! 

Nærområderne kunne oven i købet planlægges med 

både børn, forældre og andre brugere og på den måde 

blive en del af det fællesskab, der opstår, når mennesker 

føler, at lokalområdet er deres. 

KILDER 

• FN’s børnekonvention, se http://www.unicef.dk/fi les/- 

DUC%20materiale/Børnekonventionen.pdf 

• Landscape planning and stress, Patrik Grahn and Ulrika 

A. Stigsdotter, 2003, Urban Forestry & Urban Greening. 

Vol. 2, pp. 1-18 

• Where do we want to be? Paper no. 11, Supporting 

Documentation for Blue Mountains Our Future, 

Chris Cunningham, 2002 

23

24 

DOMEA PLADS TIL BØRN – LEGEPLADS! 

1gå på kompromis med sikkerheden. Når forældre afl everer 

deres børn, om det er på legepladsen derhjemme eller i 

institutionen, er det essentielt, at forholdene er i orden, og 

at børnene er i sikre omgivelser. Det virker som almen logik, 

men ikke desto mindre sker det jævnligt, at der bliver 

gået lidt på kompromis med netop sikkerheden, og dette 

har i værste fald resulteret i ulykker på legepladsen. Det 

VIGTIGSTE punkt i hele legeplads processen er, at sikkerheden 

er i top. Derfor gør vi også meget ud af altid at have 

sikkerheden i top, både når vi udvikler nye redskaber, men 

også i form af den rådgivning. 

VÆLG RIGTIGT 1. GANG! 

Direktør Morten Søltoft fra Samm-Sall skriver: 

LAD BØRNENE VÆLGE 

Når man køber legeplads, er det vigtigt at huske på, hvem 

brugeren er, hvad kan børnene lide, og hvad har de mest 

gavn af på legepladsen. Der har været en trend i nogle år 

med naturlegepladser, som er smukke at se på, men det 

har desværre vist sig, at legeværdien i visse typer naturlegeredskaber 

ofte har været begrænset. Problemet er, at 

det er de voksne, der køber naturlegepladserne, fordi det 

ser godt ud og måske passer godt ind i området. Fokus 

har været på udseende og helheds indtrykket og ikke på, 

om det var et legeredskab med høj legeværdi for børnene. 

Et nyt legeredskab har selvfølgelig altid nyhedens 

interesse, men hvis børnene ikke kan blive ved med at 

fi nde udfordring på legepladsen, bliver det hurtigt kedeligt, 

og børnene vil søge andre steder hen for at lege eller 

udfordres. Derved mister legepladsen sin værdi som 

samlingspunkt, og en legeplads, der ikke bliver brugt, er 

en dyr investering. Derfor er det vigtigt, at der tænkes i 

legeværdi og optimal indretning af legepladsen allerede 

tidligt i forløbet, når der skal etableres en ny legeplads. 

KROP & MOTORIK 

Det mest naturlige for børn er leg. Leg er som regel lig med 

bevægelse, og bevægelse er lig med motorisk udvikling. 

Og netop bevægelse og motorik er vigtige faktorer, når 

der vælges legeplads. Det er vigtigt at gå efter systemer 

der udfordrer og opfordrer til leg. En vigtig grundpille er, 

at legesystemet kan kombineres på kryds og tværs, samt 

at det er muligt at komme rundt i systemet - også uden 

at røre jorden, - altså ikke bare kravle op og ned leg, men 

også at kunne lege/kravle rundt i systemerne. Hermed opnås 

meget høj legeværdi og stor motorisk udvikling. 

SIKKERHED I BØRNEHØJDE 

Når alt kommer til alt, er den vigtigste ting, når man tænker 

på at etablere eller renovere en legeplads, sikkerheden. 

Ganske simpelt må man på ingen måde føle, at man skal 

DEN RIGTIGE LEVERANDØR 

At vælge leverandør handler ikke kun om prisen for legeredskabet, 

men også om en lang række andre faktorer. Først 

og fremmest er tillid til leverandøren meget vigtig, er det 

en sælger, som bare vil have solgt varen, eller er han mere 

en konsulent og rådgiver med stor viden og kendskab til 

indretningen af legepladsen, og som lytter til ønsker og behov. 

Driftsomkostninger og garanti er to andre vigtige faktorer, 

som man bør være opmærksom på. En billig legeplads 

kan over tid blive et dyrt bekendtskab, hvis den kræver for 

meget løbende vedligeholdelse for at kunne overholde sikkerhedsstandarden 

EN1176, eller hvis garantien kun gælder, 

når f.eks. alle dele af legeredskabet vaskes ned, rengøres, 

og alle stolper skal have olie, også under jordoverfl aden. 

Dermed løber omkostningerne pludselig løbsk, og så er det 

alligevel ikke en billig legeplads. 

En god garanti er ofte et godt tegn på, at leverandøren 

stoler på sit produkt, og at man derved har legeplads i 

mange år frem. Undersøg eventuelt, om leverandøren kan 

tilbyde en service eller vedligeholdelsesaftale, så afdelingen 

derved ikke selv skal sørge for det årlige eftersyn med 

efterspænding og kontrol af legeredskabets tilstand. Det 

kan hurtigt vise sig, at den billigste leverandør på sigt kan 

være den dyreste, så sørg for at se på det samlede billede, 

når der skal investeres i en ny legeplads.

BRUG DIN RÅDERET 

I BOLIGEN 

- OG FÅ ET NYT KØKKEN ELLER BADEVÆRELSE 

FOR UNDER 400 KR. OM MÅNEDEN* 

ALM. BRAND BANK 

Midtermolen 7 · 2100 København Ø 

Telefon 35 47 47 47 

WWW.ALMBRAND.DK 

I din boligafdeling kan I bruge den 

kollektive råderet til at få et attraktivt 

lån - så du fx kan få finansieret et nyt 

køkken. 

Har du brug for 50.000 kr. til et nyt 

køkken eller badeværelse til boligen? 

Så kan du via boligafdelingen 

finansiere det for under 400 kr. om 

måneden i Alm. Brand Bank. Domea 

og din boligafdeling sørger for alt 

det praktiske i forbindelse med 

finansieringen. Det kræver blot en 

beslutning på et afdelingsmøde i 

din boligafdeling. 

Hvis du er i tvivl om råderetten i 

din bolig, kan du kontakte ejendomskontoret. 

De kan fortælle dig, 

om dit ønske til boligen kan omfattes 

af råderetten. 

RING TIL ALM. BRAND BANK PÅ 35 47 47 47 

– OG HØR MERE OM VORES FINANSIERING TIL LEJEBOLIGER 

år 

20 er 

P.S. En ny investering i din lejlighed vil typisk øge boligens værdi. Husk, at du løbende bør 

løbetid 

sikre dig en forsikring, der dækker hele boligens indbo - i Alm. Brand kan du som kunde få 

Lånets 

op til 51% RABAT på dine private forsikringer. * 

ALM. SUND FORNUFT

26 

DOMEA DET MODERNE BAD ANNO 2008 

Det moderne bad 

ANNO 

2008 

Domea har talt med nogle leverandører af inventar til badeværelser og marketingschef Pernille Holst Jensen fra Gustavsberg har sagt ja 

til at komme med tips og idéer til modernisering af badeværelset: 

En fredfyldt oase, et praktisk rum eller en intim oplevelse? 

Baderummet er lige nu det favoritrum i boligen, vi udvi der, 

ombygger og renoverer. Tal viser, at danskerne i dag bruger 

op imod 50 procent fl ere penge på bade-værelserne 

i forhold til for fem år siden! Ligesom køkkenet har skiftet 

funktion er badeværelset i dag ikke bare et klinisk hygiejnerum, 

hvor vi vasker kroppen og forretter vores nødtørft. 

Det er blevet huset eneste private oase og tempel 

for afslapning, selvforkælelse og personlig pleje. Det skal 

være et rart sted at opholde sig enten alene eller måske 

hele familien sammen. 

FØR DU GÅR I GANG 

Netop selvforkælelse og personlig pleje er nøgleordene i 

det moderne badeværelse, så det er vigtigt at forberede 

dig grundigt, inden du går i gang med ombygningen. 

Selvom mange af os drømmer om et privat badetempel 

med alverdens moderne udstyr og plads til spa, damp og 

brus, så kan mindre faktisk gøre det. 

Det anbefales, at man slår koldt vand i blodet, inden man 

går i gang med et nyt baderum, da det er for kompliceret 

et rum at indrette i en håndevending. Der er mange praktiske 

og tekniske aspekter at tage hensyn til. 

Benyt følgende 9 gode råd: 

1. Del baderummet op i tre funktionsområder: et til toiletbesøg, 

et til hele kroppen (det vil sige brusebad og karbad) 

og et til personlig pleje (hænder, tænder og an sigt). 

2. Prøv at tænke på, hvordan de forskellige områder skal 

hænge sammen eller ikke hænge sammen. Måske er I 

mange i familien og har brug for et separat toilet (måske 

endda lavere eller højere)? Hvis I er nødt til at have toilettet 

i baderummet, kan I overveje at bygge en halvvæg, så 

wc’et kan placeres lidt adskilt. Måske er der andre uudnyttede 

steder i huset, der er velegnet til et separat wc? 

Sæt de små grå i sving! 

3. Skal baderummet have badekar eller brusebad – eller 

måske begge dele, hvis der er plads? Hvis I er en stor 

familie og gerne vil undgå kø i baderummet, kan I måske 

også overveje to håndvaske. Eller hvad med et separat 

brusebad til familiens unge (så I andre får jeres i fred)? 

4. Tag udgangspunkt i, hvor stort baderummet er, og 

spørg for eksempel dig selv: Hvor kan jeg skifte ble på 

ba byen? Hvor kan jeg opbevare bleerne? Kunne vi eventuelt 

få plads til en vaskemaskine og en tørretumbler? 

Hvis vi kan, hvordan slipper vi så for at have vasketøj

hængende over badekarret? Tag denne slags overvejelser 

med i plan lægningen af baderummet lige fra begyndelsen. 

5. Husk også belysningen! Et dunkelt eller for skarpt lys 

gør baderumsbesøget trist og kedeligt, så den besøgende 

ikke bliver længere end højst nødvendigt. Brug 

lidt tid på at fi nde de rigtige lamper. Mindst én lampe 

til det overordnede lys og én lampe, der er rettet mod 

ansig tet, er en god tommelfi ngerregel. Det er også en 

god idé at tænke lidt over spejlene. Spejle refl ekterer 

ly set og får rummet til at virke større. 

6. Skal afl øbsinstallationerne fl yttes? Hvis de skal, skal 

afl øbs rørene til wc og håndvask så føres i gulvet eller i 

væggen? Husk, at det oftest er muligt med væg-mon - 

te ret porcelæn, selvom afl øbstilslutningen er i gulvet. 

7. Ventilationen er en af de allervigtigste funktioner i 

bade rummet. En god ventilation – gerne kombineret 

med gulvvarme – tørrer hurtigt rummet og mindsker risikoen 

for fugtskader. 

8. Fugtskader spreder sig hurtigt, så vi anbefaler, at du 

tilkalder en ekspert. Det er alfa og omega, at gulv- og 

11 m² 11 m² 

vægmateriale monteres korrekt. Ikke mindst overgangen 

mellem materialerne. Huller til rørføringer og andre huller 

skal være stabile og tætnes med fugemasse, der er 

specielt beregnet til vådrum. Undgå helst at lave huller 

i vægge, der udsættes for meget vand. Hvis det ikke er 

muligt, bør du vælge den væg, der bliver mindst våd. Og 

sidst, men ikke mindst, skal du lufte ud ofte for yderligere 

at minimere risikoen for fugtskader. 

9. Lyse farver får baderummet til at virke større. De er 

også mest praktiske, fordi støv, sæberester og vandstænk 

syner mindst på lyse farver. En mørk bagvæg gør rummet 

kortere, og et mørkt loft gør rummet lavere. Vandrette linjer 

i udsmykningen, hylder og lignende, får rummet til at 

virke længere og bredere. Det er en god idé at satse på 

tidløse farver på sanitetsporcelænet og fl iserne. Du skulle 

jo nødigt blive træt af dit baderum efter nogle få år, bare 

fordi farverne er blevet umoderne. 

MERE LUFT TIL SMÅ BADEVÆRELSER 

Når man skal indrette et lille badeværelse, er der mange 

ting, der skal gå op i en højere enhed. Det kan være nemt 

at få øje på begrænsningerne frem for mulighederne. For 

hvordan får vi plads til både vask, toilet, brus og måske 

møbel til nødvendig opbevaring, uden at vi skal kante os 

27

28 18 

DOMEA DET MODERNE BAD ANNO 2008 

11 m² 

BADEKAR 

Hvis du gør dit badekar rent, hver gang det er blevet brugt, 

samler der sig ikke så let snavs og kalkafl ej ringer. Anvend 

et mildt og skånsomt rengøringsmiddel, fx et håndopvaskemiddel, 

en blød børste eller svamp, og skyl af med 

håndbruseren. Anvend aldrig slibende rengørings midler, 

ståluld eller svampe med slibeeffekt. Hvis du vil vaske eller 

lægge tøj i blød i badekarret, skal du anvende et mildt 

fi nvaskemiddel, gerne fl ydende. Stærkere vaske- eller 

iblød lægningsmidler kan skade emaljen. Eventuelle misfarvninger 

fjernes med citron eller vinsyre, som fås på apoteket. 

Kom lidt på en fugtig klud og gnid på pletten. Skyl 

grundigt. Har du kalkholdigt vand, som giver kalkpletter, 

fjernes de lettest og mest skånsomt med husholdningseddike, 

der gnides på med en fugtig klud og skylles væk. 

BADERUMSMØBLER 

For baderumsmøbler gælder især én grundregel: Efterlad 

ikke vand på overfl aderne. Tør alt vand bort fra overfl 

aderne. Et mildt rengøringsmiddel og en blød klud er 

tilstrækkeligt ved rengøring. Undgå at placere møbler 

direkte op ad badekar eller brusebad, hvis der ikke er 

ordent lig afskærmning. 

VANDHANER 

Forkromede overfl ader rengøres regelmæssigt og lettest 

med fl ydende rengøringsmidler eller sæbeopløsning. Den 

lakerede (farvede) overfl ade holdes bedst gennem regelmæssig 

rengøring med en blød klud. Til at fjerne kalkpletter 

anvendes fortyndet husholdningseddike og skyl les efter 

med vand. For vedligeholdelse af forgyldte overfl ader gælder 

samme fremgangsmåde. Hvis de forgyldte overfl ader 

er meget beskidte, anvender du et guldrengøringsmiddel. 

Anvend aldrig skuremiddel, ståluld eller rengøringsmidler, 

som er kalkopløsende, sure eller alkoholholdige. 

11 m² 

VEDLIGEHOLDELSE AF BADEVÆRELSE 

BRUSEBAD 

For at holde et brusebad pænt, er det vigtigt med regelmæssig 

rengøring. For at undgå kalkafl ejringer på glasvæggenes 

indersider bør de tørres af med gummiskraber 

eller klud, hver gang brusebadet er blevet anvendt. Til 

mere grundig rengøring anvendes et mildt rengøringsmiddel, 

fx fl ydende opvaskemiddel eller et af de specialrengøringsmidler 

til brusebade, som fås i handlen. 

Glasvæggene rengøres med et almindeligt rengørings - 

middel til vinduespudsning. Anvend aldrig rengøringsmidler 

med slibefunktion. Acetone, syre eller alkoholholdige 

ren gøringsmidler kan også skade glasset. 

SANITET 

Solidt sanitetsporcelæn er et af de letteste materialer at 

holde, men der er ting, som det er værd at tage højde for. 

Brug toiletbørsten ofte, så slipper du for misfarvninger 

i afl øbsbøjningen. Anvend aldrig slibende rengøringsmidler. 

Det skader glasuren i det lange løb. Misfarvninger 

fjernes nemmest med citron- eller vinsyre, der kan købes 

på apoteket. Gnid med en fugtig klud og skyl grundigt. 

Kalkpletter fjernes med almindelig husholdningseddike. 

Opvarmer du eddiken, virker den endnu bedre. Gør du 

ofte porcelænet rent, får snavs og kalk sværere ved at 

bide sig fast. 

Anvend med jævne mellemrum en fugtig klud og et mildt 

rengøringsmiddel til badeværelser. I tilfælde af særlig 

hårdt vand anbefales regelmæssig rengøring med et 

eddikeholdigt rengøringsmiddel. Anvend aldrig skuremiddel, 

skurepulver eller højkoncentrerede afl øbsrensemidler. 

De ridser eller beskadiger keramiske overfl ader.

undt mellem elementerne eller gå så meget på kompromis 

med størrelsen, at det bliver upraktisk? Det gælder 

først og fremmest om at undgå unødvendig spildplads 

og for store produkter, der kræver meget rengøring. 

En række sanitets- og møbelprodukter til badeværelset er 

idag udviklet med det formål at skabe mest mulig friplads 

i små baderum. Produkterne er lidt mindre end standard 

og designet, så de passer ind som puslespils-brikker, hvor 

pladsen er trang. 

NEM PLEJE OG RENGØRING 

Et moderne badeværelse skal også være nemt at gøre rent. 

Med det meget kalkholdige vand i Danmark bliver porcelænet 

nemt mat og grimt at se på, og der skal bruges både 

skrappe rengøringsmidler og knofedt for at holde det pænt 

og skinnende blankt. Moderne sanitetsprodukter fremstillet 

i porcelæn fås i dag med en speciel overfl ade-glasur, 

der sætter en effektiv stopper for indtørrede tandpastaklatter, 

kalk-belægninger og andet irriterende hverdagssnavs. 

VAND- OG ENERGIBESPARENDE PRODUKTER 

Efter en årrække med vandfrådseri og højt forbrug af 

varme, er der fl ere og fl ere tegn på, at danskerne er mere 

bevidste om den skade, vores uhæmmede forbrug volder 

miljøet. Det er derfor ikke kun lækkert design, der står 

øverst på danskernes ønskeseddel, når badeværelset skal 

fornyes eller renoveres. At danskerne for alvor har fået fokus 

på energi- og miljøbesparelser, dokumenteres af en 

undersøgelse om danskernes vandforbrug. Over 90 procent 

er således klar over, at det kan betale sig at spare på 

vandet for at hjælpe miljøet, og 86,5 procent gør selv en 

aktiv indsats for at spare på vandet i deres egen bolig. Et 

reduceret vandforbrug betyder lavere energiforbrug, og 

det gavner både miljøet og pengepungen. 

Foto er venligst udlånt af Bedre Bad. 

4 m² 

4 m² 

Fotos viser forslag til ombygning af badeværelse 

på henholdsvis 4 m² og 11 m². 

29

30 26 

DOMEA BØRNE SJOV 

Farvelæg 

den sjove tegning 

& VIND 

Indsend tegningen til DOMEA, Borgergade 6, Postboks 2138, 1015 København K. 

Mærk kuverten ”Domea magasinet” og deltag i konkurrencen om et gavekort til BR, værdi 300, kr.

30 26 

DOMEA BØRNE SJOV 

Farvelæg 

den sjove tegning 

& VIND 

Indsend tegningen til DOMEA, Borgergade 6, Postboks 2138, 1015 København K. 

Mærk kuverten ”Domea magasinet” og deltag i konkurrencen om et gavekort til BR, værdi 300, kr.

32 

DOMEA SUSHI FOR BEGYNDERE 

SUSHI 

for begyndere

” 

” 

Mai Kim Rosasco 

Sushi rammer lige ind i tidens ånd med 

fokus på sund livsstil. Kombinationen af 

rå fi sk, ris og grøntsager er samtidig en 

fryd for øjet. 

33

34 

DOMEA SUSHI FOR BEGYNDERE 


Sushi er blevet en populær spise blandt danskerne, og 

derfor skyder sushirestauranter op rundt omkring i landet. 

Louise Ertman startede for fem år siden en sushibar 

i Køben havn med navnet Letz Sushi. Hun oplever, at det 

er alle aldersgrupper, der spiser sushi: “Vi har både børn, 

teenagere, voksne og også pensionister, der kommer i 

vores forretninger,” fortæller Louise Ertman. 

JAPANSK FASTFOOD 

Sushi’ens aner skal fi ndes i Kina, hvor fi sk for fl ere hund rede 

år siden blev konserveret i gærende ris. På den tid blev risen 

kasseret, når fi sken var spist. Senere tog Japan erne idéen til 

sig, og i 1800-tallet opstod det, vi i dag betrag ter som sushi. 

Allerede dengang var det en spise, som for japanerne er, 

hvad burgeren er for amerikanerne: billig fastfood. 

Den sushi, vi nyder i den vestlige verden, er dog på mange 

måder forskellig fra den japanske. Mai Kim Rosasco, der 

er daglig leder hos Letz Sushi, fortæller, at japanerne er til 

det mere specielle: 

“I Japan spiser de mest nigiri-sushi, og de vil meget gerne 

have skind på fi sken eller udskæringer med indvolde. I 

vesten er maki-rullerne de mest populære, og der bruges 

ingredienser som fl ødeost og kylling, der er meget langt 

fra den oprindelige japanske sushi.„ 

HEMMELIGE OPSKRIFTER 

Su betyder eddike, shi er det japanske ord for ris, og 

hoved ingrediensen i sushi er netop eddikemarinerede ris. 

Risene er en særlig japansk type, hvor kornene er kortere 

og mere buttede end de fl este andre arter. Risene marineres 

i sushisu, der er en blanding af riseddike, salt og 

sukker. Ifølge Mai Kim Rosasco, er det de marinerede ris, 

som gør forskellen på god og mindre god sushi: 

“Det er en møjsommelig proces at tilberede risene. De 

skal først vaskes forsigtigt, så de sarte riskorn ikke knækker 

og derefter koges og marineres. Sushisu blandingen 

er forskellig fra restaurant til restaurant, og opskrifterne 

hemmelige.„ Risene bruges både til nigiri og maki-ruller. 

Nigiri er små, afl ange risboller, der formes i hånden og 

toppes med et stykke rå fi sk. Der kan dog også bruges for 

eksempel omelet, tofu eller avocado. 

Menukortet har typisk fl ere forskellige typer af maki-ruller. 

Fælles er dog, at ris og mørkegrøn nori-tang rulles omkring 

fi sk, grøntsager, kød eller den lokale sushibars helt 

egen kreation.

” 

Su betyder eddike, shi er det japanske 

ord for ris, og hovedingrediensen i sushi 

er netop eddikemarinerede ris. 

” 

Nori-tangen dyrkes i farme på havet, hvorefter den bliver 

tørret og presset til tynde plader. 

Nori er rig på både mineraler og vitaminer. Fisk, der er en 

af hovedbestanddelene i de fl este typer sushi, er godt for 

helbredet på grund af det høje indhold af de vigtige 

omega-fedtsyrer. 

Sushi er generelt relativ kalorielet, hvis man undgår de varianter, 

der indeholder mayonnaise og fl ødeost. De fl este 

sushibarer tilbyder også sashimi, der er mundrette stykker 

af rå fi sk, som kan serveres med grøntsager til. Et alternativ, 

der er sundt og samtidig fattigt på kulhydrater. 

MED SOJA OG PINDE 

De fl este danskere spiser sushi med spisepinde. I Japan 

derimod er det meget almindeligt, at nigiri indtages med 

fi ngrene. Sushi’en dyppes i soja, rørt op med lidt wasabi, 

inden den spises. Wasabi er en stærk japansk peberrod, 

med en fl ot irgrøn farve, der i gamle dage blev tilsat 

fi s ken, fordi den virker bakteriedræbende. I dag bruges 

wasabi udelukkende for smagens skyld. Al fi sk, der bruges 

til fremstilling af sushi, bliver frosset ned til -20 grader 

for at dræbe eventuelle bakterier. Sushi bliver også 

serveret med syltet ingefær kaldet gari. Ingefæren spises 

mellem de forskellige typer af sushi for at rense ganen og 

gøre klar til nye smagsoplevelser. 

Mai Kim Rosasco spiser selv sushi 2-3 gange om ugen: 

“Jeg spiser mest nigiri, og for tiden er laks med hvidløg 

min favorit. Jeg foretrækker at spise sushi uden soja og 

wasabi, fordi jeg på den måde bedre kan smage de forskellige 

ingredienser.„ 

Nigiri: 

Risboller med rå fi sk på toppen. Der fi ndes 

også nigiri med tofu, omelet og avocado. 

Nigiri kan tilsættes for eksempel hvidløg eller 

wasabi, der er japansk peberrod, for at give 

ekstra smag. 

Hosomaki: 

Små ruller med én slags fyld samt ris og yderst 

et tyndt lag nori-tang. Der fi ndes varianter 

med grøntsager som agurk og avocado og 

varianter med fi sk som tun, tigerrejer og laks. 

Futomaki: 

Store ruller med utallige kombinationer af 

fyld. De fl este er en kombination af grønt sager 

og rå fi sk. Der fi ndes også varianter med kød 

samt fl ødeost og japansk mayonnaise. 

Uramaki: 

Også kaldet inside-out maki fordi risene her er 

yderst og nori-tangen inderst omkring fyldet. 

Ligesom med futomaki er det fantasien, der 

sætter grænsen med hensyn til fyldet i rullen. 

Yderst på uramaki er der ofte brugt rogn eller 

sesamfrø, der både pynter og giver en ekstra 

smagsdimension. 

35

36 

DOMEA VIN OG DRUER 

ØKOLOGI OG VIN 

Ved produktion af vin, lavet efter økologiske metoder, 

skal man kigge på, om den kommer fra et område, hvor 

der er relativt tørt, og hvor der ikke er meget fugt, som vil 

betyde, at man skal sprøjte mod meldug, råd o.l. Regioner 

som Syd Frankrig, Spanien, Chile m.fl . er gode valg, 

når man skal udvælge en økologisk vin. 

En økologisk producent skal forvente en mindre produktion 

end ved konventionel produktion og i visse tilfælde 

helt at miste sin høst. 

Alternativet er IP (integreret produktion), som går ud på, 

at man bruger færrest mulige kemikalier, og kun når det 

er absolut nødvendigt. De bedste producenter bruger 

andre metoder, som at pløje eller harve imellem rækkerne, 

og bruger afgrøder, der dækker jorden, og som 

absorberer overskydende kvælstof fra jorden, så det 

ikke går i grundvandet. I Chile benytter man f.eks. også 

spinde mider samt mariehøns til at udrydde bladlus. Man 

ser også udnyttelse af skadedyrenes seksuelle duftstoffer, 

som betyder, at hannen ikke kan fi nde hunden, og formere 

sig m.v. 

Hvad er så gevinsten? Ja først og fremmest miljøet, der spares 

for produktion og afskaffelse af skadedyrsbekæmpelses 

midler. Grundvandet vil heller ikke blive tilført gødningsstoffer 

m.v., og vinens kvalitet vil samtidig blive renere og 

bedre, og jo - nu kommer det bedste ved IP (integreret 

produktion), od et er, at prisen sågar kan blive lavere, da 

man sparer penge til sprøjtning samt sprøjtemidler! 

VIN ER SUNDT SIGER MAN - ? 

Ja, men man skal begrænse mængden til det af sundhedsstyrelsen 

fastsatte maksimum, som for mænd er 21 

” 

Igennem de mange år hvor danskerne har lært 

at drikke vin, stiger interessen også for viden 

om vinen, lande, områder, druesorter mv. 

VIN & 

DRUER 

genstande om ugen og for kvinder 14 genstande om 

ugen. Vær opmærksom på, at visse former for medicin 

ikke bør blandes med alkohol. Er du under 18 år eller ammer, 

bør du kun drikke meget lidt! 

Drik kun maks. 5 genstande om dagen, da det kan øge 

risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme, og for ulykker 

og skader. 

En genstand er 12 gram (1,5 cl) ren alkohol. Som tommelfi 

ngerregel kan du regne med, at der er én genstand i: 

- 1 almindelig øl (33 cl) 

- 1 glas vin (12 cl) 

- 1 glas hedvin (8 cl) 

- 1 glas spiritus (4 cl) 

Du kan selv beregne antallet af genstande i en fl aske. 

Formlen ser således ud: 

Antal cl. x alkoholprocent 

100 x 1,5 

= antal genstande 

Hvis fl asken er på 75 cl, passer tallene så godt sammen, at 

man kan nøjes med at tage alkoholprocenten og dividere 

med 2. En fl aske vin med 12% alkohol indeholder således 

12:2 = 6 genstande. 

Kvalitet er lig med, at man konsumerer mindre mængder, 

i den forstand, at jo bedre en vin er, jo mindre drikker 

man automatisk, fordi vinen p.g.a. bl.a. tørstofi ndhold 

m.v. “fylder„ meget. 

Husk at lade bilen stå, hvis du er i tvivl, om du har drukket 

mere end du må. 

”

Der tages forbehold for udsolgte varer, ændring af årgang samt force majure 

Slip for besværet med at slæbe vinen hjem 

VI LEVERER DIREKTE 

TIL DIN HOVEDDØR 

vipwine.dk 

Kun til Domeas beboere. Spar op til 25% 

Vipwine.dk prøver at fi nde frem til de lande og vinområder, der yder en god kvalitet til en rimelig pris. Hjemmesiden 

er speciel på den måde, at vinene, som vi nøje har udvalgt sammen med vores samarbejdspartner, og som dækker 

stort set hele den del af verden, hvor der dyrkes vin - fra Kina til Sydamerika, kun sælges til Domeas beboere. 

Minimum køb: én kasse med seks fl asker. 

Domeas lejere 

Vipwine.dk er forbeholdt lejere hos Domea, og vil blive udviklet løbende med nye 

vine hver måned. 

”Le Roselle” Ripasso Valipolicella Classico Superiore 2005 

Et relativt høj aldersgennemsnit (20-25 år) bidrager med 

større koncentration og lavere udbytte per hektar. Høsten 

blev foretaget manuelt i midten af oktober 2004 med traditionel 

gæring på skallerne fra Amaroneproduktion (Ripasso) 

i endnu knap 3 uger, for derved at ekstrahere mere farve, 

sødme og aroma. 

Normalpris pr. fl aske kr. 92,- 

Pris ved køb af 6 fl asker kr. 420,- 

TreViniPrimo. Merlot – Primitivo. IGT Tarantino 

”MÅNEDENS VIN” I PENGE & PRIVAT ØKONOMI, AUGUST 2005. 

PANELETS VURDERING, 101 KR 

Vinen er vinifi ceret traditionelt og med anvendelse af moderne 

teknologi, og ca. 40% af vinen lagres 6. mdr. på fade af 

fransk og amerikansk egetræ, mens den resterende del forbliver 

uden fadlagring, og bevarer de primære frugtaromaer. 

Resultatet er en mørk, tæt og blød fusion af kraft og elegance 

fra de to anvendte druer, hvor Merlot-druen bløder den 

rustikke Primitivo karaktér op i en personlig og drikkevenlig 

smagsstil, hvor frugten fremstår moden, og drueidentiteten er 

bevaret, afsluttet af en fyldig og fl øjsblød afslutning. 



Basilisk Shiraz-Mourvèdre. Central Victoria 2006 

Basilisk er således en særdeles charmerende vin med stor smagfylde 

og intens frugtighed, men modsat mange af sine landsmænd, 

bevarer den et friskt fokus, og er ikke uden elegance! 

Madmæssigt ville gode matches være saftige kødretter, 

fyldige gryderetter og alt godt fra grillen. Den anbefalede 

serveringstemperatur er omkring 16°, dvs. noget under moderne 

stuetemperatur. 

Vinen er forsynet med skruelåg, som holder vinen frisk. 



Du bestiller på nettet 

vipwine.dk 

Der følger du instruktionen. 

Det er nemt og enkelt. 

Har du ikke internet kan 

du ringe og bestille 

på tlf. 70 272 275 

Luis Felipe Edwards Carménère 

Reserva Colchagua Valley 

Omkring den lille landsby Nanchagua i 

topkvalitetsområdet Colchagua Valley fi nder 

vi Luis Felipe Edwards’ ca. 200 hektar 

vinmarker. Efter mange år som succesrig 

frugtavler, besluttede Luis Felipe Edwards 

sig i slutningen af 1970’erne for, at reetablere 

eksisterende vinmarker med 

meget gamle vinstokke, og begyndte 

at opbygge vinifi kationsfaciliteter og 

lagringskældre. Indtil 1993 solgte 

familien sine vine til andre chilenske 

vinhuse, hvorefter man langsomt 

startede med eksport under 

eget navn og etiket. 

Under kyndig vejledning af winemaker 

Mike Farmilo og Brian Light 

fra australske Penfold’s, og Gilbert 

Rokvam fra Château Lafi te Rothschild, 

er vinen et harmonisk ægteskab mellem 

fransk og oversøisk stil – og i en kvalitet, 

der imponerer selv kræsne vinkendere. 

I mange år troede vinavlerne i Chile, at deres 

Carmenère (eller Gran Vidura) var lig med 

Merlot-druen, indtil DNA-tests afslørede druens 

egentlige type, som oprindeligt var en temmelig 

udbredt, men lavproduktiv Médoc-drue. Carmenére 

har Merlot-druens intensitet farve og frugt, men med 

et mere urteagtigt præg og toner af ristet sødme, chokolade 

og et strejf vanille, som er typisk for netop denne 

drue. Vinen er vinifi ceret traditionelt og uden efterfølgende 

stabilisering og kuldebehandling, ligesom vinen ej heller er 

fi ltreret inden tapningen, hvorfor et let, naturligt bundfald opbygges 

under fl askelagringen. 

Dette er en glimrende ledsager til mellemkraftige retter eller oste 

og er ganske enkelt obligatorisk i et chilensk smagnings-repetoire! 


Pris ved køb af 6 fl asker kr. 420,-

38 

DOMEA KURSER 

Kurser for 

ejendomsfunktionærer og bestyrelsesmedlemmer 2008 

Domeas ca. 60.000 beboere stiller hver dag store krav til 

ejendomsfunktionærerne, som alle er dygtige servicemedarbejdere 

og hver dag yder en professionel indsats i 

de 650 lokale afdelinger. De har daglig kontakt til mange 

af beboerne og et tæt samarbejde med de valgte afdelingsbestyrelser. 

Domea etablerer i år en ejendomsfunktionærskole for 

de 450 lokalt ansatte ejendomsfunktionærer og ejendomsmestre. 

Formålet med skolen er at kunne tilbyde en 

række kurser, som kan udvikle og øge personlige kompetencer, 

f. eks: 

• Opfølgningskursus i brand og sikkerhed samt 

førstehjælp 

• Synskursus 

• Sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø 

• Beskæringskursus 

• Kursus i ukrudtsbekæmpelse 

• Brug af værktøj som f.eks. motorsav 

• Legepladssikkerhed 

• Renholdelse af bygninger 

• Konfl ikthåndtering 

• Boligsociale opgaver 

• Grundlæggende edb-kurser 

• Sprogkurser 

KURSER FOR BESTYRELSESMEDLEMMER I 2008 

Ca. 1.600 bestyrelsesmedlemmer er med til at varetage 

beboernes interesser i boligafdelingerne. Gennem de 

seneste år har der været problemer med at rekruttere 

nye bestyrelsesmedlemmer i mange afdelinger. I nogle 

tilfælde er årsagen for ringe kendskab til hvad bestyrelsesarbejdet 

går ud på, og hvordan opgaverne løses. 

Domea tilbyder også i 2008 en række kurser for nyvalgte 

bestyrelsesmedlemmer. Introkursus for afdelingsbestyrelser 

giver de nyvalgte indsigt i de grundlæggende ting, 

som er vigtige for at kunne arbejde i en afdelingsbestyrelse. 

Kurserne kan også anvendes af bestyrelsesmedlemmer, 

som har behov for at få genopfrisket regelsættet 

for beboerdemokratiets opbygning m.v. Der tilbydes 

også kurser med titlen ”Gennemførelse af et afdelingsmøde” 

– her gives inspiration til gennemførelse af afdelingsmøder. 

Et tredje kursus med titlen ”Mødeteknik og 

mødeledelse” hvor bl.a. dirigentens rolle gennemgås og, 

hvad der skal gøres efter et afdelingsmøde mht. referater, 

beslutninger o. lign. 

Udpegede web-redaktører tilbydes kurser for at kunne 

forbedre afdelingens hjemmeside. Bestyrelsesmedlemmer 

tilbydes kurser om brugen af DomeaWeb på Internettet, 

hvor afdelingsbestyrelsen kan indhente opdaterede 

informationer om afdelingens regnskab m.v. 

(prc)

38 

DOMEA KURSER 

Kurser for 

ejendomsfunktionærer og bestyrelsesmedlemmer 2008 

Domeas ca. 60.000 beboere stiller hver dag store krav til 

ejendomsfunktionærerne, som alle er dygtige servicemedarbejdere 

og hver dag yder en professionel indsats i 

de 650 lokale afdelinger. De har daglig kontakt til mange 

af beboerne og et tæt samarbejde med de valgte afdelingsbestyrelser. 

Domea etablerer i år en ejendomsfunktionærskole for 

de 450 lokalt ansatte ejendomsfunktionærer og ejendomsmestre. 

Formålet med skolen er at kunne tilbyde en 

række kurser, som kan udvikle og øge personlige kompetencer, 

f. eks: 

• Opfølgningskursus i brand og sikkerhed samt 

førstehjælp 

• Synskursus 

• Sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø 

• Beskæringskursus 

• Kursus i ukrudtsbekæmpelse 

• Brug af værktøj som f.eks. motorsav 

• Legepladssikkerhed 

• Renholdelse af bygninger 

• Konfl ikthåndtering 

• Boligsociale opgaver 

• Grundlæggende edb-kurser 

• Sprogkurser 

KURSER FOR BESTYRELSESMEDLEMMER I 2008 

Ca. 1.600 bestyrelsesmedlemmer er med til at varetage 

beboernes interesser i boligafdelingerne. Gennem de 

seneste år har der været problemer med at rekruttere 

nye bestyrelsesmedlemmer i mange afdelinger. I nogle 

tilfælde er årsagen for ringe kendskab til hvad bestyrelsesarbejdet 

går ud på, og hvordan opgaverne løses. 

Domea tilbyder også i 2008 en række kurser for nyvalgte 

bestyrelsesmedlemmer. Introkursus for afdelingsbestyrelser 

giver de nyvalgte indsigt i de grundlæggende ting, 

som er vigtige for at kunne arbejde i en afdelingsbestyrelse. 

Kurserne kan også anvendes af bestyrelsesmedlemmer, 

som har behov for at få genopfrisket regelsættet 

for beboerdemokratiets opbygning m.v. Der tilbydes 

også kurser med titlen ”Gennemførelse af et afdelingsmøde” 

– her gives inspiration til gennemførelse af afdelingsmøder. 

Et tredje kursus med titlen ”Mødeteknik og 

mødeledelse” hvor bl.a. dirigentens rolle gennemgås og, 

hvad der skal gøres efter et afdelingsmøde mht. referater, 

beslutninger o. lign. 

Udpegede web-redaktører tilbydes kurser for at kunne 

forbedre afdelingens hjemmeside. Bestyrelsesmedlemmer 

tilbydes kurser om brugen af DomeaWeb på Internettet, 

hvor afdelingsbestyrelsen kan indhente opdaterede 

informationer om afdelingens regnskab m.v. 

(prc)

40 

DOMEA CHRIS MACDONALD 

ELSK

DIN KROP! 

41

42 


Han var indpiskeren på chokoladefabrikken, 

og senest har han inspireret undervisningsministeren 

til at sætte fi tness på skoleskemaet. 

Chris MacDonald er hele Danmarks sundhedscoach, 

og han synes, vi skal tage os bedre af vores krop. 


Den karakteristiske accent og en hang til engelske slogans afslører, at han er vaskeægte 

amerikaner. Chris MacDonald tog den lange rejse til Danmark for otte år siden. 

Det var en dansk pige og en studieplads, der fi k ham over Atlanten. På Københavns 

Universitetet fortsatte han sine studier i idrætsvidenskab og ernæring. Sport er for Chris 

MacDonald meget mere end teorier i en lærebog - det er hans hjerteblod: Hjemme i 

Seattle var han engageret i både svømning, løb, brydning og roning. I dag står den mest 

på fi tness, løb og cykling. 

Chris MacDonald er en af frontløberne på den sundhedsbølge, der skyller ind over Danmark, 

og som har gjort ham til en efterspurgt coach, foredragsholder, skribent og vært for 

tv-programmer om sundhed. 

SUNDHED I BALANCE 

”For mig handler sundhed om at have det så godt som muligt. Sundhed handler om energi. 

Sundhed ER energi, og dét der gør alt andet muligt.” Siger Chris MacDonald med eftertryk. 

I sit arbejde med sig selv og andre tager han udgangspunkt i sundhedshjulet, som omfatter de 

fi re områder, der påvirker vores energi: mentalitet; ernæring; motion og restitution. For at opnå 

en sund livsstil med masser af energi, er det vigtigt at gøre en aktiv og balanceret indsats på 

alle fi re områder. Chris MacDonald mener, at det mentale område måske er det allervigtigste i 

forhold til at opnå et sundt liv: 

”Den måde vi tænker på, og den viden vi har, er afgørende for, hvor stor handlekraft vi har. 

Viden skal gøre det muligt for os at tage de bedste beslutninger, i forhold til det liv vi ønsker 

at opnå” siger Chris MacDonald. 

Vi har brug for viden om, hvordan vi motiverer os selv, hvordan vi bør bruge vores krop og 

ikke mindst, hvilken ernæring, der skal til for at gøre os og sprængfyldte med energi. 

”I dag ved vi, at hvad vi propper i munden påvirker vores fysik, energi, humør og psykologi. 

De otte offi cielle kostråd er et fundament, men ikke nødvendigvis den optimale opskrift 

til at få mest mulig energi. Der er en masse ny viden i dag omkring ’super foods’, der er 

fødevarer, som udover at give kroppen energi, vitaminer og mineraler også kan forebygge 

sygdom,” siger Chris MacDonald. 

”Super foods” er hverken klonede eller gensplejsede, men derimod helt almindelige 

fødevarer, som fi ndes i supermarkedet og er for eksempel blåbær, spinat, 

broccoli, tomater, fuldkorn og valnødder. 

Det tredje område i Chris MacDonalds sundhedshjul er træning: 

”Bevægelse skaber energi. Jo bedre fysisk form du er i, jo mere energi 

kan du skabe. Kroppen er det mest fantastiske værktøj, du nogensinde 

vil komme til at eje. Mange danskere kan ikke lide deres krop og 

gemmer den væk. De lytter heller ikke til kroppens behov for bevægelse. 

Uanset om man er muskuløs eller ej, så er kroppen 

skabt til bevægelse. Hvis vi ikke giver kroppen bevægelse, 

så svigter vi den. Ikke kun fordi vi siger til kroppen ’du 

er grim’, men vi siger også ’du får ikke lov til at gøre 

det, som er det vigtigste for dig’.” pointerer Chris 

MacDonald. 

Han mener også, at kroppen i høj grad 

bestemmer vores mentale velbefi 

ndende:

”Jeg plejer at sige ’strong body – strong mind’ (stærk krop 

– stærk psyke). Der er en klar yin-yang mellem kroppen og 

hjernen.” 

Det sidste område i sundhedshjulet er søvn og restitution: 

”Vi undervurderer, hvor vigtig søvn er. Alle som har små 

børn kan fortælle, hvor lidt energi man har, hvis man 

ikke får nok søvn. For 30-40 år siden sov danskerne 

8,5 - 9 timer hver nat. I dag er vi tæt på 6,5 time. Det 

er ikke nok. Mange mennesker er fanget i en ond cirkel 

med job, børn og fritidsaktiviteter, der ikke giver plads 

til nok søvn, og det betyder, at vi er mindre produktive.” 

siger Chris MacDonald. 

SÆT REALISTISKE MÅL 

I 2005 tog Chris MacDonald den ultimative personlige 

udfordring op og vandt en sølvmedalje i Race Across 

America. Et cykelløb som sportskommentatorer kalder 

verdens hårdeste. Deltagerne skal i løbet af otte dage 

tilbagelægge en strækning på 5.000 kilometer – en strabadserende 

tur på tværs af det amerikanske kontinent. 

Alligevel opfordrer han til at sætte små og realistiske mål, 

når det handler om at ændre livsstil: 

”Identifi cer hvad du vil gøre anderledes og skriv det ned. 

Ved at skrive det ned, bliver det konkret og ikke bare tanker. 

Og så kom i gang! Det er vigtigt bare at starte, men 

forpligt dig selv til noget. Det kan for eksempel være en ti 

dages udfordring, hvor du går 15 minutter hver dag efter 

arbejde: 7,5 minut ud og 7,5 minut hjem. Få en succesoplevelse 

med det. Derefter skal du sætte nye mål og måske 

lægge et ekstra lag på: Det kan være, at ændre lidt ved 

kosten eller gå i seng en halv time tidligere. Men jeg tror, 

det er vigtigt at brække det op i små bidder. Hvis man 

starter med at sige: ’Jeg vil motionere 3 x 45 minutter om 

ugen’ og ikke har været i gang med motion tidligere, så 

er det meget ambitiøst. Chancen for at knække halsen 

undervejs er stor. ” 

STOR ENERGI – HØJT HUMØR 

Når Chris MacDonald lægger så megen vægt på netop 

energi, så er det fordi, han ser det som nøglen til det gode liv: 

”Der er en direkte sammenhæng mellem energi og humør. 

Lav energi giver dårligt humør. Høj energi giver højt 

humør. Hvis du har stor energi og højt humør, så har du 

det godt. Og det må være det, sundhed handler om.” 

Selv får Chris MacDonald et energikick af at hjælpe andre 

på vej til et sundere og bedre liv: 

”Det er fantastisk at blive god til at inspirere andre. Når jeg 

får tilbagemeldinger fra mennesker, der siger ’hold da op, jeg 

har fået det meget bedre’. Det gør et stort indtryk på mig.” 

43

44 


SÅDAN KOMMER DU I GANG: 

1. Find ud af, hvad du vil lave om på. 

Brug evt. testen på www.chrismacdonald.dk. 

2. Sæt realistiske mål og skriv dem ned. Det skal være konkret. 

Eksempel: Jeg vil gå en tur på 15 minutter hver dag efter arbejde. 

3. Kom i gang! Og få en succesoplevelse 

4. Sæt nye mål når de første mål er nået. 

TEST DIG SELV: 

Har du lyst til at se, om din indsats for sundhed er afbalanceret så klik 

ind på www.chrismacdonald.dk 

Under punktet ”tegn dit sundhedshjul” fi nder du en gratis test, der kan 

hjælpe dig til at vurdere din tilstand på de fi re energiskabende områder: 

mentalitet, træning, kost og restitution.

Benyt råderetten - JKE Design tilbyder Dem: 

30% rabat 

Frit valg 

- i Danmarks største 

sortimentet! 

www.jke-design.dk 

Aalborg/St. Ajstrup: 98 35 53 11 

Bramming: 75 10 16 00 

Brønderslev: 96 46 46 20 

Frederiksberg: 33 31 86 00 

Grenå: 86 32 18 00 

Helsingør: 49 22 22 44 

Hjørring: 98 92 29 99 

Hobro: 98 52 58 00 

Holbæk: 59 43 00 80 

Holstebro: 97 42 18 01 

Horsens: 75 60 24 10 

Hillerød: 48 77 01 00 

Kolding: 76 32 26 00 

Køge: 72 10 00 97 

Lyngby: 44 61 28 00 

Næstved: 55 72 41 00 

Nykøbing Falster: 54 85 94 01 

Odder: 86 54 10 20 

Ringsted: 57 61 27 97 

Roskilde: 46 34 11 15 

Silkeborg: 86 81 70 75 

Slagelse: 58 50 40 05 

Thisted: 96 19 52 00 

Vejle: 75 82 40 45 

Viborg: 72 40 62 99 

Vojens/Hammelev: 74 50 70 44 

Århus: 86 75 20 70 

Vores service omfatter: 

• Opmåling af JKE konsulent. 

• JKE montageafdeling tilbyder totalløsninger, 

som kan omfatte snedker, 

VVS, elektriker, maler og murer. 

• Tidsplan på hele projektet. 

• Færdigsamlet skabe. 

• Levering på Deres adresse. 

- et valg af muligheder

46 

DOMEA DIGITALE SIGNALER 

Synligt bedre billede 

med digitale signaler 

Danmark er ved at gå over til digitale 

signaler, og det giver mulighed for at se 

fjernsyn på helt nye måder 

I dag får ca. 1,7 mill husstande tv via kabel eller fællesantenne. 

Domea har talt med YouSee og Viasat om 

deres syn på Digitalt kabel-tv. 

YOUSEE (TIDLIGERE TDC): 

Bedre billedkvalitet og bedre lyd med digitale signaler – 

især hvis man har en fl adskærm. Det er umiddelbart de 

fordele, som er nemmest at få øje på, hvis man går over 

til digitale signaler, men der er mange andre muligheder, 

oplyser Mads Aude. 

Grundlaget for at tale om de digitale signaler er, at regeringen 

har indgået et medieforlig, der medfører, at de 

analoge signaler skal være erstattet af digitale signaler 

ved udgangen af 2009. For de enkelte forbrugere betyder 

overgangen fra analogt tv til digitalt tv en investering i nyt 

udstyr, der som minimum kan omforme de digitale signaler 

til et signal, som eksisterende analoge tv-apparater 

kan vise. Den digitale boks gør det muligt at få interaktive 

tjenester og større valgfrihed gennem for eksempel Digitalt 

kabel-tv. 

Desuden er danskerne for alvor ved at skifte deres billedrørsfjernsyn 

ud med fl adskærme. Men mange bliver 

overraskede over, at billedkvaliteten ikke lever op til forventningerne, 

når de kommer til at se fjernsyn. Fladskærmene 

er gode til at vise digitale signaler fra dvd, men de 

analoge tv-signaler har ikke den skarpe kvalitet. Med en 

digital boks kan fl adskærmen nyde godt af de digitale 

signaler, og det gør billedkvaliteten synligt bedre. 

DET ANALOGE SLUKKER I 2009 

Ved udgangen af 2009 går man over til at sende digitalt 

via DTT-nettet. Det er navnet på den nye digitale teknologi, 

der gør det muligt at sende og modtage digitale 

tv-signaler via almindelige antenner, som den enkelte 

forbruger kan modtage via en digital dekoder. Hvilke 

kanaler, der skal vises via DTT, bliver bestemt af såkaldt 

”gatekeeper”. Gatekeeperen får mulighed for at udbyde 

betalings-tv ved at kryptere kanalerne, men er samtidig 

forpligtet til at sammensætte et varieret kanaludbud, der 

skal omfatte en nyetableret historie/børnekanal fra DR, 

nabolands tv, lokale/regionale udsendelser og transmissioner 

fra Folketinget. Man vil fortsat levere analogt tv i 

mange år fremover, også efter 2009. Mange husstande 

vil have tv-apparater (ikke mindst som skærm to eller tre), 

hvor et analogt signal med fordel kan modtages. 

MASSER AF DIGITAL VALGFRIHED 

Overgangen til digitale signaler betyder, at det bliver muligt 

for kanaldistributørerne at give kunderne større valgfrihed 

til at sammensætte deres egne tv-pakker. 

En anden spændende mulighed med de digitale signaler 

er video on demand-tjenester. I stedet for at leje en dvdfi 

lm, lejer man en fi lm via fjernsynet med sin fjernbetjening, 

og kan se fi lmen, så mange gange man vil over 

24 timer. 

You See vil bl.a. tilbyde ”YouSee’s StartForfra”, der giver 

valgfrihed. Nu er det slut med at ærgre sig over, at man 

er kommet for sent ind i fi lmen, nyhedsudsendelsen eller 

fodboldkampen. I hvert fald hvis man når at tænde 

sit fjernsyn, inden programmet er slut. Med enkelte tryk 

på fjernbetjeningen kan man nemlig ‘nulstille’ en igangværende 

udsendelse og starte den forfra. Den digitale 

fjernsynsverden bliver fyldt med spændende muligheder 

for seerne, der får noget at bruge den nye fl adskærm og 

de bedre signaler til. 

VIASATS LØSNING TIL HELE HUSET 

Viasat har siden 2000 sendt sit TV-signal digitalt via satellit, 

men mange har indtil videre valgt kun at have det digitale 

TV-signal til et fjernsyn i husstanden – husstandens 

andre fjernsyn har været dækket af tag- eller stueantenne, 

og det er som sagt ikke tilstrækkeligt, når vi passerer d. 

1. november 2009, oplyser Kirstine Rasmussen. En digital 

løsning til alle fjernsyn er heldigvis tilgængelig hos Viasat. 

Konceptet hedder ViasatHeleHuset, og er i princippet en 

digital forsikring, som betyder, at man er fri for at bekymre 

sig om slukning af det analoge TV-signal. ViasatHeleHuset 

er som navnet angiver en mulighed for at få Viasats 

TV-kanaler på de andre fjernsyn i husstanden. Det kræver 

dog endnu en parabolmodtager/digital TV-boks og 

abonnement for at se TV-kanalerne. 

Vælger man ViasatsPlus boxen får man tilmed en harddiskmodtager 

som en del af den digitale TV-boks. Den giver en 

masse fl eksibilitet, idet man kan optage sine yndlingsprogrammer, 

sætte på pause eller spole midt i programmerne 

– en af de mange fordele ved den digitale TV-verden. 

Den digitale verden betyder også EPG – en forkortelse 

for elektronisk program guide, som giver den enkelte et 

fuldstændig overblik over TV-programmerne, der vises på 

de enkelte kanaler.

TEKNISKE DETALJER OM DIGITALE SIGNALER 

Det digitale signal er af bedre kvalitet end det analoge 

signal, med synligt bedre billed- og lydkvalitet til følge. 

Signalerne sendes i dag ud både digitalt og analogt på 

fi berkabler og koaksialkabler. Det vil sige, at alle hjem 

både modtager analoge- og digitale signaler, men det 

er kun, hvis man har en digital boks, at man kan se de 

digitale signaler. 

FUP ELLER FAKTA OM DIGITALT TV 

Man skal have en fl adskærm, for at kunne se digitale signaler. 

FUP. Digitale signaler kan også ses på et helt almindeligt 

fjernsyn med billedrør. Med en fl adskærm kan 

man dog bedre udnytte de digitale signaler til en bedre 

billedkvalitet. 

Der bliver solgt fl ere fl adskærme end billedrørsfjernsyn. 

FAKTA. Danskerne har taget fl adskærmene til sig. Branchen 

Forbruger Elektronik estimerer et samlet salg på 600.000 

fjernsyn i 2007, hvor de 580.000 af dem er fl adskærme. 

Digitale signaler er det samme som HDTV. FUP. HDTV er 

en ny tv-standard, som er ved at blive indført. Allerede 

nu er der en række HD-kanaler f.eks. TV 2 SPORT HD, 

Kanal 5 HD og Discovery HD. HDTV er den næste generation 

af digitale tv-signaler. HDTV er digitalt fjernsyn, som 

har fl ere af de pixels, som skaber skærmbilledet, og de 

enkelte pixels er mindre. Det giver et klarere og fl ottere 

skærmbillede. Mange af de fl adskærme der sælges i dag, 

er forberedt til at vise billeder i HD-kvalitet. Man skal dog 

sørge for, at fl adskærmen er HD-ready eller Full HD. 

Billedkvaliteten bliver bedre med digitale signaler. FAKTA. 

Med en digital boks kan du få en væsentligt fl ottere billedkvalitet 

på din fl adskærm, end du får med de analoge 

signaler. Det er ikke HD-kvalitet, men billedet står skarpt 

og utroligt fl ot. I dag sendes de digitale signaler parallelt 

med de analoge signaler på de eksisterende kabler. Det 

eneste du skal bruge for at få kanalerne i digital kvalitet 

er en digital boks. 

47

48 

DOMEA BEBOERDEMOKRATI 

DOMEA 

MAGASINET 

Alle beboerne i almene boliger har, som bekendt ret til 

medindfl ydelse på alle forhold vedrørende afdelingen. 

Opgaven for medlemmerne af afdelingsbestyrelsen er 

således at varetage beboernes interesse i boligafdelingen. 

På afdelingsmøderne træffes beslutninger om alle 

forhold vedrørende drift og aktiviteter i afdelingen f.eks. 

afholdelse af sommer- og vinterfester, renovering, drift- 

og benyttelse af beboerhus, husorden, indretning af legepladser 

og udearealer m.v. 

Afdelingsbestyrelsens opgave er ligeledes at føre afdelingsmødets 

beslutninger ud i livet. 

Yderligere er en af opgaverne for en afdelingsbestyrelse 

at komme med forslag til nye måder at gøre tingene på 

samt have visioner om, hvad der skal ske i boligområdet. 

I samarbejde med Domea (administrationen) drøfter afdelingsbestyrelsen 

alt fra huslejestigninger, renoverings- 

og moderniseringsarbejder, og arbejder for at få skabt 

forskellige aktiviteter for beboerne og ser på forbedring 

af forholdene i og udenfor ejendommen. 

Det er ikke bestyrelsens opgave at udføre alle de praktiske 

opgaver, til gengæld skal de komme med forslag til 

igangsætning af aktiviteter i afdelingen. 

Der har gennem de seneste år været store problemer 

med at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer i mange 

afdelinger. Ofte skyldes det for ringe kendskab til, hvad 

bestyrelsesarbejdet går ud på, og mange er af den opfattelse, 

at de ikke ønsker at blande sig, eller det er for svært 

at deltage i bestyrelsesarbejdet. 

har talt med 

beboerdemokrater 

om deres syn på 

bestyrelsesarbejdet 

JESPER HASEMANN ER FORMAND FOR 

BOLIGSELSKABET BSB I AABYBRO I NORDJYLLAND 

Jesper blev opfordret til at gå ind i afdelingsbestyrelsen 

og sagde ja, fordi han ønskede at være med til at præge 

udviklingen i afdelingen og de tiltag, som skulle laves for 

beboerne. 

Afdelingsbestyrelsen har haft en diskussion om et fast 

farvevalg på fodlister og gerigter for at spare på frafl ytningsudgifterne. 

Yderligere har der f.eks. været ønsker fremme om modernisering 

af udearealerne i den 25 år gamle afdeling. 

Problemet er, udtaler Jesper, at mange lejere i dag ikke 

er klar over, hvordan tingene hænger sammen. Mange 

kan ikke forstå, at en stor afdeling med f.eks. 900 lejemål

har større muligheder økonomisk til at foretage aktiviteter 

og ændringer af f.eks. udearealerne. I en mindre afdeling 

med under 100 lejemål, kan det være svært at overbevise 

lejerne om, at man ikke kan gennemføre det samme, 

som i en stor afdeling. Mange mindre afdelinger kan have 

svært ved at få økonomien til at hænge sammen, selv om 

ønsket er, at alle kan få et attraktivt sted at bo. 

Jesper, der nu er afdelingsformand, opfordrer beboere i 

de mange afdelinger rundt om i landet til at melde sig for 

at deltage i bestyrelsesarbejdet. ”De skal ikke tvivle på, at 

de ikke kan klare det – det kan de sagtens”. 

I Domea regi fi ndes der i dag mange tilbud om kurser 

for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Man skal huske 

på, at hvis man har lidt interesse i det område man bor i, 

kan man, som bestyrelsesmedlem, være med til at præge 

udviklingen. Afdelingen i Aabybro har netop fået et nyt 

bestyrelsesmedlem, som havde et stort ønske om at være 

med til at præge udviklingen i afdelingen. 

AFDELINGSBESTYRELSESMEDLEM DUZIA JENSEN 

I BOLIGSELSKABET BSB I ESBJERG, AFDELING 1 

Duzia bor i en ejendom fra 1951 i Storegade i Esbjerg, 

hun har været suppleant i fl ere år, - dog uden at deltage i 

afdelingsbestyrelsesmøder. 

I november måned sidste år blev Duzia indvalgt i bestyrelsen 

på et afdelingsmøde. Her tiltrådte en hel ny bestyrelse, 

som siden november har holdt møde hver måned. 

Duzia er både kasserer og sekretær for afdelingsbestyrelsen. 

Hun sørger for, at referaterne bliver trykt på ejendomskontoret 

og hængt op rundt om i opgangene og i 

vaskeriet. Duzia er af den opfattelse, at det er vigtigt, at 

alle beboere bliver informeret om, hvad der foregår på 

bestyrelsesmøderne. 

Duzia fi nder det er vigtigt, at der kan træffes beslutninger 

i afdelingen, og at så mange som muligt deltager i 

afdelingsmøderne, samt at alle kan tale sammen og fi nde 

løsninger på de problemer, der måtte opstå. 

Der er opsat en forslagskasse i vaskeriet og her får bestyrelsen 

jævnligt forslag fra beboerne. 

Bestyrelsen har bl.a. drøftet spørgsmål om legeplads, nyt skur 

til motorcykler/knallerter, dørlåse systemer, udearealer m.v. 

Årsagen til, at Duzia for nogle år siden sagde ja til at blive 

suppleant var, at hun gerne ville bidrage med sin frivillige 

arbejdskraft for at forbedre samarbejdet mellem beboerne. 

– ”Min datter mente ikke, at jeg skulle blande mig 

i bestyrelsesarbejdet, fordi det kunne kun give vrøvl og 

problemer”. Dette er desværre nok noget mange rundt 

om i landet tænker, før de evt. vælger eller fravælger at 

deltage i bestyrelsesarbejdet. 

Jeg har ikke fortrudt, at jeg sagde ja, fordi det er spændende 

at være med til at forbedre forholdene i afdelingen, 

og samtidig at gøre det attraktivt at bo her i afdelingen 

i Esbjerg slutter Duzia Jensen. 

NIELS JØRN PETERSEN, DER OGSÅ KOMMER FRA 

BOLIGSELSKABET BSB I ESBJERG, AFDELING 1 

Niels Jørn havde i et 1/2 år været suppleant. I forbindelse 

med nyvalg i november sidste år blev han opfordret til at 

overtage formandsposten. 

Niels Jørn havde, fra sit daglige arbejde, erfaringer med 

samarbejdet i en bestyrelse, og derfor sagde han ja til at 

træde ind i afdelingsbestyrelsen som formand. For Niels 

Jørn var det en fordel, at han havde kendskab til bestyrelsesarbejde, 

da han pludselig skulle ind i en helt ny bestyrelse, 

der havde en masse udfordrende opgaver. 

Niels Jørn opfordrer andre rundt om i landet til at gå ind 

i bestyrelsesarbejdet, på trods af en evt. skepsis, arbejdet 

er både lærerigt og spændende. 

I Esbjerg vil man gerne give beboerne adgang til afdelingsbestyrelsesmøderne 

f.eks. i begyndelsen af møderne, 

hvis der er interesse for det. 

49

50 

DOMEA BEBOERDEMOKRATI 

Niels Jørn mener, at en af opgaverne for en afdelingsbestyrelse 

er at være tovholder på de mange ønsker, der er 

fra beboernes side til at forbedre afdelingen, både med 

hensyn til økonomi og aktiviteter. Det er i den sammenhæng 

ikke så vigtigt med ens egne holdninger og synspunkter, 

bortset fra de gode ideer, der er til gavn for alle 

beboerne. Hvad der er vigtigt i bestyrelsesarbejdet er, at 

man i bestyrelsen altid prioriterer den gode tone og samarbejdet 

bestyrelsesmedlemmerne imellem. 

JONNA K. JØRGENSEN DER ER FORMAND FOR 

BOLIGSELSKABET FUTURA PÅ THYGESMINDE ALLÉ 

I FREDERICIA. 

Jonna har været formand i 5 1/2 år, fl yttede for 6 år siden 

ind i den nye afdeling, der består af 46 rækkehuse. 

Samtlige 46 familier i bebyggelsen blev for 6 år siden 

inviteret til et orienteringsmøde, hvor der skulle vælges 

en afdelingsbestyrelse. Formanden meldte sig selv, og 

Jonna blev sammen med 4 andre i bebyggelsen valgt 

som medlem af afdelingsbestyrelsen. 

Efter et 1/2 år frafl yttede formanden fra afdelingen og 

Jonna blev valgt til formand. Baggrunden for, at hun 

sagde ja til at gå ind i bestyrelsen, var interessen for en ny 

afdeling i et helt nyt boligområde. 

Jonna har, gennem de 6 år, arbejdet seriøst med beboerdemokratiet 

og sat beboeraktiviteterne i højsæde. ”Det 

er vigtigt, at beboerne føler et sammenhold i afdelingen, 

men samtidig skal man have respekt for den enkelte lejer,” 

udtaler Jonna. 

Der har kun været få frafl ytninger, hovedsagelig beboere 

der ønskede at fl ytte i en ejerbolig. Men efter nogle år 

er de fl este vendt tilbage og enkelte er nu på venteliste. 

Der er en blandet sammensætning af beboere og det 

afspejler sig også i bestyrelsen, som repræsenterer alle 

aldersgrupper. 

Jonna oplyser, at man ikke har haft svært ved at rekruttere 

nye medlemmer til bestyrelsen. Det skyldes, at man 

arbejder koncentreret om nærområdet og samarbejdet 

beboerne imellem, samt en tæt dialog med ejendomsmester 

og driftschef. Hun føler, at det er vigtigt, der er 

en god ånd og gensidig respekt blandt bestyrelsesmedlemmerne, 

og man samtidig følger med i, hvad der sker i 

afdelingen og sørger for at følge tingene seriøst op. 

MICHAEL SØNNICHSEN HAR VÆRET FORMAND ET ÅR 

FOR BRYGGERGÅRDEN I TØNDER BOLIGSELSKAB 

Afdelingen består af 20 boliger fra 2 – 4 værelser, der er 

opført i det gamle Bryggeri Viktoria i Tønder. Michael har 

boet i Bryggergården siden den blev etableret for 10 år 

siden. 

Da Michael blev valgt ind i afdelingsbestyrelsen kendte 

han ikke noget til bestyrelsesarbejdet. I bestyrelsen stemmer 

man ret sjældent, men forsøger at tale sig til rette og 

blive enige om tingene. I bestyrelsen er der 3 afdelingsbestyrelsesmedlemmer. 

Michael er af den opfattelse, at det er vigtigt, at beboerne 

føler, at de bliver hørt og ikke, at det er bestyrelsen der bestemmer. 

Muligheder for ændringer drøftes – f.eks. ændring 

af belysning, låste hoveddøre, renovationsordning m.v. 

Bestyrelsen har fl ere gange med succes brugt spørgeskemaer, 

dette har beboerne været glade for, hvilket har vist 

sig ved den høje stemmeprocent. 

”Hvis det har været svært at rekruttere bestyrelsesmedlemmer, 

kan en af årsagerne bl.a. være, at beboerne har 

haft den opfattelse, at bestyrelsen har udvist en vis form for 

egenrådighed,” udtaler Michael. 

I Bryggergårdens afdelingsbestyrelse har de den holdning, 

at det er vigtigt, at også suppleanter deltager på lige fod 

i bestyrelsesarbejdet, og deres holdninger og argumenter 

vægter ligeså meget som de øvrige medlemmer. 

I afdelingen stemmer man dørklokker i forbindelse med 

beboermøder og orientere om, hvad man beskæftiger 

sig med i afdelingsbestyrelsen, således at beboerne føler, 

at der gøres en indsats for at fremme fællesskabet i 

afdelingen.

Fire små nyheder, som gør dit baderum større 

Logic er en ny serie toiletter og håndvaske, som frigør plads i små baderum – uden ombygninger og større 

indgreb. Håndvaskene passer ind på trange steder, men føles lige så store som normalt, da det kun er de 

ydre mål, der er mindre. 

Bugtende former er barberet ned til lige, tidløse linjer med plane overflader. 

Små mål og skjulte beslag giver mere plads til stilrene løsninger. Læs mere om hele Logic-serien, som 

indeholder både sanitet og møbler, på www.gustavsberg.dk. Velkommen! 

Villeroy & Boch Danmark A/S, Vallensbækvej 26-28, 2605 Brøndby, Tlf. 36 70 80 55

52 

STADIG STORE RABATTER 

til beboere hos Domea 

Mange beboere ønsker at forbedre eller forandre deres bolig og udnytter nu råderetten til bl.a. et nyt køkken eller badeværelse. 

Domea har derfor indgået fordelagtige rabataftaler med leverandører af køkkener, hårde hvidevarer, køkkenudstyr, 

garderobeskabe, badeværelsesmøbler samt maling, persienner og markiser til boligen. 

Der er også indgået rabataftaler for biludlejning, ferierejser, sommerhusudlejning og forsikringer. 

For at opnå rabatten skal kuponen på denne side klippes ud og udfyldes med navn og adresse samt lejemålsnummer, der 

fremgår af lejekontrakt eller PBS opkrævning. Domea påtager sig ikke noget ansvar for køb, service eller andet i forbindelse 

med handler, der indgås under denne aftale. 

På www.domea.dk under punktet ”beboere” kan du fi nde nye rabataftaler, ændringer i eksisterende aftaler, opdaterede 

etc. For supplerende oplysninger om leverandørerne henviser vi til de anførte hjemmesider 

DOMEA – HOVEDKONTOR 

Borgergade 6 

1300 København K 

Telefon: 76 64 64 64 – Fax: 76 64 64 65 

domea@domea.dk 

Åbningstider: Mandag-Onsdag 8.30-16 

Torsdag 8.30-17 – Fredag 8.30-14.30 

www.domea.dk 

 

Navn: 

Adr.: 

Postnr. By: 

Lejemålsnummer: 

klip ud og gem, dette er kortet du skal bruge. 

KØKKENER: 

VORDINGBORG KØKKENET A/S – 30% rabat - www.vordingborg.com 

Vordingborg Køkkenet A/S yder 30% rabat på køkkenelementer. På produkter, der ikke produceres af Vordingborg køkkenet A/S, ydes 

der 15% rabat på vejledende salgspriser. Der ydes ikke rabat på montering. Rabatten ydes af alle 21 Vordingborg Køkken butikker over 

hele landet. 

JKE-DESIGN A/S – 30% rabat – www.jke-design.dk 

JKE Køkkener yder 30% rabat på køkkenelementer. Henvendelse til JKE forhandlerbutikker. 

SVANE KØKKENET - 32% rabat - www.svane.com 

Svane Køkkenet yder 32% rabat på på Svane producerede elementer til køkken, bad og garderobe. På øvrige varer ydes der 15% rabat. 

Henvendelse til én af vores 24 Svane Køkkener butikker. 

HÅRDE HVIDEVARER: 

SKOUSEN HUSHOLDNINGSMASKINER A/S – 10% rabat - www.skousen.dk 

Skousen husholdningsmaskiner yder 10% rabat på skiltepris på alle produkter 

RABATKORT 

Kortet giver beboere rabat i forbindelse med direkte handel mellem beboer og 

leverandør. Domeas Rabatkort gælder så længe du bor i Domea tilknyttede boligselskaber. 

På www.domea.dk kan du fi nde opdaterede oversigter over de aktuelle 

rabatter, regler og tilknyttede leverandører. 

ØVRIGE: 

VIPWINE yder op til 25% rabat på udsøgte vine, der leveres direkte til Domeas beboere. Bestilling på tlf. 70 27 22 75 eller 

www.vipwine.dk og oplys lejemålsnummer. 

AVIS BILUDLEJNING A/S – 10-15% rabat - www.avis.dk 

Avis biludlejning yder 10% rabat på feriebil og weekendpriser og 15% på feriebil i Europa. Alle tilbydes gratis Avis Club Card 

(Værdi kr. 175,-). Ved førstegangsleje og oprettelse af Club Card kontakt Avis-kundekort på tlf. 33 26 80 70 og oplys lejemålsnummer. 

FOLKEFERIE A/S – 10-15% rabat - www.folkeferie.dk 

Folkeferie yder i danske feriecentre 10% rabat i skolesommerferien og 15% rabat resten af året. På charterprodukter rabat på kr. 250,- pr. 

person ved bestilling 30 dage før afrejse. Bestilling på tlf. 70 13 33 44. Via internettet på www.folkeferie.dk/domea 

NOVASOL A/S – 6% rabat - www.novasol.dk 

Novasol råder over 21.000 sommerhuse og ferieboliger. De yder 6% på lejebeløbet på sommerhuse i Danmark og yderligere 20 europæiske 

lande. Last minute huse kan som regel lejes med rabat på op til 25% rabat. Se mere på www.novasol.dk eller ring til 70 42 44 24. Oplys 

lejemålsnr. og agentnr. 2029 

FAIR FORSIKRING – 20% rabat - www.fair.dk 

Fair yder 20% rabat på private forsikringer. Eneste betingelse er, at der tegnes minimum to forsikringer, heraf skal den ene være indbo. 

Kontakt Fair på tlf. 70 10 80 09 

COLORAMA farvehandlerkæden yder 10% rabat på alle varer fra Colorama. De har 81 butikker fordelt over hele Danmark 

og yder 10% rabat på alle varer, dog undtaget nedsatte varer og varer på tilbud. Se www.colorama.dk for forhandleroversigt m.v. 

FRANKS BOLIGHUS i Sorgenfri yder op til 20% i kontantrabat på møbler og senge samt lamper. Rabatten afhænger 

af, hvilke varer der er tale om. Levering over hele landet. Ring på tlf. 45 85 06 72 eller gå ind på www.franks-bolighus.dk

YouSee – en del af TDC 

Få knivskarpe 

digitale tv-kanaler 

Med en digitalmodtager fra YouSee får du hul igennem 

til den digitale verden og dermed mulighed for 

at vælge mellem 150 digitale kanaler, HD-kanaler og 

tjenester som Favorit og Cinema. 

Med en digitalmodtager få du også adgang til det 

digitale spejl uden at det koster ekstra. Med det 

digitale spejl kan du stort se alle de tv-kanaler, som 

du har i din tv-pakke, i digital kvalitet. Dermed får du 

et knivskarpt billede og lyd i topklasse, især hvis du 

allerede har investeret i en fl adskærm. 

Desuden kan du vælge Favorit, hvor du sammensætter 

din egen tv-pakke med fi re favoritkanaler for 

kun 48 kr. pr. måned. Du vælger frit mellem 38 favoritkanaler 

og betaler kun for de kanaler, du ønsker at 

se. Og så kan du udskifte en eller fl ere kanaler hver 

måned uden at det koster ekstra. 

Har du en digitalmodtager og abonnerer du på en 

Mellem- eller Fuldpakke fra YouSee, har du også 

adgang til Cinema. Med Cinema har du mulighed for 

at leje fi lm hjemme fra sofaen. Bestillingen foregår 

via fjernbetjeningen, og du kan vælge mellem mere 

end 500 fi lm i alle genrer. 

Få hul 

igennem til 

digitalt tv 

Nye HD-digitalmodtagere 

4. februar 2008 lancerede vi den første af vores nye 

HD-digitalmodtagere fra Samsung. HD-digitalmodtagerne 

er bl.a. udstyret med et HDMI-stik – populært 

sagt et moderne scartstik – der sikrer den 

optimale digitale tv-oplevelse. Men hvad betyder HD 

(High Defi nition)? HD er kort fortalt et højt opløseligt 

billedformat, som giver hele fem gange skarpere 

billede end en almindelig dvd-fi lm. Dit tv skal dog 

være af typen HD-ready eller Full HD, og du skal 

have en HD-digitalmodtager fra YouSee for at kunne 

se HDkanaler. 

Læs mere om de nye HD-digitalmodtagere 

og dine digitale muligheder 

på yousee.dk 

17

54 

DOMEA NYE BOLIGER 

NYE BOLIGER 

i Københavns Sydhavn 

Domea har besøgt Annette og Flemming, som netop er 

fl yttet ind i Teglværkshavnen, som er et af de nye boligområder 

i Københavns Sydhavn. Det er Boligselskabet 

KAB, som står for udlejningen af de 61 nye almene familieboliger 

på 3 og 4 rum og mellem 90 og 110 m 2 . To 

af boligblokkene ligger på land og fi re på en kunstig ø 

ude i vandet samt et fælleshus opført på søjler ud for 

den kunstige ø. Boligblokkene er placeret, så halvdelen 

af huset står på øen og halvdelen ude i vandet på søjler 

som er banket ned i havbunden. Lejlighederne er lyse og 

gennemlyste med vinduer fra gulv til loft. Køkkenet er 

placeret med en åben forbindelse til opholdsrum. Samtlige 

lejligheder har altan eller terrasse mod syd. Under 

boligerne er der indrettet parkeringskælder, så bilerne 

så vidt muligt kommer væk fra opholdsarealerne. Tanken 

er, at man i Teglværkshavnen bor på vandet frem for ved 

vandet. Den nye kanalby har en unik beliggenhed med 

havnemiljøet og kort gåafstand til S-tog og bus og få minutters 

kørsel til motorvej ud ad København og det store 

indkøbs- og oplevelsescenter Fisketorvet ligger tæt ved. 

Når bydelen er udbygget, bliver der etableret butikker 

og caféer. Teglværkshavnen vil også byde på et badested 

i stil med de øvrige havnebade i Københavns Havn, 

og som beboer er der mulighed for at sejle lystbåden til 

dørs i bådehavnen. Kendetegnende for bydelen er at her 

bor ejere og lejere side om side. (prc)

Teglværkshavnen er en del af Sydhavnen og et 

af Københavns havneområder, der er i rivende 

udvikling og tæt på Københavns centrum. 

55

56 46 


Man kan godt arbejde samtidig 

med at man ser fjernsyn, når bare 

man har trådløst netværk. 

Sofa og lænestol med fodskammel 

er fra Indoor – Outdoor, 

Tallerkenrække i tro 

kopi af en gammel 

model i hvidmalet træ 

fra House Doctor. 

Soveværelset – som en 

sommermorgen året 

rundt - har Annette 

indrettet romantisk og 

anderledes med et gammelt 

svensk klædeskab. 

Enkle hvide reoler fra 

Ikea med glaslåger 

danner en bibliotekskrog 

Overalt i lejligheden er der kig til 

vandet og havnemiljøet. 

Hvem vil ikke gerne nyde udsigten 

fra den gamle liggestol, som 

er polstret med hyggelige puder.

Knager i køkkenet kan bruges til 

andet end viskestykker. 

Over den gamle skænk, 

der er et arvestykke, 

hænger fl adskærms TV, 

som også kan drejes hen 

mod spisepladsen. 

Når køkken og opholdsrum går ud i 

et, gælder det om at holde orden. 

Gammelt svensk 

plankebord skaber 

stemningen i 

spiseafdelingen. 

Annette har en 

stor samling af 

lysestager i fattigmandssølv. 

Lysekronerne er italienske 

og af smedejern. 

57

58 


Metalskabene er fra Ikea 

og kan rumme mange 

cd’er. På badeværelset er 

det samme skab anvendt 

til toiletsager. 

Vinduet i badeværelset er 

blændet med folie i fl ot 

gammelt mønster. 

(www.moods.dk) 

Fra lejlighedens balkon 

er der direkte adgang til 

havnebassinet til en morgen- 

eller aftendukkert. 

Badeværelset var lidt for 

high-tech agtigt til Annette. 

Det moderne indtryk er derfor 

brudt af gamle sort/hvide familiebilleder 

i antikke rammer.

Tingene behøver 

ikke at være 

af stor værdi, 

bare de har en 

form for sjæl. 

Lyset falder 

blødt gennem 

det lette gardin 

for vinduet. 

Lejligheden før Annette 

og Flemming fl yttede ind 

Lampen over vasken i 

køkkenet er også i fattigmandssølv 

og kan købes 

hos Trendkompagniet. 

59

60 

DOMEA INSPIRATION TIL DIG OG DIN BOLIG 

Tapet med 

PERSONLIGHED 

Find dit yndlingsfoto frem og lad farvehandleren 

fremstille dit helt eget, individuelle tapet. 

Retro-bølgen har igen bragt 1960’ernes populære fototapet 

ind i boligen. Ofte er det opsigtsvækkende landskabsbilleder 

af solbeskinnede strande, snedækkede 

bjerge, skove og solnedgange, der bringer naturen inden 

for i stuerne. Men selv om mange med sans for, hvad der 

rører sig i boligmoden, godt kunne fristes af en enkelt, 

spektakulær fotovæg, er en farvestrålende jungle eller et 

kitschet søparti måske lige i overkanten. De vil snarere 

sætte pris på den moderne version af fototapetet, hvor 

man selv vælger motivet, fortæller farvehandler Lene 

Chüsler Andersen, Colorama: “Vi ser fx, at bedsteforældre 

kaster sig ud i at tapetsere væggen med et foto af 

børnebørnene, eller det unge par, der forlænger mindet 

om en dejlig dag med at få lavet et tapet med et billede 

af bryllupsgæsterne. Folk vælger alle mulige billeder, 

lige fra sjove feriebilleder til smukke blomster, grønsager, 

kæle dyr, barnets yndlingstøjdyr, osv.„. 

ALLE MOTIVER KAN BRUGES 

Kun fantasien sætter grænser for, hvilke motiver eller 

bille der, der kan bruges til fototapetet. Tilsvarende kan 

man bruge alle former for originaler, fra negativer til 

papir kopier, indscannede billeder og digitalfotos ned til 

to megapixel. Den mindste bestilling er tre kvadratmeter, 

men fototapetet fås i præcis den størrelse, der passer til 

væggen. Jo større det skal være, desto bedre billedkvalitet 

kræver det dog for at opnå en ordentlig skarphed. 

LET AT SÆTTE OP 

De nye fototapeter kan bruges overalt i boligen, undtagen 

i vådrum. De er fremstillet af et vaskeægte og lysægte 

“non-woven„ materiale, som er meget smidigt 

og let at sætte op. Limen smøres direkte på væggen og 

tapet banerne stødes sammen kant mod kant. 

Fototapet med dit yndlingsmotiv kan bestilles i 

Colorama-butikker landet over.

Inspiration 

til dig og din bolig 

STELTONS NYE DESIGNER- 

TERMOKANDE, BEAN 

Design af Flemming Bo Hansen 

www.stelton.dk 

SOLO 

Komfortable loungemøbler i klassisk formsprog og høj 

håndværksmæssig kvalitet. Stouby A/S - www.stouby.com 

FLIK FLAK 

Trip Trap har lanceret et alsidigt børnemøbel, det er en 

bænk når det står op og et bord når det ligger ned 

www.triptrap.dk 

61

62 

DOMEA INSPIRATION TIL DIG OG DIN BOLIG 

NOSY 

Nosy, designet af Salto & Sigsgaard, udtrykker minimalisme og 

personlighed i kraft af sine stringente former og sit tilnærmelsesvis 

levende udtryk. Yderligere info – Lightyears på tlf. 87 30 12 40 

SUSHI SAMURAI 

Miyabi er japansk for elegance, renhed og kultur. Det er 

samtidig betegnelsen for Zwillings nye knivserie produceret 

i Japan. Yderligere info på www.zwilling.com 

GALA 

Superelegant, enkelt etgrebsbatteri. Håndvaskbatteriet der 

aldrig går af mode, er Gala Piccolo fra Damixa. Følges som standard 

af vandspare- samt anti-skoldningsfunktion og leveres med 

bundventil. Design af Martin Merge, Ludenscheid 

TITAN 

Et stærkt design med klassisk høj tud. Hvis tidløs, funktionel og 

vandbesparende er nøgleord for dig, skal du vælge Titan håndvaskbatteri 

fra Damixa. Leveres med bundventil. Design af Martin 

Merge, Ludenscheid

Inspiration 

til dig og din bolig 

TUMLEDYR 

bObles-dyrene er perfekt til aktivitet og leg.

64 20 

Smuk 

som en grøftekant i maj 

DOMEA VILDE INSPIRATION VÆGGETIL 

DIG OG DIN BOLIG 

Tilbage til naturen: Flüggers nye tapetkollektion, 

Fiona Nordic Leaves, er en 

hyldest til den nordiske natur og det 

særlige nordiske lys. 

Af Rasmus Heiberg 

Foråret nærmer sig. I Flüggers seneste tapetkollektion, 

Fiona Nordic Leaves, foldes den nordiske fl ora ud med 

sine blide, men også uventede og overrumplende former. 

Mønstrene er blandt andet inspireret af birketræernes 

blade, høstanemoner, rabarberblade, forskellige 

sorter elefantgræs og skærmblomster. 

Hertil er tilsat en række grafi ske virkemidler som silhuetter, 

kontraster, glimmereffekter i sølv, guld og bronze, 

samt på fl ere af tapeterne de såkaldte interferensfarver, 

der changerer afhængigt af lysets farve. Farverne skifter 

ikke kun fra mat til blankt. Det er selve kuløren, der ændrer 

sig, alt efter hvilken side tapetet betragtes fra, hvilket 

giver oplevelsen af en levende væg, som ændrer sig i løbet 

af et døgn. Nøjagtigt som det spektakulære, nordiske 

lys, der konstant iscenesætter naturen omkring os. 

EUROPAMESTRE I TAPET 

Bag ideen og mønstrene til Fiona Nordic Leaves står den 

danske designer Helene Blanche fra Tapet Café i Gentofte. 

Tapeterne blev herefter realiseret i tæt parløb med 

chefdesigner Elsa Kirstine Krogh fra tapetfabrikken Fiona, 

der har været med til at færdigudvikle og kolorere kollektionen. 

Tapetfabrikken Fiona har siden 1897 fremstillet tapeter, 

og i dag er Fiona et af Europas førende på sit felt. 

Fabrikken er kendt for at bruge de bedst mulige og miljøvenlige 

råvarer. Desuden er Fiona Nordic Leaves fremstillet 

i non-woven kvalitet. Det betyder blandt andet, at 

tapeterne er lige så nemme at arbejde med som eksempelvis 

glasvæv: Man ruller ganske enkelt klisteret på væggen 

og sætter derefter tapetet direkte på væggen. 

Fiona Nordic Leaves består af 57 forskellige tapeter, som 

man kan få et smugkig af på www.fl ugger.dk eller se foldet 

helt ud i den nye tapetbog, som fi ndes i enhver Flügger-forretning.

PROFILE 

Enkelt, markant og elegant design, der gør en forskel i ethvert 

badeværelse. Er det nøgleordene for dig, skal du vælge Profi le 

fra Damixa. Design af Arkitema 

MULTIFUNKTIONEL 

Lounge stol model Figo. 

Japansk inspireret med et skandinavisk touch 

www.karup-partners.dk 

HIT MED HYNDER 

poy poy copenhagen har kabt en bæredygtig og populær serie 

af spændende hynder. The Cushion. Hynden fås i fi re varianter i 

100 % møbeluld. Yderligere info – www.poypoy.dk 

COCO 

Raffi neret lænestol med blødt 

afrundede armlæn og ryg. 

Design: Busk + Hertzog 

65

66 

DOMEA ADRESSER 

Domeas adresser 

DOMEA – HOVEDKONTOR 

Borgergade 6 


Telefon: 76 64 64 64 – Fax: 76 64 64 65 

domea@domea.dk 

Åbningstider: Mandag-Onsdag 8.30-16 

Torsdag 8.30-17 – Fredag 8.30-14.30 

www.domea.dk 

DOMEA – JYLLAND NORD 

Regionskontor 

Vestergade 8, 9800 Hjørring 

Tlf 76 64 66 70 – Fax 76 64 66 71 

hjorring@domea.dk 

Åbningstider: Man-Ons kl. 9-14 

Tors 9-17, Fre 9-13 

DOMEA – JYLLAND MIDT 

Regionskontor 

Dæmningen 17, 7100 Vejle 

Tlf 76 64 67 50 – Fax 76 64 67 51 

vejle@domea.dk 


Tors 9-17, Fre 9-13 

LOKALKONTOR VARDE 

Jernbanegade 4, st. th., 6800 Varde 

Tlf 76 64 67 90 – Fax 76 64 67 91 

varde@domea.dk 

Åbningstider: Man-Ons 9-12, 

Tors 9-17 og Fre 9-12 

DOMEA – JYLLAND SYD 

Regionskontor 

Naffet 2, 6100 Haderslev 

Tlf 76 64 67 00 – Fax 76 64 67 01 

haderslev@domea.dk 

Åbningstider: Man-Tirs kl. 9-14 

Ons lukket, Tors 9-17, Fre 9-13 

DomeaMAGASINET – kolofon 

Highlight A/S 

Rentemestervej 58 

2400 København NV 

Tlf. 38 33 08 05 

Fax. 38 33 01 05 

www.highlight.dk 

DOMEA – FYN 

Regionskontor 

Mølmarksvej 155, 5700 Svendborg 

Tlf 76 64 67 20 – Fax 76 64 67 21 

fyn@domea.dk 


Tors 9-17, Fre 9-13 

LOKALKONTOR FÅBORG 

Engvej 15, 5600 Fåborg 

Tlf 76 64 67 40 – Fax 76 64 67 41 

faaborg@domea.dk 


Tors 9-15, Fre 9-13 

DOMEA – VESTSJÆLLAND 

Regionskontor 

Kløverstien 205, 4300 Holbæk 

Tlf 76 64 66 00 – Fax 76 64 66 01 

holbaek@domea.dk 


Tors 9-17, Fre 9-13 

DOMEA – NORDSJÆLLAND V. 

Regionskontor 

Torvet 6, 3600 Frederikssund 

Tlf 76 64 66 20 - Fax 76 64 66 21 

frederikssund@domea.dk 


Tors 9-17, Fre 9-13 

DOMEA – NORDSJÆLLAND Ø. 

Borgergade 6 


Telefon: 76 64 64 64 – Fax: 76 64 64 65 

Tlf 76 64 65 80 – Fax 76 64 65 81 

holte@domea.dk 

Åbningstider: Man-Ons kl. 9.30-14.30 

Tors 9.30-17, Fre 9.30-13 

Ansv. udgiver: Jørn Ravn, adm. direktør Domea 

Redaktion: Preben Christensen (prc), Domea (ansv.) og Highlight A/S 

Redaktionens email: prc@domea.dk 

Annoncer: Preben Christensen, Domea tlf. 76 64 64 15, email: prc@domea.dk 

Joan Jakobsen, Highlight tlf. 38 17 09 99, email: joan@highlight.dk 

Fotos: Highlight A/S - Domeas fotoarkiv 

Layout og produktion: Highlight A/S 

Domea 

Jylland Midt 


Jylland Syd 


Jylland Nord 


Fyn 


Nordsjælland 

Vest 


Vestsjælland 

DOMEA – STORKØBENHAVN 

Regionskontor 

Borgergade 6, 1300 København K 

Tlf 76 64 64 64 – Fax 76 64 65 51 

kobenhavn@domea.dk 

Åbningstider: Man-Ons kl. 9.30-14.30 

Tors 9.30-17, Fre 9.30-13 

DOMEA – SYDSJÆLLAND & ØERNE 

Regionskontor 

Frisegade 26, 4800 Nykøbing F 

Tlf 76 64 66 40 – Fax 76 64 66 41 

nykobingf@domea.dk 


Tors 9-17.30 og Fre 9-13 


Sydsjælland 

& Øerne 

LOKALKONTOR VORDINGBORG 

Strandgade 2, 4760 Vordingborg 

Tlf 76 64 66 60 – Fax 76 64 66 61 

vordingborg@domea.dk 

Personlig henvendelse vedr. udlejning: 

Tirs 9-13 og Tors 12-17.30. 


Nordsjælland 

Øst 


Storkøbenhavn

Information til beboerne 

i Gadehavegård 

Rydning af opgangen grundet brandfare. 

På baggrund af det påbud vi har modtaget fra beredskabschefen 

i Høje-Tåstrup Kommune, skal vi gøre opmærksom 

på, at opgangen ikke må bruges til opbevaring. 

Dette gælder al opmagasinering ved og under trappen samt 

sko, reoler m.v. uden for hoveddøren. 

Såfremt dette sker, vil ejendomsfunktionærerne fjerne tingene. 

Man vil herefter kunne hente sine ting ved henvendelse 

på ejendomskontoret i åbningstiden. 

Der vil løbende være kontrol af opgangene. 


Gadehavegård Ejendomskontor 

Brandulykker i boliger 

I 2007 mistede 63 mennesker livet pga. brand i boliger, 

det viser den årlige opgørelse over dødsbrande fra Beredskabsstyrelsen. 

Det er positivt, at at antallet antallet af omkomne ligger 

på samme lave lave niveau som sidste år, men så sent som 

i i 2005 var tallet oppe på 85 omkomne. Af de 57 brande 

i i 2007 tegner tobaksrygning sig for halvdelen, nemlig 28 

brande. EU-kommissionen har heldigvis vedtaget at udarbejde 

en standard for selvslukkende cigaretter, som vil 

kunne kunne spare op til 1000 liv om året i de europæiske lande. 

I Danmark forventes det, at antallet af årlige dødsbrande 

vil falde med 5-10 mennesker. Standarden ventes at være 

klar om 2 år, og så vil europæiske og dermed også danske 

forbrugere udelukkende kunne købe de selvslukkende 

cigaretter i butikkerne. Det vil kun være lovligt at 

sælge cigaretter cigaretter, der lever op til de nye EU-standarder 

EU standarder 

for cigaretter. Det er i øvrigt ikke kun rygning i sengen, 

som er problemet. Antændelse af polstrede møbler og 

beklædning er mindst lige så farligt som sengerygning. I 

Danmark har både Beredskabsstyrelsen og Dansk Brandteknisk 

Institut (DBI) gennem de seneste år gjort sig til 

talsmænd for indførelse af selvslukkende cigaretter, oplyser 

informationschef Ole B. Kristensen, DBI. 

VIGTIGT MED RØGALARMER 

Ifølge Beredskabsstyrelsen har ca. 80% af de mennesker, 

der dør ved en brand, ikke installeret røgalarm. Fornuftig 

og forebyggende adfærd er stadigvæk afgørende, hvis 

man vil undgå brandulykker. Det er også helt afgørende, 

at man har røgalarmer som fungerer, hvilket indebærer, 

at røgalarmerne jævnligt skal testes, så man sikrer sig, at 

der fortsat er strøm fra batteriet. Domea har gennem de 

seneste 3 år solgt mere end 12.000 røgalarmer til de lokale 

boligselskaber, som i mange tilfælde har valgt at gå 

ind og hjælpe ved at tilbyde beboerne een 

røgalarm. De 

fl este dødsbrande opstår om natten og mmange 

er af den 

opfattelse, at de vil vågne ved lyden af ild og varme, men 

det er ikke tilfældet. Dødsofrene bliver kkvalt 

i røg eller 

forgiftet af kulilte. Røgalarmen giver et sig signal, så man kan 

nå at komme ud af boligen, inden det går 

galt. 

BRANDSTEDERNES FORDELING 

29 personer omkom i lejligheder, 9 i plejeh plejehjem og beskyt- 

tede boliger, 22 i villaer, de øvrige i som sommerhuse, cam- 

pingvogne, biler mv. Blandt brandårsager 

brandårsagerne kan nævnes 

elektrisk forårsagede brande, uforsigtighe 

uforsigtighed ved madlav- 

ning, uheld med levende lys og anden for form for åben ild. 

VIGTIGT MED BRANDFOREBYGGELSE 

Henkastet pap og papir på trapperne og i trappeopgangen 

– og en tændstik – så kan en storbrand hurtigt starte. 

Hos Danske Funktionærers Boligselskab (DFB) i Gadehavegård, 

Tåstrup, har man gennem de seneste år gennemført 

kampagner med information til beboerne om rydning 

af opgange pga. brandfare, oplyser driftsleder Ole Nielsen. 

Informationen er også indført i Gadehavegårds husorden, 

og i beboerbladet har man gentagne gange omtalt 

problemerne med opbevaring af sko, aviser, tomme 

papkasser i opgangen eller ved indgangen til opgangen. 

Der har tidligere været fl ere opgangsbrande i bebyggelsen, 

men efter kampagnen med påbud om at fjerne alt 

fra trappeopgange og trappeindgange, har man kunnet 

undgå brande. Det er vigtigt, at beboerne har fået fokus 

på dette alvorlige problem. Vi opkræver et gebyr på kr. 

350,-, hvis en af vores ejendomsfunktionærer skal fjerne 

ting fra opgangen, slutter Ole Nielsen. 

(prc) 

67

Information til beboerne 

i Gadehavegård 

Rydning af opgangen grundet brandfare. 

På baggrund af det påbud vi har modtaget fra beredskabschefen 

i Høje-Tåstrup Kommune, skal vi gøre opmærksom 

på, at opgangen ikke må bruges til opbevaring. 

Dette gælder al opmagasinering ved og under trappen samt 

sko, reoler m.v. uden for hoveddøren. 

Såfremt dette sker, vil ejendomsfunktionærerne fjerne tingene. 

Man vil herefter kunne hente sine ting ved henvendelse 

på ejendomskontoret i åbningstiden. 

Der vil løbende være kontrol af opgangene. 


Gadehavegård Ejendomskontor 

Brandulykker i boliger 

I 2007 mistede 63 mennesker livet pga. brand i boliger, 

det viser den årlige opgørelse over dødsbrande fra Beredskabsstyrelsen. 

Det er positivt, at at antallet antallet af omkomne ligger 

på samme lave lave niveau som sidste år, men så sent som 

i i 2005 var tallet oppe på 85 omkomne. Af de 57 brande 

i i 2007 tegner tobaksrygning sig for halvdelen, nemlig 28 

brande. EU-kommissionen har heldigvis vedtaget at udarbejde 

en standard for selvslukkende cigaretter, som vil 

kunne kunne spare op til 1000 liv om året i de europæiske lande. 

I Danmark forventes det, at antallet af årlige dødsbrande 

vil falde med 5-10 mennesker. Standarden ventes at være 

klar om 2 år, og så vil europæiske og dermed også danske 

forbrugere udelukkende kunne købe de selvslukkende 

cigaretter i butikkerne. Det vil kun være lovligt at 

sælge cigaretter cigaretter, der lever op til de nye EU-standarder 

EU standarder 

for cigaretter. Det er i øvrigt ikke kun rygning i sengen, 

som er problemet. Antændelse af polstrede møbler og 

beklædning er mindst lige så farligt som sengerygning. I 

Danmark har både Beredskabsstyrelsen og Dansk Brandteknisk 

Institut (DBI) gennem de seneste år gjort sig til 

talsmænd for indførelse af selvslukkende cigaretter, oplyser 

informationschef Ole B. Kristensen, DBI. 

VIGTIGT MED RØGALARMER 

Ifølge Beredskabsstyrelsen har ca. 80% af de mennesker, 

der dør ved en brand, ikke installeret røgalarm. Fornuftig 

og forebyggende adfærd er stadigvæk afgørende, hvis 

man vil undgå brandulykker. Det er også helt afgørende, 

at man har røgalarmer som fungerer, hvilket indebærer, 

at røgalarmerne jævnligt skal testes, så man sikrer sig, at 

der fortsat er strøm fra batteriet. Domea har gennem de 

seneste 3 år solgt mere end 12.000 røgalarmer til de lokale 

boligselskaber, som i mange tilfælde har valgt at gå 

ind og hjælpe ved at tilbyde beboerne een 

røgalarm. De 

fl este dødsbrande opstår om natten og mmange 

er af den 

opfattelse, at de vil vågne ved lyden af ild og varme, men 

det er ikke tilfældet. Dødsofrene bliver kkvalt 

i røg eller 

forgiftet af kulilte. Røgalarmen giver et sig signal, så man kan 

nå at komme ud af boligen, inden det går 

galt. 

BRANDSTEDERNES FORDELING 

29 personer omkom i lejligheder, 9 i plejeh plejehjem og beskyt- 

tede boliger, 22 i villaer, de øvrige i som sommerhuse, cam- 

pingvogne, biler mv. Blandt brandårsager 

brandårsagerne kan nævnes 

elektrisk forårsagede brande, uforsigtighe 

uforsigtighed ved madlav- 

ning, uheld med levende lys og anden for form for åben ild. 

VIGTIGT MED BRANDFOREBYGGELSE 

Henkastet pap og papir på trapperne og i trappeopgangen 

– og en tændstik – så kan en storbrand hurtigt starte. 

Hos Danske Funktionærers Boligselskab (DFB) i Gadehavegård, 

Tåstrup, har man gennem de seneste år gennemført 

kampagner med information til beboerne om rydning 

af opgange pga. brandfare, oplyser driftsleder Ole Nielsen. 

Informationen er også indført i Gadehavegårds husorden, 

og i beboerbladet har man gentagne gange omtalt 

problemerne med opbevaring af sko, aviser, tomme 

papkasser i opgangen eller ved indgangen til opgangen. 

Der har tidligere været fl ere opgangsbrande i bebyggelsen, 

men efter kampagnen med påbud om at fjerne alt 

fra trappeopgange og trappeindgange, har man kunnet 

undgå brande. Det er vigtigt, at beboerne har fået fokus 

på dette alvorlige problem. Vi opkræver et gebyr på kr. 

350,-, hvis en af vores ejendomsfunktionærer skal fjerne 

ting fra opgangen, slutter Ole Nielsen. 

(prc) 

67

Dit Liv - Domea

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?