BløderNyt, december 2007 - Danmarks Bløderforening.

More documents

Recommendations

Info

8 TEMA hepatitis C-behandling eller ej? hvordan er udsigterne for behandlingen af hepatitis C? Blødernyt har spurgt overlæge Mette Rye Clausen. Af Malene Markussen Statistisk set vil fire ud af fem hepatitis C-smittede aldrig få de store problemer med sygdommen, og de vil aldrig udvikle skrumpelever. Des- værre kan man ikke på forhånd sige, hvem der er den uheldige af de fem. Spørgsmålet om, hvorvidt man skal gå i behandling eller ej har nok været aktuelt for alle hepatitis C- smittede. For behandlingen er ikke uden omkostninger. Bivirkningerne kan være voldsomme og have en stor indvirkning på tilværelsen, mens behandlingen står på. Og man kan ikke være sikker på at behandlingen virker. Op til den enkelte – Det er altid op til den enkelte, om man skal gå i behandling for hepatitis C, understreger Mette Rye Clau- sen, der er overlæge på Hepatologisk Afdeling på Rigshospitalet. – Det er en behandling med en del bivirkninger, og det skal vejes op mod, hvad man regner med at få ud af det. Derfor er patientens familie også tæt inde over planlægningen. Og så spiller det også ind, hvilken genotype hepatitis C man har, siger hun. hEPATITIS C Der er nemlig flere forskellige ge- notyper af hepatitis C. I Danmark er de hyppigste typer 1, 2 og 3, hvor ca. halvdelen har type 1, mens den an- den halvdel er smittet med enten 2 eller 3. De to sidste typer er de nem- meste at behandle. Her foregår behandlingen over et forløb på 24 uger, og chancen for at blive helbredt er omkring 80%. For type 1 varer behandlingen dobbelt så længe, i alt 48 uger, og her er sandsynligheden for at blive helbredt ca. 50%. Når det gælder type 2 og 3, er der ifølge Mette Rye Clausen ikke grund til så mange betænkeligheder: – Hvis patienten er motiveret, så er behandlingsforløbet på de 24 uger til at overskue, når helbredel- seschancerne er så gode, som de er, mener hun. Men tingene ser lidt an- derledes ud, når det gælder type 1: – Patienter med type 1 skal i næ- sten et helt år igennem en behandling med en del bivirkninger. Der er ca. 50% chance for helbredelse – og lige så stor sandsynlighed for, at behandlingen ikke virker. Så det kommer an på deres situation i øvrigt, fx om de har arbejde, om de mener, at de kan stå det igennem, og ikke mindst graden af leverpåvirkning, forklarer Mette Rye Clausen, og fort- sætter: – For disse patienter kan en leverbiopsi være en god hjælp, for der kan man se, hvor meget arvæv der har dannet sig i leveren. Hvis der ikke er tegn på, at virus har beska- diget levervævet, kan vi eventuelt vælge at følge patienten via blodprø- ver og så lave en ny biopsi efter fx fem år. Alternativ til leverbiospi For mange hepatitis C-smittede er tanken om en leverbiopsi ikke særligt tillokkende. Undersøgelsen foretages under indlæggelse og foregår ved, at man, efter lokalbedøvelse, fører en kanyle gennem huden og ind i leveren og udtager en vævsprøve. Selv om en leverbiopsi betragtes som værende et rutineindgreb, er der altid en lille risiko for blødning, hvilket i relation til patienter med hæmofili er særligt relevant. – Vi har et rigtigt godt samarbejde med hæmofiliafdelingen. Når vi skal lave leverbiopsier på blødere udarbejder hæmofilicenteret en detaljeret plan for faktorbehandlingen. Bløderne er typisk også indlagt et par dage ekstra efter biopsien, så vi kan være helt sikre på, at der ikke er opstået blødning. For selv om man prøver at foregribe det med faktorbehandling, er der altid, også hos patienter uden hæmofili, en lille risiko for blødning, fortæller Mette Rye Clausen. Men der er godt nyt forude. En såkaldt fibroscanner er nemlig på vej til en række danske sygehuse. Scanneren kan ved hjælp af ultralyd vise, om der er arvæv i leveren, og
dermed spare nogle af patienterne for leverbiopsien. – Fibroscanneren er god til at se, om der er meget arvæv i leveren, eller om der slet ikke er noget. Pro- blemet er, at den er knap så sikker, når det gælder ”mellemområdet”. Derfor får man en mere præcis vur- dering med en biopsi. Men man kan jo sagtens bruge scanneren først, og så gå videre til en biopsi, hvis man er i tvivl, siger Mette Rye Clausen og op- lyser, at fibroscanneren bliver taget i brug på Rigshospitalet i løbet af 2008. Bivirkninger Et af de store spørgsmål er de mange bivirkninger ved hepatitis C- be- Fakta om hepatitis C handlingen. Men er der udsigt til forbedringer på det punkt? – Jeg tror ikke, man skal regne med, at det bliver så meget bedre lige foreløbig, siger Mette Rye Clau- sen, og fortsætter: hepatitis C er et virus som kan give kronisk leverbetæn- delse. Sygdommen kan føre til skrumpelever, hvis hepatitis C-viruset nedbryder så mange leverceller, at der i stedet dannes store mængder arvæv (fibrose) i leveren. Siden slutningen af 1990’erne har man behandlet hepatitis C-smittede med en kombination af præparaterne Interferon og Ribavirin. Interferon gives via en sprøjte en gang om ugen, mens Ribavirin tages i tabletform to gange dagligt. Bivirkningerne ved behandlingen kan være influenzalig- nende symptomer, træthed, ondt i musklerne, feber, nedsat appetit, kvalme og vægttab. det er i reglen værst dagen efter Interferon-indsprøjtningen. hepatitis C-virus blev opdaget i 1989. Gennem 1980’erne blev 177 blødere i danmark smittet med hepatitis C gennem deres faktormedicin, og fra 1991 begyndte man at screene dansk donorblod for hepatitis C. Succesraten for blødere, der går i kombinationsbehandling, er lige så god som for andre hepatitis C-smittede. – Der meget ny medicin på vej, men det vil være et tillæg til den nuværende kombinationsbehandling med Interferon og Ribavirin, som jo giver en del bivirkninger. Dertil kommer, at tillæg af et eventuelt tredje stof jo nok også vil have bivirkninger. Til gengæld er der meget, der tyder på, at man med et tredje stof vil få en bedre succesrate, specielt for patienter med genotype 1, så de vil opnå en større sandsyn- Overlæge Mette Rye Clausen lighed for helbredelse med en forhåbentlig kortere behandlingsvarighed. Den nye medicin er langt i afprøvningen, men de sidste projektforsøg er ikke afsluttet endnu. Dertil kommer at det tager tid, før det kan markedsføres. Ifølge Mette Rye Clausen er et realistisk bud, at medicinen vil kunne købes i Europa om 4-5 år. Hepatitis C-behandling og hiv En del blødere er smittet både med hepatitis C og hiv. det kan i nogle tilfælde give vanskeligheder, når de to sygdomme behandles samtidig: – det er bedst at påbegynde hepatitis C-behandlingen før Cd4-tallet (det tal, der angiver mængden af celler som hiv-viruset kan binde sig til, red. ) kommer ned under 400-500, da de fleste patienter oplever et fald i Cd4tallet på 100-150 under behandlingen. hvis Cd4-tallet er lavere, bør man påbegynde behandling mod hiv først. der er visse medicin-kombinationer man bør undgå. Således må stoffet didanosin (Videx) ikke anvendes, (fordi stoffet sammen med ribavirin kan forårsage yderligere leverskade) ligesom samtidig anvendelse af Retrovir kan forstærke den blodmangel som Ribavirin fremkalder, forklarer overlæge Alex lund laursen fra infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus. FoTo: PRIVAT 9
Page 1 and 2: M E d l E M S B l A d F o R d A n M
Page 3 and 4: Fokus på blødernes sikkerhed og s
Page 5 and 6: gefingeren ved to genstande om ugen
Page 7: Tredje gang blev lykkens gang Jacob
Page 11 and 12: Efter at have spændt seletøjet fa
Page 13 and 14: Lørdag eftermiddag Weekendens fysi
Page 15 and 16: Støt danmarks Bløderforening Kær
Page 17 and 18: grund til, at man stadig anbefaler
Page 19 and 20: En sjælden dag den 9. februar 008
Page 21 and 22: FoTo: PRIVAT Om undersøgelsen Biol
Page 23 and 24: nordisk Møde Den 7.-9. september 2

BløderNyt, december 2007 - Danmarks Bløderforening.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?