Profilfolder om Tectra - Region Hovedstaden

Af og til snubler
mennesket
over sAndheden
Hvad du bør vide om opfindelser
og beskyttelse af dine idéer
Maj 2008
Tectra er Region Hovedstadens
teknologioverførselsenhed

Region Hovedstaden tegner sig for mere end halvdelen af den
offentlige forskning på sundhedsområdet i Danmark. Regionen
har tillige en meget høj koncentration af virksomheder på det
biovidenskabelige område. Medregner man den svenske side af
Øresundsregionen, som både de regionale hospitaler og universiteter
har et veludviklet samarbejde med, så styrkes billedet af en life
scienceregion i verdensklasse. Hvad angår den erhvervsmæssige
nyttiggørelse af forskningen på hospitalerne, kan vi dog blive
meget bedre. Derfor denne pjece.
Her kan du læse om al den hjælp, du kan få, når du vil udnytte en
idé eller opfindelse. Du kan desuden læse om, hvilke retningslinjer,
love og regler, du skal være opmærksom på, når du samarbejder
med private virksomheder om forskning og udvikling.
Teknologioverførsel – der er samlingsbetegnelsen for hele denne
proces – er aldeles afgørende. Uden den kan forskningens resultater
nemlig hverken komme vore patienter eller vort samfund til
gavn. Det er derfor, Region Hovedstaden har oprettet teknologioverførselsenheden
Tectra.
Trine Winterø
Chef for Tectra, Ph.d.
02

den tAbte viden
Af og til snubler mennesket over
sandheden, ser ned, undrer sig et
øjeblik – og går videre”. Denne
erfaring, som den britiske statsmand
Winston Churchill gjorde sig,
gentages jævnligt i laboratorier og på hospitaler
rundt om i Danmark. Det kan være sygeplejersken,
der tilfældigt opdager en sammenhæng mellem
den samtidige brug af to typer medicin på en
patient, og det kan være forskeren i laboratoriet,
der pludselig indser en lovmæssighed gennem sine
forsøg. Ingen af de to får dog noteret deres opdagelser.
Deres fokus lå måske et andet sted, og de fik
ikke tid til at overveje den mulige betydning af
deres opdagelser. Med Churchills ord: De undrede
sig et øjeblik – og gik videre.
Hver gang en opdagelse glemmes eller overses,
medfører det et tab af viden, der måske kunne
være kommet mange mennesker til gode.
Det er vigtigt at adskille opfindelser,
som kan patenteres, fra opdagelser,
der ikke kan patenteres. Hvor en
opdagelse beror på iagttagelse og
erkendelse af naturen, tilføjer
opfindelsen noget nyt, der ikke på forhånd er
givet i naturen. F.eks. opdagede H. C. Ørsted det
elektroniske magnetfelt, hvorefter man opfandt
elektromotoren. Det vil således være muligt at
opfinde og dermed patentere en teknisk anvendelse
af en opdagelse.
Vejen til patienten går gennem patentet
Endnu værre er, at selv mange af de opfindelser,
som læger, sygeplejersker og forskere er fuldt
opmærksomme på, de har gjort – og som de ved,
har en værdi – heller ikke kommer særlig mange
patienter til gode. Fordi de ikke bliver patenterede.
Hvis en opfindelse skal kunne videreudvikles til et
anvendeligt produkt, forudsætter det nemlig tid
og penge. Og ingen er villig til at investere i noget,
der ikke er immaterialretligt beskyttet. F.eks. vil
intet medicinalfirma investere en milliard kroner
i at udvikle et præparat, som enhver konkurrent
kan kopiere bagefter. Hvis man vil sikre sig, at ens
behandlingsmetode eller lignende når ud til alle,
der kan have glæde af den, må man derfor udtage
et patent og alliere sig med en investor eller
virksomhed.
hvAd er en opfindelse?
Man behøver dog langt fra at udtænke noget så
banebrydende som elektromotoren for at kunne
sige, man har gjort en opfindelse. De fleste opfin-
delser står på skuldrene af en lang tradition og
udgør mindre forbedringer af kendte teknikker.
Ærgerligt nok bliver mange opfindelser imidlertid
aldrig patenterede eller brugt til noget, fordi
ophavsmanden tænker: ’Det, jeg fandt ud af dér,
var nok ikke noget særligt’ eller: ’Denne idé er der
sikkert allerede andre, der har fået’. Ofte er denne
antagelse helt forkert.
03

hvem er opfinder?
”Det handler ofte om at finde nogle
ting, som er gængse rundt omkring,
og så sætte dem sammen. Sat på
spidsen: Opfindere kan vi alle blive
– lige pludselig.”
”Mange har den her vrangforestilling, at det at
opfinde, det er en aktivitet for ganske få folk,
der i forvejen er opfindere. Som om, det var en
selvstændig profession. Altså: Man tror, at en
opfinder er noget andet end en forsker. Og det
passer ikke. En opfinder er typisk ’bare’ en forsker,
der får en god idé. Det handler ofte om at kombinere
nogle ting, som er gængse rundt omkring, og
så sætte dem sammen. Sat på spidsen: Opfindere
kan vi alle blive – lige pludselig.
Sådan opstod Charnleyprotesen
Tag f.eks. Charnleyprotesen, Ortopædkirurgen
Charnley opfandt en hofteprotese, der i dag er
udbredt over hele verden. Hvordan skete dét?
Han havde en nabo, der var ingeniør. De drøftede
Charnleys arbejde med proteser. Så siger naboen:
”Tag du og brug noget polyethylen. Det bruger jeg;
det er et udmærket materiale til gear i hjul og i
maskiner, så prøv du det, metal mod dét, dét
fungerer godt.” Det gjorde det også. Sådan opstod
Charnleyprotesen. Altså en enkel overførsel af
noget fra ét felt til et andet. Med et betydningsfuldt
resultat.
Det her eksempel viser også, at opfindere ikke
behøver være forskere eller læger. Det var jo
ingeniøren, der kom med det råd, der førte til
protesens udtænkning. Resultater fra udlandet
viser da også, at mange af de opfindelser, der
patenteres fra hospitaler, stammer fra sygeplejersker,
portører eller andre ansatte. Folk, der i
forbindelse med deres arbejde får en god idé.
04
Capsulock fungerer som et slags appelsinnet
Flere gode idéer er faktisk ikke patenterede, selv
om man skulle forvente det. Et eksempel på en
opfindelse her fra min afdeling, der først blev
patenteret ret sent, er Capsulock. Hvad går den ud
på? Jo, patienter, som har fået indsat en kunstig
hofteprotese, risikerer, at protesen kan gå ud af led
ved en forkert bevægelse. Hofteluksation, som
dette kaldes, er pinefuldt. Hoften skal sættes på
plads i bedøvelse, og det foregår derfor under akut
indlæggelse. Capsulock er opfundet – af blandt
andre overlæge Jesper Hvolris – for at undgå,
det når så vidt. Capsulock er et net, som sidder
omkring hoftehovedet på protesen. Det er sådan
et slags appelsinnet, og det er dynamisk, så når
protesen bevæges til yderstilling, vil nettet strammes,
hvorved protesekomponenterne presses mod
hinanden. Så med Capsulock-nettet undgår man
altså, at protesen lukserer ud af leddet. Det er fuldstændig
genialt, men selv om det har været brugt
et godt sykke tid, har det ikke været patenteret.
Først for ganske nylig har vi fået patenteret denne
idé om dynamisk låsning af protesekomponenter.
Generelt skal man dog sørge for at få patenteret
sine opfindelser hurtigt; ellers risikerer man, at
andre når at stjæle idéen og kopiere den.
Risikabel enegang
Det at patentere er dog ikke noget, man bare
sådan lige gør. Det kræver en stor og kyndig
indsats. De gode eksempler på, at noget er gået
galt, det er der, hvor folk har kørt noget selv, på
egen hånd. Hvor de altså har lavet aftaler med
advokater og firmaer alene. Sandsynligheden for,
at kommercialiseringseventyret lykkes, er betydeligt
højere, hvis man fra første færd allierer sig
med eksperter anvist af eksempelvis Tectra.”

”Mange har den her vrangforestilling,
at det at opfinde, det er en aktivitet
for ganske få folk, der i forvejen er
opfindere. Som om, det var en selvstændig
profession.”
Jes Bruun Lauritzen
Institutleder, professor, dr.med.
Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Institut for Ortopædi og Internmedicin,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet.
05

hvorfor
pAtentere?
HHvis du er ansat på et af Region
Hovedstadens hospitaler eller i
psykiatrien, er du omfattet af Lov om
opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner
(forskerpatentloven) fra
1999. Lovens formål er at styrke den erhvervsmæssige
nyttiggørelse af offentlige forskningsresultater.
Den indebærer, at din arbejdsgiver har ret til at
overtage opfindelser, du måtte gøre under din
ansættelse. Hvis din arbejdsgiver/Regionen
overtager rettighederne, følger samtidig en pligt
for arbejdsgiveren til at forsøge at kommercialisere
din opfindelse. Udover denne lovmæssige
forpligtelse, er der dog flere gode grunde til at
anmelde opfindelser:
1. Din opfindelse resulterer i bedste fald i fx
ny medicin eller behandlingsmetoder til
gavn for patienter og samfundet.
2. Du får del i eventuelle indtægter fra opfindelsen.
Disse går til din forskning og til dig selv.
3. Patenter giver merit.
4. Du løber ingen økonomisk risiko, hvis
hospitalet overtager. I så fald afholder
Regionens patentpulje nemlig alle udgifter.
5. Tectra udfører størstedelen af det juridiske og
06
tekniske arbejde forbundet med patentering
og kommercialisering. Resten får du gratis
rådgivning til.
6. Du knytter lettere forbindelse til erhvervslivet,
fonde og eksterne forskningsprogrammer,
hvormed du også fremover øger chancerne for
at få finansieret din forskning.
7. Din mulighed for at indgå i kommercielt sam-
arbejde betyder også mulighed for at indgå i
tværfaglige forskningsmiljøer på højt plan.
Herved får du desuden adgang til ny, faglig
viden.
8. Du øger din viden om patenter, får adgang til
en omfattende patentlitteratur og bliver mere
bevidst om de utallige muligheder, der ligger
i kommercialiseret forskning.
9. Du bruger tid på at nå frem til dine resultater
og bør derfor sikre, at de ikke tages fra dig
– eller går i glemme/til spilde.
10. Du høster en alsidig erfaring – og det er sjovt.

hvornÅr
Anmelde?
For at opnå patent, skal en opfindelse
1
2
3
4
Have nyhedsværdi
Dvs., at den ikke må være offentliggjort i tidsskrifter, afhandlinger,
på internettet eller på konferencer, seminarer eller under møder før,
der er indleveret patentansøgning.
Have opfindelseshøjde
Dvs., at den skal være udtryk for nytænkning i metodisk
eller teknisk henseende.
Kunne udnyttes industrielt
Hertil knyttes dog intet krav om, at opfindelsen skal
udnyttes kommercielt.
Være beskrivelig og reproducérbar
Dvs. opfindelsen må ikke fremstå som et løst tankeeksperiment
på det tidspunkt, hvor patentansøgningen indleveres. For at kunne
bevise, at opfindelsen er gjort, skal opfinderen desuden kunne
dokumentere, f.eks. via logbog, hvornår og hvordan han/hun nåede
frem til sine resultater.
07

forskere skAl tænke
hvem vil det her hJælpe?
”Tectra udgør den bro mellem
forskeren og industrien, der så
længe har manglet.”
”Det, der fik mig til at gå ind i et samarbejde med
Tectra, var erkendelsen af, at vi her har fået
bygget den bro mellem forsker og industri, der så
længe har manglet. De to verdener ved jo ikke så
meget om hinanden. Tidligere er det derfor gået
sådan i nogle tilfælde – ikke i mange, men i nogle
tilfælde – at en virksomhed har købt billige
patenter på noget, der er blevet en storsælger.
Lægen, der havde gjort opfindelsen bag
patenterne, vidste typisk ikke, hvad den var værd.
Den slags skæve fordelinger er Tectra med til at
undgå, fordi de ved, hvordan man tænker i begge
verdener. Som forsker kan man også drage nytte af
at Tectra taler et sprog, industrien forstår.
Fagligheden må ikke skygge for udnyttelsen
Det er almindeligt, at store medicinalfirmaer får
fem tilbud fra forskere om ugen og sylter tre af
dem, fordi de ikke erkender potentialet. Det
kunne være en forsker, der har udviklet noget til
regulering af signalstoffer i hjernen og så sender
det ind til en virksomhed, som hun ved, laver
medicin mod angst og depression. Men i al sin
faglighed glemmer forskeren helt at fortælle,
hvilken slags patienter hun mener, hendes opfindelse
kan hjælpe. I stedet skriver hun måske en
masse teknisk om serotonin eller et andet stof, og
så bliver ansøgningen begravet i en bunke, fordi
man lige skal finde en kollega, der kan afkode,
hvad der egentlig står. Så altså: Forskere skal
tænke i udnyttelse – hvem ville det her hjælpe?
08
Din idé skal lande på det rigtige
skrivebord – første gang
Der er mange opfindelser, der ikke ender i den
rigtige virksomhed eller på det rigtige skrivebord,
og som derfor aldrig bliver til noget, desværre. Og
det er her, Tectra med dets netværk og ressourcer
kan være en løftestang, således at flere opfindelser
bliver til en egentlig behandling eller et produkt
til gavn for vores patienter. Noget, jeg f.eks. ser
nogle forskere spilde tid på, det er manglende
viden om klassificeringer af deres produkter. Hvis
en læge f.eks. har en idé til en ny slags implantat,
der kan begrænse rystelser hos patienter med
Parkinsons, så vil det typisk tage fem til ti år at
få en klinisk godkendelse. De tidsmæssige og
økonomiske følger af en sådan godkendelse er
nogle helt andre, end hvis lægen f.eks. havde
opfundet en variant af det betydeligt mindre
invasive Foley-kateder. Så taler vi formentlig om
under et halvt år til den kliniske godkendelse.
Lægen må altså på forhånd danne sig et overblik
over sådanne klassificeringsspørgsmål. Og så må
han sætte sig ind i, hvilke virksomheder der har
kapaciteten til at fremstille produkter af den type,
hans opfindelse kunne udvikle sig til. Henvender
han sig til den forkerte virksomhed, ser man
måske slet ikke markedspotentialet i hans opfindelse,
og selv hvis forskeren finder den rigtige virksomhed,
spilder han måske dyrebar tid på at tale
med folk uden den relevante indsigt. Eller med
folk, der mangler beslutningsdygtighed. Alene
derfor er det en rigtig god idé at trække på Tectras
forbindelser, inden man kaster sig ud i et forsøg på
at kommercialisere.”

”Noget, jeg f.eks. ser nogle forskere
spilde tid på, det er manglende
viden om klassificeringer af deres
produkter.”
Peter M. Eriksen
Adm. dir./CEO
Pnn Medical A/S,
Tectras advisory board
09

hvem
er tectrA?
Tectra er en tværgående enhed for
teknologioverførsel placeret på
Rigshospitalet.
Tectra er etableret af Region Hovedstaden
og servicerer alle Regionens
hospitaler samt psykiatrien.
Tectra har teknologiambassadører
på Regionens mest forskningstunge
hospitaler.
Tectra udgør bindeleddet mellem
opfinderne på den ene side og samarbejdspartnerne,
virksomhederne,
på den anden side.
10
Tectra har tre hovedfunktioner
1. At vurdere om anmeldte opfindelser kan
beskyttes og kommercialiseres.
2. At stå for kommercialiseringsprocessen.
3. At varetage den juridiske behandling af
samarbejdsaftaler og forskningskontrakter
mellem ansatte på Regionens hospitaler og
private virksomheder.
Disse processer foregår i et tæt samarbejde mellem
Tectra, opfinderen og den private partner. Tectra
hjælper og aflaster opfinderen, der i stedet kan
koncentrere sig om sit arbejde.
For at idéer kan blive til virkelighed, til gavn for
både patienterne, forskningen og den regionale
vækst, samarbejder Tectra med både danske og
internationale eksperter i patentering og kommercialisering.
Tectras teknologiambassadører
Lars Kærgaard Poulsen, Gentofte Hospital
Lars Edvinsson, Glostrup Hospital
Jes Bruun Lauritzen, Bispebjerg Hospital
Michael Rud-Lassen, Hillerød Hospital
Ove Andersen, Hvidovre Hospital
Julie Gehl, Herlev Hospital
Claus Yding Andersen, Righospitalet

hvordAn foregÅr teknologioverførsel
i prAksis?
En læge eller en forsker fra et af Region
Hovedstadens hospitaler henvender
sig til Tectra med nogle forskningsresultater,
som han/hun mener
måske kan patenteres eller udnyttes
erhvervsmæssigt, eller fordi vedkommende har
kontakt til en virksomhed, som er interesseret i
et samarbejde.
Opfinderen kan f.eks. ringe til Tectra eller
anmelde sin opfindelse via det elektroniske
anmeldelsesskema, som man kan finde på
Tectras hjemmeside (www.regionh.dk/tectra).
’Proof of concept’
Region Hovedstaden har i 2007-2009 sammen
med Københavns Universitet (KU), Danmarks
Tekniske Universitet (DTU) og Statens Serum
Institut (SSI) en bevilling til proof of concept-
midler på godt 35 mio. kr. over tre år.
• Der gives op til 750.000 kr. per projekt.
• Pengene skal fortrinsvis gå til projekter, hvor
Regionen har overtaget rettighederne til idéerne.
• Pengene skal kunne udvikle opfindelsen, så der
enten kan indgås en licensaftale om opfindelsen
eller der kan etableres en virksomhed på
grundlag af opfindelsen.
Tectra hjælper så forskeren med at undersøge
mulighederne for at beskytte (patentere) og
nyttiggøre (kommercialisere) forskningsresultaterne.
Tectra sørger også for, at forskeren får en
ordentlig samarbejdsaftale med den virksomhed,
han har/får kontakt til (se anden del af denne
pjece).
Det er også muligt at søge midler til dokumentation
af opfindelsens idé, ”proof of concept”, i
særlige puljer.
Processen i korte træk
Tectra sender ansøgningsskemaer med vejled-
ninger ud til alle, der kan komme i betragtning.
(De pågældende udfylder skemaet i samarbejde
med Tectra).
• Der skal udfyldes et skema, som fokuserer
på den kommercielle del af projektet.
• Der skal udarbejdes et budget
(egenfinansiering: 25 %).
• En bestyrelse udvælger de projekter,
der får støtte.
• Uddelingen finder sted to gange om året.
11

gode idéer
skAl bruges!
”Det har været afgørende, at teknologien
kunne patenteres, så et firma
kunne se perspektivet i at gå ind i et
samarbejde om videreudvikling.”
”I 2005 kom firmaet Sonion Roskilde og bad om et
møde. De var interesserede i at gå ind i elektrodefremstilling
til brug i kræftbehandling. Jeg
anmeldte en opfindelse af en ny elektrode til
præcisionsbehandling i hjernen. Arbejdet med
prototyper, testning og videreudvikling er fortsat
med støtte fra Sonion, fra Københavns Amts
forskningsfond og nu også med en stor bevilling
fra Højteknologifonden. Afgørende for Sonion
har været, at teknologien kunne patenteres, så
en produktion vil kunne sættes i gang senere.
Mit forskningsfelt er et, der viser frem mod
morgendagens behandling. Vi arbejder bl.a. med,
hvordan man flytter molekyler og åbner kræftceller
vha. strøm (elektroporation). Bl.a. kan metoden
bruges til at åbne kræftceller, så kemoterapi trænger
ind og virker væsentlig bedre. Dette betyder, at man
kan give kemoterapi som éngangsbehandling.
Metoden (kaldet elektrokemoterapi) bruges i dag til
behandling af kræft, der ligger overfladisk, fx. i
huden. Vi prøver at finde ud af, om man også kan
bruge elektroporation i behandlingen af hjernesvulster.
Går det, som vi håber, vil vi kunne behandle
patienter med kræft i hjernen, som vi ikke kan
hjælpe i dag. Det vil ske ved hjælp af en tynd
elektrode, der indføres direkte i hjernen efter en
forudgående skanning. På sigt håber vi, at metoden
desuden vil kunne bruges i behandlingen af en
række andre sygdomme i hjernen. For man kan
også lave genterapi ved at bruge de elektriske pulse
til at få nye gener ind i syge celler.
12
Behov for øget bevidsthed om patentering
– til gavn for hospitaler og patienter
Da vi arbejder med mange tværgående processer
i vores gruppe, har vi – ved siden af læger med
forskellige specialer – brug for biologer og ingeniører.
Det er fantastisk for genereringen af idéer at
arbejde i sådant et innovativt, tværfagligt miljø, men
det er også sigende, at de ingeniører, jeg arbejder
med, er langt mere bevidste om nødvendigheden af
at beskytte viden, end f.eks. lægerne er. Når jeg og
mine danske kolleger inden for genterapi taler med
kolleger i udlandet, oplever vi da også konsekvent, at
de er betydeligt længere fremme mht. patentering af
forskning, end vi er herhjemme. For at sige det kort:
Alle de geniale og kreative offentligt ansatte, vi råder
over her i landet, kunne få meget mere ud af deres
idéer, end de gør nu. Og for hospitalerne kan patentering
og kommercialisering betyde store indtægter,
f.eks. til forskning og videreudvikling. Det skal vi alle
være langt mere bevidste om fremover, og så skal vi
benytte os af den rådgivning og assistance, som
Tectra er sat i verden for at yde.
Ambassadør for teknologien
Det var da også overbevisningen om dette, der fik
mig til at sige ja tak til hvervet som teknologi-
ambassadør. Dvs. som bindeled mellem Herlev
Hospital og Tectra. Opgaven indebærer, at jeg skal
rådgive andre forskere på Herlev om patentering og
samarbejder med industrien. Det, der sker i mange
lægers travle hverdag, er jo nogle gange, at tidsbelastningen
fra alle mulige andre forpligtelser
sætter udnyttelsen af særlig viden i stå. Mange er
ikke klar over, at man nu kan få betydelig hjælp hos
Tectra, så man slipper for en del af arbejdet med
patentering og kommercialisering. Samtidig er det
vigtigt at indarbejde en forståelse for kommercialisering
hos de ansatte tidligere. I den forbindelse er
det værdifuldt, at vi i de senere år har fået oprettet
nogle éndagskurser i patentering.”

”Når jeg og mine danske kolleger
inden for genterapi taler med
kolleger i udlandet, oplever vi da
også konsekvent, at de er betydeligt
længere fremme mht. patentering af
forskning, end vi er herhjemme”
Julie Gehl
Forskningslektor, Afdelingslæge, dr.med.
Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital.
Teknologiambassadør
13

hvordAn foregÅr
kommerciAlisering?
Ikke uden dig
Du er selv drivkraften, men det er vigtigt, at du
inddrager Tectra så tidligt, som muligt. Jo hurtigere
parternes krav og ønsker til samarbejdet
afdækkes og præciseres, des lettere er det at få en
aftale på plads til det tidspunkt, projektet ønskes
påbegyndt.
Salg af licenser
Tectra undersøger marked og mulige samarbejdspartnere
blandt virksomheder. Her er det selvfølgelig
vigtigt, at du bidrager med din viden på
området. Kommercialisering sker ofte ved, at
hospitalet indgår en licensaftale med en virksomhed
om retten til at udnytte opfindelsen kommercielt.
Hvis en opfindelse kan udnyttes på forskellige
områder parallelt – f.eks. humanmedicin og
veterinærmedicin – vil man samtidigt kunne
sælge licenser til to eller flere virksomheder uden
konkurrenceproblemer. Som regel beholder
hospitalet ejerskabet til patentet.
Oprettelse af selskab
En anden mulighed er, at hospitalet indskyder
opfindelsen i et selskab mod ejerandele heri.
Dine pligter og muligheder
Det er afgørende, at du som opfinder dokumenterer
og videreudvikler opfindelsen til brug for opdatering
af patentansøgningen og præsentation for
interesserede virksomheder. I salgsfasen er du
selvfølgelig med til at præsentere opfindelsen for
potentielle licenstagere eller investorer. Hvis
hospitalet ikke overtager din opfindelse, kan du
selv gå videre med at patentere og kommercialisere.
Hvordan fordeles udgifter?
Hvis hospitalet overtager opfindelsen, dækker
Regionens patentpulje udgifter til patentering og
14
kommercialisering. Tectra står for det praktiske
arbejde forbundet hermed.
Hvordan fordeles indtægter?
Hvis hospitalet overtager din opfindelse, fordeles
nettoindtægter med en tredjedel til opfinder, en
tredjedel til klinikken/afdelingen til forskning
(primært inden for opfindelsens område) og en
sjettedel til henholdsvis hospitalet og Regionens
patentpulje til patentering og kommercialisering.
Fordeling af indtægterne i forbindelse
med kommercialisering
1/6 Regionens
patentpulje
1/6 Hospitalet
1/3 Opfinder
1/3 Klinikken/
afdelingen
Hvis hospitalet ikke overtager opfindelsen,
har du mulighed for selv at gå videre med den for
egen regning. Her gælder følgende to regler:
• Hvis der kommer nettoindtægter, er Regionen
berettiget til en tredjedel heraf, mens du
beholder to tredjedele.
• Hvis opfindelsen indskydes i et selskab, der er
helt eller delvist ejet af opfinderen, overtager
dette selskab forpligtelsen til at betale til
Regionen.
Regler for vederlagsberegning for opfindelser gjort
af ansatte på Region Hovedstadens hospitaler kan
rekvireres via Tectra.

100%
80%
60%
40%
20%
0%
Idé
Immaterielle værdier vs. materielle værdier
for verdens største virksomheder, 1975-2005
100%
80%
60%
40%
20%
82,2%
16,8%
0%
1975
67,6%
32,4%
82,2%
16,8%
67,6%
32,4%
20,3%
70,7%
31,6%
68,4%
1975 1985 1985 1995 1995 2005 2005
Materielle aktiver Materielle aktiver
Immaterielle Immaterielle aktiver aktiver
20,3%
70,7%
Diagrammet viser fordelingen af hhv. materielle og immaterielle
værdier i 300 af verdens store virksomheder. Den voldsomme
stigning i de immaterielle værdier afspejler udviklingen fra industrisamfund
til vidensamfund. At de usynlige aktiver så hurtigt
har bemægtiget sig så stor en andel i toneangivende virksomheders
samlede værdi, understreger behovet for, at danske forskere
inden for alle felter beskytter deres viden. Det er den, vi skal leve
af i fremtiden – og fremtiden er for længst begyndt.
Kilde: Ocean Tomo 300tm patentindeks
Kommercialiseringsprocessen – anmeldelse af opfindelse til Tectra
Scouting efter
ny teknologi
31,6%
68,4%
Anmeldelse
Indledende analyse
af teknologi,
patenteringsmulighed
og marked
Hvor mange opfindelser anmeldes?
400
350
300
250
200
150
100
50
18
21
78
400
350
300
250
200
30
150
33
100104
50
Sygehuse
18
21
78
32
27
115
30
33
104
Sygehuse
Sektorforskningsinitutioner
Sektorforskningsinitutioner
Universiteter Universiteter
De senere år har vist en klar, om end langsom stigning i antallet
af offentligt ansatte forskere, der anmelder deres opfindelser.
Prisværdigt, men utilstrækkeligt. Af samtlige indberettede
opfindelser fra 2000-2006 resulterede således kun 94 i udstedte
patenter til offentlige forskningsinstitutioner. Skønt Danmark
europæisk set ligger i front, mht. innovation, ligger vi fortsat ret
langt tilbage, hvad angår patenter. Dette gælder også for vore
mindre og mellemstore virksomheder i den private sektor.
Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
39
26
141
32
27
115
39
26
141
44 259 44 259
40 19 40
0
0
2000 200120002002200120032002200420032005200420062005 2006
Kommerciel analyse
og udarbejdelse af
business-case
2 måneder Tectra enten anbefaler eller fraråder
hospitalsdirektionen at overtage
rettigheder til opfindelsen’
19
42
174
197
42
174
62
47
Strategi for salg og
licensudstedelser.
Implementering
heraf.
197
15
62
47

hvid kittel eller
nÅlestribet JAkkesæt?
”Det er da uretfærdigt, hvis andre
tager din viden og tjener penge på
den.”
”Inden, jeg blev patentrådgiver, arbejdede jeg med
kræftforskning på Herlev Hospital, og det gjaldt
dengang som nu: Jeg hører mange læger reproducere
den gamle fordom: ”Jeg forsker for at bidrage
til videnskaben – ikke for at score penge på et
patent”. Mit svar: Patentering er en måde at bruge
sin videnskab på. Og husk: Hvis du har opfundet
et nyt princip til behandling af en hudsygdom, og
du ikke tager patent på det, så er der intet ulovligt
i, at andre udnytter din opfindelse kommercielt
– uden at betale en klink til dig. Det er da ikke
retfærdigt.
Omvendt er der ingen, der siger, du behøver
udskifte din kittel med et nålestribet jakkesæt,
bare fordi du udtager et patent. Tværtimod bliver
chancerne for, at du får lov at beholde kitlen på,
større. Et salg af licenser til kommerciel udnyttelse
af dit behandlingsprincip vil jo indbringe
dig midler til ny forskning.
Idéer er som billeder fra et bryllup
Med idéer er det lidt, som når en fotograf tager
billeder til et bryllup. To ud af tolv bliver gode og
kan sælges. Fire bliver ok, og de sidste seks er
dårlige motiver, uskarpe eller rystede og kasseres
med det samme. Så hver gang man får en idé i sit
forskningsarbejde og søger patent, er det altså ikke
sådan, at der er garanti for, at idéen ender med at
blive et brugbart produkt – og absolut ingen
garanti for, at man bliver millionær. Kald det
snarere for en kvalificeret lottokupon. I modsætning
til lotto, kan man selv påvirke udfaldet, og
endnu bedre: Det koster ikke noget at få Tectra til
16
at undersøge idéen. Din eneste investering kan
ende med at være to timer i et møde ovre på
Blegdamsvej.
Det er ofte svært selv at bedømme
rækkevidden af sine idéer
En anden god grund til at tage det møde, er, at det
kan være svært at se rækkevidden i ens egne idéer.
En teknologispejder kunne måske fortælle, at der
var potentiale for at udnytte din opfindelse på et
helt andet område. Som eksempel kunne man
nævne, at kemikoncernen Bayer tilbage i 1958
udviklede et syntetisk materiale, Impranil ® , til at
beklæde tekstiler med. Det har længe været brugt
på jakker, sko osv. I mellemtiden fandt de så på at
lave verdens angiveligt ’hurtigste’ fodbold med
det. De lancerede den sammen med Adidas op til
sidste VM. Bolden optager ikke noget vand, fordi
den ingen syninger har, men rummer også forskellige
kemiske løsninger mod råt vejr – selvfølgelig
patenterede af Adidas og Bayer. Dette
muliggør så igen, at den tværgående tankegang
kan fortsætte. For med de patenter i ryggen kan
Bayer og Adidas jo se sig om efter helt andre
produktområder, hvor de teknologier kunne
genbruges.
En Rembrandt på loftet?
På samme måde kunne man forestille sig, at en
forsker opfinder en metode til oprensning af
proteiner, som han bruger i sit eget laboratorium.
Hvad hvis nu det viste sig, at fx Novozymes kunne
anvende nøjagtig samme metode i industriskala
– og dermed øge udbyttet af sin produktion med
15 procent?! Så ville det jo svare til, at man havde
et Rembrandt-maleri stående på sit loft – uden at
vide det. For nu at sige det med en metafor fra en
bog om salg af immaterielle rettigheder.”

”Patentering er en måde at bruge sin
videnskab på. Og husk: Hvis du har
opfundet et nyt princip til behandling
af en hudsygdom, og du ikke
tager patent på det, så er der intet
ulovligt i, at andre udnytter din
opfindelse kommercielt.”
Peter Horn Møller
Cand.scient. i organisk kemi og biokemi
Ph.d Medical Science
COO, leder af patentbureauet/
IP-rådgivningsvirksomheden Plougmann & Vingtofts
afdeling for kemi og biovidenskab
17

Ove Andersen
Forskningschef ved Klinisk Forskningscenter,
Hvidovre Hospital. Cand.med., Ph.d.
Speciallæge i internmedicin og infektionsmedicin.
Teknologiambassadør
18
”På Hvidovre har vi nu en forskningsregistrering,
så hvis man f.eks.
googler mig eller en af mine kolleger,
kommer man direkte ind på en liste
over de forskellige projekter, vi
arbejder på.”

nu finder firmAerne
vores forskning pÅ google
”Handelsstuderende laver
forretningsplaner for nogle af
vore projekter – og det fungerer.”
”Hvad hæmmer brobygningen mellem forskere og
industri? En undersøgelse fra Videnskabsministeriet
gav en del af svaret på det spørgsmål:
Hospitalerne er tit for dårlige til at registrere og
synliggøre deres forskning. Dét betyder, man ikke
kan finde den på nettet. På Hvidovre har vi derfor
nu en forskningsregistrering, så hvis man f.eks.
googler mig eller en af mine kolleger, kommer
man direkte ind på en liste over de forskellige
projekter, vi arbejder på. Vel at mærke dem, vi er i
gang med, for det nytter jo ikke noget, hvis det, vi
laver, først kommer frem på Google, når det ER
publiceret. Firmaer på udkik efter samarbejder og
aktuelle investeringsmuligheder har næppe så stor
brug for at vide, hvad vi lavede i 2005.
Et andet tiltag, vi har haft held med, er et samarbejde
med Handelshøjskolen i Århus. Nogle af
deres studerende kommer over til os, vi udvælger
et projekt og så laver de en forretningsplan for det.
Det fungerer. Når de relevante aftaler er i hus, får
Hvidovre Hospital rettighederne til produktet.
Vi deler ansatte med
privatejet firma i Birkerød
Derudover har vi lavet et oplæg til samarbejde
mellem flere firmaer og nogle laboratorier. For
tiden er vi bl.a. ved at udtage et patent på en
nemmere måde at opbevare blodprøver på; tanken
er, der skal etableres et samarbejde med et firma
om udviklingen af idéen. I 2006-2007 udtog vi et
patent på et protein, der hedder Supar. Det er en
helbredsmarkør, der bygger på udviklingen af
produktet suPARnostic – et lille sæt, let at
transportere, som man kan tage blodbaserede
prøver med. Prøverne er ret billige og kan afsløre
om en patient fx. får den rigtige behandling.
Firmaet ViroGates i Birkerød har eneret til at
sælge disse produkter, og vores samarbejdsaftale
med ViroGates er i dag så veludbygget, at vi har
fælles ansatte. Fx. sidder laboratorielederen
halvtids hos mig og halvtids hos ViroGates. I al
beskedenhed er dét ret nytænkende. Vi har planer
om at gøre noget lignende med andre firmaer.
Samtidig prøver vi at få etableret nogle erhvervs-
Ph.D’er sammen med videnskabsministeriet og
firmaer.
Forskning for private midler giver mere
frihed end mange tror
Man kan altså betragte vores forskningscenter
som en karriereudviklingsinstitution, der går på
tværs af det offentlige og det private. Vi tror på,
at dét er vejen frem. Også fordi andelen af frie
forskningsmidler, der kommer fra det offentlige,
falder lidt for tiden – globaliseringspuljer osv. får
mere – så vi har større brug for andre frie midler.
Men når først man har fået et patent og kan sælge
licenser, så en virksomhed kan udnytte ens
forskning kommercielt, så begynder pengene jo at
vende tilbage. Og de penge, der kommer dér, er
frie. Så man kan sige, at forskning fra et laboratorium
kan føre til nye behandlinger for patienter
og frie midler tilbage til forskningen. Billedet
af forskeren, der ryger i løvens gab ved at gå
erhvervslivets ærinde, er derfor helt forældet.
Det er både forsimplet, forstokket og forkert.
Hverdagen her på Hvidovre modbeviser det.”
19

forskeren, opfindelsen
og korsveJene
”Man kan stå med verdens største
lægevidenskabelige opfindelse og
risikere, at den aldrig når frem til
patienterne, hvis ikke den patenteres
i tide.”
”Det er naivt at tro, man kan være en innovativ
forsker og slet ikke tage stilling til patentering.
Vil man sine patienter det godt, skal man se at
få patenteret sine opfindelser. Det er nærmest
utænkeligt, at fx et nyt molekyle kan udvikles
og markedsføres som en veldokumenteret og
troværdigt afprøvet medicin, hvis ikke det er
patenteret. Man kan stå med verdens største
medicinske nyhed og risikere, den aldrig når
frem til patienterne, hvis ikke den patenteres i tide.
Uden beskyttelse af opfindelsen vil ingen kunne
forsvare at investere milliarder af kroner i udviklingen
af fx et nyt lægemiddel. Dette er grunden
til, at alle udviklede lande har et patentsystem.
Kommercialisering kan
være krævende og kostbar
Den opfindende forsker skal dog være klar over, at
patentering og kommercialisering koster tid og
kræfter. Og de må nødvendigvis tages fra andre aktiviteter.
De færreste opfindelser sælger sig selv, og
skønt man kan vælge at lade andre tage ansvaret for
det videre arbejde, så vil opfinderen blive afkrævet
en masse støtte af teknologioverførselskontor,
patentagent, kommercialiseringsrådgivere, investorer
osv. Det ligger ikke i kortene, at opfinderen
løbende skal honoreres for dette arbejde. I stedet
stilles der jo så en senere gevinst i udsigt, hvis
opfindelsen skulle blive solgt og give overskud.
Til de potentielle fordele ved kommercialisering
hører, at man får forbindelse til erhvervsvirksomheder,
som kan byde på interessante karrieremu-
20
ligheder for ens medarbejdere. Man risikerer, at
medarbejdere, man har investeret i, bliver hugget,
men man kan også være så heldig, at nye attraktive
medarbejdere kommer til, fordi de kan se et
springbræt til flere former for karrierer.
Fra forskning til firma
Glostrup Hospital vil meget gerne bidrage til etablering
af nye virksomheder. Det har vi gjort før. Vi
vil benytte enhver lejlighed til at knytte erhvervsliv
og industri til hospitalet. Om ikke andet, får man
adgang til en masse upubliceret information, som
kan bruges til at se, hvor udviklingen er på vej hen,
og hvordan vi skal forberede hospitalet på fremtidens
udfordringer. Hvis samarbejdet er baseret på
opfindelser fra Glostrup Hospital, så er det naturligvis
særligt velkomment. Hvor mange nye arbejdspladser
i København, det vil resultere i, kan vi se på
om fem år. Den aktuelle forskerpatentlov og de
forskellige tiltag, som skal bakke den op, har jo
endnu kun været i kraft i kort tid.
Positivt skift i holdningen
Regeringens initiativer til at fremme kommercia-
lisering markerer et grundlæggende og positivt
holdningsskift. Tidligere tog den akademiske
verden afstand fra alt kommercielt. Nu forsøger
man at skabe noget nyt efter amerikansk recept.
Vel har vi ikke som i USA eliteuniversiteter, men
målrettede bevillinger skal fremelske initiativer,
der udmærker sig, og så håber man, at det vil
sprede sig. Man skal dog være klar over, at hjemlige
virksomheder også før i tiden blev skabt eller
videreudviklet med afsæt i offentlig forskning. Det
gælder fx Radiometer, Novo Nordisk og ALK-Abelló.
Så det er ikke en ny type opgave, vi står med,
men i tilgangen til den står vi ved en korsvej. Og
jeg tror, vi har valgt at gå den rette vej. Jeg glæder
mig til at se, hvor vidt vi kan drive det sammen
med Tectra.”

”Den opfindende forsker skal
dog være klar over, at patentering
og kommercialisering koster tid og
kræfter.”
Michael Larsen
Professor i oftalmologi,
overlæge, dr.med.
Glostrup Hospital og Kennedy Centret,
Københavns Universitet
21

Region Hovedstaden
Teknologioverførselsenheden
En aftalE Er ikkE
barE En aftalE
Klare spilleregler for
samarbejde med erhvervslivet

Tectra
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9, Afsnit 9541
2100 København Ø
Besøgsadresse
Blegdamsvej 58
Opgang 95, 3 sal
Tlf. +45 35 45 52 46
Fax +45 35 45 74 75
www.regionh.dk/tectra
02

klarE spillErEglEr for
samarbEjdE mEd ErhvErvslivEt
Et af hovedformålene med Tectra er at
give forskere og andre ansatte i Region
Hovedstaden hjælp til at indgå og
forhandle aftaler samt udarbejde
kontrakter på forsvarlig vis. Tectra
er oprettet for at sikre et godt og frugtbart forskningsmiljø
for forskerne. Måden, Tectra gør dette
på, er netop ved at sikre forskernes rettigheder i
alle henseender, så der ikke hersker tvivl om, at
udbyttet for den enkelte forsker altid vil blive så
stort som muligt (hvormed Tectra dog på ingen
måde garanterer et udbytte).
De juridiske implikationer på dette felt kan være
så talrige og svære at overskue, at der, for at sikre
forskernes interesser, er behov for professionel
juridisk vurdering og rådgivning. Det kan være
decideret uforsvarligt at forhandle og indgå aftaler
om forskning på egen hånd.
Disse risici har medført, at der ved oprettelsen af
Region Hovedstaden blev indført en pligt for
forskerne til at sende deres aftaler ind til Tectra.
Dette skete ud fra den overbevisning, at kombinationen
af forskernes arbejde på hospitalerne og
den juridiske rettighedssikring fra Tectra vil føre
til det bedste resultat for forskerne. Forskerne må
være opmærksomme på, at selv hvis man mener at
have godt greb om en aftaletekst, er dette kun
tilsyneladende; det væsentlige er ikke, hvad der
står i aftalerne, men i reglen at kunne overskue
det, der ikke står i aftalerne. F.eks. ser man tit, at
de for forskere så vigtige bestemmelser om
publicering udelades af teksten.
Tectra er behjælpelig med juridisk gennemgang,
rådgivning og forhandling af bl.a. følgende
kontrakter:
• Forsknings- og udviklingssamarbejde
• Klinisk afprøvning/Clinical Trial
Agreement (CTA)
• Material Transfer Agreement (MTA)
• Hemmeligholdelse (NDA/CDA)
• Rekvireret forskning
• Sponsoreret forskning
• Konsulentvirksomhed
Når du – hjulpet af Tectra og i samråd med dine
foresatte – ønsker at indgå en aftale, hjælper
Tectra blandt andet med at:
Sikre forskeren
uindskrænket ret til publicering
Mange virksomheder kræver:
• At virksomheden skal godkende publikationen
• At der kan ske udskydelse af publicering
i urimeligt lang tid
Forskeren skal kunne publicere egne resultater af
forskning, som udføres for offentlige midler, så de
kan komme samfundet til gode. Samtidig skal det
sikres, at både positive og negative resultater
offentliggøres hurtigst muligt. Tectra sikrer, at
forskeren får ret til at publicere sine resultater.
Sikre forskerens ret
til at benytte resultater
Virksomhederne kræver ofte:
• Ejerskab til de anonymiserede data og resultater,
men undlader at skrive, at disse resultater kan
benyttes til forskerens videre interne forskning.
• At forskerens ret til at arbejde videre med egne
resultater begrænses uforholdsmæssigt meget.
Resultater og data skal kunne bruges til videre
intern forskning, og hospitalet skal have ejerskab
til originale kliniske data/resultater.
03

Sikre en stillingtagen til immaterielle
rettigheder / Intellectual Property
Rights (IPR)
Hvem skal eje IPR, som måtte udspringe af
aftalen?
• Virksomheden får normalt ejerskab ved kliniske
lægemiddelforsøg.
• Virksomhederne kræver normalt ejerskab,
uanset værdien af deres bidrag.
Ejerskab afhænger af virksomhedens bidrag og
omstændighederne i øvrigt. Alternativt kan
virksomheden få en option på IPR. Beslutning om
på forhånd at fraskrive sig rettigheder til opfindelser
skal træffes af hospitalsdirektionen.
Sikre begrænsning af forskerens,
afdelingens og hospitalets
ansvar og risiko
Forskeren må ikke være pålagt et personligt
erstatningsansvar. Der må ikke være unødig risiko
forbundet med forskningen, hverken for forskeren
eller den afdeling/det hospital, denne er ansat på,
og som dermed er involveret i aftalen. Tectra
sikrer, at aftalen er i overensstemmelse med dansk
ret, og at aftalens bestemmelser ikke er i konflikt
med lovgivningen, herunder den konkurrenceretlige
lovgivning.
04
Sikre afgrænsning
af forskningsområde
Det er vigtigt at præcisere inden for hvilket felt og
med hvilke deltagere, dit projekt foregår. Dermed
sikres, at aftalen kun omfatter dette projekt og
udelukkende forpligter de deltagende forskere
– ikke hele deres afdeling/hospital.
Eksklusivitet
I nogle tilfælde ønsker virksomheden, at forskeren
forpligter sig til ikke at samarbejde med andre
virksomheder i projektperioden. Eksklusive samarbejdsaftaler
er i modstrid med konkurrencelovgivningen.
De accepteres derfor kun undtagelsesvist
i en kort periode, og kun såfremt virksomheden
betaler en modydelse, som svarer til
værdien af dens fortrinsstilling.

hvEm undErskrivEr
aftalEr?
Du kan ikke selv indgå aftaler eller underskrive
forskningskontrakter med eksterne samarbejdspartnere.
Alle aftaler skal godkendes og under-
skrives af den nærmeste leder, dvs. af klinik- eller
afdelingschefen. I flere tilfælde skal du også
indhente godkendelse fra direktionen på dit
hospital.
I Tectra gør vi alt for at sikre dig bedst muligt og
vejlede dig i disse spørgsmål – send os din
kontrakt.
Vi gennemgår kontrakter og aftaler inden for ti
arbejdsdage, og ofte hurtigere, hvis det er
nødvendigt.
Hvis du ønsker at læse mere detaljeret om
Regionens politik samt regler og love på området,
kan du finde Håndbog for forskningskontrakter og
kommercialisering af opfindelser for hospitaler i
Region Hovedstaden på www.regionh.dk/tectra
Se endvidere på: www.techtrans.dk
05

Estrid Høgdall
Seniorforsker, Ph.D
Leder af Den Nationale Biobank
Herlev Hospital
06
"Det er dejligt, at man som forsker
ikke står alene, når man skal vurdere
de juridiske problemstillinger, en
kontrakt indeholder. Det er betryggende
at have kompetente folk ved
siden af sig i forbindelse med kontraktforhandlingerne.
Den juridiske
rådgivning udføres i forening med
ønsket om stor forståelse for aktuelle
problemstillinger. Tectra er garant for
en professionel og behagelig rådgivning."

“Tectra yder altid en kompetent
juridisk bistand ved forskningskontrakter.
Når jeg sender kontrakter til
Tectra, er jeg sikker på en hurtig
sagsbehandling, og jeg er ikke bekymret
for om forskningsprocessen går i
stå grundet de juridiske problemstillinger
i kontrakten.”
Merete Lund Hetland
Overlæge, lektor. Ph.D
Reumatologisk Afdeling
Hvidovre Hospital
07

patEntér
og publicér!
”At indsende en artikel til et redaktionsråds
bedømmelse er ikke det
samme som en offentliggørelse.
Mange forskere går rundt med en
ubegrundet frygt.”
“Der er desværre forskere, der undlader at søge
patenter, fordi de er bange for, at den videnskabelige
offentliggørelse af deres arbejde så vil blive
forsinket. Denne frygt kan jeg mane i jorden med
et eksempel fra i år. Nogle forskere fra Region
Hovedstaden ville indsende et abstract om en
opfindelse, de havde gjort. De ville holde foredrag
om den på en konference, og dét var der jo ingen
ben i, for parallelt med, vi skrev ansøgningen om
patent på deres opfindelse, skrev de foredraget. Vi
skrev firs sider, mens de skrev ti. Så da dagen for
konferencen oprandt, var ansøgningen for længst
indsendt. Ingen problemer. Man må nemlig huske
på: Det at indsende et abstract eller en artikel til et
redaktionsråds bedømmelse er ikke det samme
som en offentliggørelse. Mange forskere går altså
rundt med en helt ubegrundet frygt.
Forskernes velbegrundede frygt
Der, hvor frygten kan være begrundet, er på
kontraktdelen. Her er det en fordel at bruge den
ekspertise, Tectra sidder med. Det kan f.eks. være,
man forsker inden for bioområdet og får nogle
celler fra andre forskere, så man ikke selv skal starte
helt fra grunden. Ved overdragelsen af cellerne skal
man så typisk underskrive en Material Transfer
Agreement (MTA). Den specificerer, hvad man må
og ikke må med materialet. Det er ofte sket, at en
forsker har sagt: ’Nå ja, fint; jeg skriver under’. Men
tre år efter, når han er nået frem til nogle spændende
resultater ud fra sit materiale, har han glemt
alt om den underskrevne aftale. Hvad var det nu
lige, han dér forpligtede sig til? Jeg kan give et
08
skræmmeeksempel. Det var en forskningsinstitution,
der havde fået leveret en vektor med et
interessant gen. Så gik der fem år, og man havde
fået noget rigtig godt ud af at arbejde videre med
dette materiale. Der var stort potentiale i det. Vi
skrev en patentansøgning for forskerne, og deres
institution ville stifte en virksomhed til kommerciel
udnyttelse af patentet. De var faktisk kommet
ret langt hermed, da så nogen finder på at spørge:
’Ligger der egentlig en MTA for det her?’ Det gjorde
der. Og det var fatalt. I denne aftale stod nemlig:
’Samtlige evt. patenter udtaget på grundlag af det
overdragne materiale, tilhører virksomheden, der
har leveret vektoren.’ Ud over tabet af kommercielle
muligheder var der en række mennesker, der
tabte ansigt, fordi den pågældende forskningsinstitution
havde et erklæret mål om at blive en
spydspids for bedre udnyttelse af forskning.
Hvornår afslører man noget hemmeligt?
Hvad gør man så, når man har hemmeligheder,
som skal deles med andre for at starte et samarbejde?
En fase, hvor man er sårbar. Her bliver man
jo nødt til at fortælle noget for at vække interesse.
Men hvad så hvis samarbejdet ikke bliver til noget?
Så er der jo nogen, der sidder med en viden om ens
forskning, som de måske vil kunne udnytte
indirekte.
En aftaletype, der kan regulere hemmeligholdelse,
kaldes en Non Disclosure Agreement (NDA). En
NDA skal for at være effektiv beskrive alt det, som
deles med de andre, og det er i praksis vanskeligt
på forhånd at definere, alt hvad der vil blive sagt
ved et møde. Derudover er det ofte utrolig svært at
påvise et brud på aftalen, såfremt de andre blot er
blevet inspireret af hemmelighederne til at forske
videre. Der er mange faldgruber og man bør
derfor altid benytte sig af Tectras rådgivning.”

”Der, hvor frygten kan være
begrundet, er på kontraktdelen.
Her er det en fordel at bruge den
ekspertise, Tectra sidder med.”
Peter Horn Møller
Cand.scient. i organisk kemi og biokemi
Ph.d Medical Science
COO, leder af Plougmann & Vingtofts afd.
for kemi og biovidenskab
Susanne Høiberg
MD, European Patent & Trademark Attorney
HØIBERG A/S
09