Profilfolder om Tectra - Region Hovedstaden

hvid kittel eller
nÅlestribet JAkkesæt?
”Det er da uretfærdigt, hvis andre
tager din viden og tjener penge på
den.”
”Inden, jeg blev patentrådgiver, arbejdede jeg med
kræftforskning på Herlev Hospital, og det gjaldt
dengang som nu: Jeg hører mange læger reproducere
den gamle fordom: ”Jeg forsker for at bidrage
til videnskaben – ikke for at score penge på et
patent”. Mit svar: Patentering er en måde at bruge
sin videnskab på. Og husk: Hvis du har opfundet
et nyt princip til behandling af en hudsygdom, og
du ikke tager patent på det, så er der intet ulovligt
i, at andre udnytter din opfindelse kommercielt
– uden at betale en klink til dig. Det er da ikke
retfærdigt.
Omvendt er der ingen, der siger, du behøver
udskifte din kittel med et nålestribet jakkesæt,
bare fordi du udtager et patent. Tværtimod bliver
chancerne for, at du får lov at beholde kitlen på,
større. Et salg af licenser til kommerciel udnyttelse
af dit behandlingsprincip vil jo indbringe
dig midler til ny forskning.
Idéer er som billeder fra et bryllup
Med idéer er det lidt, som når en fotograf tager
billeder til et bryllup. To ud af tolv bliver gode og
kan sælges. Fire bliver ok, og de sidste seks er
dårlige motiver, uskarpe eller rystede og kasseres
med det samme. Så hver gang man får en idé i sit
forskningsarbejde og søger patent, er det altså ikke
sådan, at der er garanti for, at idéen ender med at
blive et brugbart produkt – og absolut ingen
garanti for, at man bliver millionær. Kald det
snarere for en kvalificeret lottokupon. I modsætning
til lotto, kan man selv påvirke udfaldet, og
endnu bedre: Det koster ikke noget at få Tectra til
16
at undersøge idéen. Din eneste investering kan
ende med at være to timer i et møde ovre på
Blegdamsvej.
Det er ofte svært selv at bedømme
rækkevidden af sine idéer
En anden god grund til at tage det møde, er, at det
kan være svært at se rækkevidden i ens egne idéer.
En teknologispejder kunne måske fortælle, at der
var potentiale for at udnytte din opfindelse på et
helt andet område. Som eksempel kunne man
nævne, at kemikoncernen Bayer tilbage i 1958
udviklede et syntetisk materiale, Impranil ® , til at
beklæde tekstiler med. Det har længe været brugt
på jakker, sko osv. I mellemtiden fandt de så på at
lave verdens angiveligt ’hurtigste’ fodbold med
det. De lancerede den sammen med Adidas op til
sidste VM. Bolden optager ikke noget vand, fordi
den ingen syninger har, men rummer også forskellige
kemiske løsninger mod råt vejr – selvfølgelig
patenterede af Adidas og Bayer. Dette
muliggør så igen, at den tværgående tankegang
kan fortsætte. For med de patenter i ryggen kan
Bayer og Adidas jo se sig om efter helt andre
produktområder, hvor de teknologier kunne
genbruges.
En Rembrandt på loftet?
På samme måde kunne man forestille sig, at en
forsker opfinder en metode til oprensning af
proteiner, som han bruger i sit eget laboratorium.
Hvad hvis nu det viste sig, at fx Novozymes kunne
anvende nøjagtig samme metode i industriskala
– og dermed øge udbyttet af sin produktion med
15 procent?! Så ville det jo svare til, at man havde
et Rembrandt-maleri stående på sit loft – uden at
vide det. For nu at sige det med en metafor fra en
bog om salg af immaterielle rettigheder.”