forskeren, opfindelsen og korsveJene ”Man kan stå med verdens største lægevidenskabelige opfindelse og risikere, at den aldrig når frem til patienterne, hvis ikke den patenteres i tide.” ”Det er naivt at tro, man kan være en innovativ forsker og slet ikke tage stilling til patentering. Vil man sine patienter det godt, skal man se at få patenteret sine opfindelser. Det er nærmest utænkeligt, at fx et nyt molekyle kan udvikles og markedsføres s<strong>om</strong> en veldokumenteret og troværdigt afprøvet medicin, hvis ikke det er patenteret. Man kan stå med verdens største medicinske nyhed og risikere, den aldrig når frem til patienterne, hvis ikke den patenteres i tide. Uden beskyttelse af opfindelsen vil ingen kunne forsvare at investere milliarder af kroner i udviklingen af fx et nyt lægemiddel. Dette er grunden til, at alle udviklede lande har et patentsystem. K<strong>om</strong>mercialisering kan være krævende og kostbar Den opfindende forsker skal dog være klar over, at patentering og k<strong>om</strong>mercialisering koster tid og kræfter. Og de må nødvendigvis tages fra andre aktiviteter. De færreste opfindelser sælger sig selv, og skønt man kan vælge at lade andre tage ansvaret for det videre arbejde, så vil opfinderen blive afkrævet en masse støtte af teknologioverførselskontor, patentagent, k<strong>om</strong>mercialiseringsrådgivere, investorer osv. Det ligger ikke i kortene, at opfinderen løbende skal honoreres for dette arbejde. I stedet stilles der jo så en senere gevinst i udsigt, hvis opfindelsen skulle blive solgt og give overskud. Til de potentielle fordele ved k<strong>om</strong>mercialisering hører, at man får forbindelse til erhvervsvirks<strong>om</strong>heder, s<strong>om</strong> kan byde på interessante karrieremu- 20 ligheder for ens medarbejdere. Man risikerer, at medarbejdere, man har investeret i, bliver hugget, men man kan også være så heldig, at nye attraktive medarbejdere k<strong>om</strong>mer til, fordi de kan se et springbræt til flere former for karrierer. Fra forskning til firma Glostrup Hospital vil meget gerne bidrage til etablering af nye virks<strong>om</strong>heder. Det har vi gjort før. Vi vil benytte enhver lejlighed til at knytte erhvervsliv og industri til hospitalet. Om ikke andet, får man adgang til en masse upubliceret information, s<strong>om</strong> kan bruges til at se, hvor udviklingen er på vej hen, og hvordan vi skal forberede hospitalet på fremtidens udfordringer. Hvis samarbejdet er baseret på opfindelser fra Glostrup Hospital, så er det naturligvis særligt velk<strong>om</strong>ment. Hvor mange nye arbejdspladser i København, det vil resultere i, kan vi se på <strong>om</strong> fem år. Den aktuelle forskerpatentlov og de forskellige tiltag, s<strong>om</strong> skal bakke den op, har jo endnu kun været i kraft i kort tid. Positivt skift i holdningen Regeringens initiativer til at fremme k<strong>om</strong>mercia- lisering markerer et grundlæggende og positivt holdningsskift. Tidligere tog den akademiske verden afstand fra alt k<strong>om</strong>mercielt. Nu forsøger man at skabe noget nyt efter amerikansk recept. Vel har vi ikke s<strong>om</strong> i USA eliteuniversiteter, men målrettede bevillinger skal fremelske initiativer, der udmærker sig, og så håber man, at det vil sprede sig. Man skal dog være klar over, at hjemlige virks<strong>om</strong>heder også før i tiden blev skabt eller videreudviklet med afsæt i offentlig forskning. Det gælder fx Radi<strong>om</strong>eter, Novo Nordisk og ALK-Abelló. Så det er ikke en ny type opgave, vi står med, men i tilgangen til den står vi ved en korsvej. Og jeg tror, vi har valgt at gå den rette vej. Jeg glæder mig til at se, hvor vidt vi kan drive det sammen med <strong>Tectra</strong>.”
”Den opfindende forsker skal dog være klar over, at patentering og k<strong>om</strong>mercialisering koster tid og kræfter.” Michael Larsen Professor i oftalmologi, overlæge, dr.med. Glostrup Hospital og Kennedy Centret, Københavns Universitet 21