gode idéer skAl bruges! ”Det har været afgørende, at teknologien kunne patenteres, så et firma kunne se perspektivet i at gå ind i et samarbejde <strong>om</strong> videreudvikling.” ”I 2005 k<strong>om</strong> firmaet Sonion Roskilde og bad <strong>om</strong> et møde. De var interesserede i at gå ind i elektrodefremstilling til brug i kræftbehandling. Jeg anmeldte en opfindelse af en ny elektrode til præcisionsbehandling i hjernen. Arbejdet med prototyper, testning og videreudvikling er fortsat med støtte fra Sonion, fra Københavns Amts forskningsfond og nu også med en stor bevilling fra Højteknologifonden. Afgørende for Sonion har været, at teknologien kunne patenteres, så en produktion vil kunne sættes i gang senere. Mit forskningsfelt er et, der viser frem mod morgendagens behandling. Vi arbejder bl.a. med, hvordan man flytter molekyler og åbner kræftceller vha. strøm (elektroporation). Bl.a. kan metoden bruges til at åbne kræftceller, så kemoterapi trænger ind og virker væsentlig bedre. Dette betyder, at man kan give kemoterapi s<strong>om</strong> éngangsbehandling. Metoden (kaldet elektrokemoterapi) bruges i dag til behandling af kræft, der ligger overfladisk, fx. i huden. Vi prøver at finde ud af, <strong>om</strong> man også kan bruge elektroporation i behandlingen af hjernesvulster. Går det, s<strong>om</strong> vi håber, vil vi kunne behandle patienter med kræft i hjernen, s<strong>om</strong> vi ikke kan hjælpe i dag. Det vil ske ved hjælp af en tynd elektrode, der indføres direkte i hjernen efter en forudgående skanning. På sigt håber vi, at metoden desuden vil kunne bruges i behandlingen af en række andre sygd<strong>om</strong>me i hjernen. For man kan også lave genterapi ved at bruge de elektriske pulse til at få nye gener ind i syge celler. 12 Behov for øget bevidsthed <strong>om</strong> patentering – til gavn for hospitaler og patienter Da vi arbejder med mange tværgående processer i vores gruppe, har vi – ved siden af læger med forskellige specialer – brug for biologer og ingeniører. Det er fantastisk for genereringen af idéer at arbejde i sådant et innovativt, tværfagligt miljø, men det er også sigende, at de ingeniører, jeg arbejder med, er langt mere bevidste <strong>om</strong> nødvendigheden af at beskytte viden, end f.eks. lægerne er. Når jeg og mine danske kolleger inden for genterapi taler med kolleger i udlandet, oplever vi da også konsekvent, at de er betydeligt længere fremme mht. patentering af forskning, end vi er herhjemme. For at sige det kort: Alle de geniale og kreative offentligt ansatte, vi råder over her i landet, kunne få meget mere ud af deres idéer, end de gør nu. Og for hospitalerne kan patentering og k<strong>om</strong>mercialisering betyde store indtægter, f.eks. til forskning og videreudvikling. Det skal vi alle være langt mere bevidste <strong>om</strong> fremover, og så skal vi benytte os af den rådgivning og assistance, s<strong>om</strong> <strong>Tectra</strong> er sat i verden for at yde. Ambassadør for teknologien Det var da også overbevisningen <strong>om</strong> dette, der fik mig til at sige ja tak til hvervet s<strong>om</strong> teknologi- ambassadør. Dvs. s<strong>om</strong> bindeled mellem Herlev Hospital og <strong>Tectra</strong>. Opgaven indebærer, at jeg skal rådgive andre forskere på Herlev <strong>om</strong> patentering og samarbejder med industrien. Det, der sker i mange lægers travle hverdag, er jo nogle gange, at tidsbelastningen fra alle mulige andre forpligtelser sætter udnyttelsen af særlig viden i stå. Mange er ikke klar over, at man nu kan få betydelig hjælp hos <strong>Tectra</strong>, så man slipper for en del af arbejdet med patentering og k<strong>om</strong>mercialisering. Samtidig er det vigtigt at indarbejde en forståelse for k<strong>om</strong>mercialisering hos de ansatte tidligere. I den forbindelse er det værdifuldt, at vi i de senere år har fået oprettet nogle éndagskurser i patentering.”
”Når jeg og mine danske kolleger inden for genterapi taler med kolleger i udlandet, oplever vi da også konsekvent, at de er betydeligt længere fremme mht. patentering af forskning, end vi er herhjemme” Julie Gehl Forskningslektor, Afdelingslæge, dr.med. Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital. Teknologiambassadør 13