ROLAND BARTHES OG DET SEMIOLOGISKE EVENTYR Orla Vigsø ...

emærket, er ret original.)
De fire punkter er:
I. Sprogsystem og sprogbrug
II. Signifié og signifiant
III. Syntagme og system
IV. Denotation og konnotation
Sprogsystem og sprogbrug
Saussure skelner mellem sprogsystem, der er det sociale, og sprogbrug, der er
den individuelle udøvelse. Sprogsystemet kan ikke ændres eller skabes af
individet; det er en "kontrakt", man må acceptere i sin helhed, hvis man ønsker at
kommunikere med andre individer inden for samme sociale sprogfællesskab. Det
er en tillært evne, på én gang en institution og et system (nemlig af valører).
Sprogbrugen er så den individuelle udvælgelse og aktualisering; det er
sprogbrugerens kombinationer ud fra det virtuelle sprogsystem.
Sprogbrug og sprogsystem er dialektisk forbundet; brugen er den eneste
genstand, vi kan møde, mens systemet er en uomgængelig forudsætning for at
brugen overhovedet giver mening. De to sider udgør som sådan selve den
sproglige praksis. Denne sammenknytning gør også, at det er umuligt at lave en
"sprogbrugens lingvistik", fordi enhver sprogbrug så snart den forstås som
kommunikation –og det vil sige som betydningsdannelse – allerede udgør en del
af sprogsystemet. Sprogbrugen er det eneste, man kan studere, og man kan ikke
som udgangspunkt forsøge at skille de to ad; det er først når man begynder at
lave lingvistiske eller semiologiske undersøgelser, det sker – det er faktisk det,
der er målet med sådanne undersøgelser.
Forholdet mellem sprogbrug og sprogsystem er prekært, fordi nogle sætninger
helt er gået fra brugen over i systemet, og derfor ikke kræver brugerens egen frie
kombination. Disse stereotyper kender vi alle fra f.eks. politikersprog eller andre
forstenede sprog (franskmændene kalder det "træsprog").
Hvis disse stereotypier ikke længere hører til sprogbrugen, men til sprogsystemet, og hvis
det viser sig, at talrige semiologiske systemer i høj grad benytter sig af dem, behøver vi
virkelig en syntagmets lingvistik til alle disse stærkt stereotypiske "écritures". (Barthes
1985a:25).
Barthes forsøg på at tale om en syntagmatisk lingvistik kan ses som en forløber
for den lingvistiske disciplin, der nu kaldes diskursanalyse, hvor hovedpointen
er, at der også sker betydningsdannelse i den syntagmatiske sammenkædning, og
4