ROLAND BARTHES OG DET SEMIOLOGISKE EVENTYR Orla Vigsø ...

forskningen i tresserne og halvfjerdserne har gjort meget ud af og betragtet som
"sprog" – klassesprog, pampersprog, politikersprog osv. Problemet er her, at det
er svært at se, hvordan forholdet er mellem det "rigtige" sprog (modersmålet), og
de forskellige "lekter" – er der tale om forskellige sprog (bestående af såvel
sprogsystem som sprogbrug); er der kun tale om forskellige brug, der benytter det
samme system; eller er der tale om semiologiske systemer, der med sproget som
udtryk skaber andre betydningssystemer?
Barthes problematiserer ikke dette punkt, men jeg mener, der klart må være
tale om forskellige former for sprogbrug, der blot benytter sprogsystemet på
forskellig vis; de for hver "lekt" specifikke udtryksformer er hentet fra det
generelle sprogsystem, og får kun deres specielle betydning fra en bestemt
kontekstuel brug, hvorved de ikke adskiller sig fra det "normale" sprog, thi også
der er indholdet kontekstuelt bestemt (gennem isotopier, se f.eks Rastier 1987).
Konklusionen på Barthes's diskussion af forholdet sprogsystem/sprogbrug
bliver følgende:
Vi vil således hævde, at der eksisterer en generel kategori sprogsystem/sprogbrug, som
omfatter alle betydningssystemer; i mangel af bedre vil vi her beholde betegnelserne
Sprogsystem og Sprogbrug, selv når de anvendes på kommunikationsformer, hvis
substans ikke er verbal. (Barthes 1985a:29).
Ingen manifestation uden et underliggende system. Her har vi i en enkelt
formulering strukturalismens credo. Hvordan dette synspunkt kan benyttes på
ikke-sproglige områder, forsøger Barthes at vise med bla. klædedragten.
Klædedragtens system, som han senere skrev en hel bog om Barthes 1967a),
rejser nogle problemer i forhold til Saussure. Problemet er den substans eller
materie, som benyttes til at kommunikere med – og klædedragten er, ud over sine
beskyttelsesmæssige funktioner, en måde at kommunikere på.
Barthes har fat i noget vigtigt og rigtigt, nemlig muligheden for at se moden
som et system, men hans desperate leden efter "sprogsystem" og "sprogbrug"
(Barthes 1985a:30-31) er noget uigennemskuelig. Det er et klart eksempel på, at
man får nogle store problemer med at overføre Saussures skelnen fra sproget til
andre substanser.
Det er rigtigt set, at moden er mindst tre forskellige ting – skrevet, fotograferet,
båret – men problemet er, når man som udgangspunkt har en skelnen mellem
brug og system som uadskillelige; fordi Saussure bestemte brug og system som
han gjorde, må og skal der for hver manifestation i én given substans findes et
system, mens der til en anden manifestation i en anden substans skal findes et
andet system.
Noget andet er så Saussures påpegning af, at systemet aldrig er fuldstændigt i
noget individ, men kun findes i massen. Hvad stiller man så op med moden, hvor
der er mange enkeltpersoner, som har systemet komplet, fordi de selv skaber
6