26.07.2013 Views

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Prøver Evaluering Undervisning<br />

2001 nr. 4<br />

1. Dansk<br />

2. Matematik Fysik/Kemi<br />

3. Fremmedsprog<br />

4. Praktiske fag - Sløjd<br />

PEU 2001<br />

Prøver<br />

Evaluering<br />

Undervisning<br />

Praktiske fag<br />

Sløjd<br />

2001<br />

Uddannelsesstyrelsens<br />

håndbogsserie nr. 11-2001<br />

Grundskolen


Prøver<br />

Evaluering<br />

Undervisning<br />

Praktiske fag<br />

Sløjd<br />

2001<br />

Undervisningsministeriet 2001


Prøver, Evaluering, Undervisning 4<br />

Praktiske fag<br />

Sløjd<br />

Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2001<br />

© Undervisningsministeriet<br />

Uddannelsesstyrelsen<br />

Redaktion: Uddannelsesstyrelsen, Prøvesektionen<br />

1. udgave, 1. oplag, november 2001. 8.225 stk.<br />

ISBN: 87-603-2057-5<br />

ISBN (WWW): 87-603-2059-1<br />

Issn: 1399-2260<br />

Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) 1399-7394<br />

Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen,<br />

Område <strong>for</strong> grundskolen og folkeoplysning<br />

Grafisk tilrettelægning: Mogens Poulsen<br />

Tryk: Sangill Grafisk Produktion (Miljøcertificeret)<br />

Trykt på 115 g CyclusPrint genbrugspapir<br />

Printed in Denmark 2001<br />

Bestilles:<br />

- enkelteksemplarer af dette hæfte: UVM 5-384<br />

- eller sæt af de fire hæfter: Dansk; Matematik. Fysik/kemi; Fremmedsprog;<br />

Praktiske fag. Sløjd: UVM 5-386<br />

hos:<br />

Undervisningsministeriets <strong>for</strong>lag<br />

Strandgade 100 D<br />

1401 København K<br />

Tlf.: 3392 5220 - Fax: 3392 5219 - E-mail: <strong>for</strong>lag@uvm.dk<br />

- eller hos boghandlere


Indhold<br />

5 Forord<br />

7 Sløjd<br />

Ved fagkonsulent Jørgen Mogensen<br />

7 Sløjdprøven generelt<br />

Sløjd som prøvefag og<br />

ændringerne i prøvebekendtgørelsen, der trådte i kraft 2001<br />

8 Sløjdprøven – den bedste prøve<strong>for</strong>m?<br />

Om indholdet i sløjdprøven<br />

9 Prøven 2001<br />

Dette års sløjdprøve, generelt<br />

11 Et konkret eksempel<br />

14 Sådan gør du, når dine elever skal til prøve<br />

En brugsanvisning, trin <strong>for</strong> trin<br />

16 Konkrete eksempler<br />

16 Eksempel på undervisningsbeskrivelse<br />

17 Eksempel på prøveoplæg<br />

19 Sløjd som arbejds<strong>for</strong>m<br />

19 Byggeboom i Viborg<br />

20 Sløjd i A-klassers arbejde<br />

21 Sløjd i den obligatoriske, selvvalgte opgave i 10. klasse<br />

21 Hjælp til den daglige undervisning og til prøven<br />

Skriftlige og digitale medier, der hjælper dig i din dagligdag<br />

og til prøven<br />

22 Sikkerhed<br />

Om betydningen af optimal sikkerhed i sløjd<br />

23 Sløjdprøven i fremtiden<br />

3


Forord<br />

Hæfterne »Prøver, Evaluering, Undervisning« har som <strong>for</strong>mål<br />

at evaluere den aktuelle afvikling af folkeskolens afsluttende<br />

prøver, give gode råd og vejledning samt ideer til den daglige<br />

undervisning.<br />

Hæfterne behandler udover generelle faglige problemstillinger<br />

aktuelle emner om evaluering og undervisning. Endvidere<br />

kommenteres de udviklingsarbejder, der blev iværksat og afprøvet<br />

i det <strong>for</strong>løbne skoleår.<br />

»Prøver, Evaluering, Undervisning« er udarbejdet på baggrund<br />

af censorernes og fagkonsulenternes evaluering og medvirker<br />

til at vedligeholde den nødvendig dialog om undervisning og<br />

evaluering. Ligesom de beskikkede censorer <strong>for</strong>etager en skriftlig<br />

evaluering af censoropgaven, <strong>for</strong>ventes det også, at den<br />

enkelte skole evaluerer prøve<strong>for</strong>løbet. Dette bidrager til at<br />

skabe et godt og troværdigt prøvesystem.<br />

Det er Undervisningsministeriets håb, at hæfterne vil give<br />

inspiration og in<strong><strong>for</strong>mat</strong>ion til at fremme dialogen om undervisning,<br />

evaluering og prøver.<br />

Kim Mørch Jacobsen/<br />

Niels Plischewski<br />

5


6<br />

Eventuelle spørgsmål vedrørende dette hæfte rettes til:<br />

UNDERVISNINGSMINISTERIET<br />

Uddannelsesstyrelsen<br />

Område <strong>for</strong> grundskolen og folkeoplysning<br />

Folkeskolens afsluttende prøver<br />

Frederiksholms Kanal 26<br />

1220 København K<br />

Tlf. 3392 5505 undervisningskonsulent Niels Plischewski<br />

3392 5482 pædagogisk konsulent Ulla Sverrild<br />

eller til ministeriets fagkonsulenter<br />

Håndarbejde Sløjd<br />

Sally Jørgensen Jørgen Mogensen<br />

Julius Valentiners Karlsholtevej 22<br />

Vej 33, 3.th. 4293 Dianalund<br />

2000 Frederiksberg Tlf. 5826 4091<br />

e-mail: og 5826 4090<br />

Sally.Jørgensen@uvm.dk e-mail:<br />

Joergen.Mogensen@uvm.dk<br />

Hjemkundskab<br />

Vakant


Sløjd<br />

Et fag i skolen, men også en arbejds<strong>for</strong>m<br />

Sløjdprøven generelt<br />

I en række af grundskolens fag kan man afslutte undervisningen<br />

med en prøve. Det gælder bl.a. i dansk, fysik og i sløjd. For<br />

20 år siden gik 4000 op til prøven i sløjd. I dag er det kun 700.<br />

Det skyldes ikke, at der er blevet væsentligt færre sløjdelever,<br />

men at disse af <strong>for</strong>skellige grunde vælger prøven fra. <strong>Ministeriet</strong><br />

kender ikke eksakt årsagerne til dette fravalg. Nogle lærere giver<br />

udtryk <strong>for</strong>, at de ikke er bevidste om, at sløjd er et prøvefag, og<br />

giver således ikke deres elever mulighed <strong>for</strong> at gå til prøve.<br />

Andre kender ikke de ændringer, der er sket i prøve<strong>for</strong>udsætningerne,<br />

og nogle elever ønsker bevidst ikke at gå til prøve i et<br />

praktisk fag. Men der kan være andre grunde.<br />

Hvor<strong>for</strong> der er sket dette holdningsskift hos elever og lærere til<br />

det at gå til prøve på blot 20 år, vides som sagt ikke. Fakta er, at<br />

omkring 4000 elever i folkeskolen og et lignende antal på efterskolerne<br />

skulle være rede til at gå til prøve hvert år. Men tallet<br />

de sidste fem år har konsekvent ligget under 1000. I år havde<br />

kun 722 tilmeldt sig prøven. Af disse frameldte et ukendt antal<br />

sig igen, inden prøven begyndte. Eleverne var <strong>for</strong>delt på 139<br />

skoler. På de enkelte skoler var der altså meget få elever, der gik<br />

op til sløjdprøven.<br />

Prøvebekendtgørelsen fra 1995 beskrev, at en af <strong>for</strong>udsætningerne<br />

<strong>for</strong> at gå til prøve var, at eleverne havde haft faget i et<br />

timetal svarende til to timer om ugen i to år. Det blev defineret<br />

som minimum 160 timer. I erkendelse af, at skolen i dag ikke<br />

har et statisk ugeskema, men at undervisningen gang på gang<br />

er organiseret på anden måde, som f.eks. i projektuger og brobygning,<br />

er timetalskravet <strong>for</strong> de praktiske fag fra og med i år<br />

ophævet. De praktiske fag er altså nu ligestillet med skolens<br />

øvrige prøvefag. <strong>Ministeriet</strong> anbefaler dog, at skolerne tilstræber<br />

et timetal, der mindst svarer til to ugentlige lektioner i to<br />

år. Skolerne må gerne give mere undervisning, <strong>for</strong> indlæringen<br />

bliver naturligvis bedre, jo mere man øver sig. Ophævelsen af<br />

timetalskravet har imidlertid ikke medført, at flere elever går til<br />

7


8<br />

prøve. Måske <strong>for</strong>di mange skoler og lærere ikke er bevidste<br />

herom?<br />

Den anden ændring, der er sket, er, at tilmeldingen af elever til<br />

prøven nu skal finde sted allerede den 1.12. Det er tidligt, og<br />

antallet af tilmeldte elever kan da også løbende ændres, efterhånden<br />

som tallet bliver mere sikkert. Imidlertid burde der<br />

ikke være problemer med denne dato. Skolerne kender jo<br />

antallet af elever, der har sløjd. Det burde være naturligt, at<br />

disse gik til prøve, ligesom de gør det i dansk og i engelsk. For<br />

hvor<strong>for</strong> skulle de ikke det?<br />

Alle skoler anvender muligheden <strong>for</strong> at lade elever gå til sygeprøve<br />

i decemberterminen. Kun få lader deres sløjdelever gøre<br />

det. Men også sløjdelever kan blive syge til prøven, og de skal<br />

der<strong>for</strong> have mulighed <strong>for</strong> at gå til sygeprøve i lighed med andre.<br />

Sløjdprøven – den bedste prøve<strong>for</strong>m?<br />

Tilsyneladende er prøven i sløjd unik. Den har det med, som<br />

de andre fag nu gør <strong>for</strong>søg med, som f.eks. <strong>for</strong>beredelse i<br />

undervisningstiden. Den afspejler i høj grad den daglige undervisning,<br />

og er en organisk <strong>for</strong>længelse af denne. Den giver<br />

ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> både den dygtige og den svage elev, den giver<br />

<strong>for</strong>dybelsesopgaver, den ligner projektopgaven, og læreren er<br />

mere vejleder end overhører. Eleverne kan hjælpe hinanden, og<br />

der er tid til at lave det, man gerne vil. I sløjdprøven prøves eleverne<br />

i alt det, de har lært i undervisningen, ikke kun i en del<br />

af denne. Det er der<strong>for</strong> naturligt, at alle, der kender sløjdprøven,<br />

roser den. Det gælder elever såvel som lærere og <strong>for</strong>skere. I<br />

disse år, hvor ministeriet har sat fokus på <strong>for</strong>søg med prøverne,<br />

har da også kun én skole været interesseret i at <strong>for</strong>søge sig med<br />

en ændring. Det <strong>for</strong>søg gik ud på, at eleverne i højere grad end<br />

nu skulle være medbestemmende i valg af emne. Det er altså<br />

ikke utilfredshed med prøvens indhold og organisering, der<br />

gør, at så få elever går til prøve. Tværtimod, i de kommende år<br />

vil vi meget vel kunne se, at de andre fags prøver optage dele af<br />

sløjdprøvens organisations<strong>for</strong>m.<br />

Det betyder ikke, at der ikke er problemer med sløjdprøven.<br />

Bedømmelseskriterierne er nok <strong>for</strong> løst beskrevne, og prøven


Kasper Overgaard viser<br />

sin gocart, lavet på<br />

Vildbjerg Skole.<br />

giver ikke mulighed <strong>for</strong>, at eleverne kan gå op i grupper. Der er<br />

muligvis andre problemer. I så fald vil ministeriet gerne høre<br />

herom.<br />

Prøven 2001<br />

Der er fire beskikkede censorer i sløjd. Disse besøgte ni skoler i<br />

<strong>for</strong>året 2001. Censorerne meldte alle tilbage, at der på de<br />

besøgte skoler blev drevet en solid undervisning, og alle havde<br />

kun positivt at sige. På nær en skole var undervisningsbeskrivelserne<br />

fyldestgørende, <strong>for</strong>stået på den måde, at censorerne<br />

kunne se, hvad der var blevet undervist i, og hvordan. Samtidig<br />

viste de, at alle skoler var kommet rundt om de fire hovedelementer<br />

i sløjd. Kun på en skole var undervisningsbeskrivelsen<br />

mangelfuld eftersom den kun bestod af en beskrivelse af<br />

teknikindlæring og en opremsning af emner og materialer. I<br />

dette hæftes <strong>for</strong>gængere er der givet eksempler på, hvordan en<br />

undervisningsbeskrivelse kan se ud (i 1997, 1999 og 2000).<br />

Neden<strong>for</strong> er der givet endnu et eksempel.<br />

Prøveoplæggene var alle gode og spændende. Såvel den dygtige<br />

som den svage elev fik ud<strong>for</strong>dringer. I 1997,1998, 1999 og<br />

2000 har dette hæftes <strong>for</strong>gængere givet eksempler på prøveoplæg.<br />

Det er der også neden<strong>for</strong>. Prøve<strong>for</strong>løbet »<strong>for</strong>egik i en hyg-<br />

9


Et billede bliver mere<br />

spændende, når man<br />

ikke umiddelbart kan<br />

se det.<br />

10<br />

gelig og afslappet atmosfære«, skrev en censor. Alle kunne<br />

egentlig have skrevet det samme. »Eleverne befandt sig godt i<br />

lokalet og i situationen«, »der blev arbejdet godt og med indbyrdes<br />

<strong>for</strong>ståelse«, skrev andre. Efter at have overværet og læst<br />

om mange prøve<strong>for</strong>løb igennem mange år, kan det siges, at det<br />

er karakteristisk <strong>for</strong> sløjdprøven, at den <strong>for</strong>egår roligt, afslappet<br />

og i en god atmosfære med intens arbejdsglæde.<br />

Censorerne havde alle kommentarer, der ikke direkte vedrørte<br />

prøven. Disse gik <strong>for</strong>trinsvis på lokalernes indretning og sikkerhed,<br />

herunder udsugningen. Det generelle indtryk er, at sikkerheden<br />

prioriteres højt, og at der efterhånden er kommet effektiv<br />

og god udsugning i alle lokaler. De fleste af disse er også<br />

gode, og kun på en enkelt skole var der mangler. Til gengæld<br />

omtalte en censor et lokale som »drømmeværkstedet«.<br />

Prøverne i de praktiske fag ligger på de skoler, der modtager<br />

beskikket censur, i første uge efter sidste skoledag, så eleverne<br />

ikke får et slip i prøven, men kan gå direkte fra den del af prøven,<br />

der ligger i undervisningstiden, til den del, hvor censor er<br />

til stede. Dette havde ministeriet i år ikke meldt klart ud<br />

omkring, og en enkelt skole havde måske der<strong>for</strong> oprindeligt<br />

opgivet en anden dato til eleverne. Disse sad der<strong>for</strong> med to<br />

datoer <strong>for</strong> sløjdprøven. Det var sandsynligvis årsagen til, at en<br />

elev udeblev fra den del af prøven, hvor censor var til stede. En


Signe Kirstine med sin<br />

opgave.<br />

Et eksempel på en<br />

logbog.<br />

sådan udeblivelse er uheldig. Da eleven jo har påbegyndt prøven,<br />

skal censor vurdere det, eleven hidtil har præsteret, og<br />

karakteren bliver der<strong>for</strong> meget lav. Hvis eleven udebliver på<br />

grund af sygdom, skal der tilbydes en sygeprøve som i andre fag.<br />

Et konkret eksempel<br />

Alle de skoler, der havde beskikkede censorer i år, præsterede<br />

sløjdprøver, der hver især er eksemplariske. Neden<strong>for</strong> er en<br />

særlig prøve omtalt. Men alle prøver i år kunne være nævnt.<br />

Skolen er en folkeskole i det nordlige Jylland. Ti elever gik til<br />

11


Forsiden af en logbog.<br />

12<br />

prøve, og denne bestod af otte undervisningslektioner og fire<br />

timer, hvor censor var til stede. Opgaven lød: Du skal fremstille<br />

en udtryksfuld indramning af et billede. Videre stod der:<br />

»Du skal <strong>for</strong>estille dig, at du står med et billede, som skal indrammes<br />

eller indgå i en opstilling, hvor det, som billedet<br />

udtrykker, aflæses i sammenhæng med indramningen. Billedet<br />

må du selv vælge. Kravet til opgaven er, at der udføres en ramme,<br />

en indramning, som du selv udtænker, og altså ikke en traditionel<br />

indramning.« Til sidst i opgaven stod: »Billedet kan<br />

også være en del af en ting. Du skal <strong>for</strong>estille dig, at billedet har<br />

stor betydning <strong>for</strong> dig, eller <strong>for</strong> én, du vil give det til«<br />

Efter denne indledning oplistede læreren ni <strong>for</strong>skellige ting,<br />

den enkelte elev skulle overveje, inden han eller hun gik i gang<br />

med opgaven. Det var overvejelser som, hvorvidt billedet skulle<br />

stå på bordet, om det skulle være rumligt eller fladt, og om det<br />

skulle indeholde et eller flere billeder.<br />

I seks punkter opridsede læreren herefter en mulig arbejdsgang,<br />

hvoraf de to første punkter gengives her:<br />

1. Tegn en skitse, tegning, hvor man kan aflæse, hvilke ideer du<br />

har.<br />

2. Skriv dine overvejelser ned i en logbog undervejs.<br />

Herefter fulgte en liste over de materialer, eleverne måtte<br />

benytte: »træ i alle tilgængelige sorter; finer og spånplader; jern<br />

og andre materialer; pap, papir, plastic; skrammel« Til sidst var<br />

der så gjort rede <strong>for</strong>, hvad der særligt ville blive lagt vægt på ved<br />

bedømmelsen.<br />

Ovenstående opgave er bemærkelsesværdig på flere områder.<br />

Der skal ikke kun laves en ramme, men en udtryksfuld ramme.<br />

Elevens personlighed og sans <strong>for</strong> design kommer hermed helt<br />

op til overfladen. Ved at angive ni punkter, eleven skal overveje,<br />

inden han eller hun kaster sig ud i arbejdet, samt ved at skitsere<br />

en mulig arbejdsgang, hjælpes de svage elever i gang, næsten<br />

uden at mærke det. Kravet om at anvende en logbog er dog et<br />

problem, og mange havde da også kun en meget tynd logbog at<br />

vise frem. I den <strong>for</strong>bindelse skal det understreges, at prøven er


Søren med spejlet til<br />

sin pige.<br />

Jesper viser en<br />

traditionel, men svær<br />

løsning på opgaven.<br />

en praktisk prøve, og de overvejelser, der nødvendigvis må ske i<br />

en moderne prøve, kan eleven udmærket gøre rede <strong>for</strong> mundtligt<br />

eller ved at vise det. Det må aldrig blive et krav, at der til en<br />

sløjdprøve skal <strong>for</strong>eligge skriftlige refleksioner. For den elev, der<br />

kan nedskrive sine overvejelser på papir eller på skærm, er der<br />

imidlertid en <strong>for</strong>del, da overvejelserne da oftest bliver mere<br />

udførlige. Men anvendelse af en logbog i et prøve<strong>for</strong>løb <strong>for</strong>udsætter,<br />

at man har brugt dette redskab i den daglige undervisning.<br />

13


14<br />

I den oplistning af materialer, læreren gav, var der ikke meget<br />

hjælp at hente <strong>for</strong> eleven. Alle materialer var jo nævnt. En<br />

hjælp kunne det dog være, at ordet »skrammel« optrådte. Det<br />

kunne muligvis give nogle associationer, der ville være anderledes,<br />

end hvis ordet ikke havde optrådt.<br />

I den del af prøven, hvor censor var tilstede, arbejdede eleverne<br />

målrettet, og de anvendte teknikker og værktøj korrekt. Disse<br />

var gedigne, »håndværksmæssige«, om man vil, og eleverne<br />

kunne <strong>for</strong>klare, hvor<strong>for</strong> de gjorde, som de gjorde. Karaktererne<br />

lå mellem 8 og 11.<br />

Sådan gør du, når dine elever skal til prøve<br />

En brugsanvisning, trin <strong>for</strong> trin<br />

1. Tilmelding til prøverne skal principielt ske senest den 1.12.,<br />

hvor antallet af elever skal indsendes til Undervisningsministeriet.<br />

Da en senere tilmelding udmærket kan ske, er dette ikke<br />

strengt nødvendigt, men en hurtig beslutning vil være et gode.<br />

Snak med eleverne om det.<br />

2. Er du i den situation, at du <strong>for</strong> første gang skal føre elever op<br />

til prøve i sløjd, eller har du i mange år ikke gjort det, men skal<br />

gøre det i år, kan du få brug <strong>for</strong> hjælp. Først og fremmest bør<br />

du ty til hæftet »Prøven i Sløjd - bekendtgørelse og vejledning«<br />

udgivet af Undervisningsministeriet i 1996. Det er det officielle<br />

papir. Hertil kommer dette hæfte og dets <strong>for</strong>gængere (»Prøve,<br />

evaluering, Undervisning – praktiske fag«), der udgives hvert<br />

år, og som udsendes til alle grundskoler i tre eksemplarer.<br />

Hæfterne, der er udgivet siden 1996, er specielt gode. I bogen<br />

»Prøven i sløjd« fra 1997 findes 28 eksempler på prøveoplæg,<br />

ligesom papirarbejdet i <strong>for</strong>bindelse med prøven er beskrevet og<br />

<strong>for</strong>klaret. Hjælp på Internettet kan du også få. Nemlig på<br />

adressen http://www.gsk-fag.dk/sloejd/. Her vil man ligeledes<br />

kunne finde eksempler på den daglige sløjdundervisning og<br />

meget andet vedrørende sløjd. Har du brug <strong>for</strong> anden hjælp, vil<br />

Undervisningsministeriets fagkonsulent i sløjd stå til rådighed.<br />

E-postadresse og telefonnummer findes <strong>for</strong>an i dette hæfte.


Janni med sin anetavle<br />

på en stub.<br />

3. Senest den 1.12. tilmeldes det antal elever, du regner med<br />

skal til prøve, på en særlig blanket. Skolens kontor har blanketten.<br />

Den indsendes til Undervisningsministeriets prøvesektion.<br />

Ændringer i elevantallet kan herefter justeres løbende.<br />

4. Senest 14 kalenderdage før prøvens afholdelse indsendes en<br />

undervisningsbeskrivelse på en særlig blanket til Undervisningsministeriets<br />

prøvesektion. Et eksempel på, hvordan en<br />

sådan undervisningsbeskrivelse kan se ud, er vist neden<strong>for</strong>.<br />

5. Prøveoplægget skal gives til eleverne og censor, når prøven<br />

begynder. Prøven i sløjd varer 5-12 timer, hvoraf de sidste fire<br />

er sammenhængende klokketimer. De øvrige er almindelige<br />

undervisningslektioner. I de sidste fire timer er censor til stede.<br />

Et eksempel på, hvordan et prøveoplæg kan se ud, er givet<br />

neden<strong>for</strong>.<br />

6. Prøven i sløjd indeholder mange momenter, der skal vurderes,<br />

men eleverne får kun én karakter. Denne gives ved afslut-<br />

15


16<br />

ningen af prøven, som ved alle andre prøver i grundskolen.<br />

Hvordan man bedømmer en sløjdprøve, kan du se <strong>for</strong>skellige<br />

steder, f.eks. på side 25 i dette hæftes 1997-udgave.<br />

Konkrete eksempler:<br />

En undervisningsbeskrivelse<br />

Organisations<strong>for</strong>mer: Eleverne har været undervist på to<br />

hold. De er blevet undervist i grupper eller enkeltvis.<br />

Opgaverne har <strong>for</strong> det meste været oplæg med stor mulighed<br />

<strong>for</strong> den enkelte til at præge sit arbejde. Nogle opgaver<br />

har været ret bundne <strong>for</strong> at indøve bestemte teknikker.<br />

Kundskaber og færdigheder: alle relevante teknikker er gennemgået,<br />

og en hensigtsmæssig planlægning af arbejdet<br />

søgt opøvet. Sikkerhedsstof er gennemgået.<br />

Materiale- og værktøjskendskab: Kendskab til de enkelte<br />

materialers egenskaber og deres placering i de økologiske<br />

kredsløb er søgt indarbejdet i undervisningen. Elektriske<br />

maskiner er i videst muligt omfang anvendt.<br />

Brugsting: eleverne har efter eget valg lavet ting, der skulle<br />

bruges hjemme (f.eks. skruetrækker, koben, hylde, gocart,<br />

mål og lysestage).<br />

Fri fantaserende opgave: dette er ofte kommet ind i <strong>for</strong>bindelse<br />

med fremstilling af brugsting, og når de <strong>for</strong>skellige<br />

maskiner, som f.eks. drejebænkene, skulle indøves.<br />

Bevidst er dette element brugt i <strong>for</strong>bindelse med støbning<br />

og fremstilling af skulpturer ved hjælp af møtrikker<br />

Kulturteknikker fra historiske perioder og andre kulturer:<br />

her kan nævnes teknikker som smedning, helopretning,<br />

sinkning og hårdlodning. Digitale medier er i begrænset<br />

omfang inddraget.


Kims ur<br />

Eksempel på prøveoplæg<br />

Prøven i sløjd maj/juni 1998.<br />

9.-10. klasse<br />

Prøven afholdes med 2 lektioner<br />

torsdag den 14, maj kl. 12.05-13.55, og med 4 timer<br />

torsdag den 4. juni 1998<br />

Prøven <strong>for</strong>egår i værkstedsafdelingen,<br />

og torsdag den 4. juni er det fra kl. 8.00 til kl. 12.<br />

Du skal fremstille et ur:<br />

Urværket får du naturligvis stillet til rådighed.<br />

Inden du går i gang med at designe dit ur, skal du overveje<br />

følgende punkter:<br />

1. Hvilken urtype vil du vælge.<br />

2. Hvilken slags materialer skal indgå i produktionen?<br />

3. Hvor stort eller lille skal uret være?<br />

4. Skal det hænge på væggen, eller skal det stå på bordet?<br />

Efter disse overvejelser skal du:<br />

17


Rasmus’ ur.<br />

18<br />

1. Fremstille en tegning/skitse på ternet papir.<br />

Sætte mål på tegningen, så du kan arbejde efter den.<br />

2. Tage hensyn til, hvilken slags materialer, du vil anvende.<br />

3. Du skal sikre dig, at materialerne <strong>for</strong>efindes, eller få<br />

dem bestilt hos læreren.<br />

4. Vurdér ud fra din påtænkte model, at tiden kan slå til.<br />

5. Husk, at I er flere om at bruge værktøj og maskiner, så<br />

I er nødt til at rette jer ind efter hinanden.<br />

De maskiner, som du er vant til at bruge, må du også<br />

anvende ved prøven.<br />

Produkterne skal være klargjort til overfladebehandling<br />

ved prøvens slutning.<br />

NB: Ved prøvens bedømmelse, vil der blive lagt vægt på<br />

følgende:<br />

1. Slutresultatet<br />

2. Arbejdets tilrettelæggelse (også tegning/skitse)<br />

3. Hvordan bruges værktøj og maskiner<br />

4. Orden på arbejdspladsen<br />

Dette er blot eksempler. I kilderne oven<strong>for</strong> er nævnt andre.


Troels med det ur, han<br />

lavede til sløjdprøven.<br />

Sløjd som arbejds<strong>for</strong>m<br />

Sløjds <strong>for</strong>mål kan samles i fire hovedelementer: Fri fantaserende<br />

virksomhed, materiale og værktøjskendskab, fremstilling af<br />

brugsting og kulturteknikker. Disse er <strong>for</strong>klaret og uddybet i<br />

det såkaldte Faghæfte <strong>for</strong> sløjd, og det er undervisningens <strong>for</strong>mål<br />

at udfylde disse fire hovedelementer. Det gøres naturligvis i<br />

faget, men der er intet i vejen <strong>for</strong>, at det også gøres uden <strong>for</strong><br />

faget, i andre fag og i emne- og projektuger. Så optræder faget<br />

som en arbejds<strong>for</strong>m, og tilrettelagt rigtigt, vil fagets <strong>for</strong>mål<br />

kunne opfyldes herigennem. Neden<strong>for</strong> er vist tre konkrete<br />

eksempler på, hvordan sløjd optræder sammen med andre fag,<br />

i emner og i projekter.<br />

Byggeboom i Viborg<br />

Ovenstående sætning stod som overskrift i en avis, og den<br />

medfølgende artikel <strong>for</strong>talte, hvordan 3.-6. klasser på en del af<br />

skolerne i Viborg, som led i deres arbejdsmarkeds- og erhvervsorientering,<br />

byggede huse i modelstørrelse. For 3. klasserne var<br />

<strong>for</strong>målet at få en viden om, hvordan man bygger huse, at<br />

lære <strong>for</strong>skellige håndværk at kende, at få en <strong>for</strong>nemmelse af<br />

19


Den pavillon, A-klassen<br />

lavede.<br />

20<br />

køns<strong>for</strong>deling samt påklædning og sikkerhed på arbejdspladser<br />

og at erfare noget om træsorter, tegl og <strong>for</strong>skellige værktøjer.<br />

De skulle samtidig lære noget om størrelses<strong>for</strong>hold, om <strong>for</strong>skellige<br />

boligtyper, og de skulle lære at samarbejde.<br />

I 4. klasse var <strong>for</strong>målet mere målrettet at <strong>for</strong>tælle om <strong>for</strong>skellige<br />

erhvervsuddannelser ud fra egne oplevelser. Konkret skulle de<br />

isætte vinduer og indrette husene. 5. klasserne lavede spær og<br />

tagkonstruktioner, mens 6. klasserne tog sig af installationer<br />

som elektricitet og vand og lavede økonomiberegninger.<br />

I meget af undervisningen havde man inddraget gæstelærere,<br />

og man aflagde besøg på Teknisk Skole. Foruden sløjd deltog<br />

matematik, dansk og natur/teknik i projektet. Hver klasse<br />

brugte en måneds tid til arbejdet. Ud over de konkrete huse og<br />

ekskursioner, var der også en hel del blyant-til-papir-arbejde.<br />

Sløjd i A-klassens arbejde<br />

På en del skoler kan elever <strong>for</strong>uden de almindelige 2-timers<br />

valgfag også vælge et omfattende værkstedsfag. Til gengæld er<br />

der så en del af de teoretisk-boglige fag, der ikke har. På en folkeskole<br />

i Thy lavede disse elever den her viste pavillon, i hvilken<br />

deres kammerater og mindre elever kunne søge skygge og<br />

ly. Eleverne havde om ikke selv fældet træerne, der bruges som


Legehus til SFO lavet<br />

som led i den<br />

obligatoriske selvvalgte<br />

opgave i 10. klasse.<br />

stolper, så i alt fald set dem blive fældet. Herefter havde de afbarket<br />

og afgrenet dem, lavet en model (der endog ved hjælp af<br />

en kasseret boremaskine og en selvkonstrueret gearing kunne<br />

dreje ved hjælp af elektricitet) og langsomt bygget pavillonen<br />

op, alt imens kammerater og mindre elever havde kigget beundrende<br />

til. En beundring, de måske i deres hidtidige skole<strong>for</strong>løb<br />

ikke havde fået så meget af.<br />

Sløjd i den obligatoriske, selvvalgte opgave<br />

i 10. klasse<br />

I 10. klasse skal elever lave en obligatorisk, selvvalgt opgave.<br />

Mange tror ikke sløjd kan komme ind her. Men hvor<strong>for</strong> ikke?<br />

Den obligatorisk selvvalgte opgave behøver ikke kun være<br />

skriftlighed og videomanipulationer. For den elev, der påtænker<br />

at blive håndværker, arkitekt, ingeniør, designer, konservator,<br />

pædagog, fysiker, etnolog, historiker el. lign., må det være<br />

oplagt at bruge sløjdfagets overflødighedshorn af muligheder.<br />

<strong>Ministeriet</strong> kender ikke antallet af opgaver, hvori sløjd indgår,<br />

men det her viste legehus til skolens SFO er et konkret eksempel.<br />

Huset står på Fyn.<br />

Hjælp til den daglige undervisning<br />

og til prøven<br />

<strong>Ministeriet</strong> har udsendt en række publikationer, både trykte og<br />

digitale, der kan være en hjælp i den daglige undervisning og<br />

21


22<br />

ved tilrettelæggelse af prøven. Udover dem, der er nævnt oven<strong>for</strong><br />

i afsnittet Sådan gør du, når dine elever skal til prøve, er<br />

der en række andre.<br />

Først og fremmest er der sløjds hjemmeside http://www.gskfag.dk/sloejd/,<br />

hvor der er nævnt mange konkrete undervisningseksempler,<br />

og hvor ikke mindst leksikonet »Regler i sløjd<br />

fra A til Z« er værdsat. På hjemmesiden findes også et <strong>for</strong>slag<br />

til, hvilke værktøjer og maskiner, man kan have i dagens sløjdlokale.<br />

Fagenes Infoguide, der ligesom de, der senere nævnes,<br />

findes via sløjds hjemmeside, har samlet 280 hjemmesider, der<br />

i særlig grad henvender sig til sløjdlærere og deres elever. KIF –<br />

Kvalitetsudvikling i Folkeskolen – har betydning ved lærerens<br />

planlægning og evaluering, samt hans idéudveksling med kollegaer.<br />

Lær-IT nr. 3, har stadig mange gode undervisningseksempler,<br />

selvom den nu er en del år gammel. Den findes på en<br />

CD-rom, men er også på nettet, ligesom alle de trykte publikationer<br />

fra ministeriet er det. Foruden faghæftet og prøvehæftet,<br />

har ministeriet udsendt bogen Status – Mål – Evaluering, der<br />

særligt har betydning ved lærerens planlægning . Klare Mål <strong>for</strong><br />

sløjd vil udkomme i <strong>for</strong>året 2002. Den er velegnet som hjælp i<br />

lærerens planlægning og evaluering.<br />

Udover ovenstående udgiver den faglige <strong>for</strong>ening en række blade<br />

og bøger med idéer og undervisningseksempler, ligesom <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>lag gør det.<br />

Sikkerhed<br />

Sløjdundervisningens succes står og falder med den sikkerhed,<br />

der er i lokalet og i arbejdet. I sløjd skal vi arbejde med værktøjer<br />

og maskiner lig dem, en håndværker bruger. Det er vigtigt,<br />

<strong>for</strong> i sløjd laves ikke »som-om-ting«, men ting, der umiddelbart<br />

kan bruges – også uden <strong>for</strong> skolen. To af de før omtalte<br />

fire hovedelementer i sløjd (værktøjs- og materialekendskab ,<br />

samt kulturteknikker) læres endvidere kun, hvis eleverne arbejder<br />

»rigtigt«. Det kan de gøre uden problemer, hvis sikkerheden<br />

er i top. I sløjd skal der der<strong>for</strong> være nogle enkle og håndfaste<br />

regler omkring arbejdet og opholdet i lokalet, ligesom<br />

Arbejdstilsynets regler skal overholdes. Disse regler findes på<br />

sløjds hjemmeside, der er omtalt oven<strong>for</strong>, ligesom de er omtalt


og <strong>for</strong>klaret i det såkaldte »bar-hæfte« - Branchevejledning om<br />

Arbejdsstedets indretning, der i efteråret 2001 afløste »Risikomomenter<br />

i Undervisningen« fra Branchesikkerhedsrådet 12.<br />

Sikkerheden stiller også krav til læreren. Han skal vide og kende<br />

til det, han underviser i og har opsyn med.<br />

Sløjdprøven i fremtiden<br />

Sløjdprøven er en god prøve. Den roses af alle, såvel af <strong>for</strong>skere<br />

og lærere som af elever. Den er en organisk <strong>for</strong>længelse af den<br />

almindelige undervisning, og vi oplever måske nok elever være<br />

anspændte, men aldrig nervøse til sløjds prøve. Samtidig måler<br />

sløjdprøven og de andre praktiske fags prøver andre værdier ved<br />

indlæringen, end folkeskolens prøver generelt. Det er i sig selv<br />

værdifuldt. Desværre viser sløjdprøvens <strong>for</strong>ce sig ikke i praksis,<br />

<strong>for</strong> så vidt som kun en tiendedel af dem, der kunne, går op til<br />

prøven. Det er et paradoks.<br />

Jørgen Mogensen<br />

23


Uddannelsesstyrelsens<br />

håndbogsserie<br />

24<br />

I denne serie udsender Uddannelsesstyrelsen publikationer med<br />

baggrundsorientering om lovgivningen, uddannelser og enkelte fag<br />

samt vejledninger om god praksis mv. Håndbøgerne er rettet mod<br />

uddannelsernes drift.<br />

I 2000 og 2001 er følgende udkommet eller under udgivelse i<br />

serien:<br />

2000:<br />

Nr. 1 - 2000: Vejledning om PPR - pædagogisk-psykologisk<br />

rådgivning (UVM 5-358) (Grundskolen)<br />

Nr. 2 - 2000: Undervisning af børn med bevægelsesvanskeligheder<br />

(UVM 5-348) (afventer) (Grundskolen)<br />

Nr. 3 - 2000: Projektopgaven i 1999 (UVM 5-351) (Grundskolen)<br />

Nr. 4 - 2000: Danskundervisning og aktivering i samspil<br />

(UVM 9-051) (Voksenuddannelser)<br />

Nr. 5 - 2000: Vejledning om kemikaliehåndtering på htx<br />

(UVM 6-269) (Erhvervsgymnasiale uddannelser)<br />

Nr. 6 - 2000: Samarbejde og kommunikation. Undervisningsvejledning<br />

til almen voksenuddannelse<br />

(UVM 9-043) (Voksenuddannelser)<br />

Nr. 7 - 2000: Værkstedsundervisning. Undervisningsvejledning<br />

til almen voksenuddannelse (UVM 9-044)<br />

(Voksenuddannelser)<br />

Nr. 8 - 2000: Billedkunst. Undervisningsvejledning til almen<br />

voksenuddannelse (UVM 9-045) (Voksenuddannelser)<br />

Nr. 9 - 2000: Uddannelses- og erhvervsvejledning. Vejledning<br />

til almen voksenuddannelse (UVM 9-046)<br />

(Voksenuddannelser)<br />

Nr. 10 - 2000: Supplement 1. Bibliografi over publicerede<br />

FoU-projekter på erhvervsskoleområdet (UVM<br />

7-317) (Erhvervsfaglige uddannelser)


Nr. 11 - 2000: VISITATION. Vejledning om sprogcentrenes<br />

visitation til undervisning i dansk som andetsprog<br />

<strong>for</strong> voksne (UVM 9-052) (Voksenuddannelser)<br />

Nr. 12 - 2000: Prøver Evaluering Undervisning. Dansk 2000<br />

(UVM 5-368) (Grundskolen)<br />

Nr. 13 - 2000: Prøver Evaluering Undervisning. Matematik.<br />

Fysik/Kemi 2000 (UVM 5-366) (Grundskolen)<br />

Nr. 14 - 2000: Prøver Evaluering Undervisning. Fremmedsprog<br />

2000 (UVM 5-369) (Grundskolen)<br />

Nr. 15 - 2000: Prøver Evaluering Undervisning. Praktiske fag<br />

2000 (UVM 5-367) (Grundskolen)<br />

Nr. 16 - 2000: Projektopgaven i 2000 - en analyse af den<br />

skriftlige udtalelse (UVM 5-365) (Grundskolen)<br />

Nr. 17 - 2000: Orientering om folkeskolens afsluttende prøver<br />

2001 (UVM 5-371) (Grundskolen)<br />

2001:<br />

Nr. 1 - 2001: Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale<br />

undervisningsplaner (UVM 7-334) (Erhvervsfaglige<br />

uddannelser)<br />

Nr. 2 - 2001: Håndbog <strong>for</strong> udvikling af kvalitet og effektivitet.<br />

Merkonom- og teknonomuddannelserne<br />

(UVM 9-054) (Voksenuddannelser)<br />

Nr. 3 - 2001: Klare Mål Dansk : Faghæfte nr. 1 (UVM 5-375)<br />

(Grundskolen)<br />

Nr. 4 - 2001: Klare Mål Matematik : Faghæfte nr. 12 (UVM<br />

5-376) (Grundskolen)<br />

Nr. 5 - 2001: Orientering om folkeskolens afsluttende prøver<br />

2002 (UVM 5-387) (Grundskolen)<br />

Nr. 6 - 2001: Modersmål <strong>for</strong> tosprogede elever (UVM 5-380)<br />

(Grundskolen)<br />

Nr. 7 - 2001: Skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Håndbog<br />

om skolepraktikordningen og skolepraktikelevers<br />

retsstilling (UVM 7-340) (Erhvervsfaglige<br />

uddannelser)<br />

Nr. 8 - 2001: Prøver Evaluering Undervisning, Dansk 2001<br />

(UVM 5-382) (Grundskolen)<br />

Nr. 9 - 2001: Prøver Evaluering Undervisning, Fremmed-<br />

25


26<br />

sprog 2001 (UVM 5-383) (Grundskolen)<br />

Nr. 10 - 2001: Prøver Evaluering Undervisning, Matematik.<br />

Fysik/Kemi 2001 (UVM 5-385) (Grundskolen)<br />

Nr. 11 - 2001: Prøver Evaluering Undervisning, Praktiske fag<br />

Sløjd 2001 (UVM 5-384) (Grundskolen)<br />

Publikationerne kan købes hos Undervisningsministeriets <strong>for</strong>lag<br />

eller hos boghandlere. Visse publikationer er trykt i meget begrænset<br />

oplag og kan der<strong>for</strong> kun rekvireres i ganske særlige tilfælde mod<br />

betaling af et ekspeditionsgebyr.<br />

På UVM’s website - på adressen:<br />

http://www.uvm.dk/katindek.htm - findes en oversigt over hæfter i<br />

Uddannelsesstyrelsens publikationsserier udgivet i 1999 og 2000

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!