Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...

Prøver Evaluering Undervisning
2001 nr. 4
1. Dansk
2. Matematik Fysik/Kemi
3. Fremmedsprog
4. Praktiske fag - Sløjd
PEU 2001
Prøver
Evaluering
Undervisning
Praktiske fag
Sløjd
2001
Uddannelsesstyrelsens
håndbogsserie nr. 11-2001
Grundskolen

Prøver
Evaluering
Undervisning
Praktiske fag
Sløjd
2001
Undervisningsministeriet 2001

Prøver, Evaluering, Undervisning 4
Praktiske fag
Sløjd
Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2001
© Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
Redaktion: Uddannelsesstyrelsen, Prøvesektionen
1. udgave, 1. oplag, november 2001. 8.225 stk.
ISBN: 87-603-2057-5
ISBN (WWW): 87-603-2059-1
Issn: 1399-2260
Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) 1399-7394
Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen,
Område for grundskolen og folkeoplysning
Grafisk tilrettelægning: Mogens Poulsen
Tryk: Sangill Grafisk Produktion (Miljøcertificeret)
Trykt på 115 g CyclusPrint genbrugspapir
Printed in Denmark 2001
Bestilles:
- enkelteksemplarer af dette hæfte: UVM 5-384
- eller sæt af de fire hæfter: Dansk; Matematik. Fysik/kemi; Fremmedsprog;
Praktiske fag. Sløjd: UVM 5-386
hos:
Undervisningsministeriets forlag
Strandgade 100 D
1401 København K
Tlf.: 3392 5220 - Fax: 3392 5219 - E-mail: forlag@uvm.dk
- eller hos boghandlere

Indhold
5 Forord
7 Sløjd
Ved fagkonsulent Jørgen Mogensen
7 Sløjdprøven generelt
Sløjd som prøvefag og
ændringerne i prøvebekendtgørelsen, der trådte i kraft 2001
8 Sløjdprøven – den bedste prøveform?
Om indholdet i sløjdprøven
9 Prøven 2001
Dette års sløjdprøve, generelt
11 Et konkret eksempel
14 Sådan gør du, når dine elever skal til prøve
En brugsanvisning, trin for trin
16 Konkrete eksempler
16 Eksempel på undervisningsbeskrivelse
17 Eksempel på prøveoplæg
19 Sløjd som arbejdsform
19 Byggeboom i Viborg
20 Sløjd i A-klassers arbejde
21 Sløjd i den obligatoriske, selvvalgte opgave i 10. klasse
21 Hjælp til den daglige undervisning og til prøven
Skriftlige og digitale medier, der hjælper dig i din dagligdag
og til prøven
22 Sikkerhed
Om betydningen af optimal sikkerhed i sløjd
23 Sløjdprøven i fremtiden
3

Forord
Hæfterne »Prøver, Evaluering, Undervisning« har som formål
at evaluere den aktuelle afvikling af folkeskolens afsluttende
prøver, give gode råd og vejledning samt ideer til den daglige
undervisning.
Hæfterne behandler udover generelle faglige problemstillinger
aktuelle emner om evaluering og undervisning. Endvidere
kommenteres de udviklingsarbejder, der blev iværksat og afprøvet
i det forløbne skoleår.
»Prøver, Evaluering, Undervisning« er udarbejdet på baggrund
af censorernes og fagkonsulenternes evaluering og medvirker
til at vedligeholde den nødvendig dialog om undervisning og
evaluering. Ligesom de beskikkede censorer foretager en skriftlig
evaluering af censoropgaven, forventes det også, at den
enkelte skole evaluerer prøveforløbet. Dette bidrager til at
skabe et godt og troværdigt prøvesystem.
Det er Undervisningsministeriets håb, at hæfterne vil give
inspiration og information til at fremme dialogen om undervisning,
evaluering og prøver.
Kim Mørch Jacobsen/
Niels Plischewski
5

6
Eventuelle spørgsmål vedrørende dette hæfte rettes til:
UNDERVISNINGSMINISTERIET
Uddannelsesstyrelsen
Område for grundskolen og folkeoplysning
Folkeskolens afsluttende prøver
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5505 undervisningskonsulent Niels Plischewski
3392 5482 pædagogisk konsulent Ulla Sverrild
eller til ministeriets fagkonsulenter
Håndarbejde Sløjd
Sally Jørgensen Jørgen Mogensen
Julius Valentiners Karlsholtevej 22
Vej 33, 3.th. 4293 Dianalund
2000 Frederiksberg Tlf. 5826 4091
e-mail: og 5826 4090
Sally.Jørgensen@uvm.dk e-mail:
Joergen.Mogensen@uvm.dk
Hjemkundskab
Vakant

Sløjd
Et fag i skolen, men også en arbejdsform
Sløjdprøven generelt
I en række af grundskolens fag kan man afslutte undervisningen
med en prøve. Det gælder bl.a. i dansk, fysik og i sløjd. For
20 år siden gik 4000 op til prøven i sløjd. I dag er det kun 700.
Det skyldes ikke, at der er blevet væsentligt færre sløjdelever,
men at disse af forskellige grunde vælger prøven fra. Ministeriet
kender ikke eksakt årsagerne til dette fravalg. Nogle lærere giver
udtryk for, at de ikke er bevidste om, at sløjd er et prøvefag, og
giver således ikke deres elever mulighed for at gå til prøve.
Andre kender ikke de ændringer, der er sket i prøveforudsætningerne,
og nogle elever ønsker bevidst ikke at gå til prøve i et
praktisk fag. Men der kan være andre grunde.
Hvorfor der er sket dette holdningsskift hos elever og lærere til
det at gå til prøve på blot 20 år, vides som sagt ikke. Fakta er, at
omkring 4000 elever i folkeskolen og et lignende antal på efterskolerne
skulle være rede til at gå til prøve hvert år. Men tallet
de sidste fem år har konsekvent ligget under 1000. I år havde
kun 722 tilmeldt sig prøven. Af disse frameldte et ukendt antal
sig igen, inden prøven begyndte. Eleverne var fordelt på 139
skoler. På de enkelte skoler var der altså meget få elever, der gik
op til sløjdprøven.
Prøvebekendtgørelsen fra 1995 beskrev, at en af forudsætningerne
for at gå til prøve var, at eleverne havde haft faget i et
timetal svarende til to timer om ugen i to år. Det blev defineret
som minimum 160 timer. I erkendelse af, at skolen i dag ikke
har et statisk ugeskema, men at undervisningen gang på gang
er organiseret på anden måde, som f.eks. i projektuger og brobygning,
er timetalskravet for de praktiske fag fra og med i år
ophævet. De praktiske fag er altså nu ligestillet med skolens
øvrige prøvefag. Ministeriet anbefaler dog, at skolerne tilstræber
et timetal, der mindst svarer til to ugentlige lektioner i to
år. Skolerne må gerne give mere undervisning, for indlæringen
bliver naturligvis bedre, jo mere man øver sig. Ophævelsen af
timetalskravet har imidlertid ikke medført, at flere elever går til
7

8
prøve. Måske fordi mange skoler og lærere ikke er bevidste
herom?
Den anden ændring, der er sket, er, at tilmeldingen af elever til
prøven nu skal finde sted allerede den 1.12. Det er tidligt, og
antallet af tilmeldte elever kan da også løbende ændres, efterhånden
som tallet bliver mere sikkert. Imidlertid burde der
ikke være problemer med denne dato. Skolerne kender jo
antallet af elever, der har sløjd. Det burde være naturligt, at
disse gik til prøve, ligesom de gør det i dansk og i engelsk. For
hvorfor skulle de ikke det?
Alle skoler anvender muligheden for at lade elever gå til sygeprøve
i decemberterminen. Kun få lader deres sløjdelever gøre
det. Men også sløjdelever kan blive syge til prøven, og de skal
derfor have mulighed for at gå til sygeprøve i lighed med andre.
Sløjdprøven – den bedste prøveform?
Tilsyneladende er prøven i sløjd unik. Den har det med, som
de andre fag nu gør forsøg med, som f.eks. forberedelse i
undervisningstiden. Den afspejler i høj grad den daglige undervisning,
og er en organisk forlængelse af denne. Den giver
udfordringer for både den dygtige og den svage elev, den giver
fordybelsesopgaver, den ligner projektopgaven, og læreren er
mere vejleder end overhører. Eleverne kan hjælpe hinanden, og
der er tid til at lave det, man gerne vil. I sløjdprøven prøves eleverne
i alt det, de har lært i undervisningen, ikke kun i en del
af denne. Det er derfor naturligt, at alle, der kender sløjdprøven,
roser den. Det gælder elever såvel som lærere og forskere. I
disse år, hvor ministeriet har sat fokus på forsøg med prøverne,
har da også kun én skole været interesseret i at forsøge sig med
en ændring. Det forsøg gik ud på, at eleverne i højere grad end
nu skulle være medbestemmende i valg af emne. Det er altså
ikke utilfredshed med prøvens indhold og organisering, der
gør, at så få elever går til prøve. Tværtimod, i de kommende år
vil vi meget vel kunne se, at de andre fags prøver optage dele af
sløjdprøvens organisationsform.
Det betyder ikke, at der ikke er problemer med sløjdprøven.
Bedømmelseskriterierne er nok for løst beskrevne, og prøven

Kasper Overgaard viser
sin gocart, lavet på
Vildbjerg Skole.
giver ikke mulighed for, at eleverne kan gå op i grupper. Der er
muligvis andre problemer. I så fald vil ministeriet gerne høre
herom.
Prøven 2001
Der er fire beskikkede censorer i sløjd. Disse besøgte ni skoler i
foråret 2001. Censorerne meldte alle tilbage, at der på de
besøgte skoler blev drevet en solid undervisning, og alle havde
kun positivt at sige. På nær en skole var undervisningsbeskrivelserne
fyldestgørende, forstået på den måde, at censorerne
kunne se, hvad der var blevet undervist i, og hvordan. Samtidig
viste de, at alle skoler var kommet rundt om de fire hovedelementer
i sløjd. Kun på en skole var undervisningsbeskrivelsen
mangelfuld eftersom den kun bestod af en beskrivelse af
teknikindlæring og en opremsning af emner og materialer. I
dette hæftes forgængere er der givet eksempler på, hvordan en
undervisningsbeskrivelse kan se ud (i 1997, 1999 og 2000).
Nedenfor er der givet endnu et eksempel.
Prøveoplæggene var alle gode og spændende. Såvel den dygtige
som den svage elev fik udfordringer. I 1997,1998, 1999 og
2000 har dette hæftes forgængere givet eksempler på prøveoplæg.
Det er der også nedenfor. Prøveforløbet »foregik i en hyg-
9

Et billede bliver mere
spændende, når man
ikke umiddelbart kan
se det.
10
gelig og afslappet atmosfære«, skrev en censor. Alle kunne
egentlig have skrevet det samme. »Eleverne befandt sig godt i
lokalet og i situationen«, »der blev arbejdet godt og med indbyrdes
forståelse«, skrev andre. Efter at have overværet og læst
om mange prøveforløb igennem mange år, kan det siges, at det
er karakteristisk for sløjdprøven, at den foregår roligt, afslappet
og i en god atmosfære med intens arbejdsglæde.
Censorerne havde alle kommentarer, der ikke direkte vedrørte
prøven. Disse gik fortrinsvis på lokalernes indretning og sikkerhed,
herunder udsugningen. Det generelle indtryk er, at sikkerheden
prioriteres højt, og at der efterhånden er kommet effektiv
og god udsugning i alle lokaler. De fleste af disse er også
gode, og kun på en enkelt skole var der mangler. Til gengæld
omtalte en censor et lokale som »drømmeværkstedet«.
Prøverne i de praktiske fag ligger på de skoler, der modtager
beskikket censur, i første uge efter sidste skoledag, så eleverne
ikke får et slip i prøven, men kan gå direkte fra den del af prøven,
der ligger i undervisningstiden, til den del, hvor censor er
til stede. Dette havde ministeriet i år ikke meldt klart ud
omkring, og en enkelt skole havde måske derfor oprindeligt
opgivet en anden dato til eleverne. Disse sad derfor med to
datoer for sløjdprøven. Det var sandsynligvis årsagen til, at en
elev udeblev fra den del af prøven, hvor censor var til stede. En

Signe Kirstine med sin
opgave.
Et eksempel på en
logbog.
sådan udeblivelse er uheldig. Da eleven jo har påbegyndt prøven,
skal censor vurdere det, eleven hidtil har præsteret, og
karakteren bliver derfor meget lav. Hvis eleven udebliver på
grund af sygdom, skal der tilbydes en sygeprøve som i andre fag.
Et konkret eksempel
Alle de skoler, der havde beskikkede censorer i år, præsterede
sløjdprøver, der hver især er eksemplariske. Nedenfor er en
særlig prøve omtalt. Men alle prøver i år kunne være nævnt.
Skolen er en folkeskole i det nordlige Jylland. Ti elever gik til
11

Forsiden af en logbog.
12
prøve, og denne bestod af otte undervisningslektioner og fire
timer, hvor censor var til stede. Opgaven lød: Du skal fremstille
en udtryksfuld indramning af et billede. Videre stod der:
»Du skal forestille dig, at du står med et billede, som skal indrammes
eller indgå i en opstilling, hvor det, som billedet
udtrykker, aflæses i sammenhæng med indramningen. Billedet
må du selv vælge. Kravet til opgaven er, at der udføres en ramme,
en indramning, som du selv udtænker, og altså ikke en traditionel
indramning.« Til sidst i opgaven stod: »Billedet kan
også være en del af en ting. Du skal forestille dig, at billedet har
stor betydning for dig, eller for én, du vil give det til«
Efter denne indledning oplistede læreren ni forskellige ting,
den enkelte elev skulle overveje, inden han eller hun gik i gang
med opgaven. Det var overvejelser som, hvorvidt billedet skulle
stå på bordet, om det skulle være rumligt eller fladt, og om det
skulle indeholde et eller flere billeder.
I seks punkter opridsede læreren herefter en mulig arbejdsgang,
hvoraf de to første punkter gengives her:
1. Tegn en skitse, tegning, hvor man kan aflæse, hvilke ideer du
har.
2. Skriv dine overvejelser ned i en logbog undervejs.
Herefter fulgte en liste over de materialer, eleverne måtte
benytte: »træ i alle tilgængelige sorter; finer og spånplader; jern
og andre materialer; pap, papir, plastic; skrammel« Til sidst var
der så gjort rede for, hvad der særligt ville blive lagt vægt på ved
bedømmelsen.
Ovenstående opgave er bemærkelsesværdig på flere områder.
Der skal ikke kun laves en ramme, men en udtryksfuld ramme.
Elevens personlighed og sans for design kommer hermed helt
op til overfladen. Ved at angive ni punkter, eleven skal overveje,
inden han eller hun kaster sig ud i arbejdet, samt ved at skitsere
en mulig arbejdsgang, hjælpes de svage elever i gang, næsten
uden at mærke det. Kravet om at anvende en logbog er dog et
problem, og mange havde da også kun en meget tynd logbog at
vise frem. I den forbindelse skal det understreges, at prøven er

Søren med spejlet til
sin pige.
Jesper viser en
traditionel, men svær
løsning på opgaven.
en praktisk prøve, og de overvejelser, der nødvendigvis må ske i
en moderne prøve, kan eleven udmærket gøre rede for mundtligt
eller ved at vise det. Det må aldrig blive et krav, at der til en
sløjdprøve skal foreligge skriftlige refleksioner. For den elev, der
kan nedskrive sine overvejelser på papir eller på skærm, er der
imidlertid en fordel, da overvejelserne da oftest bliver mere
udførlige. Men anvendelse af en logbog i et prøveforløb forudsætter,
at man har brugt dette redskab i den daglige undervisning.
13

14
I den oplistning af materialer, læreren gav, var der ikke meget
hjælp at hente for eleven. Alle materialer var jo nævnt. En
hjælp kunne det dog være, at ordet »skrammel« optrådte. Det
kunne muligvis give nogle associationer, der ville være anderledes,
end hvis ordet ikke havde optrådt.
I den del af prøven, hvor censor var tilstede, arbejdede eleverne
målrettet, og de anvendte teknikker og værktøj korrekt. Disse
var gedigne, »håndværksmæssige«, om man vil, og eleverne
kunne forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Karaktererne
lå mellem 8 og 11.
Sådan gør du, når dine elever skal til prøve
En brugsanvisning, trin for trin
1. Tilmelding til prøverne skal principielt ske senest den 1.12.,
hvor antallet af elever skal indsendes til Undervisningsministeriet.
Da en senere tilmelding udmærket kan ske, er dette ikke
strengt nødvendigt, men en hurtig beslutning vil være et gode.
Snak med eleverne om det.
2. Er du i den situation, at du for første gang skal føre elever op
til prøve i sløjd, eller har du i mange år ikke gjort det, men skal
gøre det i år, kan du få brug for hjælp. Først og fremmest bør
du ty til hæftet »Prøven i Sløjd - bekendtgørelse og vejledning«
udgivet af Undervisningsministeriet i 1996. Det er det officielle
papir. Hertil kommer dette hæfte og dets forgængere (»Prøve,
evaluering, Undervisning – praktiske fag«), der udgives hvert
år, og som udsendes til alle grundskoler i tre eksemplarer.
Hæfterne, der er udgivet siden 1996, er specielt gode. I bogen
»Prøven i sløjd« fra 1997 findes 28 eksempler på prøveoplæg,
ligesom papirarbejdet i forbindelse med prøven er beskrevet og
forklaret. Hjælp på Internettet kan du også få. Nemlig på
adressen http://www.gsk-fag.dk/sloejd/. Her vil man ligeledes
kunne finde eksempler på den daglige sløjdundervisning og
meget andet vedrørende sløjd. Har du brug for anden hjælp, vil
Undervisningsministeriets fagkonsulent i sløjd stå til rådighed.
E-postadresse og telefonnummer findes foran i dette hæfte.

Janni med sin anetavle
på en stub.
3. Senest den 1.12. tilmeldes det antal elever, du regner med
skal til prøve, på en særlig blanket. Skolens kontor har blanketten.
Den indsendes til Undervisningsministeriets prøvesektion.
Ændringer i elevantallet kan herefter justeres løbende.
4. Senest 14 kalenderdage før prøvens afholdelse indsendes en
undervisningsbeskrivelse på en særlig blanket til Undervisningsministeriets
prøvesektion. Et eksempel på, hvordan en
sådan undervisningsbeskrivelse kan se ud, er vist nedenfor.
5. Prøveoplægget skal gives til eleverne og censor, når prøven
begynder. Prøven i sløjd varer 5-12 timer, hvoraf de sidste fire
er sammenhængende klokketimer. De øvrige er almindelige
undervisningslektioner. I de sidste fire timer er censor til stede.
Et eksempel på, hvordan et prøveoplæg kan se ud, er givet
nedenfor.
6. Prøven i sløjd indeholder mange momenter, der skal vurderes,
men eleverne får kun én karakter. Denne gives ved afslut-
15

16
ningen af prøven, som ved alle andre prøver i grundskolen.
Hvordan man bedømmer en sløjdprøve, kan du se forskellige
steder, f.eks. på side 25 i dette hæftes 1997-udgave.
Konkrete eksempler:
En undervisningsbeskrivelse
Organisationsformer: Eleverne har været undervist på to
hold. De er blevet undervist i grupper eller enkeltvis.
Opgaverne har for det meste været oplæg med stor mulighed
for den enkelte til at præge sit arbejde. Nogle opgaver
har været ret bundne for at indøve bestemte teknikker.
Kundskaber og færdigheder: alle relevante teknikker er gennemgået,
og en hensigtsmæssig planlægning af arbejdet
søgt opøvet. Sikkerhedsstof er gennemgået.
Materiale- og værktøjskendskab: Kendskab til de enkelte
materialers egenskaber og deres placering i de økologiske
kredsløb er søgt indarbejdet i undervisningen. Elektriske
maskiner er i videst muligt omfang anvendt.
Brugsting: eleverne har efter eget valg lavet ting, der skulle
bruges hjemme (f.eks. skruetrækker, koben, hylde, gocart,
mål og lysestage).
Fri fantaserende opgave: dette er ofte kommet ind i forbindelse
med fremstilling af brugsting, og når de forskellige
maskiner, som f.eks. drejebænkene, skulle indøves.
Bevidst er dette element brugt i forbindelse med støbning
og fremstilling af skulpturer ved hjælp af møtrikker
Kulturteknikker fra historiske perioder og andre kulturer:
her kan nævnes teknikker som smedning, helopretning,
sinkning og hårdlodning. Digitale medier er i begrænset
omfang inddraget.

Kims ur
Eksempel på prøveoplæg
Prøven i sløjd maj/juni 1998.
9.-10. klasse
Prøven afholdes med 2 lektioner
torsdag den 14, maj kl. 12.05-13.55, og med 4 timer
torsdag den 4. juni 1998
Prøven foregår i værkstedsafdelingen,
og torsdag den 4. juni er det fra kl. 8.00 til kl. 12.
Du skal fremstille et ur:
Urværket får du naturligvis stillet til rådighed.
Inden du går i gang med at designe dit ur, skal du overveje
følgende punkter:
1. Hvilken urtype vil du vælge.
2. Hvilken slags materialer skal indgå i produktionen?
3. Hvor stort eller lille skal uret være?
4. Skal det hænge på væggen, eller skal det stå på bordet?
Efter disse overvejelser skal du:
17

Rasmus’ ur.
18
1. Fremstille en tegning/skitse på ternet papir.
Sætte mål på tegningen, så du kan arbejde efter den.
2. Tage hensyn til, hvilken slags materialer, du vil anvende.
3. Du skal sikre dig, at materialerne forefindes, eller få
dem bestilt hos læreren.
4. Vurdér ud fra din påtænkte model, at tiden kan slå til.
5. Husk, at I er flere om at bruge værktøj og maskiner, så
I er nødt til at rette jer ind efter hinanden.
De maskiner, som du er vant til at bruge, må du også
anvende ved prøven.
Produkterne skal være klargjort til overfladebehandling
ved prøvens slutning.
NB: Ved prøvens bedømmelse, vil der blive lagt vægt på
følgende:
1. Slutresultatet
2. Arbejdets tilrettelæggelse (også tegning/skitse)
3. Hvordan bruges værktøj og maskiner
4. Orden på arbejdspladsen
Dette er blot eksempler. I kilderne ovenfor er nævnt andre.

Troels med det ur, han
lavede til sløjdprøven.
Sløjd som arbejdsform
Sløjds formål kan samles i fire hovedelementer: Fri fantaserende
virksomhed, materiale og værktøjskendskab, fremstilling af
brugsting og kulturteknikker. Disse er forklaret og uddybet i
det såkaldte Faghæfte for sløjd, og det er undervisningens formål
at udfylde disse fire hovedelementer. Det gøres naturligvis i
faget, men der er intet i vejen for, at det også gøres uden for
faget, i andre fag og i emne- og projektuger. Så optræder faget
som en arbejdsform, og tilrettelagt rigtigt, vil fagets formål
kunne opfyldes herigennem. Nedenfor er vist tre konkrete
eksempler på, hvordan sløjd optræder sammen med andre fag,
i emner og i projekter.
Byggeboom i Viborg
Ovenstående sætning stod som overskrift i en avis, og den
medfølgende artikel fortalte, hvordan 3.-6. klasser på en del af
skolerne i Viborg, som led i deres arbejdsmarkeds- og erhvervsorientering,
byggede huse i modelstørrelse. For 3. klasserne var
formålet at få en viden om, hvordan man bygger huse, at
lære forskellige håndværk at kende, at få en fornemmelse af
19

Den pavillon, A-klassen
lavede.
20
kønsfordeling samt påklædning og sikkerhed på arbejdspladser
og at erfare noget om træsorter, tegl og forskellige værktøjer.
De skulle samtidig lære noget om størrelsesforhold, om forskellige
boligtyper, og de skulle lære at samarbejde.
I 4. klasse var formålet mere målrettet at fortælle om forskellige
erhvervsuddannelser ud fra egne oplevelser. Konkret skulle de
isætte vinduer og indrette husene. 5. klasserne lavede spær og
tagkonstruktioner, mens 6. klasserne tog sig af installationer
som elektricitet og vand og lavede økonomiberegninger.
I meget af undervisningen havde man inddraget gæstelærere,
og man aflagde besøg på Teknisk Skole. Foruden sløjd deltog
matematik, dansk og natur/teknik i projektet. Hver klasse
brugte en måneds tid til arbejdet. Ud over de konkrete huse og
ekskursioner, var der også en hel del blyant-til-papir-arbejde.
Sløjd i A-klassens arbejde
På en del skoler kan elever foruden de almindelige 2-timers
valgfag også vælge et omfattende værkstedsfag. Til gengæld er
der så en del af de teoretisk-boglige fag, der ikke har. På en folkeskole
i Thy lavede disse elever den her viste pavillon, i hvilken
deres kammerater og mindre elever kunne søge skygge og
ly. Eleverne havde om ikke selv fældet træerne, der bruges som

Legehus til SFO lavet
som led i den
obligatoriske selvvalgte
opgave i 10. klasse.
stolper, så i alt fald set dem blive fældet. Herefter havde de afbarket
og afgrenet dem, lavet en model (der endog ved hjælp af
en kasseret boremaskine og en selvkonstrueret gearing kunne
dreje ved hjælp af elektricitet) og langsomt bygget pavillonen
op, alt imens kammerater og mindre elever havde kigget beundrende
til. En beundring, de måske i deres hidtidige skoleforløb
ikke havde fået så meget af.
Sløjd i den obligatoriske, selvvalgte opgave
i 10. klasse
I 10. klasse skal elever lave en obligatorisk, selvvalgt opgave.
Mange tror ikke sløjd kan komme ind her. Men hvorfor ikke?
Den obligatorisk selvvalgte opgave behøver ikke kun være
skriftlighed og videomanipulationer. For den elev, der påtænker
at blive håndværker, arkitekt, ingeniør, designer, konservator,
pædagog, fysiker, etnolog, historiker el. lign., må det være
oplagt at bruge sløjdfagets overflødighedshorn af muligheder.
Ministeriet kender ikke antallet af opgaver, hvori sløjd indgår,
men det her viste legehus til skolens SFO er et konkret eksempel.
Huset står på Fyn.
Hjælp til den daglige undervisning
og til prøven
Ministeriet har udsendt en række publikationer, både trykte og
digitale, der kan være en hjælp i den daglige undervisning og
21

22
ved tilrettelæggelse af prøven. Udover dem, der er nævnt ovenfor
i afsnittet Sådan gør du, når dine elever skal til prøve, er
der en række andre.
Først og fremmest er der sløjds hjemmeside http://www.gskfag.dk/sloejd/,
hvor der er nævnt mange konkrete undervisningseksempler,
og hvor ikke mindst leksikonet »Regler i sløjd
fra A til Z« er værdsat. På hjemmesiden findes også et forslag
til, hvilke værktøjer og maskiner, man kan have i dagens sløjdlokale.
Fagenes Infoguide, der ligesom de, der senere nævnes,
findes via sløjds hjemmeside, har samlet 280 hjemmesider, der
i særlig grad henvender sig til sløjdlærere og deres elever. KIF –
Kvalitetsudvikling i Folkeskolen – har betydning ved lærerens
planlægning og evaluering, samt hans idéudveksling med kollegaer.
Lær-IT nr. 3, har stadig mange gode undervisningseksempler,
selvom den nu er en del år gammel. Den findes på en
CD-rom, men er også på nettet, ligesom alle de trykte publikationer
fra ministeriet er det. Foruden faghæftet og prøvehæftet,
har ministeriet udsendt bogen Status – Mål – Evaluering, der
særligt har betydning ved lærerens planlægning . Klare Mål for
sløjd vil udkomme i foråret 2002. Den er velegnet som hjælp i
lærerens planlægning og evaluering.
Udover ovenstående udgiver den faglige forening en række blade
og bøger med idéer og undervisningseksempler, ligesom forskellige
forlag gør det.
Sikkerhed
Sløjdundervisningens succes står og falder med den sikkerhed,
der er i lokalet og i arbejdet. I sløjd skal vi arbejde med værktøjer
og maskiner lig dem, en håndværker bruger. Det er vigtigt,
for i sløjd laves ikke »som-om-ting«, men ting, der umiddelbart
kan bruges – også uden for skolen. To af de før omtalte
fire hovedelementer i sløjd (værktøjs- og materialekendskab ,
samt kulturteknikker) læres endvidere kun, hvis eleverne arbejder
»rigtigt«. Det kan de gøre uden problemer, hvis sikkerheden
er i top. I sløjd skal der derfor være nogle enkle og håndfaste
regler omkring arbejdet og opholdet i lokalet, ligesom
Arbejdstilsynets regler skal overholdes. Disse regler findes på
sløjds hjemmeside, der er omtalt ovenfor, ligesom de er omtalt

og forklaret i det såkaldte »bar-hæfte« - Branchevejledning om
Arbejdsstedets indretning, der i efteråret 2001 afløste »Risikomomenter
i Undervisningen« fra Branchesikkerhedsrådet 12.
Sikkerheden stiller også krav til læreren. Han skal vide og kende
til det, han underviser i og har opsyn med.
Sløjdprøven i fremtiden
Sløjdprøven er en god prøve. Den roses af alle, såvel af forskere
og lærere som af elever. Den er en organisk forlængelse af den
almindelige undervisning, og vi oplever måske nok elever være
anspændte, men aldrig nervøse til sløjds prøve. Samtidig måler
sløjdprøven og de andre praktiske fags prøver andre værdier ved
indlæringen, end folkeskolens prøver generelt. Det er i sig selv
værdifuldt. Desværre viser sløjdprøvens force sig ikke i praksis,
for så vidt som kun en tiendedel af dem, der kunne, går op til
prøven. Det er et paradoks.
Jørgen Mogensen
23

Uddannelsesstyrelsens
håndbogsserie
24
I denne serie udsender Uddannelsesstyrelsen publikationer med
baggrundsorientering om lovgivningen, uddannelser og enkelte fag
samt vejledninger om god praksis mv. Håndbøgerne er rettet mod
uddannelsernes drift.
I 2000 og 2001 er følgende udkommet eller under udgivelse i
serien:
2000:
Nr. 1 - 2000: Vejledning om PPR - pædagogisk-psykologisk
rådgivning (UVM 5-358) (Grundskolen)
Nr. 2 - 2000: Undervisning af børn med bevægelsesvanskeligheder
(UVM 5-348) (afventer) (Grundskolen)
Nr. 3 - 2000: Projektopgaven i 1999 (UVM 5-351) (Grundskolen)
Nr. 4 - 2000: Danskundervisning og aktivering i samspil
(UVM 9-051) (Voksenuddannelser)
Nr. 5 - 2000: Vejledning om kemikaliehåndtering på htx
(UVM 6-269) (Erhvervsgymnasiale uddannelser)
Nr. 6 - 2000: Samarbejde og kommunikation. Undervisningsvejledning
til almen voksenuddannelse
(UVM 9-043) (Voksenuddannelser)
Nr. 7 - 2000: Værkstedsundervisning. Undervisningsvejledning
til almen voksenuddannelse (UVM 9-044)
(Voksenuddannelser)
Nr. 8 - 2000: Billedkunst. Undervisningsvejledning til almen
voksenuddannelse (UVM 9-045) (Voksenuddannelser)
Nr. 9 - 2000: Uddannelses- og erhvervsvejledning. Vejledning
til almen voksenuddannelse (UVM 9-046)
(Voksenuddannelser)
Nr. 10 - 2000: Supplement 1. Bibliografi over publicerede
FoU-projekter på erhvervsskoleområdet (UVM
7-317) (Erhvervsfaglige uddannelser)

Nr. 11 - 2000: VISITATION. Vejledning om sprogcentrenes
visitation til undervisning i dansk som andetsprog
for voksne (UVM 9-052) (Voksenuddannelser)
Nr. 12 - 2000: Prøver Evaluering Undervisning. Dansk 2000
(UVM 5-368) (Grundskolen)
Nr. 13 - 2000: Prøver Evaluering Undervisning. Matematik.
Fysik/Kemi 2000 (UVM 5-366) (Grundskolen)
Nr. 14 - 2000: Prøver Evaluering Undervisning. Fremmedsprog
2000 (UVM 5-369) (Grundskolen)
Nr. 15 - 2000: Prøver Evaluering Undervisning. Praktiske fag
2000 (UVM 5-367) (Grundskolen)
Nr. 16 - 2000: Projektopgaven i 2000 - en analyse af den
skriftlige udtalelse (UVM 5-365) (Grundskolen)
Nr. 17 - 2000: Orientering om folkeskolens afsluttende prøver
2001 (UVM 5-371) (Grundskolen)
2001:
Nr. 1 - 2001: Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale
undervisningsplaner (UVM 7-334) (Erhvervsfaglige
uddannelser)
Nr. 2 - 2001: Håndbog for udvikling af kvalitet og effektivitet.
Merkonom- og teknonomuddannelserne
(UVM 9-054) (Voksenuddannelser)
Nr. 3 - 2001: Klare Mål Dansk : Faghæfte nr. 1 (UVM 5-375)
(Grundskolen)
Nr. 4 - 2001: Klare Mål Matematik : Faghæfte nr. 12 (UVM
5-376) (Grundskolen)
Nr. 5 - 2001: Orientering om folkeskolens afsluttende prøver
2002 (UVM 5-387) (Grundskolen)
Nr. 6 - 2001: Modersmål for tosprogede elever (UVM 5-380)
(Grundskolen)
Nr. 7 - 2001: Skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Håndbog
om skolepraktikordningen og skolepraktikelevers
retsstilling (UVM 7-340) (Erhvervsfaglige
uddannelser)
Nr. 8 - 2001: Prøver Evaluering Undervisning, Dansk 2001
(UVM 5-382) (Grundskolen)
Nr. 9 - 2001: Prøver Evaluering Undervisning, Fremmed-
25

26
sprog 2001 (UVM 5-383) (Grundskolen)
Nr. 10 - 2001: Prøver Evaluering Undervisning, Matematik.
Fysik/Kemi 2001 (UVM 5-385) (Grundskolen)
Nr. 11 - 2001: Prøver Evaluering Undervisning, Praktiske fag
Sløjd 2001 (UVM 5-384) (Grundskolen)
Publikationerne kan købes hos Undervisningsministeriets forlag
eller hos boghandlere. Visse publikationer er trykt i meget begrænset
oplag og kan derfor kun rekvireres i ganske særlige tilfælde mod
betaling af et ekspeditionsgebyr.
På UVM’s website - på adressen:
http://www.uvm.dk/katindek.htm - findes en oversigt over hæfter i
Uddannelsesstyrelsens publikationsserier udgivet i 1999 og 2000