Skoleeksempler - Undervisningsministeriet

Hensigten med hæftet ‘Skoleeksempler’ er - ved hjælp af eksempler -at inspirere og give ideer til kommende skolebyggere og -ombyggere,så de kan skabe fysiske rammer, der- kan modtage mange forskellige typer elever og kursister og understøttederes sociale behov og ønsker om skolemiljø, og som- tilgodeser de aktuelle pædagogiske og organisatoriske krav ogsamtidig giver mulighed for udvikling heri.Hæftet beskriver og eksemplificerer, hvordan de fysiske rammerfor erhvervsskolernes uddannelsesaktivitet har udviklet sig overtid i forhold til uddannelserne og undervisningen. Og for særligtinteresserede indeholder hæftet et historisk afsnit om erhvervsskolernesudvikling fra 1800-tallet til i dag i relation til erhvervsuddannelserne.Skoleeksempler - erhvervsskolebyggeri til det 21. århundredeSkoleeksempler- erhvervsskolebyggeritil det 21. århundredeUddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 29 - 2001

Skoleeksempler- erhvervsskolebyggeri til det 21. århundrede

Skoleeksempler- erhvervsskolebyggeri til det 21. århundredeOle KarmarkMorten Piil HansenDanmarks Erhvervspædagogiske LæreruddannelseUddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 29 - 2001Undervisningsministeriet 2001

Skoleeksempler- erhvervsskolebyggeri til det 21. århundredePublikationen er et resultat af FoU-projekt nr. 1999-2534-26Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie som nr. 29 - 2001og under temaet udvikling af undervisnings- og ledelseskompetenceForfattere: Ole Karmark og Morten Piil Hansen, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL)Redaktion og produktion: Werner Hedegaard, DELOmslag og grafiske illustrationer: Signal 1 Grafisk Design, ÅrhusFotos: forfatterne1. udgave, 1. oplag, oktober 2001: 1600 stk.ISBN 87-603-2041-9ISBN (WWW) 87-603-2043-5ISSN 1399-2279Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (Online) ISSN 1399-7386Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for de erhvervsfaglige uddannelserBestilles (UVM 7-343) hos:Undervisningsministeriets forlagStrandgade 100 D1401 København KTlf. nr. 3392 5220Fax nr. 3392 5219E-mail: forlag@uvm.dkeller hos boghandlereGrafisk tilrettelæggelse og repro: Malchow A/S, Ringsted541423Trykt på Svanemærket papir med vegetabilske farver.Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af SvanemærketPrinted in Denmark 2001

ForordParallelt med udviklingen i private og offentligevirksomheder har erhvervsskolernesuddannelser de senere år - senestmed erhvervsuddannelsesreformen, dertrådte i kraft i januar 2001 - været udsatfor krav om konstant forandring. Detgælder i forhold til organisering, indhold,teknologi, pædagogik, skolemiljøetc.Udviklingen stiller store krav til fleksibiliteteni de fysiske rammer: skolebygningerne.De kan sjældent ændres medsamme hastighed som uddannelserne.Det er kostbart at bygge om eller byggenyt.To medarbejdere fra Danmarks ErhvervspædagogiskeLæreruddannelse (DEL)har i et Forsøgs- og Udviklingsarbejdeundersøgt, hvordan udvalgte erhvervsskoleri valget af form, indretning, materialer,udstyr osv. har forsøgt på den eneside at tilgodese dagens krav og på denanden side give plads til og mulighederfor den fremtidige udvikling.Skoleeksempler indeholder eksempler fraskoler, der forhåbentlig kan inspirere tilløsninger på andre skoler. Hæftet indeholderefter vores opfattelse inspirationog ideer til kommende skolebyggere og-ombyggere, så de kan skabe skolebygningermed rammer, der kan rumme forskelligetyper elever og kursister ogunderstøtte deres sociale behov og ønskertil et levende og kreativitetsfremmendeskolemiljø. Bygninger, som kantilgodese de aktuelle pædagogiske og organisatoriskekrav, og som samtidig givermulighed for udvikling i forhold til nyekrav.Sidste del af hæftet indeholder et historiskafsnit om erhvervsskolernes udviklingfra 1800-tallet til i dag med fokuspå erhvervsuddannelserne.Hæftet henvender sig især til ledelser, bestyrelserog andre, der beskæftiger sigmed bygning, ombygning og indretningaf skoler - især erhvervsskoler.5

Undervisningsministeriet har finansieretden bagvedliggende undersøgelse ogudarbejdelsen og udgivelsen af dettetemahæfte.Afslutningsvis skal bemærkes, at meningerog synspunkter i hæftet står for forfatternesegen regning.Finn TogoUndervisningsministerietUddannelsesstyrelsenOmråde for de erhvervsfagligeuddannelserOktober 20016

Indhold5 Forord10 1. Indledning12 2. Skolemiljøfaktorer14 Skolemiljøets tre faktorer16 Visioner om en skolebygning16 Model for erhvervsskolemiljø18 3. Skolens disponering - Layout18 Skolens omverden/omgivelser18 De fysiske anlæg18 Rumfordeling: “Torv” eller gange19 “Det fælles” og “det særlige”20 Model for erhvervsskolens disponering22 4. Klasserum - værksteder24 Værksteder25 Multiværksteder/åbne værksteder25 Teorilokaler/klasselokaler26 Auditoriet/storrummet26 Studierum/grupperum27 Åbne læringscentre28 Skemaplanlægning30 5. Cases - seks skoler31 Købmandsskolen Aabenraa Business College31 Generelt om skolen7

33 Skolens struktur og disponering33 Lærerummene34 Visioner for det fysiske miljø37 Industri- og Håndværkerskolen Nykøbing F37 Generelt om skolen38 Ny levnedsmiddelafdelingStrømuddannelserneSkolehjem/Udearealer41 Århus Købmandsskole - Sønderhøj41 Generelt om skolen42 Idégrundlag43 Lærerummene44 Økonomisering med pladserne46 Projekt “Elevbord”46 Sikkerhed - tyverier48 Vejle Tekniske Skole - Teknisk Gymnasium54 Viborg Handelsskole54 Ny tilbygning55 Lærermiljøet - “Kernehuset”56 “Erantislokalet”57 Bazargade”58 Kolding tekniske Skole63 6. Øvrige besøgte skoler64 Teknisk Skole Slagelse (nu Selandia - Center forErhvervsuddannelse)66 Kolding Købmandsskole8

70 Erhvervsuddannelsescenter Midt (EUC Midt)73 Aalborg tekniske skole75 Nakskov Tekniske Skole77 Teknisk Skole & Teknisk Gymnasium Thy-Mors79 Metalindustriens Fagskole - Ballerup81 AMU-Center København/Frederiksberg (Sukkertoppen)84 Aarhus tekniske Skole - Levnedsmiddel, Dollerupvej86 South East Essex College, UK89 Immanuel College Technology Centre, Adelaide, Australien91 7. Rids af erhvervsskolernes historie91 Søndagsskole for lærlinge92 Institut for metalarbejdere93 Handelsskolen93 Håndværkets mænd bygger tegneskoler100 Grundlaget for skolerne101 Handels- og håndværkerforeningernes skoler103 Skolebyggeri fra 1930’erne104 Skolebygningstyper og undervisningsformer106 Skolebyggeri i 1950’erne108 1960’ernes skolebyggeri108 Åben-plan - 1970’ernes skolebyggeri109 Skolebyggeri i slutningen af århundredet111 8. Litteratur114 BilagListe over de interviewede på de besøgte skoler9

1. IndledningI dette temahæfte forsøger vi at indfangede pædagogiske ideer, der ligger bag dagenserhvervsskolebyggerier. Både tekniskeskolers og handelsskolers bygningerhar været præget af byggetraditioner, derhar dybe historiske rødder. Fra søndagsogaftenskoler over fagskoler til erhvervsskolerog uddannelsescentre har skolebyggeregjort sig overvejelser over, hvordandet fysiske miljø kan understøtte deaktiviteter, der foregår.I vores indsamling af materialer har vimødt en utrolig åbenhed og beredvillighedhos de skolefolk, vi har haft forbindelsemed. Der er en stor lyst til at viseskolen frem for besøgende, og man kanmærke, at de, der laver ny-, om- og tilbygningertil skolerne, har et stort engagementog en stor fortællelyst. Det har viværet meget glade for.Kapitlet om skolemiljøfaktorer skal indkredsenogle begreber og sammenhænge,der giver grundlag for at beskrive udviklingstendensernepå en mere systematiskmåde.Tilsvarende er kapitlerne om skoledisponeringog klasserum/værksteder forsøgpå at afkode nogle af de mere generelletræk ved dagens erhvervsskolebyggerier.Det er karakteristisk for de byggerier, vihar været i forbindelse med, at bygherrernerefererer til de samme to nøglebegreber:fleksibilitet og åbenhed.Fleksibiliteten går på både det fysiskerum, som det skal være muligt hurtigt atændre i størrelse og indretning, og påplanlægningsmæssige og organisatoriskeforhold. Under fleksibilitet hører for deflestes vedkommende også “multifunktionalitet”:at rummene skal kunne brugesaf forskellige brugere og med forskelligtformål.Åbenhed betyder i fysisk forstand gennemsigtighed:der er ingen, der skal kunne“gemme sig”, hvilket betyder rumadskillelseri form af glas eller helt åbnemiljøer med mere lette former for opdelinger.Man skal kunne se, at skolen summeraf liv. Også i forhold til omverdenener det betydningsfuldt med åbenhed.10

Vi har valgt at medtage en del billedmaterialeog nogle stiliserede bygningstegninger,som forhåbentlig kan tale dereseget sprog. Det har været svært at udvælgede eksempler, som kan belyse, hvordande pædagogiske ideer er omsat tilbygninger og indretninger. Mange har viaf pladsmæssige hensyn måttet udelade.Afslutningsvis har vi medtaget et kapitelom skolehistorie. Selvom de fleste skolebyggereforsøger at fremtidssikre deresbyggerier, sker det ofte med skyldigthensyn til eksisterende traditioner.Vi håber, at hæftet kan give alle, dermedvirker ved erhvervsskolebyggerier, inspirationog give stof til nye ideer i udviklingenaf tidssvarende skolebygningerpå en måde, der ikke lægger hindringer ivejen for de næste generationer af brugere.11

2. SkolemiljøfaktorerAlle ved, hvad en skole er. Det er en storklods af en bygning. Et stort indgangsparti,en portal, betontrapper, langegange og korridorer, masser af genlyd,ens klasserum på begge sider af gangen,enmandsborde på rad og række, katederog den sorte tavle, udstyr, der er låstinde, lukkede lærerværelser (adgang forbudtfor elever), værksteder, som mangår forbi, men ikke kan se ind i - barehøre, at noget foregår.En skoles bygninger med hele dens indretningforeslår en række mulige måder,som elever, studerende og lærere kanvære sammen på. Bygningen tilskyndertil bestemte kommunikationsformer, bestemtemåder at arbejde og undervise påm.m. Samtidig stiller bygningen også begrænsningerfor, hvilke muligheder derkan realiseres. Skolebygninger, som vikender dem, opfatter vi ofte som naturligeog givne. I virkeligheden er skolebygningenet udtryk for pædagogiske,psykologiske og sociologiske ideer, somer åbne for diskussion.Spørgsmålet om, hvordan en skole skalbygges eller udformes, finder aldrig etendegyldigt svar. Hver tid har sit svar.Spørgsmålet og svaret afhænger meget af,hvilke pædagogiske forestillinger og ideer,der er gældende i tidsperioden. Foreksempel kan den pædagogiske opfattelseaf vidensbegrebet fortælle meget om,hvordan en skole skal se ud, hvordan lokalerog øvrige faciliteter skal indrettesog udstyres. Men det er ikke bare spørgsmåletom, hvad viden er, men ogsåspørgsmålet om, hvilken viden der erværdifuld. Så værdifuld at den skal gørestil genstand for undervisning og formidlingtil den opvoksende ungdom.Op gennem historien har opfattelsen af,hvad der var værd at vide, og hvordanman bedst har kunnet formidle denneviden, skiftet. Et konkret udtryk for bygningog indretning af skoler finder man iLancasters undervisningsmetode. Metodener i Danmark bedst kendt undernavnet “indbyrdes undervisning”, og denblev praktiseret i begyndelsen af 1800-tallet. Metoden blev anvendt af langt defleste grundskoler i en periode på 30-40år.12

En dansk Lancasterskole med100 lærlingePå den ovenstående tegning vises endansk Lancasterskole med en lærer og100 lærlinge.De 100 lærlinge er inddelt i mindregrupper. Til hver gruppe er der tilknytteten såkaldt “bihjælper”, som er en dygtiglærling. Bihjælperen gennemgår tavlerne,der hænger på væggen, med lærlingene.Alt, hvad man skulle lære, var skrevet oppå tavler, læsning, regning og salmevers.Nogle grupper er beskæftiget med skriveøvelserved bordene. Det hele er underopsyn af læreren.Lancasterskolen udtrykker den opfattelse,at viden er et fast beskrevet pensum.Viden er så at sige en uforanderligstørrelse. Ved hjælp af metoden kan manpå en billig måde få lært lærlingene det,de skal kunne. Det hele skal læres udenad.Forholdet mellem lærlinge og lærerener præget af distance og autoritær ledelse.Elevernes handlemuligheder er for såvidt kun at lære pensum udenad. Evalueringensker, ved at bihjælperne overhørereleverne. Senere kontrolleres det af læreren,hvis rolle i Lancastermetoden er atstyre og kontrollere processen.Lancasterskolen vakte stor diskussion ogdebat i tiden. Der var fortalere, somfremhævede det økonomiske aspekt, disciplinog orden og den effektive undervisning.Modstanderne hævdede, at metodenvar menneskefjendsk.13

Den jydske Håndværkerskole,Hadsten. Skulptur fra 1978.“Eleven går ind i skolen ogsamler en klump viden op; gårud i livet med et større selv”.Opfattelsen af viden, af hvad det er, oghvordan man tilegner sig viden, har i desenere år ændret sig. Den konstruktivistiskeopfattelse af viden og læreprocesserhar for alvor sat sig spor i undervisningenog indretningen af skolerne. Menopfattelsen af viden som noget bastant,et pensum, noget uforanderligt, som eruafhængig af læreprocessen, er stadigvækalmindelig.Nedenstående billede giver et glimrendeudtryk for, hvordan viden kan opfattesog bliver opfattet. Samtidig udtrykkerskulpturen også betydningen af viden oguddannelse og det at gå i skole.Med ovenstående bemærkninger om depædagogiske forestillinger og ideer om,hvad eleverne skal lære, og ikke mindsthvordan, har vi forsøgt at pege på noglekontante pædagogiske konsekvenser, somen skolebygning har for brugerne. Ligeledesat planlægning og projektering afskolebygninger kræver kendskab til, hvadder faktisk foregår på en skole, hvilkepædagogiske tanker og ideer der er aktuelle,men også samspillet mellem de forskelligebrugere af skolebygningen. Deter naturligvis ikke tilfældigt, at Lancasterskolener beskrevet, idet der findes visselighedstræk mellem den og de moderneåbne læringscentre. Bag begge modellerer der en økonomisk faktor: man kanspare på de dyre lærertimer.Skolemiljøets tre faktorerDen norske arkitekt Birgit Cold har i enrapport om skolemiljø peget på tre faktorer,som er af betydning for et godtskolemiljø. En enkel model kan demonstreresammenhængen:Aktiviteterne er det, der skal foregå påskolen. Det er aktiviteter som undervisning,læring og samvær, organisering,styring og drift af skolerne. Der skal værerum og plads, så de mål, der er for aktiviteterne,kan nås.14

SkolemiljøAktiviteterFysiske omgivelserMenneskerMennesker som skal deltage i aktiviteterne.Elever, studerende, kursister, lærere,ledere, kantinepersonale, administrativemedarbejdere, m.fl., grupper med hverderes ønsker, behov, følelser og forventningertil de roller, de spiller i skolesamfundet.Fysiske omgivelser er skolebygninger, udearealer,indretning og udstyr. Det er demuligheder, begrænsninger og forhindringer,der er for gennemførelsen af aktiviteterne.Vekselvirkningen mellem de tre faktorerer hele tiden i bevægelse. Skolemiljøetændrer sig, når bare en af disse faktorerændrer sig. Hvis man altså ændrer på enaf faktorerne, f.eks. en ny tilbygning, bliverskolemiljøet som helhed ændret.I disse år er både elev- og lærerrollerunder stærk forandring. Denne forandringmellem brugerne af skolen ændrerskolemiljøet. Individualiseringen afundervisningen stiller nye krav og behovtil skolebygningen. Nogle skoler forhindresi at kunne føre erhvervsuddannelsesreform2000 ind i skolens liv, og mangesteder skyldes det faktisk utidssvarendeskolebygninger. Skolens bygninger skalog kan virke fremmende for udviklingenaf de nye samarbejdsformer, læringsformerog lærersamarbejdet. Der er mangeeksempler på skolebygninger, der ikke leverop til erhvervsuddannelsesreform2000’s krav og behov. F.eks.• adskilte bygninger for værksteder ogteori• skoler med mange små klasseværelserog lange gange• skoler uden ordentlige muligheder forsociale aktiviteter blandt eleverne• skoler uden studiepladser for eleverne• skoler uden faste arbejdspladser for lærerne• skoler uden lokaler for samtalermellem kontaktlærere og elever• skoler med en kantine, som ikke kanrumme alle elever.15

Visioner om enskolebygningHvad skal skolen ligne? Spørger manf.eks. elever om, hvad skolen skal ligne,så er svaret oftest, at den helst ikke skalligne en skole. En skole er en skole, ikkeen arbejdsplads. Det er et lærested, etværested. Jamen hvad skal den ligne? Vier stødt på flere forskellige bud på, hvadsvaret er på dette spørgsmål.Én skole havde en vision om en østerlandskbazar. Det var en skole præget afåbenhed, med flere funktioner på sammegang, i et åbent miljø. Et miljø med småpladser, hvor man kan slå sig ned, hvorman kan mødes, læse i tidsskrifter, spiseog drikke kaffe, se på bøger, værktøj ogværksteder, information, muligheder forvideo, film, drama og fysisk udfoldelse.En anden havde en vision om, at skolenskulle være håndværkets højborg. Enskole der gennem dekoration og udstillingfortæller om glæden ved godt håndværk.Fortæller om håndværkets historieog udvikling. At bygningen fortæller enhistorie, har sin egen atmosfære og giverlærere og elever mulighed for at byggederes egen historie ind i den gamle.De krav, vi kan stille til skolebygningen,er bestemt dels ud fra målene for de aktiviteter,der skal foregå på skolen, dels udfra, hvordan vi ønsker, at “livet” på skolenskal være og udvikle sig. Men udenvisioner kommer der ikke megen ny skoleud af anstrengelserne. Det er ikke tilstrækkeligtblot at stille snesevis af computerepå rad og række, kalde rummetfor et åbent læringscenter og sige, at herhar man et moderne skolemiljø. Der skalmere til - der skal fortælles historie, derskal skabes visioner for, hvad det er for etliv, der skal/bør leves på skolen.Model forerhvervsskolemiljøModellen kræver en uddybende forklaringaf de tre nøglebegreber:Funktion: De enkelte dele/afsnit af etskoleanlæg vil kunne defineres ved dereshensigt/funktion. Navngivningen fortællernoget om lokalitetens funktion.Funktionen er ofte formuleret i generellebegreber uden specifikke kendetegn(kantine, værksted, teorilokale). Såledeskan begreberne anvendes både i folkeskoler,gymnasier, og erhvervsskoler udenden store forskel.Relation: Den måde de enkelte aktørerindgår i relationer til hinanden, kommunikerer,organiserer sig. Det er klart, atudgangspunktet for, hvordan elever og16

ErhvervsskolemiljøKulturdet/den enkelte erhvervs/branches særkendeFunktion"værksted" -"teori" -"kantine""Signaler"Disponering"Socialitet"Relationaktørernes antal -kommunikationsformer -arbejdsmønstrelærere skal indgå i relation til hinanden,tager sit udgangspunkt i, hvad det er,eleverne skal lære. Men ofte er det organisationsformerog arbejdsmønstre, derer mere afgørende for skolebyggere.De to afgørende faktorer er her kapacitetsovervejelser:hvor mange der skalkunne bruge faciliteterne på samme tid(rumstørrelse) og den foretrukne kommunikationsform(hvordan lokalet indrettes).som både signalerer, hvad der er vigtigtat beskæftige sig med, og hvilke måderdet er relevant at være sammen på. Tankenhar været, at det skulle afspejle enpraksiskultur i erhvervet, men anvendt ien skolemæssig struktur.De tre ovennævnte dimensioner kanbruges på skoleanlægget som helhed ogpå de enkelte dele, en skole kan opdelesi. For os at se er kulturdimensionen særligvigtig for en erhvervsskole. I de senereår er der blevet bygget flere skoler, hvorforbilledet må være den almene skole, oghvor skolen til forveksling ligner en offentligkontorbygning.Kultur: (æstetisk og historisk): Det særligei modsætning til det generelle (funktion).Erhvervsskoler, og her især tekniskeskoler, har tradition for særlige områderf.eks. bagere, slagtere osv., traditioner17

3. Skolens disponering/layoutDen overordnede planløsning for erhvervsskolerneser ud til at ændre sigmeget i de byggerier, vi har besøgt. Debygningsmæssige rammer har afgørendebetydning for de mennesker, der brugerden, og fremfor alt skal byggeriet bådevære holdbart og fleksibelt.Skolens omverden/omgivelserDe fleste af de skoler, vi har besøgt, erplaceret i bymæssig bebyggelse, enten icentrum eller i randområder i forbindelsemed industri- eller boligområder. Lokaliseringener tilsyneladende ikke et afgørendemoment i skolebyggernes overvejelser,men infrastruktur og adgangsvejehar alles bevågenhed. Endvideretænker de fleste også på, at skolen skalkunne rumme andre grupper end elever,idet nogle udlejer lokaler til arrangementeraf forskellig art.Specielt er nogle skoler optaget af at kunnetiltrække elever langt fra skolen ved atetablere skolehjem. Vi vil dog ikke yderligerebeskæftige os med skolehjemsproblematikkenher.Parkeringspladserne er et særskilt problem,som på mange måder gør skolensomgivelser vanskelige at gøre til attraktiveopholdsarealer i pauser.De fysiske anlægSkolernes indgangspartier skal selvfølgeligpræsentere sig, og ganske mange skolerlaver nogle flotte adgangsveje. Storeglaspartier og flotte receptioner tagerimod de besøgende.Både ny-, til- og ombygninger bærerpræg af:• indpasning i det ydre miljø• gennemskuelighed/åbenhed• fællesrummenes fleksible anvendelse• fleksible rumstørrelser• maksimal arealudnyttelse.Rumfordeling: “Torv” ellergange?Specielt i ny- og tilbygninger forsøgerman at undgå “de lange gange” somrumfordeler. Det er tydeligt, at de multifunktionellefællesrum (kantine/bistro/cafe, hall, “basargade”) på én gang er18

åde de naturlige samlingspunkter ogsamtidig fordelingscentral til de enkelteafdelinger.De lange smalle gange, hvis eneste formåler at lede trafikken, synes ikke atindgå i skolebygningsplanerne i 1990’-erne. De steder, hvor gangene alleredefindes, forsøger man at gøre gangene tilopholdsarealer på forskellig måde. Entenved at pynte med stole/bænke/borde,planter, kunst, maling m.m. eller vedsimpelthen at rive mure ned, så gangenudvides til egentligt opholdsrum.“Det fælles” og“det særlige”I kapitel 2 har vi beskæftiget os med forholdetmellem funktioner, relationer ogkultur. Det er ikke muligt ud fra de skoler,vi har besøgt, at identificere fællesmåder at sammenkæde de tre dimensionerpå. Dog finder vi en tendens hosskolebyggere til at opprioritere det fællesfor skolen som helhed og nedprioriteredet særlige: branchen/afdelingen/den enkelteuddannelses særpræg. Det er voresindtryk, at der lægges vægt på at inddragealle skolens aktører i byggeprocessen.Aktørernes særinteresser kan undertidenvære i konflikt med fælles interesser formuleretaf skoleledelsen.Det er som om, man i beskrivelsen af depædagogiske ideer for byggeri forsøger atstimulere den generelle tendens til nedbrudaf faggrænser i opbygningen af defysiske miljøer.De sidste års undersøgelser af eleverne påerhvervsskolerne stimulerer tilsyneladendedenne tendens til at lave generellemiljøer. Der er tilsyneladende ikke detsamme behov for identifikation med enbestemt uddannelse/erhverv hos de nuværendeelever. De har et større behovfor at kunne “spejle” sig i hinanden endfor at kunne identificere sig med andrefagfæller. Det er også lettere at skifte uddannelse,hvis man ikke “gror” alt forfast i et bestemt uddannelsesmønster.Det er vores opfattelse, at denne tendenskan være problematisk. For os at se erdet vigtigt, at subkulturer får lov atblomstre, at enkelte uddannelser/brancherfår lov at sætte deres præg på skolensfysiske udformning. Man starter førstog fremmest på en uddannelse, ikke påen skole. Det, der bør være de særligekendetegn på en erhvervsskole, til forskelfra andre skoleformer, er de klare erhvervsmæssigemiljøer: at man kan se, ather uddannes bagere, slagtere, frisører ogbutiksassistenter osv. Men selvfølgelig måudviklingen af subkulturer ske i sam-19

"Museum"Dispositionsplan forerhvervsskolen(principskitse)klang med skolefællesskabet og de fælleskulturelle værdier, der bør udvikles påskolen som helhed.Model for erhvervsskolensdisponeringNedenstående principskitse er en modelfor et skole-layout, hvor “lagkagestykkerne”repræsenterer afdelinger. Indgangentil torvet er fælles for alle. Jo længere. ."Museum". . .. . .MultiværkstedMultiværksted. . "Teknik" . ."Fra jord til bord". . . ..Åbent læringscenter. .Multiværksted. .Eksperimentarium. .. . .. . . .....TORVET.(hg).Cafe/Bistro. ... ... . ..... .... . .. . .. .. ... . .... . .. ...EksperimentariumMultiværksted."Fleksibelt"(htx/hhx)... . ."Museum". .man kommer ud i periferien, des merespecifikke miljøer træder man ind i. Detåbne læringscenter er principielt tilgængeligtfor alle uddannelser, multiværkstederkan være fælles for nogle, mens “eksperimentarier”ofte er uddannelsesspecifikke.“Museer” angiver miljøer, som har storkulturel værdi for de erhverv, det enkeltespeciale retter sig mod.Inspirationen til modellen har vi fraAustralien, hvor vi i Torrence Valleyfandt en smuk løsning af et indre torv,hvor de enkelte “fakulteter” viser deresfacade for besøgende. Modellen er megetforeløbig og bør konkretiseres yderligere.I publikationen “Handelsskolebygninger”(1970) findes disse overvejelser om,hvordan skolens fællesarealer kan anvendesmultifunktionelt:“I sin ydre form er fællesrummet etmeget stort rum, der fremkommerved at spænde et loft og et gulv udmellem skolens klassefløje. Det vilsige, at det er et meget billigt rum ianskaffelsesmæssig henseende.Til gengæld er det et problematiskrum, fordi det skal bære en enormtrafik, samtidig med at det skal løseen række andre funktioner. Rummet20

er tænkt som en blanding af gågade,vinterhave, hotelfoyer, kantine, skolegård,gangareal, festsal, mødesal, foredragssal,teatersal, læsestue og grupperum,og desuden skal det fungeretil storrumsundervisning. Det er ettrafikknudepunkt for hele skolen.Kan alle disse funktioner forliges?”Og videre:“Det kan selvfølgelig opfattes somyderst problematisk at foreslå fællesrummetbrugt som læsestue. Imidlertider der grund til at sætte et spørgsmålstegnved denne stilhedstradition.Mange erfaringer synes at vise, at vigodt kan arbejde med en vis moderatbaggrundsstøj. Moderne kontorlandskaberville ikke være mulige, hvis detikke lod sig gøre. Det er et spørgsmål,om ikke en vis summen af menneskernetop befordrer arbejdet.”man planlægger ud fra den sociale enhed(klassen/holdet, gruppen, årgangen).Men netop fordi klassen ikke længere eret ufravigeligt mantra for skolebyggere,er det svært at se de traditionelle principperfolde sig ud.Det stiller krav til den enkelte elev/studerende,at han/hun kan overskue størrefysiske miljøer og i højere grad “vælge” atbruge totalmiljøet ift., hvad han/hunskal lære, at skabe den sociale sammenhængmed de medstuderende, som han/hun selv finder eller bliver opfordret tilat organisere sig sammen med osv. Fornogle en skræmmende vision, for andreen ønskværdig fremtid.På de skoler, vi har besøgt i projektet, erdet svært at identificere klare principperfor rumfordelingen. Traditionelt har erhvervsskolerne(overvejende de tekniskeskoler) været opbygget i overensstemmelsemed “fagklasseprincippet” - det erfaget/uddannelsen, der er rationalet ift.det fysiske miljø. I dag er dette mereblandet med “hjemstavnsprincippet”: at21

4. Klasserum - værksteder- adskillelsen mellem teori og praktikOpdelingen i teori- og praktiklokaler harsolide historiske rødder. Teori- eller klasselokalersvarer i højere grad til den traditionelleopfattelse af, hvad en skole er,og refererer til det, vi alle kender: folkeskolen.Som omtalt under det historiske afsnit(kapitel 7), har erhvervsskolerne (tekniskeskoler) rødder tilbage til tegneskolerne,hvor der ikke var de store krav til udstyr,og hvor én lærer kunne undervisemange elever ad gangen.En meget sigende kommentar om, hvordanen tømrerlærling oplever opdelingeni teori og praktik, er hentet fra en tidligereDEL-undersøgelse:“Jeg skal være her i ti uger. Først femugers teori og så fem uger i værkstedet.Sådan er det!”Teori er én ting, praktik noget andet,hvilket forstærkes af bygningernes indretning.Undervisningsrummene og deres indretningbør appellere mere til elevernes eksperimenterendeholdninger og fleksibiliteti planlægningen af undervisningen.Den traditionelle opdeling i teori- ogpraktik- eller værkstedslokaler bør undergåen opblødning i en moderne erhvervspædagogiskpraksis.I dagens erhvervsskoler opererer manfortsat i høj grad med stamklassebegrebet,hvilket indebærer, at man proportionererlokalerne efter disse. At én klasse på 16til 35 elever er sammen med én lærer i etafgrænset tidsrum i et konkret lokale erstadig det alt dominerende rationale,også på erhvervsskolerne.Fra “Handelsskolebygninger” (1970)har vi hentet disse overvejelser, som erværd at tænke over:“Arbejdsgruppen mener, at laboratorieskolen,altså fagskolen, er en uønskeligskoleform. Læreren er knyttettil et faglaboratorium, mens elevernevandrer fra rum til rum, når de skalskifte fag.22

Laboratorieskolen defineres såledessom modsætning til klasseskolen,hvor eleverne fortrinsvis bliver i deres“egen” klasse, mens lærerne vandrerrundt.Pædagogisk set medfører fagskolen,at tværgående undervisning vanskeliggøres.”“… fremtidens pædagogik vil stræbeefter at opnå det modsatte, nemlig atvi så vidt muligt skal søge at give densamlede undervisning et helhedspræg.De alt for fastlåste faglige båsevil formentlig vise sig stadig mereuhensigtsmæssige i fremtiden. Vi vilfå brug for teamwork, der går påtværs af traditionelle grænser.”Arbejdsgruppen foretrækker i førsteomgang en klasseskole, men en analyseaf, hvad dette begreb indebærer,synes at vise, at klasseskolen som sådankonvergerer mod at blive en“gruppeskole”.Socialpsykologisk set er det nok rimeligtat skønne, at det betyder megetfor klassen som gruppe, at denhar et fast hjemsted, et “territorium”.Hvis man vil prøve at indføre begrebet“hygge” i klasselokalerne, vil detvære meget fordelagtigt, at eleverne ermed til at udforme deres “eget” rum.Arbejdsgruppen er enig om, at enhandelsskole har brug for to størrelseraf normalklasser: en lille op til 18 eleverog en stor op til 24 elever.Hvis der undtagelsesvis oprettes klassermed flere end 26, må de havehjemsted i et af de store særlokaler.”Ovenstående beskriver to væsentlige forhold,som har aktualitet i debatten vedr.erhvervsuddannelsesreform 2000:For det første sætter man lighedstegnmellem fag og laboratorium. Det er ogsåden traditionelle måde at bruge begrebernepå, men hvis man bruger begrebetlaboratorium i et lidt bredere perspektiv,er det et sted, hvor man eksperimenterermed fysiske objekter i et forsøg på atindvinde viden, at skabe sin egen videnom, hvordan verden hænger sammen. Iskolernes verden har laboratorierne tilgengæld udviklet sig til at formidle ellerafprøve allerede indvunden teori i enpraktisk sammenhæng.For det andet lægger forfatterne vægt pådet sociale element som en vigtig forudsætningfor al undervisning. Her anser23

de stamklassen som det tryghedsskabendecentrum for eleverne. Imidlertid kanman vel forestille sig andre sociale sammenhænge,som kan bibringe de sammekvaliteter, eksempelvis studiegrupper.Imidlertid har der igennem mange årværet anvendt forskellige typer af lærerum,som ikke kun lader sig indskrivesom “teorirum” (formidlings- og studierum)eller praksisrum (værksteder).Lærerummets variationer i en erhvervsskolesynes i høj grad at blive inspireretaf pædagogiske strømninger, og vi har ivores projekt oplevet ganske stor opfindsomhed,både på tekniske skoler og påhandelsskoler.VærkstederPå tekniske skoler har det lige siden dagskolernesindførelse været værkstederne,der har givet skolerne deres særlige profil.Tilknytningen til erhvervslivet givesher et konkret fysisk udtryk såvel i maskiner,værktøjer, materialer, påklædningersom i ritualer.Ofte er værksteder indrettet som erhvervsmæssigemiljøer blot ganget opmed antallet af elever i den konkrete organisatoriskeenhed. Det kan ofte væresvært at skelne mellem indretningen somarbejdssted og som lærested.Traditionelt har indretningen været styretaf vejledninger og udstyrslister udarbejdetaf Undervisningsministeriet. Industritænkningenhavde kronede dage iskemaplanlægningen, hvor klasserne rokeredeefter bestemte tids- og rokeringsplaner.Stordriftsfordele blev anvendt,hvor det var muligt, så man kunne nøjesmed færre værkstedslokaler.Det var ofte “færdighedsindlæringen”,som bestemte både lokaleindretningenog organiseringen af læreprocesser. Derblev arbejdet “i takt”.Selvom man har forsøgt at “kopiere” erhvervet,har der ofte været en usamtidighedi indretningen af de fysiske praksismiljøerset i relation til erhvervsmiljøerne(ikke bare i udstyr, men også i indretningog organisation). Denne træghed itilpasningen skyldtes formentlig, at manhverken økonomisk eller vidensmæssigthar magtet at indrette lokaler, som bådeafspejler bredden i erhvervets produktionsvilkårog er på forkant med denteknologiske udvikling.Efter taxametersystemets indførelse begyndtemange skoler at tænke alternativtift. indretningen af praksisrummene, daskolerne var klar over, at de måtte brugemere eksemplariske principper og i høje-24

Billedet til venstre:Et eksempel på Multiværksted:Slagelse tekniske Skole, MaskinBilledet til højre:Eksempel på teorilokale medgruppeopstilling, KoldingKøbmandsskolere grad simulere virkeligheden end at kopiereden.Multiværksteder/åbne værkstederAndre planlægningsprincipper smitterefterhånden også af på indretningen afdet fysiske miljø. Multiværksteder, somdels består af en bredere udstyrsbestykning,dels anvender andre lay-outs endtraditionelle værksteder, og åbne værksteder,som også arbejder med løbende indtagaf elever på forskellige niveauer,vinder indpas.Teorilokaler/klasselokalerBegrebet “teorilokaler”, som formentliger opstået som en afgrænsning ift. “praktiklokaler”,er en noget misvisende betegnelse,da det ofte er praksissammenhænge,man beskæftiger sig med. Tit erder snarere tale om “regelindlæring” eller“arbejdsinstruktion” end formidling afteori. Hvis der foregår teoriundervisning,er det ofte teori, der formidles, ikke teori,der skabes.Teorilokalerne er almindeligvis beregnettil klasser på typisk 20-30 elever, medgrundopstilling enten i hestesko, rækkereller gruppeformation. Det er vores fornemmelse,at ganske få lærere bruger tidpå at ændre bordopstillingen i lokalerne,når de én gang er placeret på en bestemtmåde. Lokalestørrelsen er ofte en hindringfor, at lærerne bruger lokaleindretningenaktivt til at skabe rammer for varieredeundervisningsmetoder.25

Skive Handelsskole,Hesteskobordet, “Handelsskole-Bygninger” (1972)Fra førnævnte publikation “Handelsskolebygninger”(1970) har vi hentet følgende:“Der lægges en stigende vægt pågrupper. Tit skiller man en klasse adog laver små korte “summemøder” imindre grupper, hvorefter klassensamles igen og fortsætter undervisningensom en enhed. I andre tilfældeskilles klassen for en lidt længereperiode, dvs. grupperne får en lidtstørre opgave, som de skal løse selvstændigt,hvorefter klassen igen samlestil det videre arbejde.Der lægges i stigende vægt på selvstændigtgruppearbejde, og lærerenfår dermed i højere grad status sominstruktør for grupper fremfor atvære lærer for enkeltindivider. Klassener mor til grupperne. Klassen erdefineret som en samling elever medbestemte karakteristika…Klassen er et kunstprodukt, der eringen steder i det praktiske liv, hvorman arbejder i “klasser”.”Ganske rammende for diskussionen i erhvervsuddannelsesreform2000.Auditoriet/storrummetMange skoler, der bygger nyt i disse år,indretter sig med større rumtyper: bådede traditionelle klasselokaler i lidt størreudgave, men også i stigende grad egentligeauditorier. Lokaler, hvor det er tydeligt,hvad det er, der kan foregå, og hvordan.Størrelsen varierer her fra 50 og optil flere hundrede pladser.Studierum/grupperumI takt med den stigende individualiseringaf uddannelserne og ønsket om at ophæveklassen som dominerende organisationsform,er skolerne blevet mere ogmere optaget af, hvordan man kan opbyggemere studieorienterede miljøer.26

Billedet til venstre:Eksemplet er fra EUC Midt, auditorieter med fleksibel opstillingog skrivepulte på stoleneBilledet til højre:Eksemplet er fra Århus Købmandsskole,Sønderhøj. Denneudgave af auditoriet karakteriserer“biografmodellen”, som ermere statiskEksistensen af individuelle uddannelsesplanerog en stigende anvendelse af studie-og projektgrupper skal understøttesaf de fysiske rammer.Som det fremgår af de efterfølgende cases,har skolerne valgt mange forskelligeløsninger på opbygningen af studiemiljøer.De egentlige grupperum synes at fåen faldende betydning. Den generelleopfattelse er, at man udmærket kan anvendegange, torve, kantine og cafemiljøertil gruppearbejder af forskellig art.Desuden betyder udbredelsen af “ansvarfor egen læring”-ideologien og den øgedeanvendelse af informationsteknologi, atde studerende ikke længere behøver atvære tids- og stedbundne, men kan findeandre miljøer at henlægge deres uddannelsei end skolens egne lokaliteter.Åbne læringscentreVæksten i åbne læringscentre (oversat fraengelsk: “Open Learning Centre”, omman skal kalde dem centre eller miljøerer der delte meninger om) synes at væredet mest tydelige udtryk for trenden imoderne skolebyggeri.Skolerne bruger meget tid og energi påat opbygge miljøer, som er fleksible ogåbne.Mange mener, at de åbne læringscentremå forstås som moderne teorilokaler.Andre forsøger at opbygge dem, så dekombinerer teori og praksis i egentlige27

eksperimentelle miljøer (f.eks. SIMUmiljøer,Aabenraa og “NaturvidenskabeligtCenter” på EUC Midt).Vi vil her henvise til en tidligere udkommetpublikation, A. Neil Jacobsen:“Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan?”,som på glimrende vis beskriverideer og eksempler på åbne læringsmiljøer.Her er nogle eksempler fra de efterfølgendecases: (Købmandsskolen AabenraaBusiness College og Århus Købmandsskole).På en vis måde kan man se multiværkstederog åbne læringscentre som “konkurrerende”koncepter for indretning aflokaler. Multiværkstedstanken er med sinoprindelse i “praksisorienteringen” et forsøgpå at gøre værkstedsundervisningenmere fleksibel og individualiseret. Heroverforsynes åbne læringscentre at læggevægt på at styrke den enkelte elevs arbejdemed teori.Aabenraa. De ottekantede bordeer populære, de muliggør bådeindividuelle studier og gruppearbejder.28

SkemaplanlægningSkolernes traditionelle planlægning afundervisningsaktiviteter har stor betydningfor, hvordan man tænker det fysiskemiljø. Ønsket om at kunne fordele lærereog elever i skolens lokaler på en rationelmåde har altid været målet for skemaplanlæggere.Det bliver således lokaletsindretning, der i høj grad bestemmer,hvad der skal laves, og ikke omvendt.Flere skoler er for alvor begyndt at tænkemere fleksibelt mht. planlægning ogfysisk miljø. Multiværksteder, åbnelæringscentre, auditorier, flex-miljøerindeholder kimen til at bryde med detraditionelle planlægningstraditioner.Her er muligheder for, at de enkelte miljøerbliver anvendt med udgangspunkt i,hvad den enkelte elev/gruppe skal lære,og at det sker ved konkrete aftaler medde tilstedeværende lærere.Århus Købmandsskole. Her er deindividuelle og gruppebaseredearbejdspladser fysisk adskilt29

5. Case-samling, seks udvalgte skolerBlandt de mange skoler, vi har besøgt ivores projekt, har vi udvalgt seks skoler/skoleafdelinger til særlig præsentation:• Købmandsskolen Aabenraa BusinessCollege• Industri- og Håndværkerskolen iNykøbing F• Århus Købmandsskole, Sønderhøj• Vejle Tekniske Skole, TekniskGymnasium• Viborg Handelsskole• Kolding tekniske Skole.• Åbenhed - gennemskuelighed, åbnelæringsmiljøer• Fællesarealer, som er indbydende forskolens brugere• Multifunktionalitet i rumanvendelsen.De har alle inden for de sidste ti år haftstørre ny-, om- eller tilbygningsprojekter,som på afgørende vis fornyer skolebyggerietpå erhvervsskoleområdet.Som det vil fremgå, er de meget forskellige,men der er en række fællestræk i deovervejelser, aktørerne har på de arkitektoniskeog pædagogiske felter. Nøgleordenefor dem alle har været:• Fleksibilitet, både i den overordnededisposition og i rumformerne30

Købmandsskolen Aabenraa Business CollegeGenerelt om skolenAllerede i 1868 begyndte Aabenraa Handelsstandsforeninghandelsskoleundervisning,og skolen i Aabenraa er Danmarksnæstældste handelsskole.I skolens over hundrede års historie harundervisningen for det meste foregået ilejede lokaler. Til sidst i Nygade skole,en kommuneskole, hvor man havde haftlokaler siden 1920. Efter lærlingeloven af1956 blev det nødvendigt med egne skolebygninger.Dette gjaldt også landetsøvrige skoler.Siden indførelsen af efg har skolen væretinddelt i såkaldte klynger, og efter atskolen startede hhx i 1980, blev det iførste omgang til to klynger:• den merkantile grunduddannelse hg• den erhvervsgymnasiale klynge hhx.En klynge består principielt af et mindreantal klasser, der bliver undervist af densamme gruppe lærere.I 1959 besluttede Handelsstandsforeningenat bygge en ny skole. I 1962stod bygningen færdig som en handelsskolefor handelslærlinge og handelsmedhjælpere.Selve skolebygningen blev tilmed bl.a. inspiration fra en lignendeskolebygning i Slagelse.Billedet til højre:Åbent læringscenter - etableret iet gangarealMed et stadig større antal elever har detværet nødvendigt at udbygge skolen iflere omgange: 1979, 1983 og senest i1999.31

Billedet til venstre:Gangarealet er opdelt med stålgelænderog grønne planterBilledet til højre og herunder:PraksisrumKlyngestrukturen er siden udvidet og bestårnu af fire klynger:• 1 kursuscenter• 1 klynge til erhvervsuddannelserne hg• 2 klynger til de erhvervsgymnasiale uddannelserhhx, iværksætterklyngen oginternationaliseringsklyngen.Skolens struktur og disponeringSkolens ledelse har arbejdet med at fåden decentrale struktur til at være tydeligi skolens fysiske miljø. Således er der udoverklasseværelser og opholdsfacilitetertilknyttet lærerværelser, kontorer og arbejdsrum,IT- og SIMU-faciliteter tilhver klynge.Af skolens hoveddisponering fremgårstrukturen tydeligt. Set fra skolenshovedindgang, ligger ungdomsuddannelserne(hg og hhx) til venstre og kursuscentrettil højre. I midten - mellem deunge og de voksne - ligger fællesområderne:åbne læringscentre, administration,kantine og personalestue.32

Skolens struktur og disponering(klyngeprincippet)Det betød klasseværelser og helst såmange som muligt. Ved de senere udvidelseraf skolen har det også primærtdrejet sig om at få flere klasseværelser.hhxhghhxKantineGårdhaveSalhhxÅbentlæringscenterBibliotekSIMU-centerGårdhaveI den omstillingsproces, der satte ind i90’erne - det pædagogiske paradigmeskift,har skolen søgt at indrette lærerummenepå en fleksibel måde. Der erindrettet åbne læringsmiljøer flere stederpå skolen. Således er en tidligere vandrehalforsynet med klynger af computere,som står til disposition for alle elever ogkursister.hhxAdministrationHovedindgangKursuscenterSkolens SIMU-faciliteter er eksemplariskefor SIMU-konceptet, og skolen harværet den bærende kraft i udbredelsenheraf. Skolepraktikordningens elever ar-Aabenraa Business College,grundplan som viser klyngeprincippetsanvendelseBilledet til højre:Bibliotek/åbent læringscenterSkolens bygninger ligger rundt om toatriumgårde. Skolen er bygget af rødemursten i ét plan med undtagelse af kursuscentret,der er i to etager. En del afhg-undervisningen foregår i kælderetagen.LærerummeneAabenraa Købmandsskole er bygget i entid (1962), hvor klasseundervisning varden gængse undervisningsform. Manbyggede naturligvis skolen i overensstemmelsemed den herskende pædagogik.33

Billederne til højre:Billederne viser SIMU-centretsarbejdspladser med de enkelteafdelingerbejder med at organisere de øvrige handelsskolerskorrespondance med tilsvarendeSIMU-firmaer i Nordeuropa.Det stigende antal elever op gennem90’erne og kravet om flere undervisningslokalerhar medført, at dele af kælderener blevet taget i brug. Blandt andeter faget dekoration, et af de kreative fag,henvist til kælderen. Endvidere indeholderkælderen edb-lokale og almindeligeundervisningslokaler.Visioner for det fysiske miljøSkolens ledelse arbejder meget bevidst medplanlægningen af det fysiske miljø, idetdette ses som en integreret del af læringsmiljøetog dermed af den læring, somelever og kursister bringer med sig ud påvirksomheder og ud i samfundet i øvrigt.I forbindelse med den seneste udvidelsehar skolen gennemført et udviklingsprojektmed deltagelse af elever og alle skolenspersonalegrupper. Projektet var støttetaf Undervisningsministeriet.Billedet herunder:Kursusafdelingen34

Skolens projekt har formuleret følgende visionerog ledetråde for skolens udbygning:• Fastholde og forbedre de fysiske rammerfor de decentrale læringsmiljøer - klyngerne- for lærere, elever og kursister.• Fastholde og udbygge de fysiske rammerfor de centrale læringsmiljøer, somf.eks. åbne læringscentre.• Sikre at der ved alle nyindretninger ogbyggerier og renoveringer tages hensyntil de overordnede mål og visioner,herunder især:• - indeklimaforhold, der mindst opfylderarbejdsmiljølovens krav.• - handicapvenlige forhold.• - lette, luftige og lyse faciliteter.• - funktions- og bygningsmæssig nærhed.• - at de fysiske mål understøttes afgode udsmykninger og kunstværker.Projektets formål var at formulere noglevisioner for udbygningen og skolens fysiskemiljø generelt og at give et eksempelpå, hvordan processen kan forløbe.Billedet herunder:Skolepraktikordningensarbejdspladser35

Billedet øverst til højre:Gangarealet i den nye hhxafdelingmed stort lysindfald ogspændende skyggevirkningBilledet i midten nederst:“Elever” i praksisrumBilledet nederst til højre:Udstillinger i gangene viserskolens aktiviteterBilledet herunder:Komponenter viser udviklingen iinformationsteknologiI projektet blev de enkelte klynger bedtom at diskutere og komme med forslagtil, hvordan deres fysiske afsnit af skolenskulle indrettes og udbygges. Klyngenslærere kunne selv bestemme, om eleverneskulle inddrages og i hvilket omfang.Forslagene fra klyngerne blev fremlagt ogdrøftet på et fællesmøde. I disse møderdeltog endvidere skolens arkitekt, somforventedes at opsamle ideer og ønsker.36

Industri- og Håndværkerskolen i Nykøbing FBilledet til venstre:Indgangsparti med storeglasfladerBilledet til højre:ReceptionenGenerelt om skolenDen nuværende placering af skolen erkun otte år gammel. Inden da var skolenplaceret på fem adresser. Samlingen påén adresse kostede ca. 100 mill., og antalletaf kvadratmeter kunne reduceresfra 8.300 m 2 til 3.200 m 2 . Kapacitetensvarer til 1100 årselever, og der er pladstil 354 i kantineområdet.Byggeriet er opført, inden erhvervsuddannelsesreform2000 blev vedtaget, ogskolen fremhæver, at der nok var nogleting, som man ville have bygget anderledes.Men i det store hele er byggeriet rimeligtfremtidssikret.Byggeriet er forsynet med automatiskklimastyringsanlæg og regulering af belysning.I opbygningen har man forsøgt at bevarede enkelte områders (branchers) kultur,men opretholder en fælles kantine. I forbindelsemed kantinen er levnedsmiddelsåledes placeret, at bager- og slagterbutik“stikker ind” i kantineområdet. Hensigtener, at kunderne i butikkerne “tvin-37

ges” ind igennem skolens øvrige lokaliteter.Billedet nederst til venstre:”Kommandobroen” i hele bygningenslængde med udsigt ned ielevkantinenNy levnedsmiddelafdelingLevnedsmiddelafdelingen fik lov at brugehele skolens anlægsbudget i en periode,og der blev foretaget nyinvesteringerfor 6 mill. I indretningen er der fokuseretpå “lys og luft” ift. åbne etageadskillelserog mange glaspartier.Billedet nederst til højre:Levnedsmiddelafdelingen er byggeti forlængelse af kantinen, sådens butikker præsenterer sig iforhold til brugerne, interne såvelsom eksterne38

Billedet øverst til venstre:I køkkenerne er der flytbare oghøjde-indstillelige bordeBilledet øverst til højre:Bager- og slagtervarer i sammebutikBilledet nederst til venstre:”Kuben”, som rummer restaurantog undervisningslokaler, er placeretskævt ind i den oprindeligebygningBilledet nederst til højre:I køkkenerne har man installeretberøringsfrie brusere og vandhaner(hygiejnehensyn)39

Billederne øverst:Her er der først og fremmestgrund til at fremhæve lyse trappepartierog de gode kombineredeopholds- og gangarealerBilledet nederst til venstre:I køkkenet er der indrettet etgrupperum med glasparti, somkan benyttes til gruppeinstruktioner,informationssøgning ellerandre aktiviteter, som ikke kanlaves i køkkenerneBilledet nederst til højre:I forbindelse med skolehjemmeter man i gang med at lave et“amfiteater” til udendørsarrangementeraf forskellig art40

Århus Købmandsskole, SønderhøjGrundplan for byggeriet iSønderhøj (stueplan)Generelt om afdelingenDen nye afdeling af Århus Købmandsskole,der rummer videreuddannelserne,er beliggende på en grund, hvor FDB’sgamle fabrikker lå. Afdelingen er byggetop over en gammel margarinefabrik, somsagkyndige anså for bevaringsværdig, og iforlængelse af den oprindelige bygning erder tilføjet en helt ny. Restaureringen erforetaget i samarbejde mellem FDB ogskolens rådgivende ingeniører.Skolens ledelse ønskede, at om- og tilbygningenskulle bevare den oprindeligearkitektur med to tårne (se billedet side44). Det betød bl.a., at gennemgangemellem bygningsafsnittene kun er muligi stueetage og på 1. sal (bygningen er ifire etager).Licitationsmaterialet blev til i samarbejdemellem lærere og ledere, som udarbejdedeønsker og krav til bygherrerne. Devigtigste principper var:1) En åben skole: glaspartier til alle lokaler,så man kan se aktiviteterne - åbninger,så man kan se fra etage til etage.KøkkenIT-center/KontorerKlasseKlasseKlasseKlasseElevkantine Klasse KlasseReceptionHFUAuditoriumKlasseKlasseKlasseKlasseHallAdministrationGammel renoveret bygningHovedindgangNy bygningNy bygning41

Afsnit B, som forbinder den gamlerestaurerede fabrik og den nyebygning, har nogle klare signaler.Hovedindgangen fører direkte indi elevkantinen. Henover elevkantinenfører en “kommandobro”lige ind i biblioteket/det åbne læringscenter- “broen til viden”2) Et fælles “Learning-center” (udvidetbibliotek) for videregående IT ogmerkantil.3) Opbygge små skoler i den store for atmodvirke “mastodontvirkningen”.Bygningen er opdelt i tre afsnit: A:Videregående IT-uddannelser og administration,B: kantine, personalerum,Learning-Center, auditorium og receptionog endelig C: Videregående merkantileuddannelser samt Ledelsesakademiet.Af skolens byggeprogram fremgår det, atder er et samlet etageareal på 13.472 m 2 .Endvidere er der udvidelsesmuligheder,idet FDB har planer om en helt ny “bydel”på området i Sønderhøj.Sammenlagt har afdelingen på nuværendetidspunkt en kapacitet på 1000 elever(ca. 500 pr. afsnit - A og C) og tilknyttetca. 100 lærere.IT-afdelingen og serverne til hele ÅrhusKøbmandsskoles 1200 pc’er styres herfraog er i skolekredse berømt for at væretemmelig avanceret.1. salStueplanHovedindgangGangbroElevkantineIdégrundlagI byggeprogrammet for Sønderhøj stårder som projektets idégrundlag:• “…skolen skal danne optimale rammersom lære- og værested.• …skabe velegnede fremtidssikre fysiskerammer om skolens aktiviteter.• Et nøgleord for projektet er derforfleksibilitet. Det er vigtigt, at derinden for de økonomiske rammer kanskabes maksimale muligheder for løbendeat kunne ændre og tilpasse rumindretningensåvel som de etableredeog disponerede tekniske installationer.• …godt undervisnings- og arbejdsmiljø.Bygningen skal fremstå som en harmo-42

Billedet herunderskal ses sammen medillustrationen side 42nisk enhed, der inkluderer brug af “miljørigtige”byggematerialer i en spændendearkitektonisk udformning….• …Ved planlægningen skal det sikres, atder kan foretages begrænsede indgreb ibestående bygninger, således at bygningsmæssigeog funktionelle sammenhængekan bevares også efter en omflytning.”Programmet præciserer, hvad skolen menermed fleksibilitet:• “at der eksisterer forskellige rumstørrelser• at ruminddelingerne relativt let kanændres ved f.eks. foldevægge, laveskærmvægge, reoler mv.• at rummene indrettes som åbne miljøermed mulighed for etablering af afskærmningertil gruppearbejde og administrativtarbejde• at indretningen åbner mulighed foretablering af miljøer, hvor virkelighedeneller den simulerede virkelighedkan afprøves.”Det hedder endvidere:• “Bygningen skal indrettes medsammenhængende områder for de enkelteuddannelser, således at der ermulighed for at skabe et pædagogisk,fagligt og socialt miljø for de konkreteuddannelser.• Da de studerende går på skolen i flereår, er det vigtigt med et samlet miljø,som de kan føle ansvar for.• Ved udformningen vil det være ønskeligtat integrere farvesætning og kunstneriskudsmykning, der vil medvirke tilat skabe et rart og inspirerende miljø.”43

Billedet øverst til højre:Byggeafsnit CBilledet nederst til venstre:Byggeafsnit ABilledet nederst til højre:Byggeafsnit BLærerummeneDer anvendes forskellige typer af rum ioplægget til byggeriet. F.eks. ønskedeDatamatikafdelingen følgende:• 10 klasserum af 70 m 2 (25-30 elever)• 2 laboratorier 70 m 2 (forskelligemaskinopstillinger)• 3 auditorier (75 personer i hver) medmulighed for sammenlægning• 1 maskinlokale (med fast undervisningsopstilling)• 1 kontor (elevråd)• 1 lokale til 5. semester (40-50 studerende- 18-20 maskiner)• 3 Open Learning Centre (hver medplads til 30-40 studerende, ca. 20 maskiner,8-10 grupper)• 3 mindre mødelokaler (kan sammenlæggestil ét stort).44

Informatikuddannelserne, etspændende miljø, som ligger heltoppe under taget. Store skydedøresikrer, at miljøet kan ændresefter behov45

Til forskel herfra arbejdede Informatikafdelingenmed følgende rumtyper:• 1 åbent læringsmiljø med 75 pc’er• 5 klasselokaler 70 m 2 (25-30 elever)• 2 multimedierum (25 pc’er i hver)• Tv-studie (225m 2 )• 12 grupperum (4-10 personer)• 1 kursuslokale (20 pc’er)• 1 pc-værksted (forskellige opstillinger)• 1 kontor (elevråd).Økonomisering medpladserneDa skolen planlagde byggeriet i de tidligerelokaler, bestræbte man sig på atøkonomisere med pladsen. Eleverne havdetypisk tre arbejdspladser: grupperum,klasserum og udstyrsrum (pc’ere), og erfaringenvar, at der altid var to tomme.Derfor skulle undervisningsrummenevære mere fleksible, således at alle elevpladserkunne rummes i samme rum.Projekt “Elevbord”Sammen med firmaet Kinnarp prøvedeman at udvikle et elevbord, som delsskulle være et almindeligt bord til at skrivenoter på efter katederundervisning,dels indeholde en pc-harddisk på sidenog tastatur og skærm i bordklappen (somgammeldags pulte), endelig skulle der påhvert bords bagkant være fastspændt enwhite-board, som ved gruppearbejderskulle kunne hæves, samtidig med atbordene kunne stilles sammen, således atwhite-boardene kunne fungere som skillerumift. andre. Planerne blev opgivet aføkonomiske grunde, men bliver muligvisfundet frem igen, når skolen til foråretkommer op på fuld blus.Sikkerhed - tyverierDer har været installeret videokanoner ialle lokaler, men til trods for at skolenhar gjort en del for sikkerheden (se billedenedenfor), har byggeriet været prægetaf tyverier, og skolen står magtesløs overfor disse, som forhindrer den ønskedeåbenhed og anvendelsen af de ønskedeundervisningsformer. Man overvejer atudbygge sikkerheden og kontrollere adgangenyderligere.46

Eksempler på kantine ogudnyttelse af gangarealerne47

Vejle Tekniske Skole, Teknisk GymnasiumBilledet herunder:Den oprindelige bygningBilledet til højre:Sådan som bygningen ser ud idagI Strandgade i Vejle er der igennem deseneste år gennemført et større ombygnings-og renoveringsarbejde for ca. 20mill. Bygningerne har hidtil rummet erhvervsuddannelserne,men ombygningerneblev planlagt til at huse VejleTekniske Gymnasium og videregåendeteknikeruddannelser, og der blev i altplads til 380 elever.De oprindelige bygninger er fra århundredskiftet,men et par nyere bygningsdeleer revet ned i forbindelse med ombygningerne,da de skæmmede de gamlebygninger.48

Principperne for byggeriet har været:• “Trække lys og luft ind”• “Åbenhed”.Skolen har en central beliggenhed, menbyungdommen går til det almene gymnasium.Derimod ser det ud til, at mankan tiltrække oplandseleverne.Bygningen er formet som en hjørnebygning.Den ene “arm” indeholder htx, denanden Teknikerakademiet (levnedsmiddel- stærkstrøm/elinstallatør). Hjørnebygningenindeholder alle centrale/generellefunktioner. Jo mere man kommerud i “armene”, jo mere specifikke formåltjener rummene (her er faciliteter, derkun kan bruges af de enkelte uddannelser).I forbindelse med beslutningen om renoveringnedsatte skolen en visionsgruppe.Rektor, som selv er arkitekt, deltog idenne. Den gamle skole var vanskelig atkomme rundt på, så en af de store opgavervar at løse logistikproblemer. DetteBilledet til venstre:Glaspartiet set fra gården, hvorogså “elevatorsiloen” ses til højrei billedetBilledet til højre:Detaljer inde fra “rampen”, somforbinder de to bygningsafsnit49

lev løst på fornemste vis via en glasbygning,som rummer forbindelsesgange ialle etager mellem bygningsafsnit medforskellige niveauer. Gangene skråner let,mens de samtidig buer, hvilket giver etspændende miljø at færdes i.Følgende er taget fra byggeprogrammet:Der er desuden lavet musikrum, og heleskolen har fået installeret alarmsystemer,med personlig kort og kode for alle elever.Endelig er der etableret netværk i huset,og man kører i øjeblikket med tre pcklasserpå htx. Der er således installeret“plug-in” overalt på skolen.Figur til højre:”Rampe” og “ophold” er omkransetaf store glaspartier og forenerpå en smuk måde de to bygningsafsnit,som ligger i forskelligeniveauerBilledet herunder:Detaljer inde fra “rampen”, somforbinder de to bygningsafsnit“Det er målet, at plan 0 (det tidligerekælderniveau) i fremtiden skalvære skolens primære etage. Detteopnås bl.a. ved at forsænke arealetforan hovedbygningen og på gårdsiden,således at der bliver en niveaufriog dermed kørestolsvenlig adgangtil skolen.”Ny forbindelsesbygningÆldre tilbygningElevatorRampeMøde opholdNyeste tilbygningFjernundervisningÆldste tilbygningArkivOpholdBogholderiLedelseToiletterForbindelsestårn50

Fra avisartikel i Vejle Amts folkeblad,18.7.00, er følgende citat, som antyderideerne bag projektet:“Der er så vidt muligt taget højdefor den moderne undervisningsformunder renoveringen …. Skolenhar fået syv nye undervisningslokaler,diverse gruppe- og opholdsrum,et mediatek med elektroniskehjælpemidler og et interntcomputernetværk, der binder helehuset sammen og giver skolens trepc-baserede htx-klasser bedre studievilkår.“Glasoverdækkede gangbroer og etelevatortårn (for handicappede)”“Eleverne har allerede døbt elevatortårnetfor raketsnuden”….”På denne og næste side vises en rækkesmukke detaljer, som er bevaret fra denoprindelige bygning.51

Rektor har skrevet en Pædagogikumrapportom byggeriet, hvorfra følgende citateruddyber ideerne:“VTS har bevilget et projekt “PædagogiskModelskole” - videreudviklingaf et voksenuddannelsesmiljøi de videregående teknikeruddannelser…..måleneer at fremme• et læringsmiljø, der styrker destuderendes medbestemmelse ogansvarlighed samt fremmer deresbevidsthed om egen læring• integration af teoretiske og praktiskelæreprocesser• de studerendes kvalificering tilfremtidige jobfunktioner samtderes bevidsthed om videregåendeuddannelse som grundlag forlivslang læring.”52

Billedet til venstre:KantinenBilledet til højre:Cafemiljø“Fysiske rammer: ….at få etableretet læringsmiljø bestående af facilitetertil gennemførelse af projektarbejde…må som minimum indeholdemediatek/læsesal, åben datastuesamt gruppefaciliteter….…..Vigtigt i den sammenhæng erså også, at virksomhedskulturenlægger op til en god og spændendeudnyttelse af de fysiske faciliteter,og at man faktisk får nogle spændendeaktiviteter til at foregå i bygningerne,det være sig foruden“normal” undervisning, foredrag,musikoplevelser, fester og andre arrangementer..….Det er målet at udvikle akademietsfjernundervisningscenter, såledesat ikke kun praktikanter pålevnedsmiddelteknikeruddannelsen,men også akademiets andre studerendekan anvende den moderneinformations- og kommunikationsteknologii studieøjemed…..”Alt i alt et eksempel på en smuk renoveringog kombination mellem gammeltog nyt byggeri.Her er kantine og cafémiljø, et lyst gruppe-og mødelokale samt udemiljø ifm.kantinebygningen.53

Viborg HandelsskoleSkolen er beliggende lidt uden for byenscentrum på et “historisk” sted, hvor derhar ligget gamle klosterbygninger. Stedeter oprindeligt valgt pga. af den smukkebeliggenhed ned til søen.Det var også planen at udnytte samarbejdsmulighedernemed en nærliggendeidrætshøjskole, hvilket kun er lykkedes ibeskedent omfang.I alt er der plads til 800 elever (500 3-årig hhx’ere og 300 hg’ere). Herudoverer der er 1-årig hhx og kvu i lejemål imidtbyen. Endelig har skolen en delefteruddannelse.Ny tilbygningDe gamle bygninger er meget massive ogmørke, så ønskerne til den nye tilbygningvar, at der skulle skabes et lyst ogvenligt miljø, hvor fleksibilitet og enhøjere grad af individualitet skulle værenøgleordene: der skulle være mulighedfor en gradvis opløsning af klassebegrebet.I en pjece fremstillet af skolen fremgår det:“Da vi i 1996 skulle planlægge enstor tilbygning til Viborg Handelsskole,stod vi over for en kæmpeudfordring. Den hidtidige traditionelleindretning var karakteriseretved en række ensartede rum. Andrearbejds- og indlæringsformertrængte sig på - case-, tema- ogprojektarbejde med krav om åbne,fleksible miljøer. Også hensynet tilelevernes personlige udvikling, ansvarfor eget udbytte af undervisningen,helhedsorientering samttværfaglighed var vigtige faktorer.Hvordan skulle den nye tilbygningi sin rumlige udformning tilgodesedisse krav?”En henvendelse til arkitektskolen gavikke resultat, men en artikel af Erik LaugesenKristensen i Handelsskolen gav enfrugtbar dialog med Danmarks ErhvervspædagogiskeLæreruddannelse (DEL).En inspirationstur til Århus Købmandsskolei Risskov, til virksomheden Pressalit(administrationsbygningen) og KøbmandsskolenAabenraa Business Colleges54

MarkedspladsBasargadeåbne læringscentre, og tilknytningen afindretningsarkitekt Mette Milling gavyderligere skub i planerne.MobilbibliotekKlasserumFordybelseBasisrumStudieværkstedHg-afdeling(med erantisløsning)Hg-afdelingDialogTilbygningen skulle have et selvstændigtudtryk uden at “stikke ud”. Den var beregnetfor hg’erne, da man mente, at denpædagogisk udvikling inden for detteområde var mest presserende. Desudenskulle efterfølgende skoleperioder (efterhg) også kunne være der.Lærermiljøet - “Kernehuset”Det første, man kommer til, er et rundtlærermiljø, indrettet med såvel individuellearbejdspladser (dog ikke til alle), etrekreationsafsnit og mødefaciliteter.KursusafdelingKontorsimuleringKlasserumKlasserumKlasserumMarkedspladsBasargadeMarkedspladsOpholdLærerk ontorerBasargadeElevværkstedBasisrumKernehusKlasserumKursusrumServerrumKursusafdelingFordybelse Studieværksted DialogHg-afdeling (med erantisløsning)55

“Erantislokalet”I den nye tilbygning forsøgte man sigmed en ny konstruktion af et undervisningsmiljø,hvor “den fysiske udformningskulle muliggøre forskellige rumstørrelserved anvendelse af flytbare vægge.”“Erantis-modellen” blev udviklet (se fig.side 55):• et cirkulært rum til fremlæggelser/foredrag• individuelle pc-arbejdspladser uden om• en række gruppearrangementer med oguden pc-ere.De individuelle pc-arbejdspladser påydersiden af “Erantis” blev i starten ikkeså populære blandt eleverne, fordi deskulle sidde og kigge ind i væggen.Lærergruppen har haft en del besværmed at bruge “Erantisrummet” efterhensigten og har søgt om at få det lavetom til et mere traditionelt lokale. For-Studieværksteder udenom “Erantis”56

Gangmiljøerne er meget spændendeog indbydende, mens klasselokalernesynes rimeligt traditionelleLæg mærke til “kultursammenstødet”standeren har bedt lærerne om at “genfindeideerne med rummet!”, som hanudtrykker det.Alle installationer i tilbygningen er trukketi loftet og ført ned gennem nogle blårør, som relativt let kan flyttes hen, hvorder er brug for dem.“Bazargaden”Gangarealet blev tænkt udformet som en“bazar-gade”, en markedsplads, hvor derskulle være fuldt af liv og rart at være.Lokalerne, der ligger i firkanter langs bazargaden,stikker ind i gangen med skråhjørner, som bryder fornemmelsen af, atman går gennem en gang. På disse hjørner/væggeer der lavet kæmpe blomsterdekorationer(se billeder). Endvidere ergulvbelægningen på gangen og i lokalerneforskellige, ligeledes for at brydegangfornemmelsen.57

Kolding tekniske SkoleSkolens nuværendehovedbygningKolding tekniske Skole har som så mangeandre ønsket at samle en række uddannelserpå samme adresse, og man er i øjeblikketi fuld gang med at nybygge etskoleafsnit inkl. et nyt skolehjem til i alt140-150 mill. Byggeriet er endnu ikke sålangt, at det kan præsenteres via billeder,men ideerne bag er efter vores opfattelseså væsentlige, så de fortjener at blive præsenterether. Modelbilledet side 62 kanforhåbentlig give et indtryk af bygningen.I Byggeprogrammet fremgår det:“ …det nye byggeri er reduceret fraca. 42.000 m 2 til 27.000 m 2 bebyggetareal i alt for Kolding tekniske Skolesaktiviteter. Når en så kraftig reduktioner mulig, skyldes det et andetbyggekoncept, der er i overensstemmelsemed de nyeste tanker og strømningerinden for pædagogik og skolemiljø- “open learning center”-konceptet,som tillader en intensiv udnyttelseaf arealerne og et tæt samarbejdemed AMU-center Trekantområdet.… samlet på tre adresser. I undervisningsbygningenskal være følgende afdelinger:administration, fælleslokaler,tekniker/mediekoordinator, htx -teknisk gymnasium, laborant, hotelog restaurant, helse & design. Nybyggerieter på 8.400 m 2 netto (inkl. skolehjem)- udgiftsrammen er for skolehjemmet24 mill. og for undervisningsbygningen126 mill.”58

Det følgende er et fyldigt uddrag af depædagogiske ideer udfoldet ift. de forskelligeområder i det nye byggeri:“Skolens vision: “at vi vil udvikle ogfastholde skolen som et kompetencecenter.””“Udefra skal bygningen sende et signalom åbenhed og imødekommenhed.En bygning som fortæller, at herer mennesker samlet i et socialt, kultureltvidensmiljø. Og en bygningsom naturligt falder ind i områdetssmukke natur. Bygningen må gernevære i to etager - og disse må gernevære forskudte. Arealerne omkringbygningerne skal kunne anvendes tilsociale, idrætsaktiviteter af forskelligart.”“Indvendigt skal aktiviteterne foregå ilokaler, hvis indretning er i overensstemmelsemed de pædagogiske krav,som samfundsudviklingen sætter.Skolen skal være et sted, hvor videnproduceres i læringsmiljøer etableretpå tværs af traditionelle faggrænser.Indretningen skal tilgodese et godtmiljø for elever, kursister og medarbejdere.”“Vi vælger storrummene, som mankender dem fortrinsvis fra byggetekniker/bygningskonstruktøruddannelserne.Vi tror på, at den form forindretning understøtter:• eleverne som medarbejdere på egnelæreprocesser• helhedsorienteringen• differentieringen• fleksibiliteten• samarbejdet• det fælles samvær mellem elever,kursister og medarbejdere• den maksimale ressourceudnyttelse• det gode skole- og studiemiljø.”“For at undgå misforståelser, vi forventerikke, at der gennemføres klasseundervisningi storrummene. Derer ikke tale om en åben skoleplan tiltraditionel undervisning. I storrummenehar eleverne deres arbejds-/studiepladsergrupperet i øer på forskelligeniveauer i rummet; miljøer somtillader individuel fordybelse og gruppearbejde.Her optræder læreren somvejleder, konsulent eller supervisor -ikke som klasselæreren.Klassen/holdet som organisationsformeksisterer ikke. Der arbejdes på tværsaf årgangene, i visse tilfælde endda påtværs af fagene.59

Storrumskonceptet gennemføres både iden teoretiske uddannelse og i denpraktiske.Storrummene indrettes i forskudte planer,som udnytter storrummets fordele,men bryder det “hal-lignende” miljø.Materialerne er alle steder lyse, miljøvenligeog lette at vedligeholde - gerneet meget rustikt, nordisk miljø, hvordagslyset strømmer ind.”“Indretningen i “praktiklokalerne” vilhente inspiration fra eksperimentarierneog Edu-tainmentkonceptet, som vikender det fra Eksperimentariet ogLEGO.”“Omkring storrummet indrettes mindrelokaler til demonstration; auditoriertil forelæsninger mv. Lokalerne bliveruden de sædvanlige elev-lærer-borde-opstillinger.Man skal kunne se indog ud af rummene, så glasdøre og glasskillerumbør anvendes, hvor brandmyndighedernetillader det.”“Skolen skal være åben og udadvendtmed rum til sociale og kulturelle aktiviteter.Der skal være døgnåben, og derskal ikke være ringetider.”“Cafémiljøet skal smelte sammen medstudiemiljøet. Derfor placeres en bistro- en mellemting mellem en kantine ogen restaurant - i midten af skolen. Dener det fælles samlingssted orienteret modet “indre miljø” a la Illums varehus. Dermå derfor også gerne være højt til loftet.En evt. elevator bør være indvendigog synlig som glaselevatoren i Illum.”“I tilknytning til bistroen er der IT-cafeer,informationskontorer, supermarkedtil brugerne af skolen og erhvervskostskoleeleverne.Bistroen indrettes med meget forskelligebordopstillinger, og på en sådanmåde, at store og små kulturarrangementerkan afholdes der. Bistroen virkersom byens klassiske torv. Den erskolens pulserende hjerte. Der mødesman efter aftale eller helt tilfældigt.Den bør placeres i tæt sammenhængmed undervisningsrestauranten, og såer der udsigt over golfbanen.”“Fra det fælles bevæger man sig ud iperiferien mod det særlige, de fagspecifikkelokaler. Inden da møder manlektiecafeerne, det fleksible læringscenterog lærerværestedet. Disse rum fungerersom rum til fordybelse og kollektivforberedelse på tværs af faggrænser.60

Lærerværestedet er indrettet, så alle lærernekan være i det samme lærerværested.Rummet skal i sin indretningmedvirke til at forebygge eller helstfjerne samarbejdsnedbrydende subkulturer.”“Administrativt personale og ledelsenplaceres i et åbent kontorlandskabgrupperet i øer efter funktion. Indretningentænkes gennemført efter Oticonkonceptet,så høj grad af fleksibilitetopnås. Der etableres samtalerum,møderum samt meget små arbejdsrum,hvor én person kan arbejde alene påsin computer. Rummene etableres i tilknytningtil administrationen.Infokonsulenter, uddannelses- og erhvervsvejledere,administrativt personaleog ledelsen er koblet på et intranet,som sikrer maximal informationog understøtter igangværende konferencerog involvering i idéudviklingenog problemløsningen på skolen.Endelig indrettes der et samværsrum,hvor elever og medarbejdere samt deresbørn kan opholde sig ifm. kursere.lign.”Efter licitationen fik vinderprojektet følgendedommerudtalelse med på vejen (iuddrag):“….bygningerne ligger frit i landskabet,og der er skabt en enkelhed og logiskplacering i forhold til det omkringliggendelandskab.”“…Undervisningsbygningen udtrykkersig som et naturligt tyngdepunkt medsin store kubiske form. Adgangen markeresved et stort indadgående hjørne,og herfra er der adgang til fællesrummet.De forskellige afdelinger er samletomkring dette rum, som mod øst åbnersig mod landskabet med en storglasvæg. Fællesrummet indeholder opholdsarealer,bistro, studieområder mv.og fungerer samtidig som fordelingscentraltil de enkelte afdelinger. Denkompakte struktur resulterer i et beskedentarealforbrug.”“Hovedgrebet og disponeringen virkeroverbevisende og rigtig. Bygningensindre logik sikrer et godt overblik, ogfællesrummet vil kunne fungere som etvældigt aktiv med sit varierede indholdog med den tætte kontakt til landskabet.Bygningens åbne struktur sikreren høj grad af fleksibilitet og muliggørselv store fremtidige ændringer, udenat bygningens idé svækkes. Bygningensdisponering lever helt op til udskriverensintentioner.”….61

Billedet herunder:Vinderprojektet“Bygningens arkitektur med de blådæmpedeteglsten og de hvide betonfriserudtrykkende en tyngde og enklassisk tidløs elegance, som - kombineretmed skolehjemmets lave og enklebygninger - tilfører området etbyggeri med en sikker komposition ifin balance med de omkringliggendefriarealer.”62

6. Øvrige besøgte skolerUdover de foregående seks skoler harvi besøgt en række skoler, som hver påderes måde bidrager til fornyelserne ierhvervsskolebyggeriet.• Slagelse Tekniske Skole (nu del af Selandia- Center for Erhvervsuddannelse)• Kolding Købmandsskole• EUC Midt, Viborg• Ålborg tekniske skole• Nakskov Tekniske Skole• Teknisk Skole & Teknisk GymnasiumThy-Mors• Metalindustriens Fagskole, Ballerup• AMU-Center København/Frederiksberg- “Sukkertoppen”• Aarhus tekniske Skole, Levnedsmiddel- Dollerupvej• South East Essex College, Southend,UK• Immanuel College Technology Centre,Adelaide, Australien.hvordan erhvervsskolebyggere tænker, oghvad de anser for at være væsentlige moderniseringeri skolernes fysiske indretning.Beskrivelsen af de enkelte skolebesøg erbegrænset, men billederne giver forhåbentligindtryk af spændende og inspirerendemiljøer, både hvad angår de primærelærerum og de fælles arealer.Sidst i kapitlet har vi medtaget en australskog en engelsk skole, som vi vedhar inspireret de danske byggerier, somvi har omtalt her, og som sikkert kan inspirereendnu flere.Disse skoler adskiller sig fra de øvrige,ved at omfanget af ændringerne er nogetmindre, men vi har taget dem med her,fordi de bidrager til vores forståelse af,63

Slagelse Tekniske Skole(nu Selandia - Center for Erhvervsuddannelse)I maskinafdelingen har skolen foretagetombygning for ca. 4,5 million. Ombygningenhar været styret af lærergruppenselv, og nøgleordet har været flexibleværksteder, hvor det er muligt at slå bromellem teori og praksis. Ønsket har væretat indrette projektværksteder - f.eks.har der lige været en 4. skoleperiode,som flyttede om efter egne behov.Lærerne er meget tilfredse med ombygningerne.De oplever en større travlhed,eleverne arbejder meget mere selvstændigt,også i pauser og uden for almindeligskoletid.64

Planen er, at man vil foretage noget tilsvarendei Smedeafdelingen, men her syneslærergruppen ikke på samme mådeat kunne se meningen med flexiblemultiværksteder.IT-center: På en anden adresse i Slagelse,er der en afdeling for efteruddannelser(Erhvervskursuscenter 1 og 2). Der ertale om ombygning af en stor fabrikshal,som var bygget i to etager.Miljøet består af et åbent læringscenterog et praksismiljø, hvor man gennemførerfejlfindingskurser med flytbare opstillinger.Endvidere er der svejseværksteder,hvor man har udviklet et multimedieprogram,med pc-baserede teoritekstersamt prøver og tests. (Udviklingsprojektfor DI/DM).65

Kolding KøbmandsskoleSkolen er placeret tæt ved midtbyen og ibeboet område. På nuværende tidspunkthar skolen 23 hhx-klasser og to studenterklassersamt ca. 200 hg’ere. Herudoverer der 400 studerende på videregåendeuddannelser, hvoraf halvdelen er påhovedskolen. Resten er på et nyindkøbtslot “Hvidsminde”, hvor der uddannesDesignmanagere.Skolen i Kolding er total røgfri! Vi fandtdog et rum, der blev brugt til rygerne,men ellers er de henvist til at gå udenfor.En donator har på et tidspunkt skænketskolen 100.000 kr. med et krav om, athans valgsprog skulle pryde skolens indgangsparti:“Flid og sparsomhed”.Der er utallige steder, hvor elever kan slåsig ned (kantiner, gange, korridorer,udendørs, f.eks. ved indgangspartiet), ogdette står til en vis grad i modsætning tilde fyldte undervisningslokaler.De ældste bygninger har meget småundervisningslokaler, mens de i den nyeredel er lidt større.Der er mange planter rundt omkring, ogder er en del kunst på væggene, lysegange med god belysning og som nævntde mange opholdssteder på gangene.Lærerværelset er et virkeligt “værested”(rekreation), men med meget få egentligelærerarbejdspladser.De to kantiner er meget flotte og veludstyrede,hvilket også gælder for biblioteket.I 1986 blev kantinen udbygget til“Oasen”, som den fungerer i dag. Samtidigblev alle gangene renoveret. Siden erder bygget til i den nordlige ende af skolen,først auditorium og siden kursusafdelingmed eget cafemiljø (1996).Skolen har planer om at udvide med 8-10.000 m 2 (til de nuværende 12.500).Her vil man benytte sig af hjemstavnsprincippet,således at der bliver skabt etsærligt ungdomsmiljø.66

Alle lærere er organiseret i klynger, somhar hver sit speciale:Billedet øverst til højre:Overgangen fra kantinen tilInternetcaféBilledet nederst til højre:Kantinemiljø, “Oasen”Billedet herunder:Kolding Købmandsskole,indgangsparti• iværksætterklyngen (“ung virksomhed”i samarbejde med TietgenSkolen)• IT-klyngen• international klynge (Europa, Australien)• PEEL-klynge (fungerer som internekonsulenter)• Sportslinie.Skolen er meget involveret i PIU (PraktikI Udlandet) og har ca. 200 elever påverdensplan.Skolen er endvidere certificeret af et universiteti UK.67

Billederne herunder:Kolding Købmandsskole,udnyttelse af gangarealerSkolen har 120 lærere (80 hhx og hg, 20kvu, 10 kursus- og timelærere) og synesselv, at de er kommet langt i teamarbejdet.Fleksibiliteten på skolen ligger ikkeså meget i bygningerne som i lærerkvalifikationerne.Der satses meget på lærerefteruddannelse.68

Billedet øverst til højre ogbilledet herunder:Kolding Købmandsskole,Ny kursusafdeling, kantinemiljøBilledet nederst til højre:Lærermiljøet69

EUC MIDT Erhvervsuddannelsesescenter MIDTBilledet til venstre:Indgangspartiet med naturvidenskabeligtcenter til højreBilledet til højre:KantinemiljøPå EUC Midt i Viborg arbejder manmed “videnskabscentre” som en helt nyform for undervisningsrum. Indtil nu erder bygget et “naturvidenskabeligt center”,men planen er, at der skal byggesendnu et, nemlig et “humanistisk center”.Centret består af en kerne, som er et formidlingsrum,og en periferi, hvor eleverog lærere kan lave praktiske eksperimenterog øvelser.(For en nærmere beskrivelse henvises tilA. Neil Jacobsen: “Åbne læringscentre -hvorfor og hvordan”, s. 78-88).Det “naturvidenskabelige center” er endel af et større miljø, som skolen selvkalder et “Flex-center”, bestående af etbiblioteksmiljø, nogle studiepladser og etpc-rum. Alle skolens uddannelser skalbenytte centeret, men tanken er, at derherudover skal opbygges branchespecifikkemiljøer i de enkelte afdelinger.70

Naturvidenskabeligt Center setfra forskellige vinkler71

Der er truffet en overordnet beslutningom en tidsmæssig fordeling mellem elevernesophold i de tre typer af rum: ottetimer pr. uge i hver af de to centre, menseleverne skal være 20 timer pr. uge i debranchespecifikke miljøer.delsesrepræsentanter. De skal udarbejdecentralt fastlagte modeller for skemalægning,lokaleudnyttelse, administrativeprocedurer m.m.Billedet herunder til venstre:BibliotekBilledet herunder til højre:Opholdssted mellem bibliotek ognaturvidenskabeligt centerDer er store logistikproblemer efter reformenaf erhvervsuddannelserne, daholdet ikke længere er den organisatoriskeenhed. Derfor har man oprettet enlogistikgruppe bestående af en række le72

Aalborg tekniske skoleFølgende billeder til inspiration er fradet nybyggede og præmierede “Hotelakademi”:Billedet øverst til højre:IndgangspartiBilledet øverst til venstre:Pausemiljø på balkonenBilledet nederst til højre:Computergrupper, læg mærke tiludenomspladsenBilledet herunder:Åbne trapper og stort lysindfald73

Her er en række billederfra lokalerne, som rummerefteruddannelser og kvuBillederne øverst:Det meget smukt udnyttedegangareal brugt til rekreativtområde med balkonerBilledet nederst til venstre:ReceptionBilledet nederst til højre:Fra hallen mod undervisningsområderne74

Nakskov Tekniske SkolePå Nakskov Tekniske Skole har man påhtx-afdelingen igennem en del år arbejdetmed at opbygge undervisningsmiljøetog herunder et åbent læringsmiljø:pc’ere placeret rundt langs væggene ogmed caféborde i midten. Uddannelseslederenfortæller, at miljøet er forsøgt indrettetså fleksibelt som muligt med flytbarevægge og fleksible elinstallationer.Lærerværelset er placeret i midten, så elevernekan kontakte lærerne efter behov(åben dør).75

Man har dog opretholdt almindeligeklasselokaler, men det er lykkedes at haveåbne døre til lokalerne og en fleksibelanvendelse af det fælles åbne læringsmiljø.Af servicehensyn er alle pc’ere samlet iåbent læringscenter, dog har man enkeltebærbare pc’ere i faglokalerne til beregningerved forsøg i undervisningen.Uddannelseslederen ønsker en udbygningaf det åbne læringsmiljø. Der børogså være opslagsbøger og “værkstøjskasser”,som står til elevernes disposition.Man har f.eks. netop investeret i “Lego -robolab” og “E-lab” (energi-program)udviklet af LEGO i samarbejde medSeymor Papert.Billederne herunder:Åbent læringscenter, htx76

Teknisk Skole & Teknisk Gymnasium Thy-MorsBilledet til venstre:IndgangspartiBilledet til højre:CafémiljøSmede- og maskinområdet -“Åbne værksteder”Hallen, hvor værkstederne ligger, er kunfire år gammel. De gamle værksteder giktil ved en brand, og lærerne deltog i udviklingenaf nye, åbne værksteder.De mest bemærkelsesværdige ændringerifm. smedeværkstedet er:• Runde svejsekabiner med plads til fireelever, aftagelige skillevægge - brugesbl.a. ved svendeprøver, samt løse “gardiner”som kan bruges til at afskærmemed ved projektarbejde77

• Udsugning i gulvet, ingen støj af betydning,trinløs udsugning efter behov• “Spor” (metalskinner) i gulvet til brugfor at projektopgaver kan fastgøres• Teorilokaler ligger direkte i sammenhængmed værksteder (1. sal) og er beliggendemellem smede- og maskinværkstederne,således at begge afdelingerkan bruge dem.Man skelner i Thisted mellem “åbneværksteder” og “multiværksteder”: førstnævnteer belagt med faste hold indenfor hver sit afsnit i værkstedet, menssidstnævnte er organiseret helt individuelt,efter den enkelte elevs opgave/læringsbehov.Der kan henvises til en FoU-rapport (nr.4139, 1996) “Individuelt tilpassedeundervisningsmiljøer”, som på glimrendevis redegør for afdelingens tanker.Billedet øverst til højre:Udsugning i gulvetBilledet nederst til højre:Projektværksted - SmedeBilledet herunder:Runde svejsekabiner med fireelever i hver - mere fleksibeludnyttelseAfdelingen ønskede sig pc’ere i tilknytningtil værkstedet (inspireret af maskinafdelingenpå Herning Tekniske Skole).78

Metalindustriens Fagskole, BallerupI begyndelsen af 1970’erne overtog MetalindustriensFagskole en fabriksbygningi Ballerup. Bygningerne bestod af kontor-/administrationsbygningerog storeproduktionshaller. Tidens opfattelse afundervisning inden for jern og metaluddannelsernegjorde det enkelt at indrettebygningerne til undervisningsbrug. Destore produktionshaller blev indrettetmed værktøjsmaskiner dvs. drejebænke,fræsere og boremaskiner. Værktøjerneblev opstillet i rækker og geledder, inddelti mindre grupper, der svarede til efgtidensholdstørrelser, nemlig 12 elever pr.klasse. Fra de tidligere “værkførerbure”har lærere og ledere på skolen haft etgodt overblik over aktiviteterne i undervisningsrummet.Med afslutningen af efg, ændringer iopfattelsen af god undervisningspraksisog ikke mindst med individualiseringenaf undervisningen i begyndelsen af1990’erne bliver det nødvendigt medændringer i skolemiljøet. Indretningenog udformningen af undervisningsrummenebliver i midten af årtiet ændret. Atændre miljøet i de eksisterende rammer:79

produktionshaller, er en vanskelig opgave.På Metalindustriens Fagskole harman opdelt hallerne i mindre enhederved hjælp af grønne planter, jalousivægge,parasoller og lignende.Trods de i udgangspunktet vanskeligebetingelser er det lykkedes skolen at etablerenogle gode tidssvarende miljøer.Billedet øverst til højre:Regelsættene for anvendelsen afdet åbne læringscenterBilledet nederst til højre:”Det kulturelle møde” mellemHolger Danske og “nydanskerne”Billedet herunder:Parasoloverdækket pc-miljø80

AMU-Center København/Frederiksberg -“Sukkertoppen”Billedet til venstre:Mobile prøvestandeBilledet til højre:Pc-miljø i værkstedetCentret er flyttet ind i en gammel margarinefabriki Valby. Den er blevet restaureret/renoveretaf LønmodtagernesDyrtidsfond, og centrets medarbejderehar været taget med på råd. Efter indflytningeni 1995 er der sket ændringer icentrets udbud (Elektronik og CNC ergledet ud), så det har allerede været nødvendigtat ændre på den fysiske indretning.I ombygningsarbejdet har nøgleordeneværet fleksibilitet og komprimering. Kapacitetener ca. 400-450 kursister adgangen, 40-45 lærere.Følgende uddannelser har hjemme i afdelingeni Valby: Medie og IT, service(rengøring), proces, industrioperatør(eud) og vagt og sikkerhed. Desuden harVUC nogle lokaler, og medarbejdereherfra bruges.I komplekset, som stadig ejes af LD, erden gamle fabriksbygning og en ny bygningforbundet med en kæmpe glasover-81

Billedet til venstre:Mobile opstillingerBilledet til højre:Processtyringsanlægdækket gade i fire etagers højde. En delaf den nye bygning er optaget af et ITfirma,men det diskuteres på visionsplan,om der skal indrettes en “kvalifikationsarkade”i et samarbejde med andre voksenuddannelsesinstitutioner.Beliggenheden er valgt fuldt bevidst primærtud fra trafikale overvejelser (bus ogtog). Som uddannelseschefen sagde, “villedet være en helt forkert signalværdi atplacere centret på H.C. Andersens Boulevard”.Desuden er området et vækstområde,hvor der ligger et teknisk informationscenter,Niels Brock og HovedstadensTekniske Skole er også tæt på.Indretningsmæssigt er stedet et udtrykfor “et sidste pust af det gamle”. Uddannelseschefenhar visioner om et nyt miljøbestående af et “kapel” (i modsætning tilnuværende “katedral”), hvor der i tilknytninghertil skal være fire værkstedstyperforbundet hermed:• L-A-L-værksted, (at lære-at-lære), hvor82

kun helt nye på arbejdsmarkedet haradgang• “Digitet” (et digitalt bibliotek) medforskellige faciliteter• Åbent værksted, produktionsmiljøerindrettet til eksperimenter• Blødt værksted, udviklingen af personligekvalifikationer/kompetencer.Det mest iøjnefaldende er administrationstårnets4. sal, hvor der er et megetsmukt kontormiljø rundt om et “forhøjet”mødelokale, som nærmest ligger påen piedestal, men dog lukket af medglasvægge.Uddannelseschefen er inspireret af og bidragydertil “Det digitale kompetencemarked”(Mandag Morgen, 1998).Det er godt med glasvægge indtil lokalerne, men gardiner er nuheller ikke at foragte83

Aarhus tekniske Skole, Levnedsmiddel - DollerupvejAarhus tekniske Skole har planer om atbygge en helt ny Levnedsmiddelafdelingi forbindelse med midtbyskolen til afløsningfor afdelingen i Skødstrup. Den nyebygning bliver på tre etager og med ca.1700 m 2 bebygget areal.Udover at modellerne ser spændende ud,er det interessant, hvordan man beskriverde enkelte rumtyper. Her er et udklip fra“Konkurrenceforslaget”, som er det eneste,der er tilgængeligt i øjeblikket.Eksempel på flytbart køkkenmodul84

Grundplan over den planlagteHotel- og Restaurantskole, bemærkat rumtyperne benævnesbåde pædagogisk (projekt) ogproduktionsteknisk (spisestedmed salgssteder)MultiværkstedAuditoriumProjektrum/spisested medsalgssted85

South East Essex College, Southend-on-Sea, UKEt eksempel på en meget omfattendeombygning af traditionelle skolebygningertil moderne miljøer.Billedet øverst til højre: College’egen vuggestue/børnehaveBilledet nederst til højre:En lærer underviser en mindregruppe elever i åbent læringsmiljøBilledet herunder:Ankomst - receptionen for heleetagens læringscenterDet karakteristiske træk, som også gårigen i de nyere danske eksempler, er:• store åbne pc-landskaber• glasvægge til nødvendige klasselokaler/grupperum• ottekantede borde med mulighed forenkeltmands- og/eller gruppearbejde• lyse farver og grønne planter.86

Billederne herunder:Åbne læringslandskaber87

Billedet øverst til højre:Åbent læringslandskabBilledet nederst til højre:”Glasbur” til almindelig klasseundervisningBilledet herunder:Moderne fysiklokale*88

Immanuel College Technology Centre,Adelaide - AustralienTeknologicentret er bygget til at rummeflere formål: industri/offentlige aktiviteter,læreruddannelse og konferencecenter.Udstyret leases, så man altid er i stand tilat få det nyeste.De vigtigste bygningsmæssige kvaliteterer den store gennemsigtighed, mangeglaspartier og “hul” imellem etagerne.Værkstederne kan bedst karakteriseressom “teknologiværksteder” og kan mindemeget om htx-værkstederne herhjemme.”Glasbure”, hvor grupper afelever kan samles - bemærk deottekantede borde89

Teknologiværkstedsom kan være modelfor "Eksperimentarium"Curriculum bygger på tre områder: (sefig. nedenfor)• materialer: at udvikle en forståelse formikrostruktur og udforske materialersgrænser• informationsteknologi: her er de centralestørrelser design og modellering• systemer: anvendelsen af IT i industrielleprocesser (kvalitetssikring) - elektronik,mekanik, pneumatik.Ottekantede borde med diverse installationsmulighederkombinerer individuellearbejdspladser med øgede samarbejdsmulighedereleverne imellem.Der lægges i det hele taget vægt på et eksperimenteltmiljø.Electronicsand RoboticsPrincipalTil venstre vises grundplanen for detstørste af områderne: Materiale-workshoppen.Htx-lignende værkstedsmiljøDesignCADDWeldingProjectStorePlasticMaterialsStoreWood90

7. Rids af erhvervsskolernes historieDet følgende er et kort rids af den historiskeudvikling, erhvervsskoler og erhvervsuddannelserhar gennemløbet. Deter vores opfattelse, at dette kan være nyttigfor en forståelse af den bygningsmæssigeudvikling. Vægten ligger på det bygningsmæssigeudtryk, der har været gældendefor erhvervsskolerne. Det er voresopfattelse, at skolebygningernes historie ihøj grad afspejler den pædagogisketænknings historie. At man ved atundersøge skolebygningernes arkitekturog indretning får et ganske godt billedeaf tidens herskende opfattelse af undervisningog pædagogik. Det, vi har i fokus,er ikke så meget bygningernes arkitektoniskeform, men bygningernes funktion,deres brugsmæssige egenskaber, somrammer for undervisning og læring.Men først lidt om baggrunden for atbygge alle de skoler. Det blev til mange iårenes løb. I 1940 nåede antallet aftekniske skoler op på ca. 350, og antalletaf handelsskoler, dvs. handelsskoler, købmandsskolerog handelsgymnasier nåedei 1959 op på i alt 187.De første egentlige erhvervsskoler i Danmarkhar flere forudsætninger. Baggrundenfor skolerne var den begyndende industrialisering,handelen med omverdenenog den manglende almene dervisning- det må erindres, at først i 1814 fikDanmark de første skolelove for grundskolen.Søndagsskolebevægelsen - for uddannelsenaf håndværkere - var aktiv fraår 1800, og håndværksfagene selv har ligeledesforsøgt sig med flere initiativer,f.eks. Instituttet for Metalarbejdere, Akademietfor håndværkere og Det tekniskeInstitut. Handelsskoler og egentlige handelsuddannelserser dagens lys i midtenaf 1800-tallet.Søndagsskoler for lærlingeTraditionelt er det opfattelsen, at detekniske skoler har deres rødder i de søndagsskolerfor lærlinge, som idealistiskeborgere og præster i begyndelsen af1800-tallet tog initiativ til at oprette. Ogsandt er det, at de første søndagsskolerfor lærlinge blev oprettet i år 1800 afMassmann. Massmann, der var præstved den tyske kirke (Frederikskirken) i91

København, etablerede en søndagsskolefor unge håndværkerlærlinge. Inspirationentil etablering af søndagsskolernekom fra Kiel, hvor der i 1796 blev opretteten søndagsskole for håndværkslærlingeog svende. Fagene, der blev undervisti, var “religion, skriftlige udarbejdelserog tegning”. Det er højst tænkeligt,at Massmann, som havde forbindelsertil Kiel, har haft kendskab til dennebevægelse. C. Nyrop, Kjøbenhavn1900. Undervisningen foregik til at begyndemed i kirkens skole. Man startedemed 40 lærlinge, inddelt i fire klasser.Dertil havde man fire lærere, hvoraf detre arbejdede gratis. Der meldte sig stadiglærlinge til undervisningen. Alleredeinden året var omme, havde man overhundrede elever indskrevet til undervisning.Lokalerne blev fundet rundt om iKøbenhavn. Ingen tvivl om at de Massmannskesøndagsskoler var en succes.I begyndelsen af 1800-tallet spredte søndagsskolebevægelsensig til andre steder ilandet. Flere af de store provinsbyer fikderes egne søndagsskoler. Ofte var det delokale præster, der oprettede disse skoler.Således etableres i 1802 en søndagsskolei Helsingør, og i 1804 en søndagsskolei Aalborg, i 1805 i Randers, i 1810Næstved osv.De Massmannske Søndagsskoler virkedehelt frem til efter første verdenskrig.Undervisningen af håndværkslærlingenevar da helt overtaget af fagene selv.Institut for Metalarbejdere/Det tekniske Institut/Det tekniske SelskabI 1807 oprettede KobbertøjsfabrikantenJørgen Conrad et institut på sit egetværksted. Her skulle metalhåndværkerlærlingeneundervises i drejning, drivning,ciselering og gravering, og fra 1810udvides fagrækken til at omfatte støbning,hamring, slibning og polering, ogendelig i 1820 inddrages tegning iundervisningen. Instituttet for metalarbejdererepræsenterer et væsentlig fremskridt.Man kan betragte instituttet somden første egentlige fagskole. Selvom kilderneikke meddeler meget om selveundervisningen, så må det formodes, atundervisningen har haft et tydeligt praktisksigte. C. Nyrop, Kjøbenhavn 1893.I 1843 oprettedes Det tekniske Institutaf snedkermester Larsenius Kramp. Instituttethavde udover søndagsundervisningtillige aftenskole og dagskoleundervisning.Skolen startede i lånte lokaler i BagernesLaugshus i København. Instituttetændrede senere navn til Det tekniskeSelskab.92

Fagskolebevægelsen startede allerede i begyndelsenaf 1800-tallet. I 1827 startedeen fagskole for snedkere, i 1829 en skolefor guldsmede, i 1831 en malerskole tilligemed en skole for tømrertegning medflere. Flere af skolerne havde dog relativkort levetid. I slutningen af århundredetkom der nyt liv i fagskolerne. SkomagernesFagskole blev grundlagt 1887, i 1889en urmagerskole, en farverfagskole, enhandskemagerskole, en glarmesterskole,en fagskole for tapetserere og i 1905 DamefrisørernesFagskole.Landet over begyndte der at opstå tekniskeselskaber. Det var ofte lokale håndværksmestreog skolelærere, der stod forden praktiske undervisning. Initiativernekom overvejende fra de lokale håndværkerforeninger.Hver større by fik sin tekniskeskole. Skolerne tilbød for ringe betalingaftenskoleundervisning i almenefag som skrivning, regning og ikke mindsttegning. De første tekniske skoler vartegneskoler. Jonas Møller, Odense 1991.Undervisningen foregik i vinterhalvåretog om aftenen. I de mindre byer var detofte den lokale skoles lokaler, der blevanvendt, men også forsamlingshuse,gæstgiverier og håndværkerforeningenslokaler kunne bruges. For de flestetekniske skoler blev pladsen efterhåndenfor trang, og man søgte efter midler,så man kunne bygge sin egen skolebygning.HandelsskolenEgentlige handelsskoler, faktisk privatekurser for handelslærlinge, blev etablereti 1821. En translatør og sproglærer averteredei Viborg med, at der gives undervisningpå aftenkursus i bogholderi, korrespondance,regning efter en “letfatteligog behagelig ny læremetode”. Erik Langsted,Kolding 1960. Urtekræmmerforeningenoprettede kursus i 1837 i København,Langkærs Handelsakademi1842 og Grüners Handelsakademi 1843.Desuden opstod der såkaldte Søndagsskolerfor handelslærlinge. Efter lovenom næringsfrihed i 1857 opstod handelsstandsforeningerne,og dermed rejstesig snart kravet om en handelsuddannelse.I Århus oprettedes den første handelsskoleunder handelsstandens ledelse.I marts 1865 startede skolen med fireklasser. Det var aftenundervisning medfire ugentlige timer. Derefter gik detfremad. Andre byer oprettede ligeledeshandelsskoler. Horsens i 1869, Hjørringi 1872, Aalborg i 1876. Derefter fulgtebyerne Fredericia, Odense og Randers.Først i 1880 kommer København med.Da stiftedes “foreningen til unge handelsmændsuddannelse” og i 1881 begyndteundervisningen.93

Håndværkets mænd byggertegneskolerI de første mange år var både de tekniskeuddannelser og handelsuddannelsernehenvist til at benytte sig af lejede lokaler.Oftest var det i den lokale kommuneskole,der villigt stillede lokaler til rådighed.De lokale håndværkerforeninger havdeogså lokaler, der kunne være brugbare.Tit var det skolelærerne ved kommuneskoleneller lokale håndværkere og arkitekter,der underviste lærlingene på aftenskolen.I sidste halvdel af 1800-talletbegyndte flere skoler at tilbyde dagundervisning.Hermed bliver ønsket omegen skolebygning forstærket, og mulighederfor at bygge egen skole vokser, dastaten var med til at finansiere byggeriet.Gennem lokale indsamlinger og gaver fravirksomheder og foreninger lykkedes detat rejse talrige tekniske skoler og handelsskolerover hele landet.Skolebyggeriet var præget af tidensstrømninger inden for arkitektur og moder.Siden 1814, hvor de første skolelovefor grundskolen kom, havde arkitekterog skolefolk arbejdet med at finde fremtil en særlig skolearkitektur. “Skolen børgive sig til kende - ikke som en privatmands,men som en samfundsbygning.Som udtryk for noget fælles, noget udover den enkelte, skulle den også værenoget ud over den almindelige privatbolig,den bør være anseligere og fylde sågodt på sin plads, at den - i al beskedenhed- alligevel bliver en monumental bygning.”Tegninger til Skolebygninger, København1913. Dette citat er taget fra ensammenhæng om folkeskolebygninger,men citatet udtrykker noget generelt omskolebygninger.De modeller, der var til rådighed for erhvervsskolebyggerietog tidens forestillingerom en skole, spiller naturligvis enstor rolle for, hvordan de tekniske skolerog handelsskoler bliver formgivet.Sammenligningen gælder også for detindholdsmæssige. Det er stort set desamme fag, der blev undervist i, både ikommuneskolen og på lærlingeskolerne.De samme lærere og som sådan de sammeundervisningsmetoder. Det, manhavde brug for, var klasseværelser. Klasseværelsertil brug for undervisning i førstog fremmest tegning, men også skrivningog regning.Det tekniske Selskab (Københavnstekniske Skole) begynder at bygge sinførste skole i 1879, og i efteråret 1881blev skolen indviet - Ahlefeldtsgade, København.Som det ses på tegningen side95, er skolens udtryk ganske overvældende.Facaderne som et italiensk renæssan-94

Billedet øverst til højre:Aarhus tekniske Skole. Opført1884. Øverste etage 1924Tegningen nederst til venstre:Det tekniske Selskabs Skole,Ahlefeldtsgade, København.Opført af arkitekt Ludvig FengerBilledet nederst til højre:Silkeborg Tekniske Skolecepalads. “Den italienske renæssance varet udtryk for viden og håndværksmæssigkunnen - her uddanner et kulturfolk sinungdom.” Danmarks Arkitektur: MagtensBolig, København 1980. Bygningener imponerende og har været med til atgive håndværkeruddannelserne en statusog betydning i samfundet. Det er tilgengæld ikke sikkert, at en ung lærlingvil føle sig hjemme på skolen. Man kanlet forestille sig, at lærlingen har følt sig“lille” og udvist en ydmyg adfærd påskolen. På den måde har skolebygningenen opdragende virkning på lærlingene.Det er et sted med stor alvor, ikke et stedfor barnlig leg og pjank.I de større købstæder byggede man islutningen af 1800-tallet erhvervsskoler.Aarhus tekniske Skole byggede allerede i1884 en fornem bygning for lærlingeundervisningen.95

I 1889 byggede Silkeborg Håndværkerforeningen teknisk skole. Bygningen indeholderfem “rummelige og tidsvarendeklasseværelser”. Og undervisningen påskolen omfattede følgende fag: elementærtegning, dansk, skrivning, regning ogbogføring, tillige fagtegning for bygningshåndværkere,metalarbejdere ogmalere. Som det ses af fagrækken, blevskolen også benyttet til uddannelse afhandelslærlinge.Grenå Tekniske Skole blev stiftet som søndagsskolei 1839 efter forbillede fra deMassmannske Søndagsskoler i København.Undervisningen foregik hver søndageftermiddag fra kl. 16-18 og fandtsted i borgerskolen, den lokale kommuneskole.På en generalforsamling iHåndværkerforeningen vedtog man i1879 at oprette en Tegneskole for håndværkere.Undervisningen blev senere udvidettil også at foregå om aftenen påhverdage - undervisningen foregik stadigpå kommuneskolen.Grenå Tekniske Skole eftertilbygningen i 193796

I 1890 besluttede Håndværkerforeningenat bygge en teknisk skole, og året efterblev den “smukke og stilfulde” bygningtaget i brug. Forstander på skolenblev en tidligere kommuneskolelærer,som havde været fast underviser på tekniskskole i en årrække. Skolebygningenblev tegnet af Overbanemester Jensen.Allerede i 1901 begyndte man med dagskoleundervisningfor malere og seneredagskole for bygningshåndværkere med18 timers ugentlig undervisning.I 1936 udarbejdede skolens forstanderog arkitekt et forslag til en ny tilbygningtil skolen, og i 1937 blev den ombyggedeskole indviet. På billedet side 96 kanman se, at den nye bygning er tilpassetskolens oprindelige arkitektur og føjersig således smukt ind i en helhed. Bygningensæstetiske udtryk henter tydeligvissine forbilleder fra tidens stil for offentligebygninger, som kan karakteriseressom monumentale bygninger, derudstråler magt og autoritet.Kolding tekniske Skole 1890.Arkitekt Fussing97

Billedet til venstre:Glamsbjerg Tekniske Skole.Opført 1921Billedet til højre:Århus Handelsskole indviet 1905I Kolding henvendte Teknisk SelskabKolding sig til arkitekten Fussing og badham om at udarbejde tegninger til enteknisk skole. Byggeriet blev snart eftersat i gang, og i 1890 blev skolen taget ibrug. Allerede i 1907 blev skolen udvidet,og efter ombygningen indeholdtskolen 18 klasseværelser, en foredragssalsamt bolig for forstander og skolebetjent.Teknisk Skole i Glamsbjerg er opført efterskitseforslag fra Bygmester Rs. Pedersen,som var medlem af byggeudvalgetog lærer på skolen. Han underviste i malerfaget.De endelige tegninger til skolener udarbejdet af Bygmester M. Jensen,Køng Håndværkerskole. Skolen blev opførti 1921 og indeholdt fire klasseværelser,et mindre værksted og bolig for enskolepedel. På skolen modtog håndværker-,handelslærlinge og unge landmændundervisning.Bygningen er tydeligvis tegnet af lokalefolk med forestillinger om skolens betydningsom kulturhus. Inspirationen erhentet fra palæstilen med de græske søjlerog fra den borgerlige villa. Det vigtigeer, at bygningen udtrykker autoritet ogstatus. Den brede hovedtrappe og denmassive egetræsdør fortæller, at dette huser ikke for åndelige dværge, og at her beskæftigerman sig med ting af betydning.På skolen modtog både handels- oghåndværkerlærlinge undervisning heltfrem til 1917, da blev der oprettet enegentlig handelsskole.98

Billedet øverst til højre:Års Tekniske Skole. Opført 1932efter tegninger af arkitekt W.BrorsenBilledet nederst til højre:Bjerringbro Tekniske Skole.Indviet 1909Billedet herunder:Struer Tekniske Skole.Indviet 190999

Christiansgades Pigeskoleopført ca. 1904. Overtaget afÅrhus Købmandsskole islutningen af 1950’erneGrundlaget for skolerneI 1889 får Danmark sin første lærlingelov.I loven beskrives svendeprøver ikkesom obligatoriske, men loven anerkendte,at de kunne benyttes i en række fag,og lovens paragraf 10 havde følgendeordlyd: “I de Fag, hvor der til Svendeprøveer knyttet en teoretisk Prøve i Tegning,Udregning og lign., skal Læremesterengive Lærlingen den fornødne Tidtil i en af de paa Stedet værende Handels-eller tekniske Skoler at erholdeden til Udførelsen af en saadan Prøvefornødne Undervisning samt have Tilsynmed, at Lærlingen benytter denne Undervisningpaa en forsvarlig maade.” Herciteret efter: Fra tegneskole til tekniskskole.Med loven kom der, som det er fremgåetaf de viste eksempler, gang i skolebyggeriet.Skolegangen var ikke obligatoriskmed 1889-loven.I 1921 kom der en mindre revision af loven,og nu blev mestrene forpligtet til atsende deres lærlinge på skolebænken.Lærlingeloven af 1937 foreskriver mestreneat sende lærlingene på skole. Lovenforeskriver nu obligatoriske svendeprøver.Samtidig blev det understreget, atundervisningen kun skulle gå til kl. 20.Desuden blev der med loven indførtværkstedsskoler.Antallet af skoler voksede stærkt, efter-100

hånden som samfundets krav til lærlingeuddannelserneforstærkedes. Af nedenståendetabel fremgår det tydeligt, at derer stor vækst i antallet af skoler. Det måformodes, at noget tilsvarende gælder forhandelsskolerne, men det har ikke væretmuligt at fremskaffe dokumentation forhandelsskolerne.Antal skoler Elevtal1915 191 18.3881920 249 23.5901925 285 27.6511930 309 31.6091935 337 38.3251940 342 37.235Det fremgår af tabellen, at i begyndelsenaf århundredet har der været en ganskestor stigning. Herefter bliver stigningenmindre for helt at stoppe under krigsperiodeni 1940’erne.Antallet af tekniske skoler og handelsskolervokser igen efter krigens slutning i1945. I 1956 var antallet af tekniske skolernået op på ca. 370 skoler og antalletaf handelsskoler på ca. 190. Der var stortset en teknisk skole og en handelsskole ienhver større købstad. Det er på sinplads at erindre om, at ikke alle skolernehavde selvstændige bygninger, f.eks. fikAabenraa Købmandsskole først egen skolebygningi 1962. Flere havde lejet sigind i den lokale folkeskole. Det gjaldthelt op til midten af 1960’erne.Med lærlingeloven i 1956 blev aftenskoleundervisningenafskaffet. I løbet af enotteårig overgangsperiode skulle skolerneomstille sig til dagskoleundervisning.Det havde man naturligvis i stort omfangbenyttet sig af tidligere, men dengenerelle afskaffelse af aftenskoleundervisningenbetød en radikal ændring afskolerne og af deres uddannelser, bådehvad angår indhold og form.Faktisk giver 1956-loven strukturen forde erhvervsuddannelser, vi kender i dag.Samtidig er loven også grundlaget for reduktionenaf det store antal skoler - frade over 500 erhvervsskoler til de cirka100 i år 2000.Handels- og håndværkerforeningernesskolerHandels- og tekniske skoler blev etableretaf erhvervenes egne foreninger. Nårder blev bygget skolebygninger, en handelsskoleeller teknisk skole var det ligeledeserhvervene selv, der stod for byggeprojektet.Skolerne, fra de første der blevbygget i slutningen af 1800-tallet, varligesom i dag selvejende skoler med egenbestyrelse. Skolerne blev økonomisk støt-101

Tegningen herunder:Skolen i St. Merløse indviet 1934Skolen var både teknisk skole oghandelsskoletet af lokale virksomheder og ofte også afkommunen, og dertil kom statens bidrag.Det var initiativrige og fremsynedemænd, der tog lokale initiativer til atbygge skolerne. Den tekniske skole ellerhandelsskolen havde betydning for detlokale samfund.Skolernes konkrete indretning med undervisningslokalernævnes meget sjældenti den litteratur, vi har anvendt. Det kanforekomme lidt underligt, men skal sespå den baggrund, at selve indretningenaf skolen, af disponeringen af skolens lokalerhar været implicit givet. Man harikke tænkt anderledes end i grundskolen,og for det meste var det også indføring ialmene fag, det faktisk drejede sig om.Dansk, skrivning og regning var de grundlæggendefag. Den teknisk/merkantile delaf undervisningen var fagene tegning ogbogføring. Fagene var således af teoretiskkarakter og kunne udmærket gennemføresi et almindeligt klasselokale i den lokalefolkeskole. Begrundelsen for at byggeselvstændige handels- og tekniske skolerskal ikke findes i særlige krav, hvadangår lokaler eller undervisningsudstyr.Skolebyggeriet i 1800-tallet skal snarereses som udtryk for et ønske om at etablerehandels- og håndværkeruddannelsernesom en vigtig faktor i samfundet.Det er det nye industrisamfund, der markerersig. Skolerne skulle være med til atgive uddannelserne status og betydning.Lærlingene, der søgte skolen, blev organisereti klasser, og skolen blev indrettetmed klasseværelser. Var søgningen tilskolen stor, blev antallet af klasseværelserøget i takt hermed.En teknisk skole eller handelsskole hartypisk indeholdt et antal klasseværelser,en foredragssal, et kontor til skolelederen,større skoler har desuden haft bolig102

Billederne herunder:Teknisk Skole,Julius Thomsensgadetil forstander og skolepedel. På skoler ide større byer har der desuden væretværksteder eller demonstrationslokaler.Specielt for fagskolerne med dagundervisninghar værksteder været nødvendige.Generelt kan man sige, at skolerne varfunktionelle i forhold til den herskendeundervisningspraksis, som var klasseundervisningen.Den valgte byggestil eller æstetik varpræget af en vis forvirring. Man blandedeofte forskellige stilarter fra forskelligehistoriske perioder, historicisme. Se foreksempel skolen i Ahlefeldtsgade og skoleni Glamsbjerg.Skolebyggeri fra 1930’erneMed loven fra 1937 blev behovet forskolebygninger forøget. I Københavnbyggede man en ny stor Hovedskole, JuliusThomsensgade. Skolen blev indviet i1938. Skolen blev anvendt til både aften-og dagskole. Følgende uddannelserhavde til huse i bygningen: bygmesterskole,husbygnings-teknikum, videregåendemalerskole, fagskolen for boghåndværk,litograffagets og kemigraffagetsskoler, værkstedsskoler samt administrationog festsal.Som det ses på billedet nedenfor, er byggestilenfuldstændig forandret fra tidligerebyggerier, og skolebygningen brydermed sin æstetik fuldstændigt med tidligereskolebyggerier. Byggestilen er “funkis”eller funktionalisme. Væk er detoverflødige pynt, gesimser, vinduer i103

Billedet til venstre:Grafisk læreanstalt. Atelier forreproduktionsfotograferBilledet til højre:Institut for metalarbejdere.Værkstedsklasse for kobbersmederundbuestil, de græske søjler osv. Dethandler om at stable et antal klasseværelserop, ind i mellem nogle få værksteder.Undervisningsformen er der ikkeændret ved. Byggeriet er rationelt ogøkonomisk, målt op i kvadrater ogrektangler. Bygningen virker set udefratemmelig trist og kedelig.Skolebygningen består af en storsammenhængende fem etagers bygning.Som det fremgår af skitsen side 103, harde grafiske fag og kunsthåndværkernederes egne bygningsafsnit. Skolebygningenindeholder således flere skoler - denlille skole i den store. Skolen har en ganskestor festsal, denne blev dog kort tidefter skolens ibrugtagning ligeledes anvendttil undervisning.På billedet side 105 ses en såkaldt normalklassei Julius Thomsensgade skole.Klasseværelset er indrettet til at kunnebenyttes både på aften- og dagskole ogkan rumme henholdsvis 24 og 30 elever.Garderobe- og rekvisitskabe er indbygget104

Billedet herunder til højre:Normalklasse iJulius ThomsensgadeKlasseundervisning af modister.Billede fra en teknisk skole i1930’ernei væggen. Tavlen er udfoldelig. Klasserummethar været uhyre moderne i1938, bemærk for eksempel de modernelamper.Skolebygningstyper ogundervisningsformerI Danmark findes der i dag (år 2001) ca.100 erhvervsskoler fordelt med ca. halvdelenpå henholdsvis handelsskoler ogtekniske skoler. De fleste af disse skolerbestår af flere bygningsanlæg, hvor af defleste er opført efter anden verdenskrig(fra 1960’erne).Bygningsudformingen kan, som vi harvist, føres tilbage til nogle inspirationskilder,som har sat en slags standard fortidens skolebyggeri, og det er vigtigt,hvis man vil forstå sammenhængenmellem undervisning og skolebygninger.Det, der i denne sammenhæng er i fokus,er ikke bygningernes arkitektoniske105

Randers Handelsskoleform, men skolebygningernes brugsmæssigeegenskaber. Især bygningerneshoveddisposition der kommer til udtryki planløsningen. Det er her den brugsmæssigeidé, der ligger bag indretningen,bliver synlig.Skolebyggeri i 1950’erneRealiseringen af lærlingeloven af 1956fik synlige resultater i form af store centralskolerog nedlæggelse af et stort antalskoler. Den proces forløb i de otte år, deri loven var fastlagt som overgangsperiode.Mange af de små skoler kunne ikkehåndtere overgangen fra aftenskole tildagskole, dels foregik undervisningenofte i kommuneskolens lokaler, og delsvar elevtallet ikke af en sådan størrelse, atdet tillod skolen at bygge egen skole.Centralskoler blev i virkeligheden ensamling fagskoler, der var under sammetag, for at sige det enkelt. En af forudsætningernefor, at man kunne gennemføreomlægningen til de store centralskoler,var en infrastruktur, der muliggjorde,106

at eleverne kunne komme frem til skolerne.Omlægningen betød også, at skolernemåtte bygge skolehjem til eleverne.Forholdene var spartanske. Byggerietblev styret gennem igangsætningstilladelser,byggestop og gennem statstilskudtil bestemte lokaletyper.Den brugsmæssige (pædagogiske) idé,der lå bag bygningsudformningen, vartilsvarende spartansk. Man videreførteblot den allerede kendte bygningsindretningmed klasselokaler, såkaldte normallokalertil brug for 24 til 30 elever.Pladsforholdene gav en møblering: bordrækkerorienteret mod tavlen. Pladsforholdeneog møbleringen tillod kun énundervisningsform: “Frontal Unterricht”.Publikationen “Klasserummet”, 1957(Undervisningsministeriets Byggeforskningsudvalg)undersøger de muligheder,en ændret indretning af klasselokaletkunne få for tilrettelæggelsen af undervisningen.Interessen samler sig om denKøbenhavn tekniske Skole,Tuborgvej. Opført 1965-66107

enkelte elevklasse. Klassen og dermedogså klasseværelset ses som en næstenselvstændigt fungerende enhed. Samspilletmellem forskellige uddannelser, fageller andre skolefunktioner er omtrentukendt.Værkstedsundervisningen bliver en obligatoriskdel af det at gå på en tekniskskole. Inden for metaluddannelserne fårman såkaldte “fileskoler” og forskoler foralle uddannelserne.1960’ernes skolebyggeriEt væsentligt strukturende element bliverved begyndelsen af 1960’erne et stort antalværkstedslokaler. Funktionsopdelingog dermed sektionering af anlægget i adskiltebygningsafsnit. Klasselokaler, værkstederog administration bliver den formel,store bygningsanlæg udformes efter.Rollefordelingen i skolemiljøet kan i disseskolebygninger også ses som resultat afog bliver måske fastholdt gennem det fysiskemiljø.De funktionsopdelte, sektionerede skolebygningsanlægbliver udtrykt i teoripraktik-relationeni de fleste skoler fra60’erne. Dette princip med sektioneringog adskillelse af undervisningsfunktionerpasser til den stramt lektionsopdelte ogfagdelte organisering af undervisningen.Åben-plan, 1970’ernesskolebyggeri1970’ernes skolebyggeri var karakteriseretved en arkitektur, der gav mulighedfor varierede undervisningsformer. Inspirationentil dette kom fra USA. Åbenplanskolen må anses som den mest radikalefornyelse i det danske skolebyggeri(især på folkeskoleområdet). Der opføressådanne skoler enkelte steder i landet.Åben-plan passer fint med industrialiseringenog byggesystemer og fleksibilitetmed vægge, der let kan flyttes. Tiden ermoden til nytænkning, hvor der kunneforudses omfattende ændringer i undervisningensorganisering og indhold.Åben-plan skolens idé og formål var atgive maksimale muligheder for forandringeri en kontinuerlig udvikling afskolens undervisnings- og arbejdsformer.Efter en tilpasningsperiode opstår en nybygningstype, der er anvendt ved al skolebyggerisiden 70’erne.Den lille skole i den store bliver den styrendeidé for disponeringen af bygningsanlæggene.Klasselokalerne dimensioneresmed en størrelse, så de tilladerflere arbejdsformer, f.eks. individuelt arbejde,gruppearbejde mv. og i ethvertbygningsafsnit grupperes lokalerne rundtom et centralt beliggende fællesareal, der108

Silkeborg tekniske Skoleer tænkt som et sted, hvor væsentligeundervisningsmæssige og sociale funktionerskal udfolde sig.Årtiet var præget af mange forsøgsbyggerier:skoler indrettet efter et værkstedsprincipuden klasselokaler, skoler medfælles værkstedsområder i stedet for selvstændigefaglokaler eller enkelte medværksteder i klasselokalerne i stedet forde sædvanlige faglokaler.Skolebyggeri i slutningen afårhundretFra indførelsen af efg i 1975 på de tekniskeskoler sker der igen en voldsomforøgelse af elevtallet. Dette medfører enudbygning af skolerne; skolerne blivernærmest til hele skolevæsener i de størrebyer. Mange skoler vælger at leje sig ind itidligere fabriksbygninger, der efter enombygning tages i anvendelse. Behovetfor forbedring og modernisering af ældreskolebygninger vokser.109

Enkelte nybygninger: anlægget ordnes iet antal mindre enheder ud fra ønsketom at fremme samarbejdsmulighedernemellem fag, mellem elevklasser ogmellem emner. Tæt ved lokalerne er deradgang til supplerende arealer, f.eks. fællesarealer, grupperum mv., således at flereorganisationsformer, samarbejdsformerog varierende arbejdsformer kan udvikles.Gennem en periode, der strækker sigover 50-60 år i en tid med mange forandringerog med en omfattende byggeaktivitet,udvikles skolebygningen gradvist.Fra at være en nødvendig afskærmningmod et ugunstigt klima eller en disciplinerende,ordnende ramme til at være etredskab (middel), der kan medvirke til atforme det sociale og pædagogiske miljø iskolen.110

8. LitteraturBirgit Cold Brantenberg: “Et bedre skolemiljø”, Tapir, Trondheim, 1980Roland Meighan ogIram Siraj-Blatchford:OECD-Documents:“A Sociology of Educating”, s. 77-89 - “Space Talks: Thehidden Curriculum of Educational Buildings”, Cassell,London, 1997“New Technology and impact on Educational Buildings”,Paris, 1992Den Centrale“Bygningsrammer for ungdommens uddannelse og be-Rådgivningstjeneste for skæftigelse (16-19+ aldersgruppen)”, OECD-PEBSkolebyggeri: seminar, 1983Ning de Coninck-Smith: “Vor Lærdoms Bygninger, Folkeskolens bygninger 1814-1940”, Planstyrelsen - Miljøministeriet, 1989Uddannelsesstyrelsen:Folkeskoleafdelingen:“Skolebyggeri nu og i fremtiden, Gymnasier, hf-kurser ogVUC’er”, Undervisningsministeriet, 1998“Skolebyggeri - med eksempler”, Undervisningsministeriet,1997Uddannelsesstyrelsen, “Rum form funktion i folkeskolen, temahæfte”,Byggedirektoratet og Undervisningsministeriet, 1998Kulturministeriet:do:“En konkurrence om Rum Form Funktion i Folkeskolen.Dommerbetænkning”, Undervisningsministeriet, 1999111

Aase Eriksen:OECD/PEB:“Skolen som et lærested og et værested”, Dafolo Forlag,1996“Schools for today and tommorrow - An internationalcompendium of exemplary eduacational facilities”,Frankrig, 1996Martin Tessmer & “Analysing the instructional setting - EnvironmentalDuncan Harris: Analysis”, London, 1992Red. Ellen Nørgaard &Ning de Coninck-Smith: “At lære og være - i hvilke rammer?”, Kroghs Forlag, 1990OECD/PEB: “Redefining the place to learn”, 1995Louis Jensen m.fl.: “Rum for læring”, Kroghs Forlag, 2000Erik Langsted: “Handelsskolebogen”, Kolding, 1960Jonas Møller:“Fra tegneskole til teknisk skole - De tekniske skoler ogderes Forening gennem 100 år”, Teknisk Skoleforening,1991Flemming L. Hansen: “I lovens tid - Handelsskolernes udvikling 1920-1965”,Danmarks Handelsskoleforening, 1998Flemming L. Hansen:“Fra Laug til lov - Handelsskolernes opståen”, DanmarksHandelsskoleforening, 1995Red. H. Einfeldt & “Bidrag til Haandværkerundervisningens Historie”, Kbh.,B. Rasmussen: 1941Vagn Skovgaard-Pedersen: “Årbog for Dansk skolehistorie (s.7-21) - Træk af Handelsskolerneshistorie”. Selskabet for dansk skolehistorie, 1982112

Jens Vibæk: “Handelsuddannelsen, i “Danmarks kultur ved aar 1940””bind 5UndervisningsinspektoratetFor de statsunderstøttedeHandelsskoler:“De danske handelsskoler, fremstilling af deres indretningog virksomhed” 1906A. Neil Jacobsen: “Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan”.Undervisningsministeriet, 2000C. Nyrop: “De Maasmannske Søndagsskoler i hundrede aar”,København, 1900C. Nyrop: “Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie”,København, 1893.Lisbeth Balslev Jørgensen “Danmarks Arkitektur, Magtens Bolig”, København, 1980m.fl.:Poul Bjerre m.fl.: “Handelsskolebygninger”, Skive, 1970Poul Bjerre m.fl.: “Handelsskole-Bygninger”, Skive, 1972“Tegninger til skolebygninger”, København, 1913113

BilagListe over de interviewede på de besøgte skolerPersonalekonsulent Helge Søgård, Købmandsskolen Aabenraa Business CollegeBygningsansvarlig Mogens Sarpø, Industri- og Håndværkerskolen, Nykøbing FalsterAfdelingsforstander Karl Leer, Århus Købmandsskole, SønderhøjRektor Peter Michael Jensen, Vejle Tekniske Skole, Teknisk GymnasiumForstander Klaus Keller, Viborg HandelsskoleUddannelseschef Henrik Jensen, Kolding tekniske SkoleSouschef Michael Kaas Andersen, Teknisk Skole Slagelse (nu Selandia)Direktør Jørgen A. Houmann, Kolding KøbmandsskoleBygningsansvarlig Henning Pilmark, EUC Midt (Erhvervsuddannelsescenter Midt)Direktør Lars Mahler, Aalborg tekniske skoleUddannelseschef Carsten Toft Nielsen, Nakskov Tekniske SkoleSmedefaglærer Mogens Mazanti, Teknisk Skole & Teknisk Gymnasium Thy-MorsInspektør Gert Dahl Madsen, Metalindustriens Fagskole, BallerupUddannelseschef Jørgen Kai, AMU-Center København/Frederiksberg (Sukkertoppen)114

Arkitekt Mads Rue, White arkitekter A/S og Projektleder Vilmer Andersen, DEL -Aarhus tekniske Skole, Ny levnedsmiddelafdelingBusiness Development Manager Phillip Walker, South East Essex College, Southendon-Sea,UKTechnology Manager Brian Jacobi, Immanuel College Technology Centre, Adelaide -AustraliaDirektør Finn Christiansen, Skive HandelsskoleDirektør Søren Kühlwein Kristiansen, Systemadministrator Jan Sode, StudievejlederBente Bech, Hotel- og Restaurantskolen, KøbenhavnProjektets følgegruppeDirektør Torben Jessen, Købmandsskolen, Aabenraa Business CollegeDirektør H. V. Støving, Århus KøbmandsskoleDirektør Birger Hørning, Kolding tekniske SkoleDirektør Lars Mahler, Aalborg tekniske skole115

116

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserieI denne serie udsender Uddannelsesstyrelsen publikationer om generelle eller mere specifikkeaktuelle emner. Formålet er at skabe debat og inspirere til udvikling i uddannelserne.I 2000 og 2001 er følgende udkommet eller under udgivelse i serien:2000Nr. 1: Udvikling af arbejdsmiljøundervisningen - social- og sundhedshjælperuddannelsen(UVM 7-300) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 2: Ideer til læring i praktikken - i social- og sundhedsassistentuddannelsen(UVM 7-301) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 3: Evaluering 1998-2000. Den Fri Ungdomsuddannelse. 2. delrapport (UVM 0080)(Øvrige ungdomsuddannelser)Nr. 4: Hvad venter vi på? - om it i fremmedsprogsundervisningen (UVM 7-302)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 5: Uddannelsesbibliotek - informations- og læringscenter. En evaluering af erhvervsskolernesbiblioteksprojekter (UVM 7-303) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 6: Naturvidenskabelige klasser i gymnasiet (UVM 6-264) (Gymnasiale uddannelser)Nr. 7: Hf-forsøg 1997-1999. Status 1999 for arbejdet i hf-evalueringsgruppen samt foreløbigekonklusioner vedrørende 2-årige hf-forsøg, 1997-1999. (UVM 6-267)(Gymnasiale uddannelser)Nr. 8: De fire tværgående dimensioner på htx (UVM 6-265) (Erhvervsgymnasialeuddannelser)Nr. 9: Elevansvar og elevindflydelse på tværfaglige htx-projekter (UVM 6-266)(Erhvervsgymnasiale uddannelser)Nr. 10: Fleksibel voksenundervisning. Kortlægning af fleksible tilrettelæggelsesformer påVUC (UVM 0073 ) (Voksenuddannelser)Nr. 11: Selvevaluering - undervisning, læring og kvalitet i dialog (UVM 7-304) (Erhvervsfagligeuddannelser)Nr. 12: Projektarbejde i en nysgerrighedskultur (UVM 7-305) (Erhvervsfagligeuddannelser)Nr. 13: Produktionsskolerne i Danmark - deltagere og skoleprofiler (UVM 7-306) (Øvrigeungdomsuddannelser)Nr. 14: Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreform 2000 - forsøg med grundforløbefterår 1999 (UVM 7-307) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 15: Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 - opsamling af de første erfaringer(UVM 7-308) (Erhvervsfaglige uddannelser)Oversigten fortsætter på næste side117

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserieFortsat fra forrige sideNr. 16: Fra Kierkegaard til Calvin Klein, Gymnasietilværelser i 90erne - en undersøgelse af1997-studenternes danske stile (UVM 6-268) (Gymnasiale uddannelser)Nr. 17: Fysik og almendannelse - rapport fra en konference på Askov Højskole(UVM 6-270) (Gymnasiale uddannelser)Nr. 18: Det Åbne Læringscenter (UVM 7-310) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 19: Behovet for lærerkvalificering - blandt lærere ved folkehøjskoler, daghøjskoler, aftenskolerog voksenuddannelsescentre. 2. delrapport i forskningsprojektet “Focuspå voksenlæreren” (UVM 9-052) (Folkeoplysning og Voksenuddannelser)Nr. 20: Uddannelsesværksteder på VUC (rekv. hos KAD, tlf. 3283 8383) (Folkeoplysningog Voksenuddannelser)Nr. 21: Mellem to skoleformer - et samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskoler.Pro-Tek-forsøget (UVM 7-311) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 22: Udvikling af lærerkompetencer i praksis - et fælles ansvar (UVM 7-312)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 23: Mål og handlekompetence i erhvervsuddannelserne (UVM 7-316) (Erhvervsfagligeuddannelser)Nr. 24: Feltarbejde i religion (UVM 6-271) (Gymnasiale uddannelser)Nr. 25: Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i engelskundervisning i gymnasiet og hf(UVM 6-260) (Gymnasiale uddannelser)Nr. 26: Internationaliseringsstrategi for erhvervsskoler - en håndbog (UVM 7-318)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 27: Tilløb til omstilling. Ledelse, IT og omstilling (UVM 7-319) (Erhvervsfagligeuddannelser)Nr. 28: Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter - mellem vision og realitet(UVM 5-357) (Grundskolen)Nr. 29: Logbog og forløbsplan - pædagogiske redskaber på produktionsskolerne(UVM 7-321) (Øvrige ungdomsuddannelser)Nr. 30: Elevens personlige uddannelsesplan (UVM 7-320) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 31: Pædagogik og didaktik i de nye erhvervsuddannelser (UVM 7-322)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 32: Tosprogede elever på htx - muligheder og barrierer (UVM 6-272)(Erhvervsgymnasiale uddannelser)Nr. 33: Vejledning til at være en kompetencegivende daghøjskole (UVM - VOF) (Folkeoplysningog voksenuddannelse)Oversigten fortsætter på næste side118

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserieFortsat fra forrige sideNr. 34: Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000(UVM 7-323) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 35: Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan (UVM 7-324) (Erhvervsfagligeuddannelser)Nr. 36: Den vejledende erhvervsskole (UVM 7-325) (Erhvervsfaglige uddannelser)2001Nr. 1: Intern evaluering i andetsprogsundervisningen - en antologi (UVM 9-053)(Voksenuddannelser)Nr.2: Praktik i udlandet - for social- og sundhedselever. Erfaringer og inspiration(UVM 7-328) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 3: .. kun løs er al fremmed tale? Modersmålsundervisning i gymnasiet i en rækkeeuropæiske lande (UVM 6-276) (Gymnasiale uddannelser)Nr. 4: HF-forsøg 1997-2000. Evaluering af 2- og 3-årige forsøg.Statusrapport fra Hf-evalueringsgruppen (UVM 6-273) (Almengymnasialeuddannelser)Nr. 5: Ledelse og lokal undervisningsplanlægning - kvalitet i skolens grundydelser(UVM 7-329) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 6: Indslusningsforløb for flerkulturelle elever på sosu og pgu (UVM 7-330)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 7: Kommunernes vejledning af børn og unge med særlige behov (UVM 5-372)(Grundskolen)Nr. 8: På vej mod et nyt hf. Resultater af HF-evalueringsgruppens arbejde. 1. del (6-274)(Almengymnasiale uddannelser)Nr. 9: Eleverne og eud-reformen - oplevelser af forsøg med grundforløb og hovedforløb i2000 (UVM 7-332) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 10: Hvordan gik det? - sammenfatning af Erfaringer fra forsøg med eud-reformen i2000 (UVM 7-331) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 11: Erfaringer fra forsøg med eud-reformen - grundforløb og hovedforløb i 2000(UVM 7-333) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 12: Sådan gør vi - integration af tosprogede småbørn i store og små kommuner(UVM 5-378) (Grundskolen)Nr. 13: Kvalitetsudvikling i VUC - et værktøj til selvevaluering (UVM 0101)(Voksenuddannelser)Nr. 14: Læsefærdigheder, læsevejledning og læseundervisning - i erhvervsuddannelserne(UVM 7-335) (Erhvervsfaglige uddannelser)Oversigten fortsætter på næste side119

Uddannelsesstyrelsens temahæfteserieFortsat fra forrige sideNr. 15: Rapport fra arbejdsgruppen om gymnasiernes økonomi og kvalitet (UVM 6-275)(Almengymnasiale uddannelser)Nr. 16: Uddannelse, læring og demokratisering (UVM 7-336)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 17: Projektarbejde i kemi - i gymnasiet og hf (UVM 6-277) (Almengymnasiale uddannelser)Nr. 18: Fleksible læringsmiljøer i andetsprogsundervisningen - en antologi (UVM 9-055)(Voksenuddannelser)Nr. 19: At lære fysik: Et studium i gymnasieelevers læreprocesser i fysik (UVM 6-278)(Almengymnasiale uddannelser)Nr. 20: Evaluering af Den Fri Ungdomsuddannelse. Slutrapport (UVM 7-337)(Øvrige ungdomsuddannelser)Nr. 21: Elever i erhvervsuddannelse - mellem skole og virksomhed (UVM 7-338)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 22: Eleven i centrum: Om elevindflydelse og medbestemmelse på htx (UVM 6-279)(Erhvervsgymnasiale uddannelser)Nr. 23: Kvalitetsudvikling i gymnasiet (UVM 6-280) (Almengymnasiale uddannelser)Nr. 24: Nye dimensioner i erhvervsskolernes vejledning (UVM 7-339) (Erhvervsfagligeuddannelser)Nr. 25: Nye måder - nye midler. Banebryder II (UVM 5-381) (Grundskolen)Nr. 26: Undervisning i andetsprogslæsning- og skrivning (UVM 9-057)(Voksenuddannelser)Nr. 27: Fakta om sosu-reformen 2001 (UVM 0106) (Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 28: Elevindflydelse, lærerteam og evaluering på grundforløbet i eud (UVM 7-341)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 29: Skoleeksempler - erhvervsskolebyggeri til det 21. århundrede (UVM 7-343)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 30: Demokrati i undervisning og skole - eksempler fra erhvervsskoler (UVM 7-344)(Erhvervsfaglige uddannelser)Nr. 31: På vej mod et nyt hf. Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde 2. del(UVM 6-xxx) (Almengymnasiale uddannelser)Publikationerne kan købes hos Undervisningsministeriets forlag eller hos boghandlere. Vissepublikationer er trykt i meget begrænset oplag og kan derfor kun rekvireres i ganske særlige tilfældemod betaling af et ekspeditionsgebyr.På UVM’s website findes en oversigt over temahæfter udgivet i 1999 og 2000 på adressen:http://www.uvm.dk/katindek.htm120