Skoleeksempler - Undervisningsministeriet

Skive Handelsskole,Hesteskobordet, “Handelsskole-Bygninger” (1972)Fra førnævnte publikation “Handelsskolebygninger”(1970) har vi hentet følgende:“Der lægges en stigende vægt pågrupper. Tit skiller man en klasse adog laver små korte “summemøder” imindre grupper, hvorefter klassensamles igen og fortsætter undervisningensom en enhed. I andre tilfældeskilles klassen for en lidt længereperiode, dvs. grupperne får en lidtstørre opgave, som de skal løse selvstændigt,hvorefter klassen igen samlestil det videre arbejde.Der lægges i stigende vægt på selvstændigtgruppearbejde, og lærerenfår dermed i højere grad status sominstruktør for grupper fremfor atvære lærer for enkeltindivider. Klassener mor til grupperne. Klassen erdefineret som en samling elever medbestemte karakteristika…Klassen er et kunstprodukt, der eringen steder i det praktiske liv, hvorman arbejder i “klasser”.”Ganske rammende for diskussionen i erhvervsuddannelsesreform2000.Auditoriet/storrummetMange skoler, der bygger nyt i disse år,indretter sig med større rumtyper: bådede traditionelle klasselokaler i lidt størreudgave, men også i stigende grad egentligeauditorier. Lokaler, hvor det er tydeligt,hvad det er, der kan foregå, og hvordan.Størrelsen varierer her fra 50 og optil flere hundrede pladser.Studierum/grupperumI takt med den stigende individualiseringaf uddannelserne og ønsket om at ophæveklassen som dominerende organisationsform,er skolerne blevet mere ogmere optaget af, hvordan man kan opbyggemere studieorienterede miljøer.26