Skoleeksempler - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

70 Erhvervsuddannelsescenter Midt (EUC Midt)73 Aalborg tekniske skole75 Nakskov Tekniske Skole77 Teknisk Skole & Teknisk Gymnasium Thy-Mors79 Metalindustriens Fagskole - Ballerup81 AMU-Center København/Frederiksberg (Sukkertoppen)84 Aarhus tekniske Skole - Levnedsmiddel, Dollerupvej86 South East Essex College, UK89 Immanuel College Technology Centre, Adelaide, Australien91 7. Rids af erhvervsskolernes historie91 Søndagsskole for lærlinge92 Institut for metalarbejdere93 Handelsskolen93 Håndværkets mænd bygger tegneskoler100 Grundlaget for skolerne101 Handels- og håndværkerforeningernes skoler103 Skolebyggeri fra 1930’erne104 Skolebygningstyper og undervisningsformer106 Skolebyggeri i 1950’erne108 1960’ernes skolebyggeri108 Åben-plan - 1970’ernes skolebyggeri109 Skolebyggeri i slutningen af århundredet111 8. Litteratur114 BilagListe over de interviewede på de besøgte skoler9
1. IndledningI dette temahæfte forsøger vi at indfangede pædagogiske ideer, der ligger bag dagenserhvervsskolebyggerier. Både tekniskeskolers og handelsskolers bygningerhar været præget af byggetraditioner, derhar dybe historiske rødder. Fra søndagsogaftenskoler over fagskoler til erhvervsskolerog uddannelsescentre har skolebyggeregjort sig overvejelser over, hvordandet fysiske miljø kan understøtte deaktiviteter, der foregår.I vores indsamling af materialer har vimødt en utrolig åbenhed og beredvillighedhos de skolefolk, vi har haft forbindelsemed. Der er en stor lyst til at viseskolen frem for besøgende, og man kanmærke, at de, der laver ny-, om- og tilbygningertil skolerne, har et stort engagementog en stor fortællelyst. Det har viværet meget glade for.Kapitlet om skolemiljøfaktorer skal indkredsenogle begreber og sammenhænge,der giver grundlag for at beskrive udviklingstendensernepå en mere systematiskmåde.Tilsvarende er kapitlerne om skoledisponeringog klasserum/værksteder forsøgpå at afkode nogle af de mere generelletræk ved dagens erhvervsskolebyggerier.Det er karakteristisk for de byggerier, vihar været i forbindelse med, at bygherrernerefererer til de samme to nøglebegreber:fleksibilitet og åbenhed.Fleksibiliteten går på både det fysiskerum, som det skal være muligt hurtigt atændre i størrelse og indretning, og påplanlægningsmæssige og organisatoriskeforhold. Under fleksibilitet hører for deflestes vedkommende også “multifunktionalitet”:at rummene skal kunne brugesaf forskellige brugere og med forskelligtformål.Åbenhed betyder i fysisk forstand gennemsigtighed:der er ingen, der skal kunne“gemme sig”, hvilket betyder rumadskillelseri form af glas eller helt åbnemiljøer med mere lette former for opdelinger.Man skal kunne se, at skolen summeraf liv. Også i forhold til omverdenener det betydningsfuldt med åbenhed.10
Page 1 and 2: Hensigten med hæftet ‘Skoleeksem
Page 4 and 5: Skoleeksempler- erhvervsskolebygger
Page 6 and 7: ForordParallelt med udviklingen i p
Page 8 and 9: Indhold5 Forord10 1. Indledning12 2
Page 12 and 13: Vi har valgt at medtage en del bill
Page 14 and 15: En dansk Lancasterskole med100 lær
Page 16 and 17: SkolemiljøAktiviteterFysiske omgiv
Page 18 and 19: ErhvervsskolemiljøKulturdet/den en
Page 20 and 21: åde de naturlige samlingspunkter o
Page 22 and 23: er tænkt som en blanding af gågad
Page 24 and 25: Laboratorieskolen defineres sålede
Page 26 and 27: Billedet til venstre:Et eksempel p
Page 28 and 29: Billedet til venstre:Eksemplet er f
Page 30 and 31: SkemaplanlægningSkolernes traditio
Page 32 and 33: Købmandsskolen Aabenraa Business C
Page 34 and 35: Skolens struktur og disponering(kly
Page 36 and 37: Skolens projekt har formuleret føl
Page 38 and 39: Industri- og Håndværkerskolen i N
Page 40 and 41: Billedet øverst til venstre:I køk
Page 42 and 43: Århus Købmandsskole, SønderhøjG
Page 44 and 45: Billedet herunderskal ses sammen me
Page 46 and 47: Informatikuddannelserne, etspænden
Page 48 and 49: Eksempler på kantine ogudnyttelse
Page 50 and 51: Principperne for byggeriet har vær
Page 52 and 53: Fra avisartikel i Vejle Amts folkeb
Page 54 and 55: Billedet til venstre:KantinenBilled
Page 56 and 57: MarkedspladsBasargadeåbne lærings
Page 58 and 59: Gangmiljøerne er meget spændendeo
Page 60 and 61:
Det følgende er et fyldigt uddrag
Page 62 and 63:
Lærerværestedet er indrettet, så
Page 64 and 65:
6. Øvrige besøgte skolerUdover de
Page 66 and 67:
Planen er, at man vil foretage noge
Page 68 and 69:
Alle lærere er organiseret i klyng
Page 70 and 71:
Billedet øverst til højre ogbille
Page 72 and 73:
Naturvidenskabeligt Center setfra f
Page 74 and 75:
Aalborg tekniske skoleFølgende bil
Page 76 and 77:
Nakskov Tekniske SkolePå Nakskov T
Page 78 and 79:
Teknisk Skole & Teknisk Gymnasium T
Page 80 and 81:
Metalindustriens Fagskole, Ballerup
Page 82 and 83:
AMU-Center København/Frederiksberg
Page 84 and 85:
kun helt nye på arbejdsmarkedet ha
Page 86 and 87:
Grundplan over den planlagteHotel-
Page 88 and 89:
Billederne herunder:Åbne læringsl
Page 90 and 91:
Immanuel College Technology Centre,
Page 92 and 93:
7. Rids af erhvervsskolernes histor
Page 94 and 95:
Fagskolebevægelsen startede allere
Page 96 and 97:
Billedet øverst til højre:Aarhus
Page 98 and 99:
I 1890 besluttede Håndværkerforen
Page 100 and 101:
Billedet øverst til højre:Års Te
Page 102 and 103:
hånden som samfundets krav til læ
Page 104 and 105:
Billederne herunder:Teknisk Skole,J
Page 106 and 107:
Billedet herunder til højre:Normal
Page 108 and 109:
at eleverne kunne komme frem til sk
Page 110 and 111:
Silkeborg tekniske Skoleer tænkt s
Page 112 and 113:
8. LitteraturBirgit Cold Brantenber
Page 114 and 115:
Jens Vibæk: “Handelsuddannelsen,
Page 116 and 117:
Arkitekt Mads Rue, White arkitekter
Page 118 and 119:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
Page 120 and 121:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
show all

Skoleeksempler - Undervisningsministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?