Skoleeksempler - Undervisningsministeriet

de stamklassen som det tryghedsskabendecentrum for eleverne. Imidlertid kanman vel forestille sig andre sociale sammenhænge,som kan bibringe de sammekvaliteter, eksempelvis studiegrupper.Imidlertid har der igennem mange årværet anvendt forskellige typer af lærerum,som ikke kun lader sig indskrivesom “teorirum” (formidlings- og studierum)eller praksisrum (værksteder).Lærerummets variationer i en erhvervsskolesynes i høj grad at blive inspireretaf pædagogiske strømninger, og vi har ivores projekt oplevet ganske stor opfindsomhed,både på tekniske skoler og påhandelsskoler.VærkstederPå tekniske skoler har det lige siden dagskolernesindførelse været værkstederne,der har givet skolerne deres særlige profil.Tilknytningen til erhvervslivet givesher et konkret fysisk udtryk såvel i maskiner,værktøjer, materialer, påklædningersom i ritualer.Ofte er værksteder indrettet som erhvervsmæssigemiljøer blot ganget opmed antallet af elever i den konkrete organisatoriskeenhed. Det kan ofte væresvært at skelne mellem indretningen somarbejdssted og som lærested.Traditionelt har indretningen været styretaf vejledninger og udstyrslister udarbejdetaf Undervisningsministeriet. Industritænkningenhavde kronede dage iskemaplanlægningen, hvor klasserne rokeredeefter bestemte tids- og rokeringsplaner.Stordriftsfordele blev anvendt,hvor det var muligt, så man kunne nøjesmed færre værkstedslokaler.Det var ofte “færdighedsindlæringen”,som bestemte både lokaleindretningenog organiseringen af læreprocesser. Derblev arbejdet “i takt”.Selvom man har forsøgt at “kopiere” erhvervet,har der ofte været en usamtidighedi indretningen af de fysiske praksismiljøerset i relation til erhvervsmiljøerne(ikke bare i udstyr, men også i indretningog organisation). Denne træghed itilpasningen skyldtes formentlig, at manhverken økonomisk eller vidensmæssigthar magtet at indrette lokaler, som bådeafspejler bredden i erhvervets produktionsvilkårog er på forkant med denteknologiske udvikling.Efter taxametersystemets indførelse begyndtemange skoler at tænke alternativtift. indretningen af praksisrummene, daskolerne var klar over, at de måtte brugemere eksemplariske principper og i høje-24