20030372; mvu-rapport - Siden kunne ikke findes

1IndledningPå MVU-rådets møde den 28.8.2002 blev der nedsat en arbejdsgruppeom internationalisering af MVU-uddannelserne.Arbejdsgruppen har bestået af:• Lise Skanting, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)• Allan Velstrøm, Frederiksberg Kommune• Bente Sivertsen, Dansk Sygeplejeråd (DSR)• Rasmus Dahl, Studierådet for Ingeniøruddannelserne• Erik Schmidt, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd (FTF)Arbejdsgruppen har afholdt møder med CIRIUS, DanmarksEvalueringsinstitut (EVA) og Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling.Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1.MVU-rådet behandlede på sit møde den 30.1.2003 arbejdsgruppensrapport. Rådet tiltrådte med enkelte tilføjelser rapportenog dens anbefalinger.5

2Hvorfor internationaliseringaf uddannelse?Det er som udgangspunkt vigtigt at stille spørgsmålet: Hvorforinternationalisering af uddannelse? Der er i hvert fald tohovedargumenter, der gør den internationale dimension relevanti en uddannelsessammenhæng.For det første er der en international dimension i et stigendeantal job. Man kan rejse ud og varetage opgaver permanent iandre lande, eller man kan i sit nationale job varetage opgaver,der betyder, at man ofte er uden for landets grænser. Samtidigoptræder den internationale dimension oftere og oftere i job,der i hovedsagen udføres nationalt. Det kan f.eks. være indenfor undervisning, hvor lærergrupperne møder børn og voksnemed flerkulturel baggrund. Denne internationalisering afjobbene stiller nye krav til uddannelserne.For det andet integreres uddannelsespolitikken i stigende gradi den internationale politik. I den såkaldte Lissabon-strategi,besluttet på EU-ministerrådsmødet i marts 2000, indgåruddannelsespolitikken som et centralt led i målsætningen omat skabe den mest konkurrencedygtige og vidensbaseredeøkonomi i verden. På topmødet i marts 2002 i Barcelona vedtogstats- og regeringscheferne endvidere en handlingsplan, derskal fjerne hindringer for arbejdstagernes mobilitet mellem jobog mellem lande i EU. Også her indgår initiativer på uddannelsesområdetsom vigtige elementer i handlingsplanen (sebilag 2).Vigtige grunde til behovet for internationalisering af uddannelseer derfor dels den stigende internationalisering afjobbene, dels uddannelsespolitikkens integration i EU-strategierne.6

3Overordnede mål forinternationaliseringenInternationalisering af uddannelse er et tema, der arbejdes medi hele uddannelsessystemet. Derfor må MVU-området ogsåforholde sig til de overordnede mål for uddannelsessystemetsinternationalisering og bidrage til formuleringerne heraf. Samtidigmå disse målsætninger omsættes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelserog i konkrete initiativer på MVU-området.De overordnede målsætninger er derfor i denne rapports kapitel4 forsøgt omsat i konkrete anbefalinger, der kan fremmeinternationaliseringen af uddannelserne.Med udgangspunkt i de målsætninger for internationalisering,som er opstillet i CIRIUS’s statusrapport 2000 1 , foreslås følgende:Målsætningerne for internationalisering af uddannelsessystemet,herunder MVU-området er:• at tilføre en international dimension i undervisningens mål ogindhold.• at fremme den fysiske mobilitet for elever, studerende og lærere.• at skabe grundlag for transparens og tværnational anerkendelseaf uddannelser.• at udvikle uddannelsernes faglige og pædagogiske kvalitet genneminternationalt samarbejde.Med udgangspunkt i disse målsætninger kan internationaliseringaf uddannelse indeholde mange elementer.Den kan omfatte uddannelsens indhold ved at vægte særligefag eller fagelementer som sprog og interkulturel forståelse.Internationalisering kan her give de studerende bestemteinternationale kvalifikationer og kompetencer, som erhvervet1) Se CIRIUS-statusrapport 2000 - side 8.7

Overordnede mål for internationaliseringenefterspørger eller som indgår i uddannelsessystemets almenemålsætninger.Målsætningen kan indebære fysisk mobilitet mellem lande forstudenter og lærere. Uddannelsen kan f.eks. være tilrettelagt, såen del af den studerendes uddannelse, herunder praktik kanske i et andet land, og hvor den studerende opnår fuld meritherfor på den nationale uddannelse.Målsætningen om transparens og gensidig anerkendelse kanbetyde, at personen kan opnå anerkendelse af den nationaleuddannelse, hvis man f.eks. søger beskæftigelse eller videreuddannelsei et andet land.Endelig vil målsætningen om at anvende internationaliseringtil faglig og pædagogisk kvalitetsudvikling kunne indebære, aten uddannelsesinstitution eller en enkelt-uddannelse gennemet internationalt projektsamarbejde bidrager med eller indhenterny viden og forskningsresultater. Det internationale samarbejdevil dermed bl.a. kunne bidrage til udvikling af professionskompetencerneinden for de enkelte uddannelsesområder.Konkluderende kan man sige, at de foreslåede målsætninger forinternationaliseringen indeholder tre dimensioner. For det førsteden individuelle, hvor den enkelte person opnår bestemte kvalifikationereller opnår international anerkendelse af uddannelsentil brug for beskæftigelse eller videreuddannelse i et andet land.For det andet kan internationalisering medvirke til at giveerhvervet og professionen efterspurgte internationale kvalifikationerog kompetencer hos udøveren. For det tredje kan målsætningenom internationalisering give uddannelsen og professionenvigtige input til områdets udviklingsarbejde.8

4MVU-uddannelsernesudgangspunktMVU-området er generelt set karakteriseret ved at have ensvag og spredt tradition for internationalisering. Til sammenligninghar de lange videregående uddannelser gennem mangeår opbygget et stærkt og veludbygget internationalt uddannelsessamarbejde.Grundene til den relativt svage internationalisering kan væreflere. MVU-uddannelserne har indtil vedtagelsen af MVUlovenog introduktionen af Professionsbachelortitlen (PB)manglet en samlet profil og et fælles niveau, hvilket harvanskeliggjort uddannelsernes anerkendelse både nationalt oginternationalt.Indtil etableringen af CVU-institutionsstrukturen har dettillige været vanskeligt for de mange relativt små uddannelsesinstitutionerat afsætte de tilstrækkelige ressourcer til internationaliseringsarbejdet.Et af målene med etableringen afCVU’erne er at skabe ressourcemæssigt stærkere uddannelsesinstitutionerog dermed også et bedre grundlag for internationalisering.Det umiddelbare behov for internationalisering kan siges atvære forskelligt fra uddannelse til uddannelse. Nogle af PBuddannelserneer således i udgangspunktet meget “nationale”uddannelser f.eks. folkeskolelærer- og pædagoguddannelserne.Det, at vi som samfund globaliseres og integreres i internationalesammenhænge, viser sig naturligvis også i vores børnsog unges hverdag og dermed også i deres institutions- ogskolehverdag. Derfor er der et stigende behov for en internationaldimension i pædagogers og læreres arbejde og dermed ilærer- og pædagoguddannelserne. 22) EVA har netop igangsat en undersøgelse af betydningen af den internationaledimensions inddragelse i folkeskolens undervisning - en undersøgelse, der forventesfærdig i 4. kvartal 2003.9

MVU-uddannelsernes udgangspunktEn svag og spredt tradition betyder dog ikke, at MVUområdetstår på bar bund, når det gælder internationalisering.Professionsbacheloruddannelserne indgår således i Bolognaprocessen(se bilag 3), der er et mellemstatsligt samarbejdemellem 33 europæiske lande. Målet er at skabe et “Europæiskområde for videregående uddannelse”, der skal være fuldtudbygget i 2010 bl.a. ved opfyldelse af følgende delmål: Letlæselige og sammenlignelige eksaminer, videregående uddannelsermed to niveauer, meritsystem (ECTS), fjernelse afmobilitetshindringer, samarbejde om kvalitetssikring og skabelseaf en europæisk dimension i videregående uddannelse.Hvert 2. år mødes de tilsluttede landes undervisningsministrefor at gøre status og sætte nye prioriteter. Næste ministermødefinder sted i Berlin i september 2003.Et stigende antal CVU- og MVU-uddannelsesinstitutionerindgår i projekter og udvekslingsordninger, der finansieresgennem EU’s uddannelsesprogrammer f.eks. Leonardo ogSokrates/Erasmus. En række af PB-uddannelserne på sundhedsuddannelsesområdeter specifikt omfattet af de såkaldtegensidige anerkendelsesdirektiver, hvor EU-medlemslandeneforpligter sig til at anerkende en række nationalt opnåedeuddannelser som grundlag for udførelse af et specifikt erhverv iet andet EU-land. Også på ingeniør- og konstruktørområdeter der en længere tradition for internationalisering, der i højgrad er knyttet til ingeniør- og konstruktørområdets mangeinternationale opgaver.Et karakteristisk træk ved det hidtidige arbejde for at fremmeinternationalisering i de erhvervsrettede videregående uddannelserer, at arbejdet i hovedsagen har været baseret på etsamarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og Undervisningsministeriet.Der er behov for et bredere samarbejde, derogså inddrager erhverv og organisationer. MVU-rådet ønskerligeledes at bidrage positivt til arbejdet.Konkluderende er det rådets opfattelse, at MVU-området i sam-10

MVU-uddannelsernes udgangspunktmenligning med andre uddannelsesområder har en svagere ogmere spredt internationalisering, men udgangspunktet for atudvikle den internationale dimension er i dag langt stærkere. Detskyldes, at MVU-loven og PB-titlen har skabt en samlet profil oget fælles niveau for uddannelserne, og at CVU’erne ressourcemæssigtbedre kan løfte opgaven end de hidtil mange små og enkeltståendeuddannelsesinstitutioner. Også områdets inddragelse iBologna-processen har afgørende positiv betydning. Det vil hervære væsentligt, at det nationale Bologna-arbejde også inddragerprofessioner og organisationer.11

IndsatsområderInternationalisering i lov og bekendtgørelserPB-uddannelsernes mål og indhold er fastlagt i MVU-loven,PB-bekendtgørelsen og i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.En gennemgang af det formelle grundlag for uddannelserneviser, at internationalisering stort set ikke indgår imål- eller indholdsbeskrivelserne. Internationaliseringsdimensionener ikke nævnt i MVU-loven og indgår kun i PB-bekendtgørelsenunder kravet om forskningstilknytning, hvorsåvel nationale som internationale forsknings-, forsøgs-, ogudviklingsarbejder skal indgå. I de enkelte uddannelsesbekendtgørelserindgår internationalisering kun i få mål- ogindholdsbeskrivelser f.eks. i diplomingeniøruddannelsen, hvorden internationale dimension indgår i selve uddannelsenshovedformål og i PB’en inden for erhvervssprog og IT, hvorden studerende skal opnå evne til at formulere og præsentereløsningsforslag til markedsføringopgaver i internationaltorienterede virksomheder.Alle PB-uddannelser er derimod omfattet af ECTS-systemet,der er en følge af samarbejdet inden for Bologna-processen.Man kan derfor sige, at PB-uddannelserne strukturelt er søgttilpasset en international udvikling, men denne strukturelletilpasning er ikke fulgt af en international dimension iuddannelsernes mål og indhold.Rådet anbefaler:• at internationalisering indarbejdes som en del af den generellemålfastsættelse for PB-uddannelserne, og at internationaliseringindarbejdes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser i overensstemmelsemed de specifikke behov og muligheder uddannelsenhar. Det betyder, at alle uddannelser skal forholde sig til, hvilkemuligheder der skal være for internationalisering.Målsætning 2: At fremme den fysiske mobilitetfor elever, studerende og lærereMobilitet og udvekslingerMobilitet og udvekslinger kan gå to veje, nemlig såvel fra13

Indsatsområderdanske uddannelser til udenlandske som til danske uddannelserfra andre lande.Omfang af mobilitet og udvekslinger hos studerende og lærerepå PB-uddannelserne er svingende fra uddannelse til uddannelse,hvor ingeniøruddannelserne ligger højest og seminarieuddannelsernelavest. Der udarbejdes imidlertid ikke samledestatistikker for mobiliteten, og det er derfor vanskeligt statistiskat underbygge udviklingen. CIRIUS udarbejder dogløbende statistik for studentermobiliteten bl.a. i de videregåendeuddannelser (se bilag 4). Statistikken fra oktober 2002viser en stadig stigende tendens såvel for udrejsende somindrejsende studerende.CIRIUS har efter anmodning fra arbejdsgruppen opgjort antalletaf udrejsende KVU-, MVU- og LVU-studerende underERASMUS-programmet i perioden 1996/97 til 2000/2001.Denne statistik viser, at antallet er stigende på KVU- ogLVU-områderne, men derimod faldende på MVU-området.(se bilag 5).Omfanget af mobilitet og udvekslinger afhænger af flere faktorer,men det er naturligvis helt afgørende, om den enkelte uddannelseer tilrettelagt, så det reelt gøres muligt enten at modtageudenlandske studerende eller lærere eller sende egne dittoud. Muligheden for mobilitet skal med andre ord indtænkes,når uddannelsens struktur fastlægges ved, at der i uddannelsesforløbetafsættes “mobilitetsperioder” f.eks. i forbindelse medpraktikken eller ved at indlægge faglige internationaliseringsmoduler.Også tilrettelæggelse af uddannelsen eller dele herafpå fremmedsprog kan være en mulighed. På MVU-området erder kun ganske få eksempler på tilrettelæggelse af uddannelsenpå fremmedsprog, men der eksisterer sådanne uddannelserinden for hhv. sygeplejerske-, ingeniør- og konstruktørområdet.Mobiliteten afhænger naturligvis også af den enkelte studerendesøkonomiske forhold. Det har fra 1987 været muligt forden studerende at tage SU’en med til udlandet under den14

Indsatsområderforudsætning at der er tale om offentligt anerkendte uddannelser.I dag kan SU’en højst medtages i en fireårig periode. I2000 benyttede 4.370 studerende sig af ordningen.Der er etableret et særligt internationaliseringstaxameter, derudløses til uddannelsesinstitutionerne, hvis studieperioden ermere end tre måneder. Sygeplejerskeuddannelsen er dog ikkeomfattet af ordningen.Der findes ikke systematiske undersøgelser af lærermobiliteteni de videregående uddannelser.En vigtig nyskabelse er det såkaldte “Erasmus University Charter”,som efter ansøgning tildeles en uddannelsesinstitution.Det er fra 2003 en forudsætning for at modtage Erasmusmidlerbl.a. til mobilitet og udvekslinger, at uddannelsesinstitutionenhar fået tildelt dette charter. Charteret er et bevisfor, at uddannelsesinstitutionen arbejder med internationaliseringpå grundlag af bestemte vilkår og krav, og det udtrykkerendvidere, hvilke rettigheder den enkelte studerende har vedstudieophold i udlandet (se bilag 6).Rådet anbefaler:• at sygeplejerske- og radiografuddannelsen omfattes af internationaliseringstaxameteret.• at der afsættes ressourcer til at synliggøre de PB-uddannelser, derer tilrettelagt med det mål at fremme mobilitet og udvekslinger.• at der etableres tværnationale projekter inden for PB-uddannelser,der udformer fælles europæiske moduler eller uddannelsesforløb,der kan indgå i en PB-uddannelse eller diplomuddannelse.• at der afsættes ressourcer til at opbygge en samlet og systematiskstatistik for studenter- og lærermobilitet i de videregåendeuddannelser.Internationalisering af praktikDer indgår som bekendt praktik i alle PB-uddannelserne. Detforekommer derfor oplagt at fremme den internationale dimensionved at øge studentermobiliteten i praktikperioderne.15

IndsatsområderArbejdsgruppen er ikke i sit arbejde stødt på materiale, dernærmere kan belyse, i hvilken udstrækning uddannelserne påMVU-området åbner mulighed for, at den studerende kan gå iinternational praktik, og heller ikke materiale, der kan belyseproblemer og muligheder.Rådet anbefaler:• at Undervisningsministeriet afsætter ressourcer til at afdækkeproblemer og muligheder ved international praktik i PB-uddannelserne.Anvendelsen af ECTS-systemetECTS står for European Credit Transfer System, og er udvikleti EU-regi med henblik på at forbedre den akademiske anerkendelseog meritoverførsel af studie eller dele af studier, der ergennemført i et andet land. Systemet kan også anvendes vedmeritoverførsel inden for et land. ECTS-systemets pointsystemer en angivelse af den tidsmæssige arbejdsbelastning ved etgivet uddannelsesforløb. 60 ECTS-point svarer til et fuldtidsstudiumi et år (se bilag 7).ECTS-systemet anvendes i alle PB-uddannelser og indgår i deenkelte uddannelsesbekendtgørelser. Man kan sige, at denformelle anvendelse således er på plads.En undersøgelse gennemført af CIRIUS 3 peger dog på, at denpraktiske implementering af ECTS-systemet på uddannelsesinstitutionernevarierer meget. Noget tyder på, at der er en sammenhængmellem graden af internationalisering og anvendelsenaf ECTS, dvs. jo større international aktivitet i en uddannelse,jo mere anvendes ECTS i praksis. En vigtig konklusionfra undersøgelsen er også, at der er behov for bedre informationog muligheder for erfaringsudveksling mellem institutionerneom anvendelsen af systemet.3) Se CIRIUS’ foreløbige undersøgelse af anvendelsen af ECTS på KVU- og MVUområdet.16

IndsatsområderRådet anbefaler :• at Undervisningsministeriet sikrer bedre muligheder for erfaringsudvekslingom anvendelsen af ECTS-systemet.Målsætning 3: At skabe grundlag fortransparens og tværnational anerkendelseaf uddannelserInternational anerkendelse af professionsbachelorenProfessionsbacheloren (PB) er det centrale karakteristika forMVU-uddannelserne.Internationalt er PB imidlertid ikke et entydigt begreb.Det skyldes, at der bl.a. i Europa eksisterer to forskelligegrundstrukturer for videregående uddannelse, nemlig denenstrengede struktur, hvor al videregående uddannelse ligger iuniversitetsregi, som f.eks. i England, og den tostrengede, hvoruddannelserne deles i to parallelle systemer med et universitærtog et erhvervsrettet system, som f.eks. i Holland og Danmark.I begge typer af systemer uddannes professionsbachelorer. Problemetopstår, hvis universitets-PB’ens niveau og kvalitet opnårbredere anerkendelse, blot fordi den udbydes af et universitet.Det vil skabe barrierer for PB’er udbudt af CVU’er i Danmarkeller andre lignende uddannelsesinstitutioner i andre lande.Hertil kommer, at der i enkelte lande, f.eks. England tilligeskelnes mellem PB’er. Der findes således både Bachelor ogBachelor of Honor.Målsætningen må være at opnå international anerkendelse afPB’en som værende på samme niveau og kvalitet uanset omden udbydes i det en- eller tostrengede system.Et vigtigt skridt i retning i af opnåelse af denne internationaleanerkendelse af professionsbacheloren blev taget med konklusionerneog anbefalingerne fra det såkaldte Helsinki-seminar,der blev afholdt i februar 2001 som en del af Bologna-pro-17

Indsatsområdercessen (se bilag 8). I disse konklusioner og anbefalinger understregesvigtigheden af at definere bachelorniveauet som såvelomfattende universitetets- som professionsbacheloren. Beggeuddannelser fører til bachelorgraden, men har hver deresprofil.Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet indplacereri dag PB’en under kategorien: “College qualifications” på etniveau, der defineres som: “Medium-cycle professional HigherEuducation qualifications”. Dette niveau beskrives som “...correspondingto that of university Bachelor’s programmes”.PB’en skal være forskningstilknyttet og man opnår en “ProfessionalBachelor degree”. (se bilag 9). Denne beskrivelse er igod overensstemmelse med ovenstående målsætning, men derer behov for en måde at tydeliggøre og synliggøre PB’ens kompetenceniveaupå for her igennem at skabe større internationaltransparens og anerkendelse.Arbejdsgruppen har drøftet to mulige initiativer for at fremmedenne transparens og anerkendelse.For det første har arbejdsgruppen vurderet arbejdet med atskabe en dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser- et arbejde som laves af Bologna-følgegruppen og EVA.Grundtanken med en kvalifikationsnøgle er at opnå et redskabtil at sammenligne uddannelser og strukturer fra land til land.Udgangspunktet er, at uddannelsesstrukturerne ikke er identiske.Derfor er der behov for, at ligheder og forskelle skal kunnesynliggøres og sammenlignes. Til dette behøves et begrebsapparat,som er forståeligt og anerkendt landene imellem. Enkvalifikationsnøgle udgør et sådant begrebsapparat.Bologna-følgegruppen og EVA’s kvalifikationsnøgle består af todimensioner:• en indplacering af de videregående uddannelser i Bolognadeklarationensto niveauer, som er first cycle (bachelor) ogsecond cycle (kandidat).• en beskrivelse af den enkelte grad, f.eks. PB’en gennem en18

Indsatsområderkompetenceprofil, kompetencemål samt formelle forhold(længde, adgang m.m.).Grundtanken med en kvalifikationsnøgle er nærmere beskreveti bilag 10.For det andet har arbejdsgruppen drøftet behovet for at inddragede erhverv og professioner, der skal anerkende PB’en bl.a.på sektorniveau. Transparens og anerkendelse er ikke kun etanliggende mellem forskellige landes uddannelsesinstitutionerog uddannelsesmyndigheder, men i høj grad også - i kraft afPB’ens erhvervs- og professionssigte - et anliggende der vedrørererhvervet og professionens parter. En øget inddragelse af dissevil kunne medvirke til at opnå større anerkendelse tværnationalt.En øget inddragelse vil f.eks. kunne ske ved, at MVUrådetrepræsenteres i VTU og UVM’s Bologna-følgegruppe.Rådet anbefaler:• at professionsbachelorens niveau og kompetencer gøres yderligeretransparente ved anvendelse af en kvalifikationsnøgle.• at erhverv og professioner inddrages i arbejdet med at fremmetransparens og anerkendelse, herunder at der stimuleres til atdanne og udvikle tværnationale netværk.Diploma SupplementDiploma Supplement er en fælles europæisk skabelon for etinternationalt forståeligt tillæg til det nationale eksamensbevis.Det erstatter ikke det nationale eksamensbevis, men giver engenerel og anerkendt information om den uddannelse, personenhar gennemgået. Det supplerende diplom skal letteuddannelsens gennemsigtighed og transparens, og dermedmedvirke til at fremme mobilitet. Skabelonen til DiplomaSupplement vedlægges som bilag 11.Der er endnu ikke gjort erfaringer med anvendelsen af DiplomaSupplement på PB-uddannelserne, da de første diplomerudstedes i 2003, hvorefter det bliver en forpligtelse for institutionerneat udstede supplementet. Den første udstedelse af19

Indsatsområdersupplementer vil blive fulgt op af en brugerundersøgelse gennemførtaf CIRIUS.Diploma Supplement kan blive et vigtigt element i internationaliseringenog PB’ens transparens, og dets anvendelse skalderfor følges nøje. Det skal ligeledes vurderes, om der anvendesen tilstrækkelig klar terminologi.Rådet anbefaler:• at der på grundlag af CIRIUS’s brugerundersøgelse af anvendelsenaf Diploma Supplement på PB-uddannelserne foretages ennøje vurdering af behovet for forbedringer af udformningen ogterminologien.Internationalisering gennem fjernundervisningDen øgede brug af IT i undervisning gør det også muligt atanvende fjernundervisning på tværs af landegrænser. Derfor erdet nødvendigt at diskutere en anerkendelse af fjernundervisningbåde som enkeltfag og som hele uddannelsesforløb.For ingeniøruddannelserne er fjernundervisning spået til atstige markant i den kommende tid. MIT (Massachusetts Instituteof Technology) arbejder på at lægge alle deres kurser og altderes undervisningsmateriale på Internettet. Men kan fjernundervisningoverhovedet betragtes som internationalisering?De studerende opnår ikke den kulturelle forståelse, som opnåsved et udenlandsophold. De sproglige udfordringer er kunbegrænsede, eftersom alt foregår i skrevet form.Det, man som studerende kan opnå ved Internet- og fjernundervisning,er en evne til informationssøgning og evne til atfå indblik i udviklingsresultater og forskning, der er opnåetved andre uddannelsesinstitutioner.Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at fjernundervisningkan skabe grundlag for en senere uddannelses- eller arbejdsmæssiginternationalisering.20

IndsatsområderRådet anbefaler:• at der i forbindelse med gruppe- eller projektarbejde skabesmulighed for, at der kan laves Internetbaseret undervisning medstuderende på andre uddannelsesinstitutioner i andre lande.• at der arbejdes med, at kurser udbudt som fjernundervisninganerkendes som delelementer af uddannelse.• at der arbejdes på, at kurser der er udbudt som fjernundervisningintegreres i undervisningen.Målsætning 4: At udvikle uddannelsernesfaglige kvalitet gennem internationalt samarbejdeInternationalisering som kvalitetsparameterKvalitetssikring af uddannelse er et aktuelt og centraltdebatemne, såvel i den hjemlige som inden for EU-uddannelsessamarbejdet.Den omhandler både, hvordan kvalitet skalsikres, og hvilke indikatorer der skal indgå. I denne sammenhængkunne der indgå et parameter omhandlende uddannelsenseller uddannelsesinstitutionens internationalisering.Et sådant parameter eller indikator kan samtidig være med tilat synliggøre internationaliseringsdimensionen som en del afuddannelsens og institutionens samlede profil. En profileringvil tillige medvirke til at øge PB-uddannelsernes attraktivitetog dermed øge uddannelsernes “konkurrencedygtighed” i entid med små ungdomsårgange.Rådet anbefaler:• at en PB-uddannelse/uddannelsesinstitutions evne til internationaliseringindgår som et kvalitetsparameter i kvalitetssikringenaf PB-uddannelserne.Internationalisering er globalNår vi beskæftiger os med internationalisering, er vi tilbøjeligetil at fokusere på Europa, men det er for snævert et perspektiv.Områder som sundhedsuddannelserne og ingeniør- og konstruktørudannelsernevil have interesse i f.eks. på mobilitets-21

Indsatsområderog udvekslingsområdet at have samarbejde med lande i Asien,Afrika, Australien, USA m.fl.Der er imidlertid et generelt behov for at få viden om de eksisterendeinternationaliseringsprojekter, herunder få kortlagt,hvor der er etableret internationale samarbejdsrelationer påPB-området. En sådan opsamling og kortlægning kan medvirketil at pege på behov for initiativer, der kan understøtteallerede eksisterende samarbejdsrelationer eller fremme nye.Rådet anbefaler:• at CIRIUS gives ressourcer til at foretage kortlægning af de eksisterendeinternationaliseringsprojekter og internationale samarbejdsrelationerpå MVU-området.MVU i internationale undersøgelserDe erhvervsrettede videregående uddannelser - dvs. såvelKVU som MVU - har det svært i internationale undersøgelser.Eksemplet er den netop offentliggjorte OECD-analyse -“Education at a Glance 2002”, hvor videregående uddannelsedefineres som universitetsuddannelser. I analysen placeresDanmark derfor fejlagtigt lavt i sammenligningen af landenesindsats på det videregående uddannelsesområde, hvilketnaturligvis i sig selv er et problem.Eksemplet fra OECD’s seneste analyse viser imidlertid også, atder er en manglende indsigt i eller forståelse for de danskeerhvervsrettede videregående uddannelsers placering og niveau.Dette kan give anledning til beslutninger truffet på et forkertgrundlag. Det kan også føre til, at KVU- og MVU-områdernehelt holdes ude fra internationale undersøgelser.Rådet anbefaler:• at der fra Undervisningsministeriets side gøres en særlig indsatsfor at informere relevante internationale organisationer somf.eks. OECD om de erhvervsrettede videregående uddannelserskvalitet og placering i det internationale uddannelsessamarbejde.22

6Aktuelle muligheder fordeltagelse i internationaleuddannelsesprogrammerDer eksisterer i dag en række internationale eller nationaleuddannelsesprogrammer, der yder økonomisk støtte til uddannelsesinstitutioner,studerende, lærere og organisationer, derarbejder med internationalisering af uddannelserne. Antallet afprogrammer og mål inden for de enkelte programmer er stortog kan virke ganske uoverskuelige.På EU-området er der programmer som Leonardo, Sokratesog Erasmus samt en lang række andre programmer. I regi afNordisk Råd er der ligeledes etableret særlige uddannelsesprogrammerf.eks. Linius-Palme-programmet. Også organisationersom OECD og UNESCO har uddannelsessamarbejdet højtprioriteret og afsætter derfor også midler til bl.a. tværnationaltprojekt- og analysearbejde, hvor f.eks. uddannelsesinstitutionerkan indgå.Endelig kan det nævnes, at rent dansk finansierede programmerkan indeholde internationale elementer f.eks. på sundhedsområdet.For den enkelte bruger på MVU-området kan det være særdelessvært at afgøre, hvilke af alle disse programmer og mål, dervil være relevante, hvis man ønsker at søge midler til arbejdetmed internationalisering. CIRIUS, som er det danske centerfor administration af en stor del af de internationale uddannelsesprogrammer,yder information og vejledning. For at styrkedenne indsats specielt over for MVU-området, kan der værebehov for et informationsmateriale, der særligt omfatter vejledningom de dele af de internationale uddannelsesprogrammer,som er relevante for MVU-uddannelserne.23

Aktuelle muligheder for deltagelse i internationale uddannelsesprogrammerRådet anbefaler:• at CIRIUS udarbejder en vejledning/oversigt over MVUuddannelsernesmuligheder for støtte til internationalisering i deeksisterende internationaliseringsprogrammer.24

7AnbefalingerMVU-rådets samlede anbefalinger er:Overordnede mål for internationaliseringenMålsætningerne for internationalisering af uddannelsessystemet,herunder MVU-området er:• at tilføre en international dimension i undervisningens mål ogindhold.• at fremme den fysiske mobilitet for elever, studerende og lærere.• at skabe grundlag for transparens og tværnational anerkendelseaf uddannelser.• at udvikle uddannelsernes faglige og pædagogiske kvalitet genneminternationalt samarbejde.MVU-uddannelsernes udgangspunktKonkluderende er det rådets opfattelse, at MVU-området i sammenligningmed andre uddannelsesområder har en svagere ogmere spredt internationalisering, men at udgangspunktet for atudvikle den internationale dimension i dag er langt stærkere. Detskyldes, at MVU-loven og PB-titlen har skabt en samlet profil oget fælles niveau for uddannelserne, og at CVU’erne ressourcemæssigtbedre kan løfte opgaven end de hidtil mange små og enkeltståendeuddannelsesinstitutioner. Også områdets inddragelse iBologna-processen har afgørende positiv betydning. Det vil hervære væsentligt, at det nationale Bologna-arbejde også inddragerprofessioner og organisationer.IndsatsområderMålsætning 1: Tilføre en international dimension i undervisningensmål og indholdInternationalisering skal tilføre ny kvalitet i uddannelsenRådet anbefaler:• at der i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og25

AnbefalingerCIRIUS laves en undersøgelse af PB-uddannelsernes aktuelleinternationalisering med det særlige sigte at sprede gode eksemplerpå internationaliseringens betydning for uddannelserneskvalitative udvikling.Internationalisering i love og bekendtgørelserRådet anbefaler:• at internationalisering indarbejdes som en del af den generellemålfastsættelse for PB-uddannelserne, og at internationaliseringindarbejdes i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser i overensstemmelsemed de specifikke behov og muligheder, uddannelsenhar. Det betyder, at alle uddannelser skal forholde sig til, hvilkemuligheder der skal være for internationalisering.Målsætning 2: At fremme den fysiske mobilitet for elever,studerende og lærereMobilitet og udvekslingerRådet anbefaler:• at sygeplejerske- og radiografuddannelsen omfattes af internationaliseringstaxameteret.• at der afsættes ressourcer til at synliggøre de PB-uddannelser, derer tilrettelagt med det mål at fremme mobilitet og udvekslinger.• at der etableres tværnationale projekter inden for PB-uddannelser,der udformer fælles europæiske moduler eller uddannelsesforløb,der kan indgå i en PB-uddannelse eller diplomuddannelse.• at der afsættes ressourcer til at opbygge en samlet og systematiskstatistik for studenter- og lærermobilitet i de videregåendeuddannelser.Internationalisering af praktikRådet anbefaler:• at Undervisningsministeriet afsætter ressourcer til at afdækkeproblemer og muligheder ved international praktik i PB-uddannelserne.26

AnbefalingerAnvendelsen af ECTS-systemetRådet anbefaler :• at Undervisningsministeriet sikrer bedre muligheder for erfaringsudvekslingom anvendelsen af ECTS-systemet.Målsætning 3: At skabe grundlag for transparens og tværnationalanerkendelse af uddannelserInternational anerkendelse af professionsbachelorenRådet anbefaler:• at professionsbachelorens niveau og kompetencer gøres yderligeretransparente ved anvendelse af en kvalifikationsnøgle.• at erhverv og professioner inddrages i arbejdet med at fremmetransparens og anerkendelse, herunder at der stimuleres til atdanne og udvikle tværnationale netværk.Diploma SupplementRådet anbefaler:• at der på grundlag af CIRIUS’s brugerundersøgelse af anvendelsenaf Diploma Supplement på PB-uddannelserne foretages ennøje vurdering af behovet for forbedringer af udformningen ogterminologien.Internationalisering gennem fjernundervisningRådet anbefaler:• at der i forbindelse med gruppe- eller projektarbejde skabesmulighed for, at der kan laves netbaseret undervisning medstuderende på andre uddannelsesinstitutioner i andre lande.• at der arbejdes med, at kurser, udbudt som fjernundervisninganerkendes som delelementer af uddannelse.• at der arbejdes på, at kurser, der er udbudt som fjernundervisning,integreres i undervisningen.27

AnbefalingerMålsætning 4: At udvikle uddannelsernes faglige kvalitetgennem internationalt samarbejde.Internationalisering som kvalitetsparameterRådet anbefaler:• at en PB-uddannelse/uddannelsesinstitutions evne til internationaliseringindgår som et kvalitetsparameter i kvalitetssikringenaf PB-uddannelserne.Internationalisering er globalRådet anbefaler:• at CIRIUS gives ressourcer til at foretage kortlægning af de eksisterendeinternationaliseringsprojekter og internationale samarbejdsrelationerpå MVU-området.MVU i internationale undersøgelserRådet anbefaler:• at der fra Undervisningsministeriets side gøres en særlig indsatsfor at informere relevante internationale organisationer somf.eks. OECD om de erhvervsrettede videregående uddannelserskvalitet og placering i det internationale uddannelsessamarbejde.Aktuelle muligheder for deltagelse i internationaleuddannelsesprogrammerRådet anbefaler:• at CIRIUS udarbejder en vejledning/oversigt over MVUuddannelsernesmuligheder for støtte til internationalisering i deeksisterende internationaliseringprogrammer.28

Bilag30 Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen ominternationalisering af MVU-uddannelserne.31 Bilag 2: Lissabon-strategien og handlingsplanen formobilitet, Lise Skanting - DA35 Bilag 3: Bologna-processen i Danmark - Bolognaprocesseninternationalt; Undervisningsministeriet45 Bilag 4: Mobilitetsstatistik - videregående uddannelse,CIRIUS49 Bilag 5: Erasmus-mobilitet, CIRIUS50 Bilag 6: Erasmus universitetscharter, EU-kommissionen56 Bilag 7: ECTS - det europæiske meritoverførelsessystem,CIRIUS59 Bilag 8: Conclusions and Recommendations of theHelsinki seminar, The Bologna Process 16-17.2.200163 Bilag 9: The Danish Higher Education System,Undervisningsministeriet64 Bilag 10: Et dansk QF, EVA og Bologna-følgegruppen70 Bilag 11: Diploma Supplement, CIRIUS29

Bilag 130

Bilag 231

Bilag 232

Bilag 233

Bilag 234

Bilag 335

Bilag 336

Bilag 337

Bilag 338

Bilag 339

Bilag 340

Bilag 341

Bilag 342

Bilag 343

Bilag 344

Bilag 4Bilag 445

Bilag 446

Bilag 447

Bilag 448

Bilag 549

Bilag 650

Bilag 651

Bilag 652

Bilag 653

Bilag 654

Bilag 655

Bilag 756

Bilag 757

Bilag 758

Bilag 8Bilag 859

Bilag 860

Bilag 861

Bilag 862

Bilag 963

Bilag 964

Bilag 1065

Bilag 1066

Bilag 1067

Bilag 1068

Bilag 1069

Bilag 1170

Bilag 1171