Jeg glreder mig i denne tid - Brande Historie

Et folk i bablos ed
Atjournalist
Mette Swartz Andersen
1ndJryk fra Set. Petersborg (tidlige- min afsluuende hovedopgave til
re Leningrad) samlet under et 14 journalisthfJjskolen.
dages besfJg, hvor jeg skulle lave legkoncentreredemigomdesociale
Brande J ul side 20
problemer og kirkens begyndende
nfJdhjfRlpsarbejde derovre.
leg fulgtes med 10 andre danskere.
De skulle aflevere noget dansk medicin
i Set. Peters borg. Da de tog
hjem efter et par dage, blev jeg der og
"nassede" mig ind privat hos forskellige
mennesker jeg mfJdte.
Stank en er ulidelig. En blanding af
urin, stegt medister, medicin og
sved. Men vinduet ma ikke abnes,
selv om varmen et ved at tage kvrelertag
pa mig. Endnu en af de utalIige
regler russerne gar ind for. Sadan
noget russerpjat, trenker jeg.
Det er ligesom reglen med sutskoene.
Da jeg skulle ind pa afdelingen
for hjerneskadede bern pa sygehuset
i Set. Petersborg, skulle jeg skifte
mine travesko ud med sutsko -for
renligbedens skyld, hed det. En regel
er en regel, ogsa selv om gulvet,
sengene og sengetejet er mere beskidt
end mine travesko.
I det fjerneste hjerne pa ottemandsstuen
ligger 15-arige Oksana. Dagen
fer jul sidste ar blev hun kert
ned, nu ligger hun fuldstrendig ubevrege1ig
i hospitalets jemtremme­
:;eng pa en stiv hemadras. Der er ikke
meget andet end skind og ben tilbage
pa hende, efter hun har tabt 35
kilo. Pa lagenet, hun bar over sig,
sidder der sterknede blodpletter,
som vidner om liggesar forskellige
steder pa kroppen. Tre fIuer svrermer
bele tiden omkring hendes ejne,ogsrettersigog
. ouog da. Hendes
ellers lange har er blevet Taget
af. Hendes tomme blik ser, men ser
alligevel ikk , og trendeme er allerede
ved at radne op.
Oksana en stakkelligesom de 46
andre be rn, der er pa afdeliogeo.
Men heldigvis Iysner det efter kommunismens
fald. Selv om del endn u
ikke er trrengt indentor hospitaJets
vregge. Her er regleme og dagene,
som de a1tid har vreret.
Det er ogsa nemmere. Udenfor hospitalet
har kommunismens fald,
nemlig indtil videre kun givet kaos.
Ingen ved, hvad der vil ske, og bvordan,
og bvor hurtigt tingene vii ske.
Der er sa ufatteligt meget, der skal
[ettes op pa.
Og Mblesheden pinte mig de ferste
dage, jeg var i Sc . Petersborg. Jeg
grred om aftenen, nar jeg var kommet
i seng. Jeg var kommet til et
folk, der i den grad var omsprendt af
bcibleshed.
Kloaksystemet, som byens fern mil­
)joner mennesker benytter, fungerer
darligt, og de fIeste at byens befolkning
ved aId rig, hvomilr de har
FortsfRues side 22