Jeg glreder mig i denne tid - Brande Historie

Ringe boligforhold, varmemangel og en pension pa 30kr. om maneden - sa man er
ilde stedt som gamm el i Rusland.
varme i deres lejIigheder eller varmt
vand i han en. De tre forskellige steder
jeg boede, var der !run varrnt
vand den f0rste morgen, det f0rste
sted jeg var. Man kunne aid rig vide
sig sikker, og man kunne slet ikke
vide,hvomar det blev lavel, hvis det
broo sammen.
l eg boede blandt andet hos en 80arig
kvinde, h vor varmen var gaet i
stykker. HUD fms og jeg fms, selv
om det kun var september. Hvordan
har hun det nu, omkringjuletid,
hvis varmen endnu ikke er blevet lavet.
H un kremper for at holde varmen,
men ogsa for a t fa bmd pa bordet.
For man er ilde stedt som gammel
i Ru land. En pension pa 30
kroner slar ikke engang til til mad,
og slet ikke DU, hvoralt er steget bade
to og tre gange.
Brande Jul side 22
De er stuvet sam men i lejlighederne.
10 personer i en to-vrereises lejlighed
er ikke unormalt. Eller som
min nabo pa det studenterkoHegiurn,
hvor jeg ogsa boede. Familien
bestod af far, mor og to bern pa tre
og et ar. De fire mennesker delte et
vrerelse, hvor de soy, spiste, lreste
og opholdt sig. Ingen vaskemaskine
eHer k01eskab havde de. Hverdagsling
for en dansk husmor med sma
b0m, men luksus, nar det er i Rusland.
Hver dag tilbragte nabokonen
mindst et par timer i k0 foran butikkeme
for at skaffe mad. Nar arbejdsdagen
var slut blev fritiden
brugt i en k0, og selv om det var k0en
til at k0be toiletpapir, og man
egentlig ikke manglede det, sa blev
det k0bt alligevel. For det f0rste var
I
det ikke sikkert, toiletpapir var til at
skaffe den dag, man beh0vede det,
og for det andet kunne man altid
bytte det vrek for noget andet, f. eks.
kaffeb0nner eHer juice, som var virkelig
svrert at fa fat pa.
Men hvad der prentede sig fast pa
min nethinde var billedet af en d0ende
mand. En fuld mand var gaet
ud pa k0rebanen uden at se sig for.
En bil ramte ham, og han la livl0s
tilbage. Ingen reagerede, kun den
danske lrege, som jeg fulgtes med.
Han gay kunstigt andedrret. Endelig
efter et kvarter kom ambulancen.
Men reddeme havde ikke mere
travlt, end hvis de var pa vej hjem fra
arbejde. De gay sig virkelig god tid.
De mrerkede ikke pa pulsen, og da
politiet kom, stillede de ingen
sp0fgsmM. Manden d0de -og konen
grred.
Et forarmet folk, hvis fremtid er
usikker. Det var mit indtryk efter
fjorten dage og mange kassetteband
med interviews rigere. Men man
klandre befolkningen for deres situation
i dag. De har ligget under for
et system, og har vreret passive i mere
end 70 i1r.
Og mil man beder de unge om at tage
stilling til, hvilket system de vii
bygge op, ved de det ikke. "Det skal
bare vrere helt vores eget system",
svarede nogle 0konomistuderende,
som jeg snakkede med pa universitete!.
Men hvordan skuHe de ogsa
vide det nar de indtil nu kun har
lrert om kommunismens fem-ars
planer.
Problemerne tamer sig op. Flere og
flere lever pa gaden, og har naet fattigdomsgrrensen.
Antallet af narkomaner
og alkoholikere er kraftigt
stigende. De fleste skal have druknet
hverdagens mange problemer,
og sa er vodka biide billigere og
nemmere at fii fat pa end mrelk.
Sort, ja, det Iyder sort og trist, om
tilstandene er i Set. Petersborg. Men
facts er facts. leg havde set det i
fjernsynet og lrest om det. Men der
kom det ikke sa tret pa. Virkeligheden
var langt mere barsk.
Men russeme n0d deres frihed. l eg
m0dte mange grestfrie, abne og rer­
Jige mennesker, sam var ivrige efter
at fortrelle om fortiden og hiibede
for fremtiden. For de fleste handlede
fremtiden ikke om materiel rigdom,
men om frit at kunne trenke og
mene, hvad man ville. De hungrede
efter andelige oplevelser, som de
kunne leve resten af deres liv pa.